Digitale trends skaber modtrends

De digitale trends og muligheder rykker forbrugerne og deres forventninger til indkøbs- og spisesituationer. Det stiller særlige krav til leverandører og detailhandlen og deres samarbejde. Men til de digitale trends er der ifølge fremtidsforsker Liselotte Lyngsø også modtrends, som branchen samtidig skal have for øje.

 

Hvordan ser fremtiden ud for detailhandlen og leverandørerne? Hvor og hvordan skal vi møde forbrugerne? Hvordan kan vi engagere kunderne og fremme salget? Hvilken spisekultur er det, vi skal imødekomme i fremtiden? Fremtidsforsker Liselotte Lyngsø mener, at hele branchen skal disruptes og at dette vil ske ved forskellige metoder – blandt andet ved at dyrke empatien, spotte tabuer og genfinde nærværet.

Liselotte Lyngsøs pointe er for eksempel, at der skal genfindes en balance mellem det fysiske og det teknologiske. At vi, i takt med at alt bliver digitaliseret, får mere og mere brug for at røre og fornemme.

En anden pointe fra Liselotte Lyngsø er, at selvom det er blevet nemmere end nogensinde før at gøre alle de ting, som tidligere krævede meget af os, så er vi blevet mindre produktive fordi vi konstant bliver forstyrret og bombaderet med indtryk. I artiklen kan du læse hvordan vi opnår convenience på den overskudsagtige måde.

I fremtiden vil vi have robotter, som skal overtage alt det kedelige og systematiske arbejde. Du har måske hørt om gourmet-robbotten, som laver et måltid til dig, der måler sig med den allerfineste gourmet mad? I artiklen kan du læse om, hvordan dette rent faktisk kommer til at begrænse os på nogle punkter. Hvordan kan vi sikre os, at sjælen følger med?

 

Det bliver fedt at være forbruger i fremtiden. De allermest tech firmaer er nemlig allerede begyndt at “diagnosticere” deres forbrugere gennem mønstergenkendelse, sådan at de ved præcist hvornår de falder for deres produkter. Dette vil give mulighed for nye prismodeller.

Fra forbrug til BRUG FOR

Skal vi blive ved med at lave buffeter, når ingens livret er buffet? Skal vi tilbyde flere reparationer frem for brug og smid væk? Kan borgere, detailhandel og leverandører arbejde sammen om at skabe nogle sunde, nærværende og inspirerende lokalområder?

De begyndende digitale trends skaber også modtrends, og dem kan du læse om i artiklen fra Mærkevareleverandørerne, med fremtidsforsker Liselotte Lyngsø  her.

 

Se desuden artiklen Fremtidens fysiske onlineshopping hvor Liselotte Lyngsø også snakker om fremtidens forbruger, detailhandel og leverandør.

5 hacks til at blive en digital nomade

Vil du være en digital nomade? Så læs Liselotte Lyngsøs 5 hacks til at opnå drømmen om at bo i udlandet.

Mulighederne for at bo og arbejde i udlandet er bedre end nogensinde før. Det gælder bare om at finde de fedeste steder og nogle fællesskaber, som du har lyst til at være en del af. I dag kan langt mere arbejde klares på distancen uden hensyn til tid og sted.

At rykke hele børnefamilien til udlandet og opnå eventyret uden for vante rammer er for mange mennesker drømmen, men den er ikke uden bekymringer. Derfor har Fremtidsforsker Liselotte Lyngsø 5 gode råd, som måske kan hjælpe.

 

I artiklen Drømmen om udlandet, 5 gode råd i magasinet Vores Børn, minder Liselotte Lyngsø dig om hvorfor der i dag ikke er grund til bekymringer omkring det, at flytte til udlandet med familien. Hun giver børnefamilier fem fif, som kan give dig svar på spørgsmål som hvornår det er bedst at flytte til udlandet, hvor i skal flytte end og hvordan det skal gøres.

Læs artiklen nedenfor og bliv klar på dit næste store eventyr.

Ud med det traditionelle julekort – eller kan det noget særligt?

Hvordan kommer fremtidens julekort til at se ud?

 

Undersøgelser viser, at vi i dag sender markant færre breve end vi har gjort tidligere og det går især udover det klassiske julekort – måske kan du huske stakkene af kort med den glade julehilsen der bare skulle signeres og evt tilføjes en lille personlig hilsen? Den digitale tidsalder er slået igennem overalt og det fysiske julekort er ved at være en sjældenhed, som måske vil være helt forsvundet om nogle få år.

Digitaliseringen gør det nemmere for os at kommunikere hurtigt og ofte med vores nærmeste. Bagsiden af medaljen er dog en overfladisk ligegyldighed fra både afsender og modtagers side. Vi drukner i information men tørster efter tid, nærvær og at blive set. Måske vil “nemheden”  gøre det, at gå den tunge omvej med at finde pen, papir, tid og postkasse til din nærmeste endnu mere værdifuldt.

Fremtidsforsker Liselotte Lyngsø er enig med livstilsekspert og kommunikationsrådgiver Henrik Byager i, at vores lyst og behov for at sende kærlige hilsner omkring jul og nytår vil blive ved med at være der. I artiklen på TV2 kan du læse om hvordan den 174 år gamle juletradition kæmper for sin overlevelse.

 

Læs hele artiklen på TV2.

Førerløs transport gør fremtidens pendlertid useful fremfor useless

Interview om førerløs transport med partner Johannes Grove Nielsen, infrastrukturspecialist Louise Heilberg og fremtidsforsker Liselotte Lyngsø (Future Navigator). 

Der er fuld fart på udviklingen inden for den førerløse transport, som kommer til at påvirke alle brancher. Teknologien spås til fuldstændigt at revolutionere måden, vi bruger transport på. Udfordringen bliver at turde satse og være med.

I nyhedsbrevet fra Bech-Bruun byder fremtidsforsker Liselotte Lyngsø ind med flere bud og forudsigelser på hvordan førerløs transport i fremtiden vil have stor indflydelse i både det offentlige og i privaten.


”Mennesket er dovent. Vi gider ikke vente på en bus i lang tid. Med førerløs transport får vi en langt større fleksibilitet, der på sigt kan udkonkurrere offentlig transport.” – siger Liselotte Lyngsø.

Ifølge Liselotte, vil den øgede fleksibilitet passe perfekt til nutidens, lidt magelige individer. Infrastrukturspecialist Louise Heilberg mener, at vores tilgang til offentlig transport vil ændre sig: ”Fordelen ved de selvkørende busser er, at de ikke behøver følge en særlig rute. På den måde kan busserne køre alle passagerer hjem fra fx sidste metrostop.”

I dag bosætter vi os så tæt på arbejdet som muligt. På den måde undgår vi at bruge lang tid på enten offentlig transport eller køen på motorvejen hver morgen. Fremtidens førerløse biler vil ændre måden vi bosætter os på og gøre dagligdagens pendlertid “useful” fremfor “useless”. Det, at du ikke selv behøver at køre, vil gøre at du kan bruge den ekstra transporttid til at få lavet det sidste arbejde, eller socialisere med familie og venner. Derudover behøver du ikke bekymre dig om at køre børn og ældre til forskellige aktiviteter – det klarer de helt selv.

Det er ikke kun den private person, som kommer til at blive påvirket af førerløs transport.  Virksomheder og brancher skal være hurtige til at tænke teknologien ind i deres strategi, og også jura vil blive påvirket af den teknologiske udvikling. Sælger du for eksempel sodavand på en tankstation, skal du allerede nu til at forberede dig på en ny forretningsmodel, for i fremtiden vil bilerne ikke have mennesker med når der tankes.

Udviklingen af den førerløse transport kommer til at ske i gradvise ryk i takt med at software og sensorer opgraderes. Det er ikke længere et spørgsmål om – men hvornår vi kan slippe rattet og derfor skal virksomhederne til at rykke på udviklingen allerede nu, hvis fremtiden skal gribes mener Partner i Bech-Bruun Johannes Grove Nielsen. Læs de gode råd fra Liselotte Lyngsø  om hvordan man skal spotte tendenserne før det er for sent.

Læs artiklen

Intelligent Tøj

Hvem har ikke drømt om pletfri skjorter eller lugtfrit sportstøj? En T-shirts der kan give dig et kram eller skifter farve? Strømper med sensorer, der kan informere dig om din løbestil? Løsningerne findes allerede, så hvordan kan det være der ikke finde mere intelligent tøj? Det spørgsmål besvarer blandt andre fremtidsforsker Liselotte Lyngsø.

»Producenternes udfordring består først og fremmest i at få opfindelsen gjort så populær, at investeringen beta- ler sig. Det er relativt dyrt at udvikle smart textiles, så produktet skal sælge i ret store mængder«

Derudover kommer Liselotte ind på hvilke former for teknologisk tøj der kunne gå gennem forbrugernes nåleøje i den nærmeste fremtid.

Du kan læse Annemette Grundtvigs artikel “Fremtiden invaderer dit tøj” gennem politikken.dk her  eller som pdf her side 1 og .

 

Køkkentrends og fremtidens badeværelse

Tendenserne inden for køkkentrends tegner til, at vi vil få funktioner, der vil hjælpe os til at cope med en travl hverdag, samtidigt med at vi vil få lov til at holde fast i de glæder, køkkenet giver os.

Fremtidsforsker Liselotte Lyngsø byder på udseendet af fremtidens hjem hvor og pop-up og automatisering vil være i fokus. Også badeværelserne får lige så stille smag for automatisering, og de vil være spækket med features, der vil efterkomme vores behov for afkobling og energisk optankning.

 

Liselotte Lyngsø påpeger, at badeværelset er det sted hvor vi virkelig kan koble fra og gå offline. »Det bliver et rum i boligen, hvor vi kan gå ind i en renselsesproces og hente ny energi.« Med nye tekniker, som allerede viser sit ansigt i lande som Japan, vil det blive lettere for os at få opfyldt kravet om afkobling på badeværelset. Badeværelset bliver fortsat, og med flere gode grunde, det rum i huset vi søger til, når vi har brug for en pause.

Også køkkenet vil vise sig at rumme nye og spændende muligheder. Liselotte Lyngsø fremhæver “pop-up køkkener”, der vil give et økonomisk og tidsmæssigt bonus i fremtiden. Vi ser, at 40 procent danskere bor alene og spiser alene. Det vil pop-up køkkener ændre på, da de vil give os et større socialt samvær og overskud i fremtiden, og ændre på vores måde at benytte køkkenet på.

Med fremtiden kommer robotterne også, og de vil blive en stor og vigtig del af fremtidens køkkentrends. Deres potentiale vil give os en hjælpende hånd i hverdagen, og mulighed for at fokusere på det, som ikke er grundlæggende. Dog pointerer Liselotte Lyngsø, at mange har en stor glæde i, at røre, dufte og producere vores måltider selv – så hvordan vil vi gøre det muligt, at balancere automatisering og manuelle opgaver i fremtiden? Læs om robotternes rolle i køkkenet og om pop-up køkkenets muligheder, i Jyllands Posten.

»Det handler ikke længere om at have det rigtige, italienske langbord, men om at vi dels er på vej væk fra ‘produkt-bulimien’, så vi faktisk nu begynder at bruge den morter til krydderur- ter, som vi har i skabet, og dels at vi iscenesætter modulære universer, hvor lyd og lys integreres i f.eks. tema-køkkener inspireret af rejser.« -Liselotte Lyngsø

 

Læs artiklen Der må gerne komme mere drama i køkkenet fra Jyllandsposten, hvor fremtidsforsker Liselotte Lyngsø udforsker fremtidens badeværelse- og køkkentrends. Her kan du blandt andet finde ud af hvad et pop-up køkken er, og hvordan du vil komme til at få serveret din mad i ægte Michelinklasse, uden at flytte en finger selv.

Økologi misser den rigtige teknologiske platform

Er konstruktive eller konfrontatoriske nyheder bedst? Hvor frembrusende må man være, når man vil promovere emner som økologi i bladform? Hvilke illustrationer passer bedst til memer på de sociale medier og hvilke kan tåle at stå til skue og pragt på en bladhylde?

Dagligvaremastodonten Coop, som brødføder over 40 procent af befolkningen, fik en voldsom start på “økotober” kampagnen i sit medlemsblad Samvirke. Sammen med Danmarks Naturfredningsforening udsendte de en skræmmende forside. Forsiden henviste til en artikel med folk der sad omkring måltidet iklædt gasmasker, der skulle værne dem mod pesticider og Roundup. Var budskabet rigtigt men indpakningen forkert?

»Når vi som forbrugere støder på, hvad jeg kalder øko-ekstremisme, reagerer mange negativt, for det er ikke rart at føle, man er i gang med at forgifte sine børn, fordi man ikke har råd til at købe alt i øko-udgave. Det tvinger forbrugere til at være enten eller i stedet for både og, som de fleste er« – Fremtidsforsker Liselotte Lyngsø.

Vi kæmper hårdt for udbredelsen af økologi i samfundet, og vi vil gerne have, at alle lever økologisk, men hvor går grænsen?

Læs artiklen fra Politiken den 13. oktober 2017, der kommenterer på Coops brutale magasin-cover her.

The road to driverless cars

How do we prepare for a future with driverless cars? Panel discussion on June 23. 2017 with reporter Ian Telfer.

Futurist Liselotte Lyngsø attended a panel discussion broadcasted on Radio New Zealand RNZ where the main focus was what a world with driverless cars is going to look like.

How will companies and countries prepare for the future, which is just around the corner? Driverless cars will be a significant changing factor for our view on technology. We have to be ready for achieving its full potential, by figuring out every detail that comes with it.

What opportunities will it bring us, and how will our society greet it? Can we redesign the vehicles in order to give the consumer the same feeling of control as if they were driving the car themselves? How will it affect people, that they won’t be able to, or won’t have to drive the car themselves?

Driverless cars creates the future for co-driving

Liselotte addresses co-driving as a possible scenario that is worth fighting for. Spontaneous co-driving in cars will allow os to expand our social lives. Suddenly, we’ll be able to make use of the time that we would normally use on driving alone from A to B. Driverless cars will allow us to catch up with friends, finish our last work meeting or connect with our families whilst being driven to our destinations. It will also create opportunity to socialize and network with a used-to-be stranger from our neighborhood.

“They don’t get road rage. They’re uniform and measured in their moral response. Maybe they’ll be better than we are.”

-Associate Professor, James Maclaurin.

Futurist Liselotte Lyngsø speaks about how we are going to make driving an online marketplace, like we’ve done with Airbnb. People will collect cars as a hobby. The public interest in nice designs, usability and the interest for the sexiness of the cars will continue to rise. People will expect to rent a car according to situation-based personal needs. Private car-ownership might be essential in order to ensure a continued flowering diversity within mobility.

Who will be in control of mobility?

The urgent and most important question to solve, is the question of who will be in control of mobility. As the driverless cars will be connected to the internet of things IOT – it could be at the national level, at the car manufactoring level or at the personal level. Listen to the broadcast and find out why we should integrate the driverless cars, and make up systems so that people will share and make it possible to reduce the numbers of cars on the road and eliminate the need for most of our current public transportation. You will also hear about how  the driver-less future might be a target for new ways of hacking and terrorism that needs to be dealt with.

Listen to the panel discussion here, and imagine the road to driverless cars with motoring journalist David Thomson, Ass. Professor James Maclaurin, CEO of the Ministry of Transport Andrew Jackson and  Futurist, Liselotte Lyngsø. On this link you can also read about the speakers on the panel.

Who owns the future?

Who will dominate the future?

Will “the big five” create a digital society with more widespread democracy making it easier for the world to come together – including those 3 billion who are still not online? Or will they create an uneven monopolistic division of powers?

 

Andreas Ekström is a journalist at Syd Svenska Dagblad, and a revolutionary, who wants to fight for equal access to the internet in the future. He is extremely worried about leaving the control over the internet to the “big five:” Apple, Amazon, Microsoft, Google and facebook. In September 2017, Andreas spoke at the IT Summit 2017 – Sustainable Societies, hosted by InfinIT with Liselotte Lyngsø as moderator. During his speech, the audience was able to send questions that are included in the following interview.

Five big companies dominate our digital world today – and as everything material is sucked into the virtual world – their power is likely to increase even further in the future. This development forces everybody else to be compatible – developing and thinking “inside the box”. This will will be lethal to our ability to truly innovate, our privacy and punish small countries and companies.

Or will it? Liselotte asks Andreas whether the big 5 may indeed have helped the global democratization process? Whether new technologies like the BlockChain will counter-act this development? And finally, they discuss how we might counteract theist monopoly both as people and as nation states.

 

Watch futurist Liselotte Lyngsø’s interview with Andreas Ekström below, or at this link

Vis mig, hvad du spiser, og jeg skal fortælle dig, hvad du tror på

Dine madvaner løfter sløret for din personlighed.

Vores fokus på den politisk korrekte livsstil er gået amok og vi taler om hvordan man kan være vegetar på tusind forskellige måder.

I en verden med snart 9 mia. mennesker, vil begrebet “sundhed” komme til at dække over mange forskellige perspektiver. Det er ikke længere kun “mig” men også pladsen til “os” det handler om. Dyrevelfærd, natur, transportvej, menneskerettigheder og vandforbrug er faktorer, som der alle skal tages højde for, i fortællingerne om hvad vi spiser.

Restauranter og caféers salgsmetoder er gået fra “bedst og billigst” til “grønt og glutenfrit”, og de traditionelle madvaner bliver, af dem der har økonomisk og psykologisk overskud, langsomt skiftet ud med fine finesser lavet af grønne, økologiske, vegetariske og bæredygtige råvarer.

De “rigtige” madvaner er blevet til en identitetsmarkør. Hvilken type er du, hvis du kun spiser insektkød, og hvem er du hvis du aldrig gør? Drengen der engang var “smækker” eller en “lækkerbisken” omtales i dag med slangudtryk som “glutenfri”.

Netop fordi alt andet i den fysiske verden er blevet slugt af smart phones er mad blevet en af de eneste ting vi kan røre, smage, lugte og blære os med. Det er blevet sejt og hipt at kunne fortælle en historie om hvorfor du spiser, som du gør.

Læs Fremtidsforsker Liselotte Lyngsø’s betragtninger i artiklen “Vis mig, hvad du spiser, og jeg skal fortælle dig, hvad du tror på”, i Berlingske, 3. sektion fra fredag d. 25. august 2017 eller på linket her.