Posts

Fra Catwalk til Krisetid: Velkommen til “Recession Core”

/in , , , /by

Er dine slidte sokker pludselig blevet trendy? Både på TikTok og i gadebilledet er en ny modetrend ved at tage form: Recession core. Her handler det ikke længere om at flashe logoer og luksus, men om at signalere enkelhed, genbrug og små, bevidste luksusvarer.

Det kommenterer fremtidsforsker Liselotte Lyngsø på i en artikel fra TV2.

Tøjet som økonomisk barometer

Mode har altid hængt tæt sammen med økonomi. Når tiderne er gode, ser vi ofte mere mod til farver, mønstre og luksus – mens usikkerhed og kriser trækker os mod det klassiske, sikre og nedtonede.

Et kendt eksempel er den såkaldte hemline-indeks-teori, som i mange år har været brugt som et slags modebarometer: når økonomien boomer, bliver nederdelene kortere. Når økonomien bremser op, bliver de længere. Det lyder måske skørt, men pointen er enkel – vores garderobe afspejler de følelser og stemninger, vi har om fremtiden.

Ifølge fremtidsforsker Liselotte Lyngsø ser vi lige nu en ny variation af denne tendens. I stedet for glitrende logoer og dyrt mærketøj er det slid, strik og små luksusdetaljer som læbestift eller neglelak, der dominerer. Det er den nye virkelighed, hvor mode ikke bare handler om stil men også om, hvordan vi kollektivt bearbejder usikkerhed.

Recession på catwalken – og mørke rander i ansigtet

Også modeekspert Chris Pedersen ser klare tegn på, at vi er i en ny æra, hvor ekstravagance pakkes væk. Han peger på, at rige mennesker i stigende grad føler skam ved at vise deres rigdom. Store logoer og dyre tasker, som før var statussymboler, bliver nu lagt på hylden.

Liselotte Lyngsø ser et todelt mønster. Nogle forbrugere gør recession til en bevidst stil – med klimavenlig minimalisme og håndarbejde – mens andre presses økonomisk og ender med at købe billige ting, der ikke holder.

Og samme bevægelse ser vi også i aktuelle skønhedsrutiner. På TikTok hitter trenden “Tired Girl”, hvor mørke rander under øjnene, fremhæves med makeup i stedet for at blive dækket til. Det mener Liselotte Lyngsø er et opgør med perfekthedskulturen og det polerede AI-look, hvor alt er filtreret og fejlfrit. Nu bliver det rodede og trætte i sig selv et statement.

Se et eksempel på ‘Tired Girl Makeup’ her.



Men her gemmer der sig et fascinerende paradoks: For at se ”naturligt træt” ud, bruger man… makeup. Det kræver faktisk en hel del iscenesættelse at signalere, at man ikke gider iscenesættelse. Der blendes, tones og leges med eyeliner, så det uperfekte i virkeligheden bliver perfekt kurateret. Det er en slags meta-perfektionisme: vi arbejder for at se ud, som om vi ikke har arbejdet for det. Crazy, ikke?

Hvor Recession core viser sig i vores garderober, afslører Tired Girl en lignende længsel i vores selvbilleder: en trang til at smide masken og insistere på, at det uperfekte også har værdi – selvom vi ironisk nok stadig må tage masken på for at skabe illusionen.

Vis mig din garderobe og jeg skal fortælle dig, hvad den siger om fremtiden

Mode og skønhed er måske ikke bare overflade. De fungerer som sociale markører, der afspejler, hvordan vi håndterer kriser, klimaudfordringer og ulighed. Når recession og træthed bliver til trends, rejser det nogle vigtige spørgsmål:

  • Er vi vidner til en ægte bevægelse mod mere ærlighed og bæredygtighed – eller blot endnu et lag af trends, der skal se uperfekte ud på den perfekte måde?
  • Hvem har råd til at gøre enkelhed og minimalisme til en æstetisk livsstil – og hvem presses blot til det af økonomiske vilkår?
  • Og hvad siger det om vores fremtid, at luksus i stigende grad handler om små detaljer eller “trætte” øjne frem for store logoer og fejlfri hud?

Som Liselotte Lyngsø pointerer, handler det i fremtidens garderobe og beauty-rutiner ikke om at have det hele – men om at vælge bevidst, hvad der bliver en del af vores udtryk, når resten skæres væk.

 

Læs hele artiklen om Recession core her, og om ’tired girl’ trenden her.

 

Vil du dykke dybere ned i, hvad nutidens trends siger om, hvordan fremtiden ser ud? Så finder du flere perspektiver her på Future Navigators blog. Du kan også lytte til podcasten Supertrends, hvor Liselotte Lyngsø, sammen med eksperter, nysgerrigt undersøger alle de tendenser, der potentielt kommer til at vende vores liv på hovedet. Du finder podcasten i din foretrukne podcastapp.

 



Sådan bliver du verdensmester i at spotte trends og tendenser!
TAG ET KURSUS I FREMTIDSFORSKNING

Vil du lære at trendspotte og oversætte fremtiden til strategi, idéer og handling for dig og din organisation? Så meld dig til et intensivt kursus i fremtidssans med Liselotte Lyngsø.

LÆS MERE

Tilbage til Fremtiden #4: Penge er kun papir

/in , , , , /by

Penge er et system, der kræver enorm tillid – og hvad sker der når tilliden brister?

Om lidt får vi et kontantløst samfund. Den chip, der sidder i vores dankort nu, skal snart sidde under huden på os eller kodes ind i vores fingeraftryk.

Gad vide, hvilken betydning det får, at penge ikke længere er fysiske? Hvad der sker, når tilliden til vores betalingsmidler smuldrer mellem fingrene på os? Det har vært, Nanna Winther, sat sig for at finde frem til i 4. afsnit af podcastserien ‘Tilbage til Fremtiden’. Og til det formål taler hun med fremtidsforsker Liselotte Lyngsø fra Future Navigator om fremtidens betalingsformer og valuta.

Lyt også til arkæolog, museumsinspektør og møntekspert Line Bjerg, som fortæller om de første mønter i verden. Hvordan værdien af en mønt sikres, og hvad der sker, når fysiske penge forsvinder fra vores samfund.

 

Det kontantløse samfund – slut med sorte penge

Det er ikke så mærkeligt, at vi bevæger os væk fra penge i sin fysiske form. Engang havde vi alle mulige slags penge i både guld, sølv, bronze og andre spændende metaller. Så droppede man 1 ørerne. Så 10 ørerne. 25 ørerne behøvede vi heller ikke. I dag har vi alle vores penge på et sølle plastikkort! Eller rettere sagt havde – for med Corona er mange af dem forsvundet!

Pengene er på vej ud af den fysiske verden. Det kommer til at løse nogen problemer, men det vil også rive op i tabuer, som vi ikke vidste fandtes.

Et problem, som digitale penge vil løse, er sorte penge, der ikke kan beskattes. Når penge digitaliseres, vil vi kunne holde øje med hver enkelt krone, og så vil det blive slut med sort arbejde og penge under bordet. Alle penge vil blive beskattede. Det potentiale er så småt begyndt at gå op for verdens magthavere. Putin har allerede regnet ud, at han vil kunne kræve 30% mere ind i skat, hvis han går den kontantløse vej. Kineserne bruger allerede ansigtsgenkendelse som betaling. I virkeligheden er idéen om kreditkortet en meget skandinavisk ting. Hvad er det mon for nogle tabuer, som holder os tilbage fra at følge den digitale pengestrøm?

Digitale penge indhenter os på den ene eller den anden måde. Næste år bliver der indført nye reguleringer, der gør det muligt for os at betale med kryptovaluta. Så bliver det slut med de fysiske mellemmænd. Vi skal ikke længere have tillid til mennesker, men til den teknologi, der skal til at have med vores penge at gøre.

 

Usynlige penge får os til at vende det blinde øje til

Betalingsmulighederne udvikler sig kontant, og de bliver både hurtigere og lettere. Dagene, hvor vi fumlede med pungen for at finde vores kreditkort, er ovre. I stedet har vi allerede aflagt ordre og betalt, før vi overhovedet er nået frem til caféen, supermarkedet eller tøjbutikken.

Det er nemt og praktisk – og hygiejnisk – at afskaffe kontanterne – med Corona har de virusbefængte mønter og sedler for alvor fået dødsstødet! Men var det alligevel dem, der fik os til at tøve i vores pengeforbrug engang? Det at kunne se pengene blive taget ud af vores hænder, fik os til at overveje, hvorvidt vi virkelig også havde brug for det, vi købte. Hvad gør det ved os, når betaling bliver så let som at blinke, og vi desuden ikke længere kan se pengene fysisk for os? En ting er de små impulskøb, vi gør os. Men hvad med de større ting? Skal vi nu også til at impuls-låne og impuls-investere?

Det er her, vi får brug for finansfolkene. De skal ikke længere håndtere pengene – det klarer teknologien. Vi bevæger os mod et samfund, hvor penge er uhåndgribelige, og derfor skal de skal sørge for, at børn og unge bliver uddannede i det digitale økonomiræs. For eksempel ved at introducere influencers, der i stedet for at råde os til hvilket tøj vi skal købe, inspirerer til, hvordan vi skal investere vores penge klogt.

 

En ny slags rigdom

Når nu vi finder helt nye måder at måle penges værdi på, skulle man så overveje, om vi også skulle finde en ny måde at måle rigdom på?

New Zealands statsminister har forslået, at vi stopper helt med at måle på BNP. I stedet skal vi til at måle på trivsel. Det bliver fuldkommen irrelevant, hvor tung eller let vores pung er. Vores succes vil blive målt på, hvor mange venner vi har, vores tilknytning til arbejdsmarkedet, hvor glade vi er, hvor aktive vi er! Penge kan ikke gøre os lykkelige når vi først har det basale dækket. Men det at et land har psykisk velvære kan til gengæld gøre os glade.

“Der er enormt mange interesser i at beholde det finansielle system som det er. Reguleringer og love gør det også utroligt svært at skabe en ny slags økonomi. Men digitaliseringen giver nogle helt nye måder at dele værdier på, som kunne være mere transparente. Det har et kæmpe potentiale.”

-Liselotte Lyngsø.

 

Hvad ville du synes om at lade en avatar bestemme over din økonomi? Er der overhovedet nogen, der skal håndtere økonomien i fremtiden, eller får vi en helt ny valuta, hvor penge spiller en anden rolle?

Hør 4. afsnit af podcasten ‘Tilbage til Fremtiden’ fra Heartbeats, med Nanna Winther og Liselotte Lyngsø.

 

TAG ET KURSUS I FREMTIDSFORSKNING

Vil du lære at trendspotte og oversætte fremtiden til strategi, idéer og handling for dig og din organisation? Så meld dig til et intensivt kursus i fremtidssans med Liselotte Lyngsø.

Link til fysisk kursus.

Link til online kursus.