Posts

Har du også fået dig et selvrealiserings sommerhus?

Var du også hurtigt ude efter et sommerhus i Danmark, da dine udenlandsferieplaner blev aflyst på grund af corona?

I lang tid har de fleste af os været vant til bare at hoppe på et fly til et sydligt land, når vi har haft sommerferie. Sådan bliver det ikke i år. I hvert fald ikke uden irriterende karantæneregler og coronatests. Til gengæld kan ekstra mange danskere hoppe ind i deres splinternye sommerhus. For salget af dem, er nemlig eksploderet under coronakrisen. Men er det hurtigt voksende behov for et sommerhus fordi, vi ikke kan rejse ud af Danmark? Eller har vi bare fundet ud af, hvor godt vi kan lide at have et sted, hvor vi kan slappe af og selvrealisere?

 

I en udsendelse af TV2 News, kommenterede Liselotte Lyngsø på den stigende tendens til at købe et sommerhus i Danmark.

 

Work-life til life-work balance

Ingen ved, hvornår pandemien er forbi. Vi ved ikke, om der går to år før vi kan rejse rigtigt igen, uden at skulle gå i karantæne i 2 uger efterfølgende. Eller uden at priserne på flybilletterne er skyhøje. Især i år, har vi måtte erkende, at sommeren 2020 bliver dansk. Men måske passer det os egentlig meget fint alligevel?

I den tid, vi nu så småt er på vej ud af, har fokusset på os selv været kæmpestort. Vi har måtte samle alle hjørner og dele af vores liv i hjemmet og gentænke rammerne for både privat- og arbejdsliv. Vi har lært at arbejde hjemmefra, og at blande arbejde med fritid. Genåbningen er begyndt, og samfundet ligner snart sig selv igen. Og så alligevel ikke. Vi står stadigvæk overfor en sommer, som for mange, på ingen måde kommer til at ligne sig selv.

Et sommerhus i lockdown

Og hvad skal vi så lave i den sommer? Måske skal vi i virkeligheden lave nogle af de samme ting, som vi lærte at holde så meget af under lockdown. Der havde vi pludselig tid til afslapning og afkobling. I starten sad mange af os foran Netflix og var ellevilde med idéen om, endelig at have tid til at binge den serie, vi aldrig fik set. Men så gik ugerne. Vi blev rastløse. Det var ikke længere sjovt at se Netflix, hvis man kunne gøre det hele dagen lang. Så vi slukkede fjernsynet, og begyndte at spille hovedrollerne i vores egne liv. Og vi er kommet ud af krisen med de mest finurlige, nye færdigheder. Interessen for have og gør-det-selv er eksploderet. Vi har fået hobbyer, vi aldrig vidste var noget for os, før vi fik tiden til at udforske dem.

Nu er næsten alle tilbage på arbejde, og har snart ikke tid til hus og have længere. Det er måske der, et sommerhus kommer i spil? Måske bliver sommerhusene der, hvor vi kan genleve en tid, hvor vi fik lov til at bryde ud ad arbejdslivets stressede hverdag. Hvor den eneste stress vi havde var, om vores planter nu fik sol og vand nok til at vokse.

Rejserestriktioner byttede globalisering ud med glokalisering

Behovet for at rejse burde efterhånden været kæmpestort hos de fleste. Især dem, der ofte rejser normalt. Men selvom vi ikke tænker over det, så har vi aldrig rejst så meget, som vi gjorde i coronakrisen. Det var bare virtuelt. Vi var i kontakt med hele verden og kæmpede den samme krig. Det kan vi også gøre fra vores sommerhus. Så kan vi sidde i trygheden af vores egen stue og udforske fjernområder, vi aldrig vidste fandtes.

“Selvom vi er enormt mobile, så kan mennesker bare godt lide at være derhjemme. Det er det, der er hygge, trygt og sikkert. Det ved vi, hvad er.”

-Liselotte Lyngsø.

 

Fra sommerhusområde til minisamfund

Når det kommer til stykket, så kan mange af os bedst lide at være hjemme. Og når der er frit valg på alle hylder, så vil vi helst bare opgradere på vores egne rammer. Og det gør vi ved at købe et sommerhus uden for byen. Sommerhuset er egentlig bare en lille smagsprøve for, at alle ejerskabsbolde bliver kastet op i luften. Med førerløse biler, stigende mobilitet og et 5G netværk hvor man kan arbejde på distancen, så bliver vi sat fri fra industrisamfundslogikken om, at skulle bo midt i byen.

I dag kender de fleste af os knapt nok vores naboer. Den næste generation gider ikke at sidde i et lejlighedskompleks med folk, de ikke kender. Det bliver hele landsbyer, der flytter uden for de store byområder. Der kan de skabe fællesskaber, der sørger for og deler med hinanden.

 

 

Hvorfor er tendensen og lysten til at købe et sommerhus i Danmark pludselig vokset så markant under coronakrisen? Er det en god investering? Hør udsendelsen fra TV2 News med Liselotte Lyngsø og bliv klogere på den voksende sommerhustrend.

 

LÆS OGSÅ: Kan du slappe af? Så lever du luksuslivet. Med Liselotte Lyngsø.

 

Vil du lære at trendspotte og oversætte fremtiden til strategi, idéer og handling for dig og din organisation? Så meld dig til et intensivt kursus i fremtidssans med Liselotte Lyngsø.

Link til fysisk kursus.

Link til online kursus.