SERIE 1:3: Historien om det danske sundhedsvæsen

Fremtidsforskerne og stifterne af Future Navigator Anne Skare Nielsen og Liselotte Lyngsø, har skrevet en inspirerende og tankevækkende fortælling om fremtidens sundhed. Rejsen starter her, i den første ud af 3 artikler i serien, skrevet til magasinet Den Offentlige.dk

Der findes ikke nogen sektor, der er så kompliceret som sundhed. Så tilgiv dig selv, hvis du har mistet overblikket, lyder det fra fremtidsforskerne Anne og Lotte, som i denne artikel tager dig med i helikopteren for at se på de positive scenarier.

Selvom man skulle tro det, spiller teknologien ikke den afgørende rolle indenfor fremtidens sundhed. Det er vores eget mod på at deltage og være omsorgsfulde, der kommer til at fylde og give mening.

 

Sundhedssektorens paradigmeskift

I Danmark er vi de vildeste vanedyr. Derfor er det supervigtigt, at vi giver plads til forandring. Fremtidens skal mødes med nysgerrighed og åbenhed.

Når først vi har sluppet alt hvad der hedder “sådan plejer vi at gøre”, vil vi kunne se mulighederne i alt hvad der er nyt. Sundhedssektoreren står midt i et paradigmeskifte, hvor medicin ikke længere er “one-size-fits-all” men skræddersyet til den enkelte patients behov.

 

“Når vi ikke kan “se” fremtiden er det som regel, fordi vi ikke kigger. Fordi vi ikke kommer nok ud. Eller fordi vi er så pressede i vores hverdag, at der ikke er plads til håb og drømme.”

Mød op i fremtiden – og kæmp kampen på den rigtige side af historiebogen. Det gode liv i fremtiden er betinget af at vi i højere grad indgår i omsorgsfulde, forpligtende fællesskabe, for teknologi – hvor fabelagtig den end kan være – kan kun løse 50% af vores problemer.

Vi mennesker skal selv meget mere på banen med vores passion, egne idéer, menneskelighed, praktiske løsninger og armsved.

Læs hele artiklen, hvor vi kigger tilbage på de paradigmeskift, sundhedssektoren allerede har været igennem og glæd dig til at læse næste artikel i serien!

Picasso-effekten: Kært barn har mange navne

Ifølge Danmarks Statistik får 97% af alle nyfødte danske børn navne, som i fuld længde er enestående for netop dette barn, og antallet af mellemnavne og bindestregs-navne stiger og stiger.

Hvorfor stiger vores behov for at give vores børn utallige navne? Det svarer fremtidsforsker Liselotte Lyngsø på i en artikel fra Kristeligt Dagblad.

Vores navne er vores historie

Det handler om storytelling. Bag vores navn skal der helst ligge en lang og spændende historie, og derfor bliver de længere og længere. På samme tid er det vigtigt for mange af os at føre slægtsnavne videre, og derfor føler vi det nødvendigt både at give bedste- og oldeforældres navne videre til vores børn.

Det er dog ikke altid en fordel at have et langt navn. Læs hvorfor i artiklen fra Kristeligt Dagblad, skrevet af Morten Mikkelsen.

 

Læs hele artiklen her.

Hvad skruer du ned for?

Danskerne har klimabevidsthed. Langt de fleste er overbeviste om, at global opvarmning er en menneskeskabt konsekvens. Alligvel er det kun 1/4 af os, der aktivt er begyndt at begrænse vores personlige CO2-aftryk. Hvis vi skal redde vores jord, skal alle deltage aktivt. Det er fakta som alle er bevidste om, så hvorfor gør vi det ikke?

Fremtidsforsker Liselotte Lyngsø svarer i en artikel fra Politiken på, hvad der skal aktivere vores klimabevidsthed, så vi begynder at handle på den.

“Motivationen til at gøre noget godt for klimaet er totalt til stede hos danskerne lige nu. Det er en kæmpe frustration for danskerne at få at vide at de lever helt forkert. Vi ved godt at den er helt gal, men vi skal have nogen lette og attraktive alternativer at skifte over til. Uden dem paralyserer det os bare”

-Citat fra Liselotte Lyngsø.

 

Klimavenlighed – et uoverskueligt projekt

Det skal ikke være en ekstra byrde i vores travle hverdag at handle klimavenligt. Det skal give mening for os – vi skal føle at vi slår to fluer med ét smæk. Derfor har vi for eksempel set fantastisk resultater i kampen mod madspild, hvor professionelle apps har gjort det muligt for kunder at købe mad, der ellers skulle smides ud, til færre penge. For ikke at snakke om den økonomiske fordel det giver at have fokus på madspild, når man køber ind.

Spørgsmålet er bare, hvorfor vi ikke har opfundet noget lignende til hele rejsebranchen? Du kan leve 100% klimavenligt og lige efter bogen, men stadig have et CO2-forbrug der siger sparto, hvis du rejser med fly et par gange om året. Så hvordan gør vi det lige så attraktivt at tage på østerssafari på Fanø som at gå en pilgrimstur i Spanien?

 

Læs hele artiklen fra Politiken med Liselotte Lyngsø her eller nedenfor.

 

Fremtidens byliv byder på fællesskab

Byerne skal fremover blive i stand til at rumme flere slags fællesskaber end hidtil, og det vil påvirke boligbyggeriet. Fremtidsforsker Anne Skare Nielsen har givet sit svar på, hvordan fremtidens byliv kommer til at udvikle sig.

I en artikel fra Fagbladet Boligen, skrevet af Iben Danielsen, er fem eksperter blevet spurgt ind til bylivets udvikling.

 

Ejerskab til adgang

I fremtidens byliv kommer ejerskab ikke til at have nogen værdi. Det at være villig til at dele og have “fællesøkonomi” med sine naboer vil betyde meget mere. Der er nemlig langt mere værdi i hele tiden at have adgang til fælles goder – fra bil til elpisker. Bylivet kommer altså til at bestå af fællesskaber – moderne landsbyer – hvor vi samles alt efter hvilke egenskaber, vi kan bidrage med.

Med teknologien og digitaliseringens lynhurtige udvikling, kommer det til at blive let som en leg at dele goderne. Adgangen kommer til at kunne organiseres via en mobil-app.

 

“Vi har en længsel efter atter at bo i en landsby og være en del af fællesskabet på nye, forpligtende betingelser. Man skal vare sig ved at lege Palles gavebord og gi’ alle goderne fra sig fra starten. I stedet skal man invitere, stille krav og langsomt lukke op for alle de goder, der findes i den almene sektor.”

-Citat fra Anne Skare Nielsen.

 

Læs hele artiklen om fremtidens byliv med Anne Skare Nielsen, og læs også om, hvordan vi også gerne vil bidrage – måske gennem en særlig “bidrags-app”.

 

Læs artiklen her

 

LÆS OGSÅ: Ét klik til fællesskab

Fremtidens ældrekultur: pension i paradis

Hvad er det, der holder os i Danmark, når vi først er gået på pension? På 10 år er antallet af pensionerede, der flytter til udlandet, steget med 65%.

I en artikel fra Berlingske, forudser fremtidsforsker Liselotte Lyngsø at det bliver en stigende tendens.

“Det er generationer med gode engelskkundskaber, som samtidig har taget den digitale virkelighed til sig, hvor arbejde, sundhed og sociale relationer i vidt omfang kan plejes online.”

-Liselotte Lyngsø.

 

Fra ungdomskultur til ældrekultur

68erne skabte en ungdomskultur og nu skaber de også en ældrekultur, som ikke føler sig forpligtede af lokale familiestrukturer og børnebørn. For dem gælder det om at lytte til sine drømme. De tiltrækkes af forskellige kulturer og bosætter sig i den, de tænder på.

 

Dyre Danmark

Udover kulturen, spiller økonomi en kæmpe rolle i valget om, hvor de ældre vil bo. Det er dyrt at bo i Danmark, og man skal ikke flytte særligt langt væk, for at få pensionen til at række længere. Flytter man til Polen eller Tyrkiet, rækker pengene 2-3 gange længere end i Danmark. Rejser man lidt længere væk til Indonesien, vil pengene også række 3 gange så langt – i eksotiske omgivelser.

 

Læs mere om fremtidens pension og ældrekultur i artiklen fra Berlingske, skrevet af Louise Kastberg.

Læs artiklen her

 

LÆS OGSÅ: Pension – derfor skal du spare op til fremtiden

Sæt din pløk i fremtidens detail-verden

Fremtidsforsker Anne Skare Nielsen har skrevet lederskribenten til Dansk Detail kampagnen omhandlende fremtidens detailhandel.

Her forklarer hun, hvorfor det er vigtigt at springe ud i den nye detail-verden. Spillereglerne er nemlig ikke skabt endnu og derfor er det nu, man skal sætte sin pløk i.

 

I fremtidens detailhandel kommer fællesskaberne til at spille en stor rolle.

“Både som dedikerede fans af dit produkt, frustrerede forbrugere der crowdfunder udviklingen af nogle ordentlige vandpistoler, eller Netflix der har droppet de gamle paradigmer med landegrænser og regioner og i stedet inddelt deres kunder i “taste communities”. Du vil sandsynligvis have mere tilfælles med en person du deler “Netflix taste” med i Australien end du vil have med dem du bor dør om dør med. For detailhandlen vil communities være uundværlige ift. markedsforståelse og produktudvikling.”

 

Læs hele indlægget yderligere fire punkter, som gør dig klogere på, hvordan du sætter din pløk i fremtidens detailhandel.

 

Læs indlægget fra Jyllands Posten her

Hvad skal der blive af os, når robotterne kommer?

I dag er artificial intelligence og robotter nogle af de største samtaleemner. Vi snakker om, hvad der skal blive af os, når de i fremtiden kommer til at overtage vores jobs, og mange frygter udviklingen. I virkeligheden skal vi ikke frygte det, men omvendt omfavne og glæde os over de muligheder, der vil medfølge.

I fagforbundet HK Nordjylland har robotten Pepper smeltet mange medarbejderhjerter. Pepper er lige til at kramme og knuse, og det er der en grund til. Robottens formål på arbejdspladsen er at illustrere overfor de ansatte, at de ikke skal være bange for digitaliseringen og den udvikling, vi står overfor på arbejdsmarkedet.

Fremtidsforsker Liselotte Lyngsø forklarer i en artikel fra Nordjyske.dk om alle de goder, fremtidens arbejdsplads kommer til at ryste af sig.

 

Et opbrud med plejermentaliteten

Når robotterne kommer vil mange af de jobs, vi kender så godt i dag, forsvinde eller blive overtaget af maskiner. Det betyder, at vi kan rette vores fokus mod de opgaver, som kræver kreativitet og berøring – de opgaver, som robotterne ikke kan klare. Ved at give slip på de kedelige og fysisk hårde opgaver, får vi tid og overskud til at være innovative. Nærvær er i høj grad nøgleordet på fremtidens arbejdsplads.

Omstillingen er allerede i gang i butikkerne, hvor maskinerne sørger for at bestille de sko hjem til kunden, som ikke findes i butikken. Så har medarbejderne tid til at snakke med kunden om hvilken slags sko, de skal bruge. For det er i langt højere grad kunde-relationen, ansatte kommer til at beskæftige sig med. På en måde som vi ikke er vant til.

I fremtiden findes der ikke længere noget man “plejer” at gøre. Arbejdsmarkedet vil kræve, at vi hele tiden skal genopfinde os selv. At vi skal lære og aflære. Man bliver bedømt på, hvor innovativ man er, for der sker hele tiden nyt. Det forandres hele tiden.

 

“Vi står overfor en revolution i den måde virksomheder bliver drevet og ledet på. Vi vil se nye konflikter på arbejdsmarkedet, der handler om retten til at få sovet, om uforstyrret tid til fordybelse, om hjælp til at træffe langsigtede valg for både dig selv og for planeten. Om dataetiske rammer. Om feedback og træning.”

-Liselotte Lyngsø

 

Læs hele artiklen i det femte nummer af Nordjyske, og glæd dig til fremtidens innovative arbejdsplads.

 

LÆS OGSÅ: Hvilken rolle har du på fremtidens arbejdsplads?

Hvilken rolle har du på fremtidens arbejdsplads?

Fremtidsforskere Anne Skare Nielsen og Liselotte Lyngsø giver deres bud på fremtidens arbejdsplads.

Bliver du en af dem, der ser ‘Den Store Bagedyst’, eller bager du selv? I fremtiden vil det at gå fra at være mentalt og fysisk passive til at være aktivt deltagende, blive en stor udfordring. 40% vil bo alene!

 

Før fandt vi vores fællesskab i vores familie. Så kom individualiseringen, og fra den har vi fået helt nye former for fællesskaber, som vi selv skaber og designer. Ejerskab betyder ikke længere noget – det at have adgang har en langt større værdi, og det har man i et selvskabt fællesskab. Så konkurrencen kommer ikke til at handle om, hvem der ejer det største hus på vejen, men om hvem der har flest relationer og mest adgang.

Hvordan kommer de tendenser til at have en betydning for fremtidens arbejdsplads? Det har Anne Skare og Liselotte Lyngsø fire bud på.

1. Fra just-in-case-læring til just-in-time-læring

Fremtidens medarbejdere vil vægte personlig udvikling og evne til værdiskabelse højest. Det bliver virksomhedernes fornemmeste opgave at finde ud af, hvordan de sikrer det på arbejdspladsen.

Vi er blevet vant til hele tiden at blive ratet og liket på de sociale medier, så det vil også blive et must på arbejdspladserne. På en konstruktiv og opbyggelig måde, skal medarbejderne hele tiden gives feedback for deres arbejdsindsats – og vi snakker ikke om den traditionelle, årlige medarbejderudviklingssamtale!

Det handler ikke længere om at være god til én ting, men om at være i konstant udvikling og forbedring med alle livets sider. Derfor skal medarbejdere trænes, så deres individuelle skills hele tiden bliver mere og mere omfattende.

Men for at det kan ske, skal der en kæmpe mængde af tillid til. En leder skal kunne tilbyde sin medarbejder total sikkerhed og privatliv, når de til gengæld giver adgang til monitorering af deres personlige data. Det handler om at skabe et evalueringsrum, der er trygt med det menneskelige samvær som bindeled.

 

2. Bonus boost

Grænsen mellem arbejde og fritid bliver fortsat mere og mere utydelig. Vores arbejdsplads bliver en del af os, og vi stiller krav til den. For at vi giver den vores fulde potentiale, forventer vi 100 procent støtte til opnåelsen af vores personlige mål tilbage.

Hvis en kvindelig medarbejder eksempelvis ønsker at give den en ordentlig skalle mens hun er i 20’erne, kan en bonus være, at hun får frosset sine æg ned eller på anden vis får den rådgivning, der skal til, for at planlægge familielivet. Nøgleordet bliver opgradering af den enkelte, præcis som i computerspil, hvor man både belønnes med nye færdigheder og får adgang til nye baner.

 

3. Team-hunting

Evnen til at samarbejde om bestemte og komplekse opgaver bliver uvurderlig, og hvorfor dog bruge tid på finde, sammensætte og teste individer, når man i stedet kan få hele holdet på en gang?

Hvis en virksomhed vil excellere, skal de ikke have de bedste individer, de skal have den bedste team-formation, der sammen kan løse komplekse opgaver. Virksomhederne skal se sig selv som en del af et flow og ikke som en endestation. Teammedlemmerne vil efterspørge trygge og sunde rammer til at dyrke deres frihed i, og det bringer os frem til det sidste punkt.

 

4. Etisk kompas

De etiske udfordringer vokser radikalt. Det kan ikke fikses med aftaler om CO2-udslip, børnearbejde, økologisk kaffe og fagforeningsforhold – udfordringerne er langt mere fundamentale.

Hvis vi skal have tillid til monitorering, ratings og feedback, bliver det afgørende, at vi kender og kan påvirke de mennesker og værdier, som styrer algoritmerne, og som forvalter de enorme mængder data, der bliver indsamlet. Derfor skal den moderne leder kunne forklare virksomhedens algoritmer.

 

Læs kronikken fra Politiken her.

 

Læs også: Knæk koden til, hvordan du bliver fremtidsforsker

Knæk koden til, hvordan du bliver fremtidsforsker

Hvad er en fremtidsforsker og hvordan bliver man det? Hvordan kommer fremtidens arbejdsplads til at se ud, og hvilke medarbejdere får vi brug for?

Fremtidsforsker Liselotte Lyngsø har været inde hos trendanalytikeren Christiane Vejlø og snakket om emner som blandt andet fremtidens arbejdsplads, Elon Musk, Trump og Netflix.

Interessant, spændende, åben og nysgerrig

Når Christiane Vejlø spørger Liselotte Lyngsø, om hun ville kunne passe indenunder kategorien “fremtidsforsker”, bliver der straks sat en mini-quiz i gang. Der er nemlig nogle helt særlige kriterier for, hvornår man ligger i den kategori.

Der ligger en kæmpestor forskel mellem det at være beslutningstager og meningsdanner og det at være fremtidsforsker. Når du er fremtidsforsker er det forbudt at have en mening om de ting, du møder. Det handler om at sige “interessant, spændende”, og det er først når du har oplevet fænomenet med egen krop og sjæl, at du for alvor kan vurdere potentialet – fremtiden er svær at regne ud på afstand bag et skrivebord.

 

Mens du er fremtidsforsker må du ikke sætte foden ned og sige til eller fra. Der skal du tage fremtidsforskerbrillerne af og træde ind i rollen som beslutningstager.

Fremtidens samfund: like-samfundet

Digitaliseringen blomstrer og mange jobs, der i dag udføres manuelt, vil i fremtiden blive udført af robotter – så hvad bliver vores opgaver? Det nytter ikke at blive skræmt og gemme sig, i stedet burde vi træne de unge i at tænke i nye baner, når det kommer til arbejdspladserne. Hvilke muligheder giver det os, at vi ikke længere behøver at udføre de kedelige arbejdsopgaver? Og hvilke jobs får vi brug for, som vi ikke har i dag? Vi må ikke hænge os for meget fast i de jobs, vi er vandt til. Vi skal sørge for hele tiden at aflære, så vi har plads til at lære nyt.

Hvordan, hvornår og hvor hurtigt vi vil gøre det, kan du høre om i podcasten fra Elektronista.

Fremtidens medarbejdere og deres etiske kompas

Må vi overhovedet have en holdning på vores arbejdsplads, eller skal vi bare gøre, hvad der bliver sagt? Før i tiden handlede arbejdet næsten udelukkende om den løn, vi fik for at udføre det. I dag er vi langt mere individualiserede, også når det gælder arbejdet. Vi vil gerne lave noget, der giver mening for os – som skaber værdi i vores liv. Vi vil i stigende grad gå op i, hvilke dataetiske konsekvenser der kommer ud af det arbejde vi udfører. Derfor vil vi have medbestemmelse, så vi kan holde vores etiske kompas intakt. For eksempel har medarbejderne hos Google for nyligt nægtet at lave søgemaskiner i Kina fordi de er modstandere af censur.

Lyt til podcasten fra ELEKTRONISTA, med Liselotte Lyngsø og Christiane Vejlø, og hør endnu mere om fremtidens arbejdsplads. I podcasten kan du også høre om Netflix, der vil forstyrre din binge-watching med reklamer og om hvordan vi i fremtiden måske kommer til at leve af ratings.

 

Du kan også lære endnu mere om fremtidens arbejdsplads i denne artikel skrevet af Anne Skare Nielsen, der sammen med Liselotte Lyngsø, er medstifter af Future Navigator.

Hvordan ser fremtidens uddannelse ud?

Kan det virkelig være rigtigt, at en god uddannelse betyder at sidde på rad og række i et klasseværelse, eller burde vi prioritere anderledes?

I en tid, hvor samfundet er i konstant forandring og hvor vi mennesker så småt begynder at give efter for de udviklinger vi står overfor er det mærkeligt, at en så vigtig ting som skolesystemet stadig ligner sig selv.

I et interview fra siden Æstetisk Læring, kommer fremtidsforsker Anne Skare Nielsen med sine tanker om, hvordan vi skal ændre uddannelsessystemet på.

Følg med tiden 

“Aflæring og genlæring” er kodeordene til, hvordan vi tilpasser os selv, vores arbejde og vores uddannelse til den udvikling vi står overfor. Det er evnen til at give slip på alle de rutiner og metoder, vi har brugt op til nu og acceptere det, der er bedre og nyere.

For at vi kan udvikle os, bliver vi nødt til at acceptere ændringer, og det gælder også hos lærerne. De skal, i stedet for at blive irriterede over en elev, der allerede kan stoffet, se det som en mulighed for nye undervisningsmetoder og et højere ambitionsniveau. Lærere skal selv finde frem til, hvad de tror er en god uddannelse for deres elever – de skal finde deres indre kompas.

 

Fremtidens uddannelse i dygtighed 

I fremtiden går læringsmetoderne ikke længere kun ud på at undervise i fagene som de er. De går ud på at skabe en undervisning, som den enkelte elev selv tilrettelægger udfra, hvordan personen lærer bedst. At uddanne elever i at uddanne dem selv.

Begrebet dygtighed betyder følelsen af at mestre noget, og det opnår man gennem teknik, metode og vedholdenhed. Hvis fremtidens elever går ud af skolen med dygtighed, så er vi allerede kommet langt i udviklingen af skolesystemet.

Hør mere om, hvordan man selv opnår – eller får andre til at opnå – dygtighed i interviewet med Anne Skare Nielsen. Her kan du også høre endnu mere om, hvordan vi skaber fremtidens uddannelse og undervisning.

Lyt her.

 

Læs også Anne Skare Nielsens artikel “10 egenskaber fremtidens børn ikke kan undvære” fra Tid og Tendenser.