Posts

Personlig tracking: kan man måle sig sund eller mister man kropsfornemmelsen?

/in , , , , /by

Tror du, at konstant tracking og påmindelser om, hvad der ville være sundt for dig, gøre dig sundere?

Kigger man rundt på folk i dag, vil man på mange kunne spotte et ur på deres håndled. Men det er ikke længere et klassisk ur i guld eller sølv og med læderrem. Det er faktisk ikke engang særlig pænt, og det er i hvert fald ikke diskret. Men det er den helt nye mode. Uret kan nemlig tracke sin ejers skridt, kalorier, puls etc. Det minder dig om at holde dig sund – gå en tur eller tage et smut i fitness.

I artiklen “Din tracker bliver en skræddersyet GPS til sundhed” fra Avisen.com, fortæller fremtidsforsker Liselotte Lyngsø om, hvordan tracking-værktøj vil påvirke og nudge os til at leve sundere i fremtiden.

 

Fra “one-fits-all” til skræddersyet

Vores velvære og sundhed har fyldt meget for os i lang tid. Flere mennesker nørder det helt ned til sidste detalje og har alle gadgets og værktøjer man kan få, til en konstant tracking af sig selv. Men der findes også dem af os, hvis førsteprioritet ikke er sundhed. Ikke nødvendigvis fordi vi ikke gider. Måske har vi ikke tid. Eller måske er det fordi det er et kæmpemæssigt og komplekst felt af viden. Hvem ved i virkeligheden, hvad sundhed er? Fremtiden byder på utallige af måleenheder, som vil gavne både den ene og den anden type. Wearables og sensorer, skræddersyet til din blodtype – din DNA!

I dag kan man allerede få armbånd, der måler fugtigheden i din hud og minder dig om at drikke vand. Tænk, hvis det armbånd også kunne minde dig om at spise og endda vide, hvad der ville være bedst for dig at spise!

Vi er allesammen forskelligt bygget. Nogle har gener der gør, at deres forbrænding kickstartes og forhøjes, når de træner. Andre tager hurtigt på af at spise fedt, men kan til gengæld indtage kulhydrat som det passer dem, uden påvirkning. Man kan også være gluten- eller laktoseintolerant. Alt det her, kan man allerede finde ud af om sig selv, ved at tage en DNA test. Og i fremtiden vil den info ligge i vores ur – eller i en chip i vores hud! På den måde vil vi blive informeret og nudget til at spise på en måde, der er god for os – og på den måde holde os sunde og raske.

 

Personlig tracking lyder som den perfekte løsning til at holde os sunde. Men er det hele guld og grønne skove, eller kan det også medføre negative konsekvenser? Læs meget mere om det, i artiklen med Liselotte Lyngsø. 

SERIE 3:3: Grib fremtidens sundhed!

/in , , , , /by
Fremtidsforskerne og stifterne af Future Navigator Anne Skare Nielsen og Liselotte Lyngsø, har skrevet en inspirerende og tankevækkende fortælling om fremtidens sundhed. Dette er tredje og sidste artikel i serien, skrevet til magasinet Den Offentlige.dk

Der findes ikke nogen sektor, der er så kompliceret som sundhed. Så tilgiv dig selv, hvis du har mistet overblikket, lyder det fra fremtidsforskerne Anne og Lotte, som i denne artikel tager dig med i helikopteren for at se på de positive scenarier.

 

Her får du tredje og sidste del af serien om fremtidens store sundhedsrevolution. Artiklen vil inspirere dig med 6 af de hotteste sundhedstrends og invitere dig til at gribe dem fra den stol, du sidder på!

Skræddersyet behandling

Den næste store sundhedsrevolution handler om at at kunne skræddersy og personliggøre til den enkelte. I fremtiden skal vi ikke alle behandles med det samme medicin, for vores sygdomme er ikke ens! Vores behandlingsmetode skal være skræddersyet til dem vi er – fysisk såvel som mentalt.

På samme tid går patienten fra at være “den som lider” eller “den som venter” til at være “den som deltager i det fælles projekt, der handler om at gøre dig rask eller mildne din lidelse”.

 

Penge bliver intelligente

Det hele skal selvsagt financieres et eller andet sted. Hvilke trends kan hjælpe os med det? Det kan fremtidens intelligente penge.

En ting man tager 100% for givet i industrisamfundet er, at alting koster penge. Man kan ikke skabe noget uden at have udgifter. Men sådan er det ikke i fremtiden, hvor faste udgifter kan gøres til variable indtægter.

High tech High touch

Fremtiden er ikke bare “high tech”. Den er ligeså meget “high touch” – dvs. lige så meget teknologi fylder, lige så meget skal der være plads til mennesker, empati, fordybelse, mærken efter, etik, personlighed, omsorg, hjælpsomhed og venlighed.

Magi, overtro, heksedoktorer og kvaksalvere kom vi af med i takt med at professionalismen skred frem gennem de sidste 100 år. I jagten på evidens og signifikant science har vi skrællet alle lagene af løget og afsløret, at der intet er derinde. Intet at komme efter, intet at tro på. Livet bliver kedeligt, når der ikke er plads til gak og løjer.

 

Læs meget mere om de 6 trends i fremtidens sundhedssektor i tredje og sidste artikel i serien.

Læs den sidste artikel her.

SERIE 2:3: Træd ind i et fællesskab af sundhed

/in , , , , /by
Fremtidsforskerne og stifterne af Future Navigator Anne Skare Nielsen og Liselotte Lyngsø, har skrevet en inspirerende og tankevækkende fortælling om fremtidens sundhed. Dette er anden artikel i serien, skrevet til magasinet Den Offentlige.dk

Der findes ikke nogen sektor, der er så kompliceret som sundhed. Så tilgiv dig selv, hvis du har mistet overblikket, lyder det fra fremtidsforskerne Anne og Lotte, som i denne artikel tager dig med i helikopteren for at se på de positive scenarier.

Mere bliver til bedre og fællesskaber bliver afgørende

Det store problem vi har i dag er ikke, at vi har for lidt. Det er, at vi har for meget. Det er ingens skyld, hvis folk i sundhedssektoren føler sig ensomme, misbrugte og travle. Heller ej hvis en patient føler sig overset. Det er bare noget der sker, når vi lader vores vaner og rutiner overtage og bilder os selv ind, at der ikke er plads til fornyelse. Og når vi tager hjertet og empatien ud af omsorgen.

I stedet for hele tiden at fylde mere på, for at få en bedre sundhedssektor, skal vi fylde bedre ting på. Vi skal lave noget bedre til flere med de rigtige ressourcer.

 

Fremtidens sundhedssektor er et enormt puslespil. Et puslespil, hvor ingen har set det billede, der er på æsken. Og hvor det derfor er altafgørende, at vi sammen er villige til at forestille os hvor fedt og fantastisk det kan blive!

De nye fællesskaber er det absolut vigtigste vi skal bruge. Dem der gider og ikke gi’r op bare fordi det er svært og som formår at tænke “bedre”. Omsorgsfulde, forpligtende fællesskaber er dem, der kan skabe fremtiden.

 

Læs hele anden artikel i serien af tre, og lær mere om de forpligtende fællesskaber og fremtidens sundhed.

SERIE 1:3: Historien om det danske sundhedsvæsen

/in , , , , /by
Fremtidsforskerne og stifterne af Future Navigator Anne Skare Nielsen og Liselotte Lyngsø, har skrevet en inspirerende og tankevækkende fortælling om fremtidens sundhed. Rejsen starter her, i den første ud af 3 artikler i serien, skrevet til magasinet Den Offentlige.dk

Der findes ikke nogen sektor, der er så kompliceret som sundhed. Så tilgiv dig selv, hvis du har mistet overblikket, lyder det fra fremtidsforskerne Anne og Lotte, som i denne artikel tager dig med i helikopteren for at se på de positive scenarier.

Selvom man skulle tro det, spiller teknologien ikke den afgørende rolle indenfor fremtidens sundhed. Det er vores eget mod på at deltage og være omsorgsfulde, der kommer til at fylde og give mening.

 

Sundhedssektorens paradigmeskift

I Danmark er vi de vildeste vanedyr. Derfor er det supervigtigt, at vi giver plads til forandring. Fremtidens skal mødes med nysgerrighed og åbenhed.

Når først vi har sluppet alt hvad der hedder “sådan plejer vi at gøre”, vil vi kunne se mulighederne i alt hvad der er nyt. Sundhedssektoreren står midt i et paradigmeskifte, hvor medicin ikke længere er “one-size-fits-all” men skræddersyet til den enkelte patients behov.

 

“Når vi ikke kan “se” fremtiden er det som regel, fordi vi ikke kigger. Fordi vi ikke kommer nok ud. Eller fordi vi er så pressede i vores hverdag, at der ikke er plads til håb og drømme.”

Mød op i fremtiden – og kæmp kampen på den rigtige side af historiebogen. Det gode liv i fremtiden er betinget af at vi i højere grad indgår i omsorgsfulde, forpligtende fællesskabe, for teknologi – hvor fabelagtig den end kan være – kan kun løse 50% af vores problemer.

Vi mennesker skal selv meget mere på banen med vores passion, egne idéer, menneskelighed, praktiske løsninger og armsved.

Læs hele artiklen, hvor vi kigger tilbage på de paradigmeskift, sundhedssektoren allerede har været igennem og glæd dig til at læse næste artikel i serien!

Økologi misser den rigtige teknologiske platform

/in , , , /by

Er konstruktive eller konfrontatoriske nyheder bedst? Hvor frembrusende må man være, når man vil promovere emner som økologi i bladform? Hvilke illustrationer passer bedst til memer på de sociale medier og hvilke kan tåle at stå til skue og pragt på en bladhylde?

Dagligvaremastodonten Coop, som brødføder over 40 procent af befolkningen, fik en voldsom start på “økotober” kampagnen i sit medlemsblad Samvirke. Sammen med Danmarks Naturfredningsforening udsendte de en skræmmende forside. Forsiden henviste til en artikel med folk der sad omkring måltidet iklædt gasmasker, der skulle værne dem mod pesticider og Roundup. Var budskabet rigtigt men indpakningen forkert?

»Når vi som forbrugere støder på, hvad jeg kalder øko-ekstremisme, reagerer mange negativt, for det er ikke rart at føle, man er i gang med at forgifte sine børn, fordi man ikke har råd til at købe alt i øko-udgave. Det tvinger forbrugere til at være enten eller i stedet for både og, som de fleste er« – Fremtidsforsker Liselotte Lyngsø.

Vi kæmper hårdt for udbredelsen af økologi i samfundet, og vi vil gerne have, at alle lever økologisk, men hvor går grænsen?

Læs artiklen fra Politiken den 13. oktober 2017, der kommenterer på Coops brutale magasin-cover her.

Vis mig, hvad du spiser, og jeg skal fortælle dig, hvad du tror på

/in , , , , /by

Dine madvaner løfter sløret for din personlighed.

Vores fokus på den politisk korrekte livsstil er gået amok og vi taler om hvordan man kan være vegetar på tusind forskellige måder.

I en verden med snart 9 mia. mennesker, vil begrebet “sundhed” komme til at dække over mange forskellige perspektiver. Det er ikke længere kun “mig” men også pladsen til “os” det handler om. Dyrevelfærd, natur, transportvej, menneskerettigheder og vandforbrug er faktorer, som der alle skal tages højde for, i fortællingerne om hvad vi spiser.

Restauranter og caféers salgsmetoder er gået fra “bedst og billigst” til “grønt og glutenfrit”, og de traditionelle madvaner bliver, af dem der har økonomisk og psykologisk overskud, langsomt skiftet ud med fine finesser lavet af grønne, økologiske, vegetariske og bæredygtige råvarer.

De “rigtige” madvaner er blevet til en identitetsmarkør. Hvilken type er du, hvis du kun spiser insektkød, og hvem er du hvis du aldrig gør? Drengen der engang var “smækker” eller en “lækkerbisken” omtales i dag med slangudtryk som “glutenfri”.

Netop fordi alt andet i den fysiske verden er blevet slugt af smart phones er mad blevet en af de eneste ting vi kan røre, smage, lugte og blære os med. Det er blevet sejt og hipt at kunne fortælle en historie om hvorfor du spiser, som du gør.

Læs Fremtidsforsker Liselotte Lyngsø’s betragtninger i artiklen “Vis mig, hvad du spiser, og jeg skal fortælle dig, hvad du tror på”, i Berlingske, 3. sektion fra fredag d. 25. august 2017 eller på linket her.

Alder er et valg, ikke et tal

/in , , , /by

“Alder er bare et tal” siger vi entusiastisk til hinanden når vi fylder år, men tror vi på det? Det har jeg personligt aldrig gjort, men nu er jeg så småt ved at forstå, at der faktisk er noget om snakken. At alder handler mere om et valg end et tal. 

Ved min sidste fødseldag, funderede jeg over, at mine kulturprægede forestillinger om, hvor man bør være i sit liv, og hvordan man bør leve det i forhold til sin alder, ikke bor hos mig mere. Jeg oplever, at jeg ikke er alene om denne udvikling. At vi kollektivt er blevet mere selvstændige, selvledende, selvrealiserende og ikke mindst selvbestemmende. Vi bestemmer selv, hvordan vi vil leve, hvor sunde vi vil være, og om vi vil være “unge” eller “gamle”.

Samtidig med at vi i stigende grad går vores egne veje og selv sætter dagsordenen for vores måde at leve på, lever vi mere ens på tværs af alder. Vi er på Tinder, stifter familie og bliver skilt i alle aldre. “Teenager” er f.eks. ikke længere kun en person mellem 13 og 19 år, men en livsstil, vi tager i brug igennem hele livet. Ikke mindst når vi når pensionsalderen, som jo netop er en periode i livet, hvor vi har tid og mulighed for at leve spontant og uforpligtende. Seenager (senior teenager) kaldes disse livsglade og livsudlevende ældre mennesker. I hvert fald kan vi slå fast, at de klassiske livsfaser, og hermed tallet på vores fødselssattest, ikke længere er så definerende for os.

Citatuddrag af Mette Sillesen fra lederen “Alder er et valg, ikke et tal” til Media Planets kampagne “Lev livet – hele livet”, juni 2015.  

Skræddersyet sundhed

/in , , /by

Med et armbånd der måler, hvad du spiser, og en gentest, der kan fortælle dig, hvad der er bedst for dit helbred, er sundhed i dag skræddersyet til den enkelte. Læs om Liselotte Lyngsøs bud på 2016s sundhedstrends her, på Metroexpress.

Balance fremfor konkurrence

/in , , /by

Sundhedsbegrebet er i rivende udvikling. I fremtiden vil fokus være på det hele menneske i stedet for præstationer. Vi vil ikke se op til fx ironman på samme måde, som vi gør i dag. Vi kommer til at bestræbe helhed og balance fremfor resultater og udholdenhed. Med andre ord kommer det til at handle mere om at være end at gøre.

Læs artiklen ‘Balance frem for konkurrence’ af Melea Wallenius, journaliststuderende, her

 

 

Fremtidens sundhed – holisme, DNA tests, oksehjerter og meget mere…

/0 Comments/in , , /by

Hvor er sundhed på vej hen? Hvilke udfordringer står vi overfor? Og hvor ligger de store muligheder?

Ny indsigt i den menneskelige natur, vores adfærd og plejermentalitet kombineret med de teknologiske hjælpemidler såvel som ældgamle teknikker som meditation og visualisering tegner fremtidens sundhed.

Det er nu videnskabligt bevist, at der en stærk sammenhæng mellem sind og krop. Dit humør, tanker, følelser og relationer påvirker direkte din fysiologi. Men hvordan sætter vi denne viden i spil – og hvem har ansvaret?

Det er et de emner, som sundhedsrevolutionær Umahro Cadogan og fremtidsforsker Mette Sillesen udfordrer i denne 43 minutters live video.

Holisme, nudging, sundhedsdata, MBS og A-og-B-holdet er kodeordene.

Er fremtidens sundhed at bestemme sig for (at nudge sig til) at leve sundt? Eller kan vi bare tage en pille? Eller skal vi i højere grad til at dyrke det åndelige?

Bliv klogere på svarene her med Umahro og Mette