Odense kommune prioriterer fremtidsforskningen

Det bliver stadig mere vigtigt for ledere at kunne læse og oversætte tidens trends – før de rammer.
Men det er svært at finde tiden i en presset hverdag.

De kommunale ledere bliver let fanget mellem at skulle levere på den korte bane og nytænke på den lange.

I Odense kommune investerer Phønix – uddannelseshuset i at ledere får tid og metoder til at kunne arbejde metodisk med fremtidsforskning – assisteret af Henrik Good Hovgaard og Anne Skare Nielsen.

Se kontorchef Lee Pointing fortælle om hans oplevelse med fremtidsforskningen.

Fremtids-tanken stiller skarpt på årene der kommer

I december 2014 mødtes den nye uafhængige tænketank ’Fremtids-tanken’ for første gang. Dagens agenda var deltagernes personlige forventninger til mega- og mikrotrends de næste to-fem år frem samt bud på de største game changers.

Pej gruppens tænketank Fremtids-tanken mødtes for første gang i fredags til en utroligt spændende dag, hvor alt fra detailhandel over digital velfærd til nanoteknologi og geopolitiske forandringer var på dagsordenen.

Fremtids-tanken, der hverken er låst af politiske eller ideologiske bånd, består af følgende ’fritænkere’:

  • Poul Erik Jacobsen, Rådgiver
  • Johannes Andersen, Samfundsforsker
  • Kenneth Iversen, Investor
  • Anne Skare, Fremtidsforsker
  • Ulrik Haagerup, Nyhedsdirektør
  • Mads Arlien-Søborg, Designekspert
  • Louise Byg Kongsholm, CEO
  • Henrik Libak, Købmand
  • Ståle Økland, Trendforsker

Følg med på Pejgruppen.com (kræver abonnement).

Ryk verden! Håndbog i konstruktiv journalistik

Hvad sker der når man mikser 2 dedikerede gymnasielærere med en flok fremtidsforskere og tilsætter en hel gymnasieklasse?

Med Elvis’ ord “a little less conversation, a little more action”.

Sammen med Anne Müller og Astrid Lakjer fra Ingrid Jespersens Gymnasieskole har vi designet en digitalt undervisningsforløb i fremtidens journalistik.

Med Astrids ord “vi underviser ikke bare i et fag, vi underviser i en sag!” Og suppleret af Anne “tænk at vi står og klæder vores elever på til en verden, der ikke eksisterer endnu”.

Nemlig ja – fremtiden er her allerede. Kender du en dansklærer, der gerne vil helt frem i skoene ift. at lære eleverne at navigere i den nye medieverden, så besøg Ryk verden! Håndbog i konstruktiv journalistik.

Vil du købe adgang selv til 80 kr, så klik ind i shoppen.