Fra forlag til freelance i forpligtende fællesskaber

/in , , , , /by

Hvordan vil du helst arbejde – fast eller freelance?

I den nærmeste fremtid vil vi se ændringer indenfor stortest alle brancher – også journalistik. Men hvilke emner er der tale om, og hvordan skal de kommende journalistikstuderende forholde sig til dem?

I en artikel til e-avisen Lixen, giver fremtidsforsker Anne Skare Nielsen sit bud på, hvordan fremtiden ser ud for journalister, og hvorvidt vi går i en retning, hvor flere og flere bliver freelancers.

 

Hvorfor vælger flere og flere journalister at gå freelance?

Journalistik har ændret sig meget gennem tiden, og vil blive ved med at ændre sig. Det er, sammen med en masse andre brancher, blevet til et fag, hvor det ikke giver mening at holde fast i sine faggrænser. Man må træde ud af rammerne og vigtigst af alt, forholde sig spørgende og åben overfor det nye. Og så må man, som som journalist, også glæde sig ved at have valgt en branche, som forbliver trendy og tiltrækkende. De fleste af os elsker jo historier, og vi vil allerhelst høre dem fra professionelle historiefortællere!

Mediebranchen har altid haft mange freelancers, og de fastansatte spejler sig i dem. Det går op for dem, at der faktisk er gode odds, selvom man vælger at gå freelance, og i fremtiden vil de alle finde sammen i “forpligtende fællesskaber”.

 

“Fremtidens mediehuse er ikke huse, men forbund. Professionelle, sammentømrede, forpligtende fællesskaber af mennesker, hvor du har mødt nogle på tværs af landegrænser, som du deler værdigrundlag eller interesse med.”

-Anne Skare Nielsen

Så selvom de er freelance-journalister, så arbejder de stadigvæk sammen for at skabe den bedste fortælling. Med én skribent, én fotojournalist og noget helt tredje, kan man dække konflikter og historier over landegrænser og bruge teknologien som en hjælpende hånd til alt det grove arbejde.

 

Læs endnu mere om fremtidens freelance-journalist i artiklen fra Lixen på side 1o, og få også Anne Skare Nielsens råd til de kommende journalistikstuderende.

 

Du skal ikke være MERE leder – du skal være BEDRE leder

/in , , , , , , , , /by
Den store sparekniv ligger i lederens hånd. Men der er ingen der har bedt dig om at bruge den til at begå harakiri. Det store problem i den offentlige sektor er at de ansatte bliver bedt om “at gå fra mere til mindre”. Dvs. de skal arbejde mere, levere mere – men for færre ressourcer. Det er ikke nogen supermotiverende hverdag at stå op til. Og det er et tegn på, at chefer er for dårligt klædt på til at spotte tidens trends for at finde nye og bedre veje. 
På kurset “Bliv fremtidens leder“, som afholdes i september 2019, vil fremtidsforsker Anne Skare Nielsen og Henrik Good Hovgaard lære dig hvordan du gør det – hvordan du spotter de vigtige trends, og omsætter dem til handling og “noget bedre”i hverdagen.

 

“Det er det store paradigmeskifte, vi står i. Vi behøver ikke gå fra mere til mindre. Det er ikke den store opgave for offentlige ledere at lave spareøvelser, men at finde ud af hvordan vi kan lave noget bedre til nogle flere mennesker med de rigtige ressourcer”

-Anne Skare Nielsen

Ikke mere, men BEDRE!

Vi står overfor paradigmeskift og store trends i alle brancher og især i det offentlige vil der ske en masse. Nu er det ledernes opgave at komme dem i forkøbet.

“Hvordan kan vi lave noget bedre til flere mennesker med de rigtige ressourcer?” Det er spørgsmålet, som et godt lederskab skal kunne stille dem selv. Det handler nemlig om at kunne finde ud af hvad “bedre” er, og at “bedre” ikke er det samme som “mere”. Undervisningen på en skole bliver jo, for eksempel, ikke bedre af, at man hyrer flere lærere. Den bliver bedre af, at man hyrer bedre lærere.

 

Etisk sans og empati bliver menneskets helt store guldkorn i fremtiden. At kunne trække dem op ad hatten bliver det, der adskiller os fra robotter, og det vil spille en kæmpe rolle for det gode lederskab. Fremtidens leder skal kunne se fordelene i at ansætte mennesker med følelser fremfor kolde robotter, og vise sine ansatte sin værdsættelse overfor dem. På samme tid vil lederens egen udstråling af empati blive central for anderkendelsen af lederen. Hvis folk skal følge dig, skal de kunne mærke dig som menneske, og at du også rummer drømme og håb ligesom dem.

 

Læs artiklen og se den korte video om at gå “fra mere til bedre”, med Anne Skare Nielsen og Henrik Good Hovgaard her.

 

LÆS OGSÅ: Fremtidens leder: skab magi!

Fremtidens leder: skab magi!

/in , , , , , /by

Hvad er en god leder? Hvordan skabes en god ledelse, og hvem skaber det?

Fremtidsforsker Anne Skare Nielsen, er sammen med tre andre forskere gået i dybden med overskriften “ledelsens DNA”, på vinterens LEDELSE I DAG-KONFERENCE.

“Visioner er gode, når man ikke ved, hvad man siger ja til”

Anne Skare Nielsen

Træn din tænkning

Verden er kompleks, men næsten alt kan lade sig gøre, så vi må finde en måde at navigere rundt i det hele på. Fremtidens ledelse får til opgave at arbejde med deres mindset, så de får et ekspanderet verdensbillede.

Det handler om at tænke mod – styre mod – visionerne. At tænke visionært! Har vi drømme, som vi ønsker at realisere, så må vi træne vores tænkning til at se bort fra det, der holder os tilbage. Vi skal kunne turde at være naive og skøre, og nedbryde de tabuer, der tynger os ned. Hvis fremtidens ledere konstant træner deres forestillingsevne, så vil de kunne skabe magiske øjeblikke og blive i stand til at navigere i vores verden af muligheder.

Vær nysgerrig fremfor negativ

Det kan hurtigt blive en kamp at skulle acceptere og vænne sig til noget nyt. Men en vigtig del af det at træne sin forestillingsevne betyder, at vi forholder os nysgerrigt til det ukendte. En ledelse skal kunne evne at finde nytænkning spændende, og inspirere deres medarbejdere til at have det på samme måde. Deres opgave bliver, at træffe beslutninger og efterfølgende gøre dem til de rigtige beslutninger.

Læs hele artiklen på lederne.dk, hvor en DNA-forsker, en ledelsesekspert og en digitaliseringsforsker også kommer med deres perspektiv på ledelsens DNA.

“IQ er den bedste markør i forhold til mange af de træk, der karakteriserer en moderne leder”

Eske Willerslev, DNA-forsker

“Organisationer er kaos, og det at være leder er latterligt krævende”

Anders Trillingsgaard, ph.d. og ledelsesekspert

“Vi kan ikke tænke vores organisation uden digitale teknologier – derfor skal vi finde ud af, hvordan vi vil bruge dem”

Mikkel Flyverbom, professor i kommunikation og digitale forandringer

SERIE 3:3: Grib fremtidens sundhed!

/in , , , , /by
Fremtidsforskerne og stifterne af Future Navigator Anne Skare Nielsen og Liselotte Lyngsø, har skrevet en inspirerende og tankevækkende fortælling om fremtidens sundhed. Dette er tredje og sidste artikel i serien, skrevet til magasinet Den Offentlige.dk

Der findes ikke nogen sektor, der er så kompliceret som sundhed. Så tilgiv dig selv, hvis du har mistet overblikket, lyder det fra fremtidsforskerne Anne og Lotte, som i denne artikel tager dig med i helikopteren for at se på de positive scenarier.

 

Her får du tredje og sidste del af serien om fremtidens store sundhedsrevolution. Artiklen vil inspirere dig med 6 af de hotteste sundhedstrends og invitere dig til at gribe dem fra den stol, du sidder på!

Skræddersyet behandling

Den næste store sundhedsrevolution handler om at at kunne skræddersy og personliggøre til den enkelte. I fremtiden skal vi ikke alle behandles med det samme medicin, for vores sygdomme er ikke ens! Vores behandlingsmetode skal være skræddersyet til dem vi er – fysisk såvel som mentalt.

På samme tid går patienten fra at være “den som lider” eller “den som venter” til at være “den som deltager i det fælles projekt, der handler om at gøre dig rask eller mildne din lidelse”.

 

Penge bliver intelligente

Det hele skal selvsagt financieres et eller andet sted. Hvilke trends kan hjælpe os med det? Det kan fremtidens intelligente penge.

En ting man tager 100% for givet i industrisamfundet er, at alting koster penge. Man kan ikke skabe noget uden at have udgifter. Men sådan er det ikke i fremtiden, hvor faste udgifter kan gøres til variable indtægter.

High tech High touch

Fremtiden er ikke bare “high tech”. Den er ligeså meget “high touch” – dvs. lige så meget teknologi fylder, lige så meget skal der være plads til mennesker, empati, fordybelse, mærken efter, etik, personlighed, omsorg, hjælpsomhed og venlighed.

Magi, overtro, heksedoktorer og kvaksalvere kom vi af med i takt med at professionalismen skred frem gennem de sidste 100 år. I jagten på evidens og signifikant science har vi skrællet alle lagene af løget og afsløret, at der intet er derinde. Intet at komme efter, intet at tro på. Livet bliver kedeligt, når der ikke er plads til gak og løjer.

 

Læs meget mere om de 6 trends i fremtidens sundhedssektor i tredje og sidste artikel i serien.

Læs den sidste artikel her.

SERIE 2:3: Træd ind i et fællesskab af sundhed

/in , , , , /by
Fremtidsforskerne og stifterne af Future Navigator Anne Skare Nielsen og Liselotte Lyngsø, har skrevet en inspirerende og tankevækkende fortælling om fremtidens sundhed. Dette er anden artikel i serien, skrevet til magasinet Den Offentlige.dk

Der findes ikke nogen sektor, der er så kompliceret som sundhed. Så tilgiv dig selv, hvis du har mistet overblikket, lyder det fra fremtidsforskerne Anne og Lotte, som i denne artikel tager dig med i helikopteren for at se på de positive scenarier.

Mere bliver til bedre og fællesskaber bliver afgørende

Det store problem vi har i dag er ikke, at vi har for lidt. Det er, at vi har for meget. Det er ingens skyld, hvis folk i sundhedssektoren føler sig ensomme, misbrugte og travle. Heller ej hvis en patient føler sig overset. Det er bare noget der sker, når vi lader vores vaner og rutiner overtage og bilder os selv ind, at der ikke er plads til fornyelse. Og når vi tager hjertet og empatien ud af omsorgen.

I stedet for hele tiden at fylde mere på, for at få en bedre sundhedssektor, skal vi fylde bedre ting på. Vi skal lave noget bedre til flere med de rigtige ressourcer.

 

Fremtidens sundhedssektor er et enormt puslespil. Et puslespil, hvor ingen har set det billede, der er på æsken. Og hvor det derfor er altafgørende, at vi sammen er villige til at forestille os hvor fedt og fantastisk det kan blive!

De nye fællesskaber er det absolut vigtigste vi skal bruge. Dem der gider og ikke gi’r op bare fordi det er svært og som formår at tænke “bedre”. Omsorgsfulde, forpligtende fællesskaber er dem, der kan skabe fremtiden.

 

Læs hele anden artikel i serien af tre, og lær mere om de forpligtende fællesskaber og fremtidens sundhed.

SERIE 1:3: Historien om det danske sundhedsvæsen

/in , , , , /by
Fremtidsforskerne og stifterne af Future Navigator Anne Skare Nielsen og Liselotte Lyngsø, har skrevet en inspirerende og tankevækkende fortælling om fremtidens sundhed. Rejsen starter her, i den første ud af 3 artikler i serien, skrevet til magasinet Den Offentlige.dk

Der findes ikke nogen sektor, der er så kompliceret som sundhed. Så tilgiv dig selv, hvis du har mistet overblikket, lyder det fra fremtidsforskerne Anne og Lotte, som i denne artikel tager dig med i helikopteren for at se på de positive scenarier.

Selvom man skulle tro det, spiller teknologien ikke den afgørende rolle indenfor fremtidens sundhed. Det er vores eget mod på at deltage og være omsorgsfulde, der kommer til at fylde og give mening.

 

Sundhedssektorens paradigmeskift

I Danmark er vi de vildeste vanedyr. Derfor er det supervigtigt, at vi giver plads til forandring. Fremtidens skal mødes med nysgerrighed og åbenhed.

Når først vi har sluppet alt hvad der hedder “sådan plejer vi at gøre”, vil vi kunne se mulighederne i alt hvad der er nyt. Sundhedssektoreren står midt i et paradigmeskifte, hvor medicin ikke længere er “one-size-fits-all” men skræddersyet til den enkelte patients behov.

 

“Når vi ikke kan “se” fremtiden er det som regel, fordi vi ikke kigger. Fordi vi ikke kommer nok ud. Eller fordi vi er så pressede i vores hverdag, at der ikke er plads til håb og drømme.”

Mød op i fremtiden – og kæmp kampen på den rigtige side af historiebogen. Det gode liv i fremtiden er betinget af at vi i højere grad indgår i omsorgsfulde, forpligtende fællesskabe, for teknologi – hvor fabelagtig den end kan være – kan kun løse 50% af vores problemer.

Vi mennesker skal selv meget mere på banen med vores passion, egne idéer, menneskelighed, praktiske løsninger og armsved.

Læs hele artiklen, hvor vi kigger tilbage på de paradigmeskift, sundhedssektoren allerede har været igennem og glæd dig til at læse næste artikel i serien!

Fremtidens byliv byder på fællesskab

/in , , , , /by

Byerne skal fremover blive i stand til at rumme flere slags fællesskaber end hidtil, og det vil påvirke boligbyggeriet. Fremtidsforsker Anne Skare Nielsen har givet sit svar på, hvordan fremtidens byliv kommer til at udvikle sig.

I en artikel fra Fagbladet Boligen, skrevet af Iben Danielsen, er fem eksperter blevet spurgt ind til bylivets udvikling.

 

Ejerskab til adgang

I fremtidens byliv kommer ejerskab ikke til at have nogen værdi. Det at være villig til at dele og have “fællesøkonomi” med sine naboer vil betyde meget mere. Der er nemlig langt mere værdi i hele tiden at have adgang til fælles goder – fra bil til elpisker. Bylivet kommer altså til at bestå af fællesskaber – moderne landsbyer – hvor vi samles alt efter hvilke egenskaber, vi kan bidrage med.

Med teknologien og digitaliseringens lynhurtige udvikling, kommer det til at blive let som en leg at dele goderne. Adgangen kommer til at kunne organiseres via en mobil-app.

 

“Vi har en længsel efter atter at bo i en landsby og være en del af fællesskabet på nye, forpligtende betingelser. Man skal vare sig ved at lege Palles gavebord og gi’ alle goderne fra sig fra starten. I stedet skal man invitere, stille krav og langsomt lukke op for alle de goder, der findes i den almene sektor.”

-Citat fra Anne Skare Nielsen.

 

Læs hele artiklen om fremtidens byliv med Anne Skare Nielsen, og læs også om, hvordan vi også gerne vil bidrage – måske gennem en særlig “bidrags-app”.

 

Læs artiklen her

 

LÆS OGSÅ: Ét klik til fællesskab

Sæt din pløk i fremtidens detail-verden

/in , , , /by
Fremtidsforsker Anne Skare Nielsen har skrevet lederskribenten til Dansk Detail kampagnen omhandlende fremtidens detailhandel.

Her forklarer hun, hvorfor det er vigtigt at springe ud i den nye detail-verden. Spillereglerne er nemlig ikke skabt endnu og derfor er det nu, man skal sætte sin pløk i.

 

I fremtidens detailhandel kommer fællesskaberne til at spille en stor rolle.

“Både som dedikerede fans af dit produkt, frustrerede forbrugere der crowdfunder udviklingen af nogle ordentlige vandpistoler, eller Netflix der har droppet de gamle paradigmer med landegrænser og regioner og i stedet inddelt deres kunder i “taste communities”. Du vil sandsynligvis have mere tilfælles med en person du deler “Netflix taste” med i Australien end du vil have med dem du bor dør om dør med. For detailhandlen vil communities være uundværlige ift. markedsforståelse og produktudvikling.”

 

Læs hele indlægget yderligere fire punkter, som gør dig klogere på, hvordan du sætter din pløk i fremtidens detailhandel.

 

Læs indlægget fra Jyllands Posten her

Hvilken rolle har du på fremtidens arbejdsplads?

/in , , , , /by
Fremtidsforskere Anne Skare Nielsen og Liselotte Lyngsø giver deres bud på fremtidens arbejdsplads.

Bliver du en af dem, der ser ‘Den Store Bagedyst’, eller bager du selv? I fremtiden vil det at gå fra at være mentalt og fysisk passive til at være aktivt deltagende, blive en stor udfordring. 40% vil bo alene!

 

Før fandt vi vores fællesskab i vores familie. Så kom individualiseringen, og fra den har vi fået helt nye former for fællesskaber, som vi selv skaber og designer. Ejerskab betyder ikke længere noget – det at have adgang har en langt større værdi, og det har man i et selvskabt fællesskab. Så konkurrencen kommer ikke til at handle om, hvem der ejer det største hus på vejen, men om hvem der har flest relationer og mest adgang.

Hvordan kommer de tendenser til at have en betydning for fremtidens arbejdsplads? Det har Anne Skare og Liselotte Lyngsø fire bud på.

1. Fra just-in-case-læring til just-in-time-læring

Fremtidens medarbejdere vil vægte personlig udvikling og evne til værdiskabelse højest. Det bliver virksomhedernes fornemmeste opgave at finde ud af, hvordan de sikrer det på arbejdspladsen.

Vi er blevet vant til hele tiden at blive ratet og liket på de sociale medier, så det vil også blive et must på arbejdspladserne. På en konstruktiv og opbyggelig måde, skal medarbejderne hele tiden gives feedback for deres arbejdsindsats – og vi snakker ikke om den traditionelle, årlige medarbejderudviklingssamtale!

Det handler ikke længere om at være god til én ting, men om at være i konstant udvikling og forbedring med alle livets sider. Derfor skal medarbejdere trænes, så deres individuelle skills hele tiden bliver mere og mere omfattende.

Men for at det kan ske, skal der en kæmpe mængde af tillid til. En leder skal kunne tilbyde sin medarbejder total sikkerhed og privatliv, når de til gengæld giver adgang til monitorering af deres personlige data. Det handler om at skabe et evalueringsrum, der er trygt med det menneskelige samvær som bindeled.

 

2. Bonus boost

Grænsen mellem arbejde og fritid bliver fortsat mere og mere utydelig. Vores arbejdsplads bliver en del af os, og vi stiller krav til den. For at vi giver den vores fulde potentiale, forventer vi 100 procent støtte til opnåelsen af vores personlige mål tilbage.

Hvis en kvindelig medarbejder eksempelvis ønsker at give den en ordentlig skalle mens hun er i 20’erne, kan en bonus være, at hun får frosset sine æg ned eller på anden vis får den rådgivning, der skal til, for at planlægge familielivet. Nøgleordet bliver opgradering af den enkelte, præcis som i computerspil, hvor man både belønnes med nye færdigheder og får adgang til nye baner.

 

3. Team-hunting

Evnen til at samarbejde om bestemte og komplekse opgaver bliver uvurderlig, og hvorfor dog bruge tid på finde, sammensætte og teste individer, når man i stedet kan få hele holdet på en gang?

Hvis en virksomhed vil excellere, skal de ikke have de bedste individer, de skal have den bedste team-formation, der sammen kan løse komplekse opgaver. Virksomhederne skal se sig selv som en del af et flow og ikke som en endestation. Teammedlemmerne vil efterspørge trygge og sunde rammer til at dyrke deres frihed i, og det bringer os frem til det sidste punkt.

 

4. Etisk kompas

De etiske udfordringer vokser radikalt. Det kan ikke fikses med aftaler om CO2-udslip, børnearbejde, økologisk kaffe og fagforeningsforhold – udfordringerne er langt mere fundamentale.

Hvis vi skal have tillid til monitorering, ratings og feedback, bliver det afgørende, at vi kender og kan påvirke de mennesker og værdier, som styrer algoritmerne, og som forvalter de enorme mængder data, der bliver indsamlet. Derfor skal den moderne leder kunne forklare virksomhedens algoritmer.

 

Læs kronikken fra Politiken her.

 

Læs også: Knæk koden til, hvordan du bliver fremtidsforsker

Hvordan ser fremtidens uddannelse ud?

/in , , , , /by

Kan det virkelig være rigtigt, at en god uddannelse betyder at sidde på rad og række i et klasseværelse, eller burde vi prioritere anderledes?

I en tid, hvor samfundet er i konstant forandring og hvor vi mennesker så småt begynder at give efter for de udviklinger vi står overfor er det mærkeligt, at en så vigtig ting som skolesystemet stadig ligner sig selv.

I et interview fra siden Æstetisk Læring, kommer fremtidsforsker Anne Skare Nielsen med sine tanker om, hvordan vi skal ændre uddannelsessystemet på.

Følg med tiden 

“Aflæring og genlæring” er kodeordene til, hvordan vi tilpasser os selv, vores arbejde og vores uddannelse til den udvikling vi står overfor. Det er evnen til at give slip på alle de rutiner og metoder, vi har brugt op til nu og acceptere det, der er bedre og nyere.

For at vi kan udvikle os, bliver vi nødt til at acceptere ændringer, og det gælder også hos lærerne. De skal, i stedet for at blive irriterede over en elev, der allerede kan stoffet, se det som en mulighed for nye undervisningsmetoder og et højere ambitionsniveau. Lærere skal selv finde frem til, hvad de tror er en god uddannelse for deres elever – de skal finde deres indre kompas.

 

Fremtidens uddannelse i dygtighed 

I fremtiden går læringsmetoderne ikke længere kun ud på at undervise i fagene som de er. De går ud på at skabe en undervisning, som den enkelte elev selv tilrettelægger udfra, hvordan personen lærer bedst. At uddanne elever i at uddanne dem selv.

Begrebet dygtighed betyder følelsen af at mestre noget, og det opnår man gennem teknik, metode og vedholdenhed. Hvis fremtidens elever går ud af skolen med dygtighed, så er vi allerede kommet langt i udviklingen af skolesystemet.

Hør mere om, hvordan man selv opnår – eller får andre til at opnå – dygtighed i interviewet med Anne Skare Nielsen. Her kan du også høre endnu mere om, hvordan vi skaber fremtidens uddannelse og undervisning.

Lyt her.

 

Læs også Anne Skare Nielsens artikel “10 egenskaber fremtidens børn ikke kan undvære” fra Tid og Tendenser.