Hvem er fremtidens ledere?

I Kenneth Sejlø Andersens podcast “Mennesker, Meninger og Ledelse” finder du fremtidsforsker Anne Skare Nielsen i en dialog om, hvordan fremtidens ledelse kommer til at handle om forpligtende fællesskaber, vores etiske kompas og det at træffe beslutninger og gøre dem til de rigtige.

Lær at mestre dygtighed 

En vigtig del af, at kunne tænke i nye baner og acceptere forandring er, at kunne være nysgerrig. Hvis du er nysgerrig, vil du hele tiden være åben for at opdage og lære nyt, hvilket vil skabe en naturlig plads til diversitet. Problemet er, at vi ikke får evnen til nysgerrighed ind med modersmælken, som vi burde. evnen til at spørge ind og blive forundret burde være en del af skolesystemets læringsmetoder, sådan at fremtidens ledere, som lige nu er i gang med deres uddannelse, vil føre det videre ind i deres arbejdsliv. Fremtidens ledere skal kunne tage fat i en opgave og løse den med hensigt på at lære noget nyt og udvikle sig selv i stedet for blot at tjene penge.

Hvis fremtidens ledere er nysgerrige, så vil man kunne udskifte den hierarkiske ledelsesordning og Dronning Margrethe-syndromet, hvor de vante rammer altid vil herske, med beslutningstagere og forpligtende fællesskaber.

Elever burde kunne gå til eksamen i dygtighed i stedet for de gamle, firkantede fag som matematik, dansk og engelsk. Dygtighed = at mestre noget, og hvis man kan det, så kan man klare sig overalt.

 

Fra Human Doings til Human beings 

Dit arbejde behøver ikke at fylde hele dit liv, hvis du ikke vil have det. Vi er gået fra at være human doings, der kun fokuserer på at løse problemet, til at være human beings, hvor vi selv får noget ud af problemløsningen og udvikler os i takt med vores personlige præstationer. Fremtidens ledere og arbejdere skal kunne skabe og genskabe sig selv om og om igen i stedet for at bygge deres personlighed op om deres visitkort.

Det hele handler om relationer og personlighed. I takt med, at robotterne og digitaliseringen hersker mere og mere på arbejdspladsen, vil vi begynde at værtsætte personligt nærvær meget mere. Det handler om at hjælpe hinanden gennem fællesskaber, der holder dig i ørene på bedst mulig vis.

Er du fremtidens leder? Så notér dig disse tre gode fremtidsforsker-råd

  1. Vær nysgerrig og lær at sige “nå”.
  2. Vær dit eget personlige kompas.
  3. Træf en beslutning og gør den selv til den rigtige.

Hør mere om de tre råd til fremtidens leder i Kenneth Sejlø Andersens podcast med Anne Skare Nielsen og få flere svar på fremtidens forventninger til en ledelse.

Lyt her

Fra arbejdsplads til plads til dig

Nutidens arbejdsplads ser ikke ud som den har gjort. I dag kommer den i mange forskellige størrelser og på vidt forskellige steder. Der er nemlig ingen grænser for, hvor og hvornår folk udfører deres arbejde. Den klassiske 9-17 ordning er blevet udskiftet med andre arbejdstider, der passer til den enkelte medarbejders behov.

Det giver den enkelte frihed til at være herre over sine egne pligter og udførelsen af disse, men det betyder også,  at grænsen mellem arbejdsliv og privatliv er blevet langt mere utydelig. Vi glemmer, hvornår vi har fortjent at tage en pause fra at please vores chef, familie eller ven og rent faktisk gøre noget godt for os selv, og det mener mange danskere, at vores arbejdsplads skal hjælpe os med at få ændret på.

En tredjedel adspurgte danskere ønsker, at fysisk aktivitet, kostrådgivning samt hjælp til rygestop burde kunne findes på arbejdspladsen.

I en artikel fra Finans, har fremtidsforsker Anne Skare Nielsen givet sit syn på udviklingen af arbejdspladsen. Behovet for at have muligheden for at passe på sig selv på arbejdspladsen kommer fra den udvikling, der er sket i forholdet mellem job og fritid.

»Arbejdspladsen er stadig det sted, hvor vi bliver udsat for faste rammer og disciplin. Det er bare nemmere at møde ind på arbejde sammen med de andre og træne nye gode vaner i stedet for at være overladt til os selv og falde i det franske hotdoghul kl. 5 om eftermiddagen,«

-Citat fra Anne Skare Nielsen.

 

 

Læs artiklen fra Finans med Anne Skare Nielsen her.

Fremtidens arbejdsliv

Hvordan kommer fremtidens arbejdsliv til at se ud, når digitaliseringen og de nyeste teknologier virkelig overtager?

I dette afsnit af radioprogrammet Digital, på P1, er fremtidsforsker Anne Skare Nielsen inde og tale om, hvorfor og hvordan vi bruger teknologien på arbejdet i dag samt hvilken indflydelse det har. For det er ikke kun arbejdet, der bliver inficeret med diverse apps og monitorer – også privatlivet bliver påvirket. Fordi teknologien er ligeglad med hvorvidt du sidder hjemme i din sofa eller på kontoret når du arbejder, så er grænsen mellem arbejds- og privatliv blevet udtværdet.

Hvad er hvad? 

På den ene side har digitaliseringen og muligheden for at arbejde hvor som helst og når som helst skabt en enorm fleksibilitet. Forældre kan jonglere privat- og arbejdslivet ved både at få klaret opgaverne og samtidigt hentet børnene tidligt. Flere og flere er blevet digitale nomader, der tager både arbejde og tætte relationer med over landegrænser uden problemer.

På den anden side vil det, at privatlivet inficeres af arbejdslivet også øge vores idé om hvilke krav vi er stillede. Når vi konstant har muligheden for at arbejde, hvornår er det så okay at holde en pause?

Ny dansk undersøgelse 

Stine Lomborg, der er forsker indenfor institut for medier, erkendelse og formidling, er sammen med andre forskere begyndt at undersøge hvad der egentlig sker med arbejdslivet som følge af digitaliseringen. De lægger især stort fokus på, om det virkelig kan være rigtigt, at det er teknologien, der øger vores stressniveau eller om dette blot er en myte. Derfor kigger de på måden vi bruger teknologien på i stedet for at kigge på hvad brugen af teknologi gør ved os.

Stines råd til, hvordan vi tager afstand fra denne udviskede grænse mellem privat- og arbejdsliv er, at vi skal være bedre til at koble fra ved simpelthen at slukke mobiltelefonen og anden teknologi, når vi ikke arbejder.

Teknologiens selvmål 

Dette mener Anne Skare Nielsen, at teknologien faktisk selv vil hjælpe os med i fremtiden. I løbet af de næste par år vil vi være utroligt dårlige til at skelne mellem arbejdet og privaten men det vil til gengæld skabe den store forløsning for fremtidens arbejdsliv. I stedet for, at vi går og bliver stressede over medierne, så vil vi blive bedre til at udnytte dem. Dette skal ske ved hjælp af to ting:

  1. den menneskelige del
  2. den teknologiske del

Hvordan de to områder skal hjælpe os, kan du høre om i radioprogrammet på P1.

 

I radioprogrammet kan du desuden også høre om, hvordan fremtidens arbejdsliv bliver påvirket af augmented reality, gamificering og kunstig intelligens, som vil gøre det sjovere og og lettere at udføre de uoverskuelige opgaver.

Hør radioprogrammet Digitalt på P1 med Anne Skare Nielsen her.

Genbrug betyder sund fornuft

Hvad gør genbrug for miljøet? Hvilke trends slår igennem ift. genbrug? Og hvor er gen-forbrugernes adfærd på vej hen? 

Den Blå Avis er og bliver et Mekka for genbrug og igen i år er der blevet set nærmere på danskernes genbrugsadfærd i DBA’s genbrugsindeks 2017.

Et af de nye og spændende temaer i dette års Genbrugsindeks, er næste generations genbrugere. Hele 81 procent af de danske forældre mener nemlig, at det er vigtigt, at deres børn lærer om værdien af brugte ting, og næsten halvdelen gør en aktiv indsats for at lære den næste generation at handle brugt frem for nyt.

I indekset er fremtidsforsker Anne Skare Nielsen blevet hevet ind som en af eksperterne, der kommenterer på de spændende data. Her påpeges der både gamle, nutidige og fremtidige trends inden for danskernes sans for genbrug og hvorfor der i dag ligger en helt anden stemning omkring det, at sælge og købe gamle ting og sager.

 

“Vi danskere er nogle købmænd og krejlere. Vi kan godt lide at gøre en god handel og spare på tingene, og derfor går genbrug godt i spænd med den danske kultur.” – Citat fra Anne Skare Nielsen.

 

Genbrug er en væsentlig og vigtig del af opdragelsen. Det sætter en stopper for et usundt, materialistisk overforbrug, og gavner på samme tid det miljøvenlige samfund, som så mange stræber efter at leve i, i dag. Hvis vi indfører genbrug i vores børns daglige rutiner kan vi sikre, at de vil føre det videre og gøre det til en almindelig del af hverdagen. I lang tid har det været en normal ting, at genanvende og videregive babytøj, fordi det selvfølgelig er en skam at smide noget ud, som kun har været brugt i få måneder og “Vigga” er et firma, hvor du kan abonnere på børne- og ventetøj og sende det tilbage når du ikke bruger det mere. På den måde sparer du både tid, penge og ressourcer og det er i høj grad det,  vi danskere stræber efter at opnå med mange ting.

Så hvorfor kan det ikke være sådan med alt? Før i tiden har det, at tage i mod noget brugt og aflagt sinaleret, at vi har manglet ressourcer eller ikke har haft råd til at købe nyt. Men efter flere og flere er begyndt at gå ind for genbrug, er det blevet hipt og sejt, og medbragt mange goder. Det er også noget, som Anne Skare Nielsen kommer ind på, i indlægget.

Vi sætter stor pris på økonomiske og miljøvenlige goder, og det kommer til at have stor indflydelse i fremtiden. Anne Skare nævner for eksempel det populære mærke Adidas’ nye metode til at skabe nyt fra gammelt. Du kan læse om måden genbrug vil have indflydelse på vores måder at producere nyt, i DBA’s genbrugsindeks.

 

Hvordan vil vi genbruge i fremtiden, og hvilken påvirkning vil det have på vores miljø, økonomi, velfærd og samvær? Dyk ned i undersøgelsen og læs blandt andet om, at der ikke længere er en social slagside forbundet med genbrug, og hvorfor de unge stadig køber den dyre barnevogn – det skyldes nemlig noget helt andet end 90’ernes og 00’ernes behov for at flashe de rigtige mærkevarer. Læs artiklen her.

Fremtidens livsform: de tre aldre

Fremtidens livsform bestemmes ud fra de tre aldre i livet.

Menneskers valg af bolig og måde at bo på, kan let betegnes ud fra deres aldersgruppe. Unge vil bo i byen, familier vil bo i forstaderne og de ældre vil bo billigt og praktisk.

Men hvorfor er det egentlig, at boligfordelingen ser sådan ud? Hvad drager unge ind mod byerne, og hvorfor vil de ældre spare flest penge på deres bolig, som muligt? I artiklen ‘Tre aldre – tre boligvalg’, forsøger fremtidsforsker Anne Skare Nielsen, at give et overblik over typiske boligvalg i de tre forskellige faser af livet.

I artiklen kan du også læse om, hvad der kommer til at kendetegne fremtidens livsform, ifølge Anne Skare Nielsen. Der er nemlig visse krav, et boligområde skal opfylde, for at vi gerne vil bosætte os der. Samfundende i Danmark og rundt i verden er bygget op om disse principper, og det vil de også blive i fremtiden. Læs om fremtidens livsform i artiklen ‘Tre aldre – tre boligvalg’.

“Vi vil fortsat blive mere mobile, og mennesker vil højst sandsynligt komme til at flytte mere i fremtiden.” – citat fra Anne.

 

Artiklen, byder på fremtidsforsker Anne Skare Nielsens boligscenarier for de tre aldre – nu og i fremtiden.

Læs artiklen ‘Tre aldre – tre boligvalg’ fra Nybolig Entre her

Køb dig til lykken

Den næste digitale bølge ruller ind over os og den tager bøvl, plejer og fordyrende mellemled med sig. Fremtidens firmaer skaber værdi og magi og gør det nemt for den brede befolkning at kunne bruge max tid på det der gør dem glade og lykkelige.

Citat fra fremtidsforsker Anne Skare Nielsen: “Det her er nogle goder, som før har været forbeholdt mennesker, der har været godt ved muffen, men sådan er det ikke længere. I dag er det et spørgs- mål om prioritering, fordi for at få råd til sund og økologisk mad og at få le- veret friske blomster hver uge er der nogle, der dropper at have en bil.”

Læs hele artiklen fra Børsen med Anne Skare Nielsen her

Gør vores børn til rebeller frem for pedeller

Hvad kan jeg blive? Det spørgsmål giver ikke mening når jobbet ikke er opfundet endnu. Spørg i stedet: Hvad mangler der at blive fikset?

“I fremtiden bliver alt, hvad der er let at gentage, og alt det grove, overtaget af maskiner og algoritmer. Vi mennesker sidder tilbage med det svære. Og det sjove.”

 

Læs kronikken af fremtidsforsker Anne Skare Nielsen og Liselotte Lyngsø i linket Her eller i pdf-filen her her

Tech med et menneskeligt touch – Sådan lyder opskriften på fremtidens by

I juni stod Dansk Design Centre med flere for en ambitiøs debat om, hvordan vi skal designe fremtidens by. Hovedpointen var, at tech og touch skal forenes. Bliv klogere på dette og få debattens “highlights” her >> 

Vil du ikke nøjes med højdepunkterne, så har du mulighed for at se hele debatten her >>

Anne Skare Nielsen var moderator, og det komptente line-up af debatdeltagere finder du her >>

Vildere end TED

Føl dig heldig, for her får du 20 GRATIS FOREDRAG, der er bedre end TED.

For de er på dansk.
Og det er Danmarks absolut bedste foredragsholdere.
Heriblandt Anne Skare Nielsen med sit foredrag Flyt dig! Eller fremtiden kommer efter dig!

Enjoy!

 

Derfor er fremtidsforskere så konstruktive

Fremtidsforskere, som de er bedst, er ikke dystopiske, men konstruktive – ikke fordi de er jubelidioter, men fordi de er “dømt” til at se muligheder.

Lyt med nedenfor hvor Anne Skare er inviteret i studiet hos radioens grand old lady Monica Krogh-Meyer til en snak om hvorfor fremtidsforskere altid er i så godt humør, når nu det hele går af helvede til.