Posts

Sådan gør vi virksomhederne post corona-krise klar

Om lidt skal virksomhederne åbnes op igen. De har overlevet en lock down. Nu skal de overleve en genåbning i et samfund, hvor alt er anderledes og hvor nye regler gælder. Men hvordan ved de, hvad kunderne har brug for?

I podcasten Inspire Monday, tager erhvervscoach Helena Risager en spændende og inspirerende snak med fremtidsforsker Liselotte Lyngsø. Her snakker de om, hvad fremtidsforskning er og hvordan man kan bruge det til at få fut i virksomhederne. Og så forsøger de at finde svar på, hvad vi skal forvente af den fremtid, der banker på døren når vores samfund skal være normalt igen. Mon vi nogensinde får lyst til at kramme andre igen?

 

Slut med nærvær?

Det at vi har været tvunget til at holde afstand har kridtet banehalvdelene tydeligt op, når det gælder typer. På den ene banehalvdel har vi dem, der har været lettede over at have en undskyldning for at undgå fysisk nærkontakt. De stortrives i vores nye, kram- og håndtryksløse verden. På den anden banehalvdel findes de typer, for hvem det gør kæmpe indtryk, at de skal undgå fysisk kontakt. Det er dem, der udtrykker deres følelser for andre gennem kærtegn, og som kan gå helt ned over ikke at måtte kramme deres nære.

Udeblivelsen af fysisk kontakt har tvunget os til at træne vores samtaleevne. Vi må ikke være sammen mange mennesker, og derfor udøver vi 1 til 1 walk’n talks som aldrig før. Vi får skabt nogle buddyteams, som i dykkerverdenen betyder, at vi har nogen, der har vores ryg og omvendt. Nogen, der hjælper os og giver os hudløs ærlig feedback. Det får vi ikke meget af i den tid, vi står i lige nu. Kun fra sociale medier og vores chatbots, der giver os de svar, vi gerne vil have! Mon buddyteams bliver et etableret begreb hos virksomhederne efter krisen?

 

Hop med på dovenskabsbølgen!

Det, der især får sin opblomstring lige nu, er teknologien. Hvor mange af os var skeptiske og tilbageholdende overfor digitaliseringen af hverdagen før, er flere begyndt at åbne op og se mulighederne i den. Vi har for eksempel set, hvor let det egentlig er at holde virtuelle møder. Det er gået op for os, hvor tidskrævende det var at tage hele vejen hen til kontoret, når man lige så godt kunne arbejde hjemme fra sengen. Mon vi går 100% tilbage til fysiske møder og 9-17 kontortider, når lock down bliver ophævet? Næppe, for dovenskab er den allerstørste drivkraft til innovation. Hvis der kan udvikles en lettere måde at gøre tingene på, så gør vi det! Se bare på avocadokniven…

Det, at vi konstant skaber nyere, smartere og lettere muligheder gør, at vores forventninger til service stiger og stiger. Og automatisering sætter turbo på kvalitetsskabelse ude i virksomhederne. Om lidt bliver den umotiverede kassemedarbejder skiftet ud med robotten. Men supermarkedernes personale skal ikke udryddes. De skal være en blanding mellem salgsassistenter og life coaches. Teknologien overvåger os allerede nu. Den kan se, hvilket slags tøj vi foretrækker og hvad vores madpræferencer er. Om lidt ved den også, om vi helst køber økologisk eller om vi er laktoseintolerante. Og det bliver et vigtigt værktøj, når medarbejderne i supermarkederne skal coache os til, hvad vi skal shoppe og hvorfor.

“Interessant – spændende!”

En anden stor drivkraft for nytænkning og innovation er vores irritation. Hvornår blev du sidst rigtig frustreret over noget? For Liselotte Lyngsø var det dengang hun altid skulle køre 30 kilometer hele vejen frem og tilbage fra sin farmor for at købe hendes yndlings te til hende. Hun var nemlig den eneste, der vidste hvor man kunne få den. Hun stillede ofte spørgsmålstegn til, hvorfor en af hendes naboer ikke kunne købe den med. De handlede alligevel i samme butik, som solgte teen. Men vi er i det hele taget ikke særlig gode til at bede om hjælp fra hinanden, i vores samfund. Og det er et stort problem – en irritation. Det resulterede i appen “Sammenholdet”, der gør det lettere for kræftpatienter at bede andre om hjælp i hverdagen. Den opretter nemlig et netværk af hjælpere, der kan slå til under sygdomsforløbet.

Virksomhederne gør altså klogt i at øve sig i at sige “interessant, spændende”, når de bliver frustrerede over noget. Hvem ved? Måske bliver deres irritation koden til en helt ny opfindelse.

Den tabte ungdom

Finanskrise, klimakrise og coronakrise vil koste den næste generation dyrt i forhold til manglende praktikophold, høje adgangskrav til uddannelse, arbejdsløshed og en klimaudfording, der stadigvæk skal løses. De er lagt i kakkeloven til generationskonflikter. Med mindre genopbygningen af samfundet bliver med en dobbelt bundlinje, der både har fokus på vækst og grøn omstilling.

Hør hele podcastepisoden med Helena Risager og Liselotte Lyngsø. 

Tag et kursus i fremtidsforskning

Vil du lære at trendspotte og oversætte fremtiden til strategi, idéer og handling for dig og din organisation? Så meld dig til et intensivt kursus i fremtidssans med Liselotte Lyngsø.

Link til fysisk kursus.

Link til online kursus.

 

Fremtidens konference skal være en sanseoplevelse

Den klassiske konference med informationstunge foredrag og netværk med visitkort og kaffe i pausen har for længst passeret sin holdbarhedsdato. I stedet efterspørger danskerne skræddersyede kurser med ekstraordinære oplevelser og indtryk, der pirrer sanserne og efterlader deltagerne inspireret.

Ligesom på så mange andre planer i danskernes liv anno 2016 handler det også om oplevelser og autenticitet, når der skal vælges et kursus eller en konference i fremtiden. Sådan lyder det fra fremtidsforsker Mette Sillesen, når hun kigger i krystalkuglen for at se, hvilke tendenser som danskerne vil møde inden for området i de kommende år.

»Deltagere stiller endnu højere krav til oplevelsen af kurset eller konferencen. De vil forvente mere af oplevelserne – både før, under og efter arrangementet. Det gør de allerede i dag, men kravene bliver endnu højere i fremtiden,« spår hun.

Den klassiske opbygning af en konference med en foredragsholder og efterfølgende netværk er ifølge fremtidsforskeren forældet. I fremtiden skal konferencen ses som en helhedsoplevelse, hvor alle kontaktpunkter er nøje udtænkt.

»Oplevelsen starter allerede inden konferencen, når deltagerne ved, at de skal med. Før en konference, kan du spørge ind til deltagerne med spørgsmål som f.eks.: Er du vegetar? Har du nogle krav til teknologien? Eller er der noget, du har brug for i forhold til konferencen? På den måde føler den enkelte sig hørt og føler ikke, at konferencen er en standardpakke, men derimod et skræddersyet arrangement med hensyn til unikke behov og præferencer,« forklarer Mette Sillesen.

Ikke information, men inspiration

Hvor mange før i tiden samledes på kursus eller konference for at få ny viden, kan alle i dag gå online og blive opdateret med dugfrisk viden inden for deres arbejdsområde. Og da en stor del af hverdagen allerede bliver brugt på nettet, både rent arbejdsmæssigt, men også i fritiden, har danskerne store forventninger til de arrangementer, som de vælger at bruge deres dyrebare offlinetid på.

»Det betyder, at der er større krav end nogensinde før til det fysiske møde, og hvad konferencen skal kunne. Når man vælger at afsætte tid til et kursus eller en konference, så skal det være noget ekstraordinært, som man får ud af det.

Hvis man ligeså godt kunne have siddet ved computeren og lære det, som man lærer på konferencen, så er det bare ikke godt nok.

Når man vælger at bruge tid og energi på at komme til en konference, så skal den transformere dig på en eller anden måde og give dig noget, som du ikke kan få andre steder,« forklarer Mette Sillesen.

Det er altså ikke information, som danskerne hungrer efter, når de tager på kursus og konference i 2016, men derimod inspiration og transformation, mener hun.

»Når man vælger at være der fysisk, kommer man for oplevelsen og for at netværke. I dag er netværk en væsentlig del af det at tage på konference eller kursus, og noget som man som udbyder også kan skabe en oplevelse omkring. At netværke skal ikke bare være at drikke kaffe og dele visitkort ud, men det at dele en oplevelse. Der er mange måder, hvorpå man kan gøre det sociale element til en oplevelse, f.eks. kan man servere noget særligt mad, som larver eller myrer. Det kan også være sanseoplevelser med lys, lyd eller dufte. Det grundlæggende er, at det skal være noget overraskende og noget, som man ikke har set før.«

Hent artiklen “Fremtidens konference skal være en sanseoplevelse” af Christina Hasselbalch Langpap fra Jyllands-posten som pdf her