The road to driverless cars

/in , , , , , /by

How do we prepare for a future with driverless cars? Panel discussion on June 23. 2017 with reporter Ian Telfer.

Futurist Liselotte Lyngsø attended a panel discussion broadcasted on Radio New Zealand RNZ where the main focus was what a world with driverless cars is going to look like.

How will companies and countries prepare for the future, which is just around the corner? Driverless cars will be a significant changing factor for our view on technology. We have to be ready for achieving its full potential, by figuring out every detail that comes with it.

What opportunities will it bring us, and how will our society greet it? Can we redesign the vehicles in order to give the consumer the same feeling of control as if they were driving the car themselves? How will it affect people, that they won’t be able to, or won’t have to drive the car themselves?

Driverless cars creates the future for co-driving

Liselotte addresses co-driving as a possible scenario that is worth fighting for. Spontaneous co-driving in cars will allow os to expand our social lives. Suddenly, we’ll be able to make use of the time that we would normally use on driving alone from A to B. Driverless cars will allow us to catch up with friends, finish our last work meeting or connect with our families whilst being driven to our destinations. It will also create opportunity to socialize and network with a used-to-be stranger from our neighborhood.

“They don’t get road rage. They’re uniform and measured in their moral response. Maybe they’ll be better than we are.”

-Associate Professor, James Maclaurin.

Futurist Liselotte Lyngsø speaks about how we are going to make driving an online marketplace, like we’ve done with Airbnb. People will collect cars as a hobby. The public interest in nice designs, usability and the interest for the sexiness of the cars will continue to rise. People will expect to rent a car according to situation-based personal needs. Private car-ownership might be essential in order to ensure a continued flowering diversity within mobility.

Who will be in control of mobility?

The urgent and most important question to solve, is the question of who will be in control of mobility. As the driverless cars will be connected to the internet of things IOT – it could be at the national level, at the car manufactoring level or at the personal level. Listen to the broadcast and find out why we should integrate the driverless cars, and make up systems so that people will share and make it possible to reduce the numbers of cars on the road and eliminate the need for most of our current public transportation. You will also hear about how  the driver-less future might be a target for new ways of hacking and terrorism that needs to be dealt with.

Listen to the panel discussion here, and imagine the road to driverless cars with motoring journalist David Thomson, Ass. Professor James Maclaurin, CEO of the Ministry of Transport Andrew Jackson and  Futurist, Liselotte Lyngsø. On this link you can also read about the speakers on the panel.

Udforsk fremtiden til morgenkaffe med Master Fatman

/in , , , , /by

I fremtiden vil menneskeligheden komme i fokus. I takt med at maskiner overtager de gamle arbejdsopgaver, og at fortidens umuligheder bliver mulige, får vi langt mere frirum og desuden grund til at overveje hvordan vi bruger den nye teknologi. Fremtidens menneske skal være lige så godt som fremtidens robot skal være effektiv. Her er vores etiske sans og følelser centrale for hvordan vi  udvikler os selv og verden. Vi har brug for dagligdagens irritationsmomenter, og vreden over hvad der sker omkring os, til at skubbe os – til at ændre verden.

Som fremtidsforsker er det dog lige så vigtigt ikke at tage parti når det kommer til den etiske diskussion om fremtiden. Vi skal naturligvis være kritiske overfor hvad der kommer, men vi skal også se på hvilke fordele fremtidens teknologi bærer med sig. Vi behøver ikke nødvendigvis med dystopiske øjne, fokusere på hvordan den hiver os længere og længere væk fra hinanden og menneskeligheden. Vi skal også se på de virtual reality film, som forsøger at fremme menneskeheden. Her kan vi (nærmest) på egen krop opleve hvordan det er, at leve i krig og fattigdom, og dermed hjælpe os til at identificere os bedre med mennesker i krigszoner. Vi kan opleve livet på samme sanselige niveau som et barn i dets første måneder, og dermed få forståelse for vigtigheden af kommunikation og nærhed for et barns senere udvikling. Vi må altså undersøge hvordan selv de mest skræmmende fremtidsfænomener, kan vendes til det bedre. Vi skal vende vores irritation til innovation.

Morten Lindberg interviewer Liselottet Lyngsø om hvad det vil sige at være fremtidsforsker i sit program “Croque Monsieu” på Radio24syv.

Link:

http://www.radio24syv.dk/programmer/croque-monsieur/16786691/fremtidsforsker-liselotte-lyngso-cafe-krilo-af?start=0

Backpack to the future

/in , , , /by

Fremtidens rejse skal være en transformation. Den skal kunne mærkes helt nede i maven, og sætte hele dit sanseregister igang. I dag kan aha-oplevelsen man i gamle dage fik ved at rejse ud i verden, dækkes af teknologiske alternativer som VR (Virtual Reality) og hologrammer – Japan har enda skabt hologrammer du kan røre ved. I fremtiden vil den klassiske “oplevelse” altså være tilgængelig, ligegyldigt hvor i verden du befinder dig. Derfor går vi fra at opsøge inspiration til at ville skabe en transformation, på vores rejser.

Her er der ikke tale om påske-charterferien, hvis all-inclusive får din hjerne til at skrumpe ind, imens du sidder og brokker dig over, at der ikke er nok bobler i velkomstdrinken. Der opstår nemlig et problem når du bliver serviceret i stedet for at blive aktiveret. Man lavede nogle målinger på folk der blev plantet i en storby de ikke var familiær med. De vidste ikke hvor de skulle sove, hvilke gader der var sikre…  kort sagt blev deres hjerne konstant aktiveret med problemer de måtte finde en løsning på. Det interessante ved denne undersøgelse er at disse mennesker var i stand til at huske langt mere fra rejsen, end charterturisten var. På charterturen er alting nemlig så skemalagt og gennemskueligt, at vores hjerner på ingen måde aktiveres, hvilket forvandler os til små børn, der brokker sig over petitesser. Fremtidens rejse skal derfor give os det lille skub der gør, at vi kommer et spadestik dybere ned i den kultur vi befinder os i. Vi vil mærke en forandring hos os selv ved rejsens slutning.

Det kan vi gøre på en rejse til den anden side af jorden, men også bare en tur rundt i København. Altså ikke hvor du sidder passivt på toppen af en bus og kigger ned på Den Lille Havfrue, Rådhuset mv, men du aktivt deltager i oplevelserne. For eksempel ved at besøge kulturhuset i Absalons Kirke på Sønder Boulevard, og spille bingo med andre gæster. På den måde lærer du nye mennesker at kende, hører om hvordan det er at være ung, studerende, jobsøgende, gammel eller professor i København. Du får  altså et stykke kultur med hjem, som du ikke ville blive eksponeret for som traditionel turist.

Hør hele interviewet med Liselotte Lyngsø om fremtidens rejse her på P1 Morgen, eller nedenfor i en kortere version som video.

 

Læs også Fremtidens Rejse – En Transformation.

Den perfekte fødsel

/in , , , , /by

Vores første møde med baby skal være perfekt og det clasher fuldstændigt med de offentlige systemer, som skærer fødselsoplevelsen bort som overflødig luksus.

Hør hvordan i radioindslaget med fremtidsforsker Liselotte Lyngsø i linket herunder.

DR netradio P4 02:09:08

Find din indre viking frem

/in , , , /by

Hvis vi danskere vidste mere om vikinger og nordisk mytologi, ville vi være i stand til at udnytte denne store interesse bedre og gøre vores historie mere interessant for folk udefra og på den måde også tiltrække flere mennesker fra hele verden.

Hør hvordan vikingerne rummer et kæmpe potentiale i radiointerviewet på p4 med Liselotte Lyngsø her.

Eller læs artiklen af Line Torup

 

Derfor er fremtidsforskere så konstruktive

/in , , , /by

Fremtidsforskere, som de er bedst, er ikke dystopiske, men konstruktive – ikke fordi de er jubelidioter, men fordi de er “dømt” til at se muligheder.

Lyt med nedenfor hvor Anne Skare er inviteret i studiet hos radioens grand old lady Monica Krogh-Meyer til en snak om hvorfor fremtidsforskere altid er i så godt humør, når nu det hele går af helvede til.

Fremtidens parforhold

/in , , /by

Fremtidens parforhold skal plejes og iscenesættes for ikke at uddø som konstruktion. 

Klik på de tre links nedenfor, for at høre radioklippene med fremtidsforsker Liselotte Lyngsø om fremtidens parforhold.

Fremtidens parforhold, den lange version, dvs. 7:45 min – del 1

Fremtidens parforhold, den lange version, dvs. 9:44 min – del 2

Fremtidens parforhold, kort og kontant

Vi går fra hinanden, når vi ikke længere er vilde med hinanden – og kæmper ikke til den bitre ende. Et forhold skal være levende og lidenskabeligt – hele tiden. Og jo længere tid vi har været på dating-markedet, jo dårligere er vi til at indgå i et langvarigt forhold. 

 

Bykunsten bliver demokratiseret og folkelig

/in , , /by

Byerne bliver mere folkelige, pyntesyg, fulde af sjæl og liv hvor det uperfekte bliver perfekt. Og om lidt kommer der 3 d printere og så bliver bykunsten for alvor demokratiseret.

Lyt med i indslaget hvor Liselotte Lyngsø taler om streetart i “Drømmefanger”.

Fremtidens Danmark byder på:

/in , , , , , /by

Selvkørende biler, robotter til det sure arbejde og maskiner som sensorer.

Hvad skal vi lave når robotterne tager over? Lyt med, når fremtidsforsker Liselotte Lyngsø fortæller hvad fremtidens danske befolkning skal give sig til, når robotterne overtager deres jobs, og om hvordan fremtidens teknologi vil ende med at gøre den nye generation til den klogeste.

 

Hør interviewet med Liselotte Lyngsø på Nova her på soundcloud.

 

 

 

 

Profilplejehjem hitter

/in , /by
Flere og flere profilplejehjem skyder frem. Et af dem er musikplejehjemmet Sølund på Nørrebro i København. Fremtidsforsker Liselotte Lyngsø mener, at vi vil se flere profilplejehjem i fremtiden, og at de er et udtryk for øget fokus på individualisering og specialisering. Det handler om, at vores omgivelser skal afspejle vores værdier og interesser – og dem vil vi gerne vil dele med andre, der går op i det samme som os selv – om det så er musik, katte eller seksuel orientering.
Hør indslaget fra Radio Nova her