Posts

Sådan vinder og taber du fremtidens medarbejdere

En ny generation af medarbejdere står klar til at erobre fremtidens arbejdsmarked. Forbered dig på massive omvæltninger i måden, vi går på arbejde på. Er du klar til den nye spillebane?

 

I en artikel fra Børsen fortæller fremtidsforsker Liselotte Lyngsø, hvad det vil kræve at blive trækplaster for nye medarbejdere. Og så giver hun sit bud på hvad, der vil høre fortiden til. Hendes udmelding er klokkeklar: Dem, der ikke kan opfylde de teknologiske og ledelsesmæssige krav, kommer ikke til at få fat i talenterne. De omstillingsparate og teknologinysgerrige virksomheder vil vinde kapløbet i kampen om hjerte og hjerne.

 

Tid til refleksion 

De nyere generationer er ikke kun imod tanken om et livslangt arbejdsliv i hamsterhjulet. De går også højt op i, hvad der reelt skaber værdi. Ikke bare for de virksomheder, de arbejder for, men også for dem selv som mennesker og for samfundet. De er ambitiøse på verdens vegne. 

Det bæredygtige arbejdsliv med hybride mødetider og -steder er kommet for at blive. Og fremtidens medarbejdere er villige til at gå langt for at opnå det.

“Man skal se det som legoklodser. Mange kommer til at sammensætte hverdagen forskelligt over tid. Vi skifter moduler ud og arbejder gerne for flere forskellige virksomheder på en gang. Virksomhedernes levetid bliver hele tiden kortere. Derfor bliver det også mere og mere usikkert at kaste alle sine æg i én kurv.” 

– Liselotte Lyngsø.

 

Præcisionsledelse 

Alt bliver digitaliseret og informationer og inputs eksploderer. Og sammen med kunstig intelligens og mønstergenkendelse vil det, ifølge Liselotte Lyngsø, lede os ind i et præcisionssamfund. Alle vil behandles ens ved at blive behandlet forskelligt. Teknologier vil gøre det muligt for vores ledere at skræddersy arbejdspladser til den enkeltes behov. Hvad spiser vi? hvornår arbejder vi optimalt? Skal det være koldt eller varmt? Hvem arbejder vi bedst sammen med? Hvordan står det til med vores psykiske og fysiske sundhed osv. Den type data bliver et uundværligt ledelsesredskab, som fremtidens medarbejdere forventer, vil blive brugt til at skabe individualiserede og optimale udviklingsrum.

De mest succesfulde arbejdspladser bliver dem, der formår at skabe en slags feedback fitnesscenter. Hvor fordelene ved individualisering balanceres med fællesskaber, der fortæller dig alt det, du ikke vidste, du ikke kunne undvære. Og hvor den enkelte bidrager til innovation og onboarding. 

Vores digitale arbejdsredskaber bliver en forlængelse af os selv

De næste mange år bliver mere centreret omkring menneskets plads i naturen. Vi kan ikke vende det blinde øje til klimaet længere. Vi kan for eksempel spare 20% CO2 med en ugentlig hjemmearbejdsdag!

For mange virksomheder bliver cybersikkerheden en udfordring på den hybride front. Men det er blot én problemstilling, der skal løses. For ud fra et klima- og individhensyn holder det ganske enkelt ikke, at du har to computere og to telefoner. Eller at procedurer og sikkerhed står i vejen for den frit tilgængelige teknologi på arbejdspladsen.

For generation Z (1997-2010) og Alpha (2010-2025), vil deres digitale arbejdsredskaber være intet mindre end en forlængelse af dem selv. Så hvis arbejdspladsen ikke kan imødekomme det, så svarer det næsten til, at de mister en arm. Udstyr og tilgængelighed bliver en uundgåelig faktor i at takke ja til et job. Vi VIL trives digitalt for at kunne arbejde præcis hvor, hvornår og hvordan vi vil.

Alt i alt handler det om at få skabt individuelle rammer, så den enkelte medarbejder kan skabe mest mulig værdi – sammen med andre.

Der vil blive ringe tålmodighed med arbejdspladser, der kategorisk udelukker hardware og software, som medarbejdere opfatter som overlegen. Teknologisk nysgerrighed bliver et afgørende parameter i vurderingen af, hvor attraktiv en virksomhed er. 

Læs hele artiklen fra Børsen med Liselotte Lyngsø lige her. 

 

Nu får du muligheden for deltage på et eksklusivt kursus i fremtidssans!

SÅDAN BLIVER DU VERDENSMESTER I AT SPOTTE TRENDS OG TENDENSER!
TAG ET KURSUS I FREMTIDSFORSKNING

Vil du lære at trendspotte og oversætte fremtiden til strategi, idéer og handling for dig og din organisation? Så meld dig til et intensivt kursus i fremtidssans med Liselotte Lyngsø. 

Nye Perspektiver på Dovenskab og Betydningen af en Afslappet Livsstil

Det er på tide at udfordre normen om, at travlhed og produktivitet er den ultimative nøgle til succes og identitet. I en verden med stress og stigende mentale udfordringer, skal vi genoverveje betydningen af dovenskab og den værdi, det kan tilføre vores liv. Dovenskab er ikke nødvendigvis negativt, tværtimod kan det spille en afgørende rolle i vores udvikling og trivsel.

I en artikel fra Kristeligt Dagblad, udforsker Henning Thybo, en anerkendt kartoffelavler og fremtidsforsker Liselotte Lyngsø, hvordan dovenskab kan være en kilde til innovation og balance.

 

Lad os hylde den dovne kartoffelavler

Selvom Henning Thybo har travlt med at dyrke kartofler og administrere landbrugsområder, beskriver han sig selv som doven. Et paradoks, som kan virke overraskende, men Thybo ser dovenskab som en drivkraft bag nyskabende løsninger og redskaber. På trods af sin ugentlige arbejdsuge, der ofte strækker sig over 80 timer, bruger han sin passion til at finde måder at gøre arbejdet lettere og mere effektivt. Hans kreative tanker har ført til opfindelsen af verdens største kartoffellægger og ammoniaknedfælder. Thybo hævder, at dovenskab ikke handler om at sidde stille, men om at skabe og forbedre – en måde at frigøre tid til mere fornøjelige aktiviteter.

 

Liselotte Lyngsø deler den fascinerende opfattelse af dovenskab. Hun påpeger, at mange teknologiske fremskridt og innovationer skyldes ønsket om at forenkle og forbedre vores livskvalitet. Eksempler som vaskemaskinen, fjernbetjeningen og robotplæneklipperen er manifestationer af denne positive tilgang til dovenskab, som sigter mod at spare tid og kræfter. Liselotte betragter dovenskab som en central drivkraft i menneskets udviklingshistorie og påpeger, at det har bidraget til mange af de teknologiske landvindinger, vi nyder godt af i dag.

Dovenskab udfordrer det moderne syn på arbejde og livsstil

Historisk set blev arbejde ikke betragtet som en dyd, men som noget, der skulle undgås. Den protestantiske arbejdsetik og udviklingen af kapitalisme har siden ændret det syn, og arbejdet blev ophøjet som en måde at tjene Gud og samfundet på. Den perspektivændring har ført til, at arbejdet i dag udgør vores visitkort og er en afgørende del af vores identitet.

 

Liselotte Lyngsø forudsiger imidlertid, at vores syn på dovenskab kan ændre sig i fremtiden. Hun peger på en tendens mod at værdsætte en mere afslappet tilgang til livet, hvor der er plads til at “skynde sig langsomt”. Hun mener, at mange mennesker ønsker at undslippe den konstante jagt efter produktivitet og i stedet fokusere på at undres og forundres. Den holdningsændring er inspireret af begivenheder som coronapandemi, klimakrise, krig og kunstig intelligens, der får folk til at genoverveje deres prioriteter og centrale roller.

Fremtidsforskeren ser også en ny værdi i at kunne “lave ingenting” i en tid, hvor teknologi og arbejde konstant trækker os i retning af at være aktive og produktive. I en tid, hvor bæredygtighed og fornuftig brug af ressourcer er afgørende, kan dovenskab faktisk blive en “superkraft”. At kunne sætte tempoet ned og nyde livet uden altid at skulle stræbe efter mere produktion og forbrug kan være en måde at bidrage til en mere bæredygtig fremtid.

 

 

I sidste ende må vi stille det vigtige spørgsmål om balancen mellem arbejde og afslapning samt overveje, hvordan vores syn på dovenskab kan påvirke vores livskvalitet og samfundet som helhed. Det giver os mulighed for at reflektere over, om vores moderne tilgang til produktivitet og travlhed virkelig er den eneste vej til succes og tilfredshed. Måske kan vi finde en ny form for balance ved at omfavne dovenskab som en kilde til kreativitet, innovation og dybere selvforståelse.

 

Læs eller hør mere om dovenskab

Læs hele artiklen her, eller i Pdf’en nedenfor.

Vil du høre Liselotte Lyngsø tale meget mere om dovenskab? Så lyt til indslaget på P1 morgen lige her.

 

Artikel: Burde vi hylde dovenskaben i stedet for at udskamme den?

 

Fællesskaber – Lette at undgå, ekstremt vigtige at tilgå

Den stigende brug af teknologi har ført til en forandring i, hvordan vi interagerer med hinanden og deltager i fællesskaber. De fleste af os bruger mere tid på at surfe skærm og sende beskeder end på at interagere med mennesker i det virkelige liv! Hvad er det ved fællesskaber, der er så vigtigt, og hvorfor skal vi holde fast i dem?

Det svarer fremtidsforsker Liselotte Lyngsø på sammen med filosof, Nicolai Krejberg Knudsen og Leder af YOGA Huset, Maj Ingemann­ Molden i FORA Magasinet.

 

Nøglen til at løse feedbackkrisen

Der er langt fra andetstedsværelse til nærvær. Selvom der sidder fysiske mennesker rundt om os, bliver vi lokket af de andre steder på skærmen. Den store lykkefølelse kan opstå når vi pakker mobilen væk, kigger hinanden i øjnene og taler sammen. Men det kræver også mere af os og er mere anstrengende. Derfor får vi ikke prioriteret de fysiske fællesskaber i samme grad som tidligere. Det betyder også, at vi generelt får mindre feedback fra hinanden. Noget, som fremtidsforsker Liselotte Lyngsø, oplever som et kæmpe paradoks.

 

”Vi står i en feedbackkrise. Selv om du søger på Google og får enormt meget at vide, så ved du kun, hvad det er, du søger efter. Du ved ikke, hvad det er, du også burde søge efter. Det får du kun ved at lytte højt til andres samtaler – og den er forstummet.”

– Liselotte Lyngsø.

 

Når vi omgås med andre mennesker modtager vi helt automatisk feedback, som er med til at udvikle os som mennesker. Igennem fællesskaberne lærer vi, at der er mange måder at se og gøre tingene på. Men fællesskaber er også svære at indgå i. De kræver tillid og er ofte konfliktfyldte. Derfor vil det for nogen også være den nemmeste løsning helt at undgå dem. Især når vi nu har så meget teknologi, der kan fortælle os lige præcis, hvad vi gerne vil høre.

Ifølge Liselotte Lyngsø er det dog en skam:

 

”Vi skal tage store beslutninger om klima, biodiversitet og nye teknologier. Og selv om vi aldrig har haft så mange muligheder for at gøre noget ved verdens tilstand som nu, kræver det, at vi beslutter os for, hvad vi vil og ikke vil. Dér har vi brug for fællesskabet, så vi kan tage debatten og diskussionerne med hinanden.”

– Liselotte Lyngsø.

 

Alle skal med!

Aftenskolerne skaber et rum, hvor vi sammen kan træne vores demokratiske samtalemuskel. Men hvem er deltagerne i de rum? Hvem er aftenskolens primære målgrupper? Mange aftenskoler oplever udfordringer med at til­trække nye og yngre målgrupper, og selv om gruppen af ældre i befolkningen bliver stadigt større, må aftenskolerne til at kridte skoene.

Vi skal have så mange forskellige grupper og mennesker med som muligt, hvis vi skal finde de bedste løsninger i fremtiden.

 

”Der ligger et kæmpe potentiale i at tænke mere diversitet og mangfoldighed ind i aftenskolen. Diverse fællesskaber med flere typer mennesker i samme rum om den samme aktivitet er nemlig de mest innovative.”

– Liselotte Lyngsø.

 

Læs hele artiklen og bliv også klogere på, hvad filosof, Nicolai Krejberg Knudsen og Leder af YOGA Huset, Maj Ingemann­ Molden har at sige om fremtidens fællesskaber.

‘Ærlige Kvindekroppe’: Om at slutte fred med sin krop og erkende, at det er et livsvilkår at tvivle på sig selv

Find Heidi Maxmillings bog ‘Ærlige Kvindekroppe’ her. 

 

”Som ung kastede jeg op, når jeg var under psykisk pres, og senere i livet var jeg nødt til at se i øjnene, at jeg på mange måder var rigtig ulykkelig bag facaden, når jeg optrådte på scenen.”

– Liselotte Lyngsø.

 

Liselotte Lyngsø er fremtidsforsker og direktør i sin egen virksomhed Future Navigator. Med sine 52 års erfaring med at lære at acceptere og elske sin egen krop, har hun bidraget til Heidi Maxmilings bog ’Ærlige Kvindekroppe’, der netop er udkommet i efteråret. I sit skriv reflekterer Liselotte over, hvordan hendes forhold til sin egen krop har ændret sig gennem livet. Og så peger hun på, hvad der ligger til grund for samfundets konstant foranderlige syn på kvindekroppen.

 

En smuk og informativ bog om kvindekroppen, der viser et nuanceret billede af kroppens mangfoldighed. Mange kvinder er kede af eller skammer sig over deres krop. Igennem otte år har Heidi taget billeder af nøgne kvinder til sit projekt ”I ærlighed og kærlighed – portræt af kvindekroppen”.

Bogen indeholder dels tekster fra kendte kvinder, der ærligt forholder sig personligt eller fagligt til kvindekroppen. Dels smukke, upolerede billeder af kvindekroppe for at vise kroppens forskelligartethed og et mere realistisk kropsideal, end tidens kvinder bliver præsenteret for, fx på sociale medier, i tv-programmer og reklamer. Heidi Maxmiling (f. 1970) er fotograf uddannet fra DR og selvstændig fotograf siden 1995 under navnet maxmilling.dk. Sideløbende har hun været fastansat på Aller Media i seks år. Har gennem tiden bl.a. haft kunder som DR, TV2-Sport, Hjerteforeningen, Sundhedsstyrelsen, Dansk Kvindesamfund, Politiken, TV3.  – Heidi har over 30 års erfaring som fotograf.- Med tekstbidrag fra bl.a. Emilia Van Hauen, Silja Okking og Janni Pedersen.

Når alder kan kureres, bliver vores skønhedsideal fuldstændig forandret

Vores skønhedsidealer ændrer sig hele tiden. Men hvad er det egentlig, der ligger til grund for forandringerne? Liselotte Lyngsø peger på, at vores skønhedsidealer altid er en refleksion af det, der foregår i samfundet:

 

”Lige nu oplever vi krig i Ukraine, og det betyder, at vi ser kvinder fra et andet kulturområde, hvor man har et andet skønhedsideal end vores, for eksempel med mere afbleget hår og større bryster. Det er ikke utænkeligt, at det vil smitte af på vores skønhedsideal, når vi ser kvinderne stå der som krigshelt på frontlinjen.”

– Liselotte Lyngsø.



Ny dag nyt ideal

Vi skal være omstillingsparate, hvis vi vil leve op til samfundets strikse og konstant foranderlige holdning til, hvordan vi skal se ud. Heldigvis er kosmetologerne skarpere end nogensinde før. Hvis vi virkelig vil, så kan vi ”kurere” os selv for at ældes. Lidt botox og filler, nedfrysning af et par æg og vupti, så bliver vi så gode som nye igen.

 

Spørger du Liselotte Lyngsø, er der slet ikke nogen tvivl om, at vi kommer til at ændre endnu mere på vores udseende i fremtiden, end vi allerede gør i dag. Hun minder dog om, at der med en trend altid medfører en modtrend:

 

”Tricket bliver ikke at komme til at ligne andre. Det attraktive er altid at have noget, der ikke er andre forundt, så når skønhedsoperationer bliver tilgængelige for alle, og Miss Universe-kandidater ligner hinanden, så man ikke kan se, om de kommer fra Brasilien eller Finland, så holder det også op med at være interessant.

– Liselotte Lyngsø.

 

Hvorfor stopper vi ikke bare med at leve op til de skide idealer? Hvorfor kan alle ikke bare være perfekte som de er? Ifølge Liselotte er det uundgåeligt at blive draget i en retning af skønhedsidealerne. Det er nemlig blevet påvist i videnskabelige undersøgelser, at pæne mennesker har lettere ved at få succes.


”I virkeligheden havde jeg det sværest med min alder, da jeg var 40-45 år og erkendte, at jeg ikke skulle have flere børn”

I bogen bidrager Liselotte ikke blot med bud på, hvordan samfundets syn på kvindekroppen kommer til at blive i fremtiden. Hun beskriver også sit forhold til sin egen krop. Hvordan det har været svært ikke at føle sig dobbeltmoralsk over for sine børn når det handler om udseende. Om det at knokle røven ud af bukserne for at bliver venner med sin krop. Hvordan hun har tacklet presset til at stå på scenen i høje hæle og suge maven ind for at se godt ud. Og ikke mindst, hvordan hun stadigvæk bliver ramt af præstationsangst i dag.

Da Liselotte fra 40 år gammel fik hun sit fjerde barn. En lille efternøler, der nu er ved at blive teenager. I bogen beskriver hun det fantastiske ved at få et fjerde barn – men også bagsiden af medaljen. For lige dén alder var nemlig også den sværeste, hun har gennemgået:

 

”Jeg har hængt meget af min værdi i verden op på, at jeg kunne få børn, og selvom det er irrationelt, så følte jeg mig pludselig som en ubrugelig papkasse, da det ikke længere var en del af min fremtid.”

– Liselotte Lyngsø.

 

Vil du læse mere om Liselottes bud på fremtidens kvindekroppe, og om hendes egen kropsrejse? Så begiv dig ud i rejsen om ‘Ærlige Kvindekroppe’, hvor du kan læse mange flere inspirerende skriv fra blandt andet Emilia Van Hauen og Janni Pedersen.

 

Nu får du muligheden for deltage på et eksklusivt kursus i fremtidssans!

Sådan bliver du verdensmester i at spotte trends og tendenser!
TAG ET KURSUS I FREMTIDSFORSKNING

Vil du lære at trendspotte og oversætte fremtiden til strategi, idéer og handling for dig og din organisation? Så meld dig til et intensivt kursus i fremtidssans med Liselotte Lyngsø.