Fremtidsforskerens Folkemøde: en Q&A

2019s Folkemøde er hermed slut, og gæsterne har så småt påbegyndt deres travle hverdag igen. Men hvad er det egentlig, vi elsker ved at tage på Folkemøde – hvad er det, vi gerne vil opnå? Og hvordan kommer det til at ændre sig i fremtiden?

 

I en artikel fra dette års Folkemødeavis, deltager fremtidsforsker Liselotte Lyngsø i en Q&A, hvor hun giver dig fem forandringsbud på fremtidens folkemøde.

 

Fremtidens Folkemøde er skræddersyet til dig

En tendens, vi kommer til at se på de næste Folkemøder bliver, at folk ikke længere kommer bare for at hænge ud. I fremtiden vil flere og flere have et formål med at være der. Det går hånd i hånd med en anden tendens, nemlig at vi får et større behov for at blive aktiveret og få vores kompetencer i spil.

“Vi vil måske gå rundt med en børnehaveklasse og fortælle om vores syn på demokrati eller cykle rundt med en ældre og snakke om, hvordan vi kan komme tættere på hinanden på tværs af generationer. Vi vil inddrages, og vi vil spørge hin- anden: ‘Nå, hvilken folkemøde-mission er du så ude på?”

-Liselotte Lyngsø.

 

En anden ting, der helt sikkert vil dominere på fremtidige Folkemøder, er teknologien. Lige nu digitaliseres flere og flere koncepter, og det samme vil ske med Folkemødet. På næste Folkemøde vil der være en funktion, som kender til vores individuelle sundhedstilstand samt ved hvilke bekymringer vi har og hvad vi har set på Netflix for nyligt. Funktionen assisterer os i alt det hårde arbejde. Den hjælper os med at blive klogere på, hvad vi vil, og hvad vi ikke vidste, vi havde brug for. Den “parrer” os op med en buddy, hvis den kan mærke, at vi føler os utilpasse eller generte og så melder den os til de arrangementer og ture, som den mener, vi ville få glæde og gavn af.

 

Vi går en spændende fremtid i møde, og den vil give os Folkemøder, vi aldrig havde drømt om. Læs hele artiklen fra Folkemødeavisen 2019 på side 20 med Liselotte Lyngsø og bliv klogere på, hvad du skal forvente af fremtidens Folkemøde.

 

Se Liselottes 5 forandringsbud her: 

Hack din hverdag og skab et bedre familieliv

Hvordan kan vi være mere aktive i vores familieliv, uden at det bliver til endnu et projekt i en hverdag fuld af gøremål?  Hvad kan vi gøre sammen, og hvad kan vi gøre hver for sig? Hvordan tilrettelægger vi vores hverdag, så dagligdagens logistik træder i baggrunden, og der bliver mere tid til nærvær?

Det er nogle af de spørgsmål den nye tænketank ’Hack din hverdag i børnefamilien’ skal komme med svar og konkrete løsninger på. Fremtidsforsker Liselotte Lyngsø har også engageret sig i projektet, og du kan læse nogle af hendes “hverdags-hacks” på Facebooksiden Hack din hverdag – Gentofte Kommune.

 

Sunde fællesskaber

I forbindelse med projektet, blev der skabt et nyt koncept: Sunde Fællesskaber, som blev gennemført i perioden 2017-2018. Idéen var at fremme initiativer og aktiviteter, der inspirerede til at prioritere bevægelse og sunde madvaner i børnefamilier.

I en travl hverdag er der ikke altid tid og ro til at trække børnene med ud i køkkenet til en god og familiær madlavningssession. Derfor bliver diverse madlavningsskoler det andet-bedste valg. Her får de højt kvalificeret undervisning, bred sans for madkundskab og socialt samvær med de andre elever.

 

“Som fremtidsforsker ser jeg med bekymring på, hvor mange der ser Den store bagedyst, men ikke selvkan finde ud af at være aktiv i etkøkken. Der er meget langt fra at kunne se noget på YouTube og så til at turde/ville det selv. Vores sund- hed er dalende og hang til conve- nience food voksende. En køkken- skole er en dejlig konkret måde at klæde børn på med færdigheder som kommunikation, timing, empati, nærvær, samvær, fordybelse og det at ”knække koden” til selv at kunne skabe noget – alt sammen elementer vi får en god start på livet af.”

-Liselotte Lyngsø

 

Læs om det spændende projekt og få inspiration til en nemmere hverdag i Evaluering af Sunde Faellesskaber eller på Gentofte Kommunes hjemmeside.

Du skal ikke være MERE leder – du skal være BEDRE leder

Den store sparekniv ligger i lederens hånd. Men der er ingen der har bedt dig om at bruge den til at begå harakiri. Det store problem i den offentlige sektor er at de ansatte bliver bedt om “at gå fra mere til mindre”. Dvs. de skal arbejde mere, levere mere – men for færre ressourcer. Det er ikke nogen supermotiverende hverdag at stå op til. Og det er et tegn på, at chefer er for dårligt klædt på til at spotte tidens trends for at finde nye og bedre veje. 
På kurset “Bliv fremtidens leder“, som afholdes i september 2019, vil fremtidsforsker Anne Skare Nielsen og Henrik Good Hovgaard lære dig hvordan du gør det – hvordan du spotter de vigtige trends, og omsætter dem til handling og “noget bedre”i hverdagen.

 

Det er det store paradigmeskifte, vi står i. Vi behøver ikke gå fra mere til mindre. Det er ikke den store opgave for offentlige ledere at lave spareøvelser, men at finde ud af hvordan vi kan lave noget bedre til nogle flere mennesker med de rigtige ressourcer

-Anne Skare Nielsen

Ikke mere, men BEDRE!

Vi står overfor paradigmeskift og store trends i alle brancher og især i det offentlige vil der ske en masse. Nu er det ledernes opgave at komme dem i forkøbet.

“Hvordan kan vi lave noget bedre til flere mennesker med de rigtige ressourcer?” Det er spørgsmålet, som et godt lederskab skal kunne stille dem selv. Det handler nemlig om at kunne finde ud af hvad “bedre” er, og at “bedre” ikke er det samme som “mere”. Undervisningen på en skole bliver jo, for eksempel, ikke bedre af, at man hyrer flere lærere. Den bliver bedre af, at man hyrer bedre lærere.

 

Etisk sans og empati bliver menneskets helt store guldkorn i fremtiden. At kunne trække dem op ad hatten bliver det, der adskiller os fra robotter, og det vil spille en kæmpe rolle for det gode lederskab. Fremtidens leder skal kunne se fordelene i at ansætte mennesker med følelser fremfor kolde robotter, og vise sine ansatte sin værdsættelse overfor dem. På samme tid vil lederens egen udstråling af empati blive central for anderkendelsen af lederen. Hvis folk skal følge dig, skal de kunne mærke dig som menneske, og at du også rummer drømme og håb ligesom dem.

 

Læs artiklen og se den korte video om at gå “fra mere til bedre”, med Anne Skare Nielsen og Henrik Good Hovgaard her.

 

LÆS OGSÅ: Fremtidens leder: skab magi!

Fremtidens leder: skab magi!

Hvad er en god leder? Hvordan skabes en god ledelse, og hvem skaber det?

Fremtidsforsker Anne Skare Nielsen, er sammen med tre andre forskere gået i dybden med overskriften “ledelsens DNA”, på vinterens LEDELSE I DAG-KONFERENCE.

“Visioner er gode, når man ikke ved, hvad man siger ja til”

Anne Skare Nielsen

Træn din tænkning

Verden er kompleks, men næsten alt kan lade sig gøre, så vi må finde en måde at navigere rundt i det hele på. Fremtidens ledelse får til opgave at arbejde med deres mindset, så de får et ekspanderet verdensbillede.

Det handler om at tænke mod – styre mod – visionerne. At tænke visionært! Har vi drømme, som vi ønsker at realisere, så må vi træne vores tænkning til at se bort fra det, der holder os tilbage. Vi skal kunne turde at være naive og skøre, og nedbryde de tabuer, der tynger os ned. Hvis fremtidens ledere konstant træner deres forestillingsevne, så vil de kunne skabe magiske øjeblikke og blive i stand til at navigere i vores verden af muligheder.

Vær nysgerrig fremfor negativ

Det kan hurtigt blive en kamp at skulle acceptere og vænne sig til noget nyt. Men en vigtig del af det at træne sin forestillingsevne betyder, at vi forholder os nysgerrigt til det ukendte. En ledelse skal kunne evne at finde nytænkning spændende, og inspirere deres medarbejdere til at have det på samme måde. Deres opgave bliver, at træffe beslutninger og efterfølgende gøre dem til de rigtige beslutninger.

Læs hele artiklen på lederne.dk, hvor en DNA-forsker, en ledelsesekspert og en digitaliseringsforsker også kommer med deres perspektiv på ledelsens DNA.

“IQ er den bedste markør i forhold til mange af de træk, der karakteriserer en moderne leder”

Eske Willerslev, DNA-forsker

“Organisationer er kaos, og det at være leder er latterligt krævende”

Anders Trillingsgaard, ph.d. og ledelsesekspert

“Vi kan ikke tænke vores organisation uden digitale teknologier – derfor skal vi finde ud af, hvordan vi vil bruge dem”

Mikkel Flyverbom, professor i kommunikation og digitale forandringer

Samtalesaloner fremhæver de ting som ikke bliver hørt

I marts blev der afholdt 50 ‘saloner’ fordelt over hele landet, hvor forskellige danskere mødte op for at afprøve en ny konversationsform som sikrer, at flere stemmer bliver hørt. Flere danskere deltog aktivt og en af dem, var fremtidsforsker Liselotte Lyngsø. I klippet herunder kan du høre hvordan forløbet forgik og hvilken effekt det havde på Liselotte.

 

Gratis webinar: Organizational Health Model

Den 2. december kan du møde Liselotte Lyngsø i et gratis webinar under emnet “Organizational Health Model” for Stockholm School of Economics.
Webinaret broadcastes fra Rusland og starter kl. 17. dansk tid.
Liselotte går på kl. 18 og har 15-20 minutter samt tid til spørgsmål bagefter. Men gå på kl. 17. De to talere før Liselotte vil uden tvivl være ærgerlige at misse.
Vi glæder os til at se dig!

Hør hvordan du kan få bedre energi ud af din arbejdsplads

I fremtiden vil vi behandles ens ved at blive behandlet forskelligt. Vidste du at 20% af medarbejderne altid vil være utilfredse med deres indeklima og opleve en nedsat produktionsevne? Hør hvordan du indretter fremtidens arbejdsplads så der bliver plads til alle. Vi ses på Innovationsfabrikken i Kolding den 27. januar 2015 fra kl 16-18. Der er fri entre men obligatorisk tilmelding.

Tilmeld dig her.

Fremtids-tanken stiller skarpt på årene der kommer

I december 2014 mødtes den nye uafhængige tænketank ’Fremtids-tanken’ for første gang. Dagens agenda var deltagernes personlige forventninger til mega- og mikrotrends de næste to-fem år frem samt bud på de største game changers.

Pej gruppens tænketank Fremtids-tanken mødtes for første gang i fredags til en utroligt spændende dag, hvor alt fra detailhandel over digital velfærd til nanoteknologi og geopolitiske forandringer var på dagsordenen.

Fremtids-tanken, der hverken er låst af politiske eller ideologiske bånd, består af følgende ’fritænkere’:

  • Poul Erik Jacobsen, Rådgiver
  • Johannes Andersen, Samfundsforsker
  • Kenneth Iversen, Investor
  • Anne Skare, Fremtidsforsker
  • Ulrik Haagerup, Nyhedsdirektør
  • Mads Arlien-Søborg, Designekspert
  • Louise Byg Kongsholm, CEO
  • Henrik Libak, Købmand
  • Ståle Økland, Trendforsker

Følg med på Pejgruppen.com (kræver abonnement).

Skal du spille julens mest hippe pakkeleg i år?

Ressourcebevidst pakkeleg er en nytænkt udgave af den traditionelle pakkeleg med terningekast og de samme 20 kr. pakker fra Tiger. I denne pakkeleg må man ikke købe nye gaver. Man skal medbringe en ting man ikke længere har brug for.

Medejer af Future Navigator Liselotte Lyngsø ser gavelegen som en modtrend, en reaktion på den vestlige verdens produktbulimi.

»Vi får rigtig mange ting, vi ikke har brug for, og som vi ikke bliver gladere af at eje. Mange mennesker finder det mere tilfredsstillende at køre på genbrugsstationen med deres gamle bras end at få nye ting«, siger hun.

Få vejledningen til pakkelegen via Politikens hjemmesiden nedenfor.

LÆS POLITIKENS ARTIKLEN: Klar til at lege? Prøv denne pakkeleg med fejlkøb og benhård argumentation.

Ryk verden! Håndbog i konstruktiv journalistik

Hvad sker der når man mikser 2 dedikerede gymnasielærere med en flok fremtidsforskere og tilsætter en hel gymnasieklasse?

Med Elvis’ ord “a little less conversation, a little more action”.

Sammen med Anne Müller og Astrid Lakjer fra Ingrid Jespersens Gymnasieskole har vi designet en digitalt undervisningsforløb i fremtidens journalistik.

Med Astrids ord “vi underviser ikke bare i et fag, vi underviser i en sag!” Og suppleret af Anne “tænk at vi står og klæder vores elever på til en verden, der ikke eksisterer endnu”.

Nemlig ja – fremtiden er her allerede. Kender du en dansklærer, der gerne vil helt frem i skoene ift. at lære eleverne at navigere i den nye medieverden, så besøg Ryk verden! Håndbog i konstruktiv journalistik.