Posts

Tilbage til Fremtiden #1: Køn

/in , , , , /by

Han, hun, hen…? Er det vigtigt at man definerer sit køn, eller må det være op til den enkelte, hvem og hvad man er?

Historien om kvinder, der kæmper for deres rettigheder, rækker langt tilbage og er stadig højaktuel i dag. Men hvor langt er vi egentlig nået i kampen om ligestilling – og kommer vi nogensinde i mål? Det tager vært Nanna Winther og fremtidsforsker Liselotte Lyngsø en snak om i dette første afsnit af podcasten “Tilbage til fremtiden”.

 

Er kvindernes undertrykkelse bare en myte?

I gamle dage var kvinder kun til for at føde børn og passe huset – mænd var “the real deal”. De var store og stærke, de skaffede føden og værnede om familien. Det er i hvert fald det, vi tolker fra historien. Men hvad nu, hvis kvindesynet i virkeligheden var helt anderledes i gamle dage, end vi tror?

Forfatter, arkæolog og museumsinspektør på Nationalmuseet, Jeanette Varberg, stiller spørgsmål til, om vi rent faktisk kan være helt sikre på den tolkning, vi har om fortidens kvindesyn. Hun tager et kig tilbage på nogen af de allermest primitive samfund, vi har haft. Den gang, hvor man sloges med svær og skjold. Plyndrede og voldtog. Din magt blev defineret af, hvor stor og stærk du var – kvinder kunne umuligt have haft nogen som helst betydning! Eller hvad?

Det viser sig, at man faktisk er stødt på flere gravsteder tilhørende kvindelige krigshelte. I starten af 1900-tallet blev en kvinde fundet med et fiskespyd ved sin side. De mandlige arkæologer troede automatisk, at de havde fundet en mand, indtil det blev bevist at hun havde født op mod ni børn! Og selv der, var de stadig ikke overbeviste om, at kvinden selv havde været kriger. Det måtte jo bare betyde, at hun havde været gift med en kriger, og var blevet begravet med hans spyd.

Hvordan kan det være, at vi så gerne vil fortolke fortiden til mændenes fordel og til kvindernes tab? Måske mangler vi en ny fortælling, der tager højde for, hvor mange forskellige kønsrollemønstrer, der har været i fortiden. Vi må indse, at køn til alle tider har været til forhandling! Det er os selv, der definerer hvem vi er.

 

“Køn” – et begreb til evig forhandling

Liselotte Lyngsø er medstifter af virksomheden Future Navigator og har været fremtidsforsker i 20 år. Da hun begyndte sin karriere, var hun overbevist om, at kønsdebatten ville være endt for længe siden. Det blev hun dog stærkt modbevist i. Der er langt fra styr på, hvad køn er og ikke er, og nogen steder er vi nærmest trådt et skridt tilbage. Kommer vi nogensinde hen et sted, hvor diskussionen om køn er outdated?

Det tyder i hvert fald på, at en lang række samfundsmæssige strukturer skal ændres, før vi kan komme videre. For eksempel har flere undersøgelser vist os, hvilke konsekvenser det har, at et fag bliver feminiseret. I sundhedsvæsenet har det, at der har været et stigende antal kvindelige læger, forøget mobiliteten. Langt færre kvindelige læger er ikke interesserede i at flytte til udkants Danmark, lige meget hvor stor en stilling der venter dem der. De vil langt hellere blive der, hvor deres børn går i skole og hvor tingene spiller bedst for familien. Nogen vil også argumentere for, at lønninger og status også er nedadgående, så snart der kommer flere kvinder end mænd i et fag. Det er en kæmpemæssig stopklods i ligestillings- og kønsdebatten, at feminiseringen af forskellige fag skal have negative konsekvenser – både for mænd og kvinder.

Det kan godt betale sig at investerer i ligestilling. Aktiveringen af kvinder på arbejdsmarkedet vil skabe enorm social vækst i vores samfund, og det kan også betale sig økonomisk på længere sigt. Men burde man ikke også investere i kvinder af den simple årsag, at de er mennesker?

“Hvorfor skal kvinder kun være noget værd, hvis det kan give X antal kroner på en eller anden bundlinje? Det handler ikke kun om kønsroller, men også om diversitet.”

-Liselotte Lyngsø.

 

Kvindernes opblomstring er mændenes revolution

Selvom vi endnu ikke kan prale med at have et 100% ligestillet samfund, så har kønsdebatten stadigvæk sat en revolution i gang hos kvinderne og deres selvopfattelse. I Japan er den helt store trend, at kvinderne gifter sig med sig selv. Det gør de som et symbol for deres egen frisættelse fra en ellers meget gammeldags samfundsstruktur. Kvindernes selvværd er i opblomstring i mange steder af verden. Vi lever i en tid, hvor de stort set kan erklære sig fuldstændig uafhængige af mænd – de behøver dem nærmest ikke engang til at lave børn med længere!

At kvinderne er blevet så frigjorte fra mænd, skaber naturligvis en modreaktion. Mændene står overfor deres egen kønsrevolution, hvor de skal kæmpe for retten til at være en anden slags mand, end man har set før. Allerede nu, har de svært ved at få lov til at være fædre. På jobbet kæmper de med at blive opfattet som uambitiøse, fordi de gerne vil have barsel. Derhjemme kæmper de med konen, som har været vant til at have hele barslen før.

Mænd, kom ind i kampen!

Hvor ligestilling før er blevet set på som værende kvindernes kamp, går vi mod en tid, hvor den også bliver mændenes. Der vil blot komme andre ting i fokus. For eksempel har vi et skolesystem, som er indrettet af og til piger, og hvor drengene har det svært. Og så vil udviklinger som p-piller til mænd, revolutionere deres rettigheder når det kommer til børn.

 

 

Hvordan vil køn udvikle sig i fremtiden? Får vi nogensinde knækket koden for lige forhold, hvad end man er mand eller kvinde? Hvis det skal lykkes, så skal vi i hvert fald igennem en ombrydning med kønnene. Det kan du høre meget med om, i podcasten med Nanna Winther og Liselotte Lyngsø her.

 

Vil du høre mere om, hvilken rolle kvinderne kommer til at spille i fremtiden? Så se denne videoblog med Liselotte Lyngsø og Kirsten Stendevad om fremtidens lederskab.

 

TAG ET KURSUS I FREMTIDSFORSKNING

Vil du lære at trendspotte og oversætte fremtiden til strategi, idéer og handling for dig og din organisation? Så meld dig til et intensivt kursus i fremtidssans med Liselotte Lyngsø.

Link til fysisk kursus.

Link til online kursus.

Bliver din smartphone kinesisk i 2020?

/in , , , , /by

Man kan roligt sige, at Apple har haft deres storhedstid. Engang var deres smartphone den eneste rigtige at have! Iphone, Ipod, Iwatch – ALLE skulle have den nyeste teknologi fra den populære tech producent. Det rimede på at være innovativ. Nu rimer det snarere på at være et vanedyr. Vigtigere prioriteringer kommer på dagsordenen. Prioriteringer, som bliver til trends. Og som morgendagens smartphones leverandører skal kunne leve op til, for at vi gider at købe fra dem.

Konkurrencen inden for smartphones bliver benhård. Den skal nå helt nye højder for, at den er pengene værd. Alternativet bliver downscaling til billigere modeller. Og her er kineserne godt med.

 

Hvad skal din smartphone kunne tracke?

I en artikel fra Berlingske, beskriver Liselotte Lyngsø, Future Navigator, og Morten Bay, forsker i teknologi, udviklingen i vores valg af smartphones og diverse gadgets. Det er nemlig ikke nødvendigvis kun et lækkert design, der kan overvinde os længere.

Flere og flere vil hoppe med på “trackerbølgen”. Gennem vores lille lommecomputer vil vi måle vores sundhed, fysiske aktivitet, kalorieindtag og hvad ellers, vi gerne vil holde styr på. Og nu, hvor klimadebatten raser, vil vi også gerne holde øje med vores CO2 aftryk.

 

»Fremover vil vi kunne holde øje med, hvor meget vores flyrejse eller måltid påvirker miljøet. Og der kommer en generation, som ikke bare vil spises af med lappeløsninger, men vil have reel substans på bordet.« 

-Liselotte Lyngsø.

 

En anden megatrend inden for teknologi er smarte højtalere. Vi kender dem som Alexa eller Siri. Det er højtalere, der fungerer som en slags digitale butlere. De fortæller dig om vejret eller hvad den hurtigste vej til jobbet er. Og så tuner de sig ind på dine behov og interesser, så de kan forudsige hvad du trænger til, inden du selv er kommet på det.

 

Læs om, hvilke tendenser vi skal holde øje med inden for fremtidens teknologi, i denne artikel med Liselotte Lyngsø.

 

LÆS OGSÅ: Digital wellness – det blev vi budt på i 2019 med Liselotte Lyngsø.

Downsizing på dagsordenen

/in , , , , /by

Hvor mon du kunne have brug for lidt downsizing?

Mange af os kender følelsen af at have brug for noget nyt. Nyt lækkert outfit, nyt badeværelse, nye støvler. Muligheden for at købe ind og købe nyt er hele tiden omkring os. Butikkerne lukker aldrig i vores samfund af online hjemmesider og ekspresforsendelser. Vi vil have nyt hele tiden, og jo mere nyt vi køber, jo hurtigere bliver det også gammelt igen. Og så hober det sig op som ind i helvede. Men tænk lige over det. “Følelsen af at have brug for noget nyt”. Hvornår har man egentlig rigtigt BRUG for noget nyt?

“Downsizing” er et begreb, der dækker over en tendens i vores ellers meget materialistiske samfund. Når vi downsizer, så skærer vi alt overflødigt indhold i vores liv fra, for at opnå en mere meningsfuld tilstand. Det handler om at gå fra mere til bedre, og det er folk i alle aldersgrupper, der hopper med på trenden.

I en artikel fra ugebladet Søndag, kan du læse om to kvinder, der med hver deres grund, har valgt at downsize deres liv. Og så giver fremtidsforsker Liselotte Lyngsø sit bud på, hvorfor trenden både er populær for unge børnefamilier og de ældre generationer.

“Ordet downsizing lyder, som om det går ned af bakke, men det handler først og fremmest om, at man optimerer sig selv ved at finde ud af, hvad der er vigtigt for en.”

-Liselotte Lyngsø.

To grunde til downsizing

For Louise Scheele og Abelone Glahn har downsizing haft en kæmpestor betydning for begge deres liv. For Louise, har det været den nyfundne tid til socialt samvær med venner familie, sport og et helt nyt pusterum, der har gjort forskellen. Hende og familien skiftede deres 300 kvadratmeter ud med langt mindre plads og 76 bofæller i alle aldre.

Hvor meget tid tror du, du bruger på huslige pligter derhjemme? Lave mad, gøre rent, gøre hovedrent, rydde op, slå græs, vande blomster… Der er ingen grænser for, hvad man lige skal have gjort derhjemme, før man kan tage fri. Efter at have flyttet i et bofællesskab, har Louise Scheele og hendes familie fire årlige arbejdsdage i bofællesskabet. De behøver kun at købe stort ind og lave mad til de andre beboere én gang hver femte uge! Forestil dig, hvad du ville bruge tiden på, hvis ikke du skulle klare en masse ting derhjemme først.

Abelone Glahn er 64 år gammel. En dag valgte hun at luge sin gårdsplads med en plæneklipper – simpelthen fordi hun ikke havde tid til at gøre det i hånden. Da hun bagefter stod med en gårdsplads, med gruset sprøjtende til begge sider og to smadrede vinduer vidste hun, at hun måtte lave en ændring i sit liv. Hun valgte downsizing, og brugte en hel sommer på at rydde ud i alle de flyttekasser med gamle ting og sager, der havde hobet sig op. Under oprydningen gik det op for hende, at der blandt skrammel og ligegyldigheder, også var skatte og gode minder fra fortiden, og fandt værdi i det, selv at kunne vælge, hvad der skulle smides ud og hvad der fik lov at blive.

 

Den grønne omstilling

Det er langt nemmere at leve bæredygtigt, hvis man bor sammen med flere mennesker. Så er der flere at arve tøj fra og give sit brugte tøj til. I det hele taget er der flere til at blive enige om en grøn livsstil med alt, hvad det indebærer. Sortering af affald, varme- og vandbesparelser etc. Downsizing betyder også, at man ikke behøver at eje alt. Og derfor er det vigtigt, at man samler sig omkring folk, der har det man ikke selv har. Bor man for eksempel i et bofællesskab, behøver alle ikke at eje en bil. Så kan det være, at den ene har en bil, men den anden har en blender. På den måde deles man om tingene, så man ikke får fuldstædig overflod af materielle sager.

 

Downsizing = optimering

Tendensen til at downsize passer godt til nutidens samfund, hvor flere og flere begynder at værne om klimaet og indgå aktivt i samarbejdet om at værne om kloden. Men downsizing er faktisk ikke en helt nyopstået tradition.

 

“For de ældre generationer gælder det, at første halvdel af deres liv har været rig på produkter, mens anden halvdel bliver fyldt med immaterielle værdier, aktiv selvrealisering og bidrag til samfundet.”

-Liselotte Lyngsø.

Downsizing er altså ikke kun noget, de yngre generationer er optagede af. De ældre generationer er også med på trenden, og har været det længe.

Downsizing er på mange måder lidt det samme som at optimere sig selv. Altså at ændre sig selv til det bedre, og på en måde, der følges ad med de værdier og principper, der er vigtige for en. Men hvornår er det egentlig, at vi får brug for at downsize – at optimere os selv? Måske bliver vi skilt eller mister vores job. For ældre mennesker kan det være, at børnene flytter hjemmefra. Pludselig synes huset alt for stort til kun to personer, og så flytter de i noget mindre, mens de stadig er fysisk i stand til det.

Behovet for at downsize bliver altså typisk udløst af en stor ændring i vores livssituation. Men burde vi i virkeligheden skabe endnu flere grunde til downsizing? Får vi i fremtiden mulighed for at tage på downsizing-weekend, hvor vi skærer ned, udveksler erfaringer og idéer med hinanden?

 

Læs hele artiklen fra Søndag om downsizing, med fremtidsforsker Liselotte Lyngsø her.

 

LÆS OGSÅ: Boligindretning 2019: et opgør med nutidens produktbulimi

Lad os hylde kunsten i at kunne være single

/in , , , , /by

I dag bor 40% alene, men den statistik kan i hvert fald ikke ses på vores single kultur! For på trods af, at vi alle sammen kommer til at have perioder i vores liv, hvor vi er singler. Så er det at være single stadigvæk tabubelagt på mange områder.

I radioprogrammet “Du er ikke alene” med Britt Berglund, taler fremtidsforsker Liselotte Lyngsø om fremtidens singleliv. Psykolog Thomas Markersen, er også med til at diskutere emnet, og til at finde svar på, hvordan vi mon bliver mere accepterende overfor tilværelsen som single. Hvad skal der til? Er det fordi, vi helst skal have 100% styr på vores eget liv, før vi vil have en kæreste? Eller er det at være sårbar, fortvivlet, ensom i virkeligheden det, der presser os til at forene os med andre?

Vores samfund rummer alle! Eller gør det?

Hvordan kan det være, at det for nogen, er tabubelagt at være single? Hvorfor skal vi absolut have fundet “vores bedre halvdel” før vi kan kalde os selv komplette. Før vi kan blive en del af den gruppe i samfundet, der er socialt acceperet – nemlig gruppen af par!

“Samfundet halter bagved. Det har stadig en kernefamilie-model med 2 voksne og 2 børn. Men ser vi på virkeligheden, så er det er patchwork tæppe af rigtig mange forskellige måder at indrette sig på.”

-Liselotte Lyngsø

 

Når det kommer til vores civilstatus, kan man vist roligt sige, at vi i 2020 har bevæget os langt væk fra 1950’ernes tendenser. Dengang fandtes en kultur, hvor kvinder kun havde ét formål med at klæde sig fint på og tage ud. Nemlig at finde en mandlig forsørger. Og hvor størstedelen af samfundet generelt var i par – for det var det der skulle til, hvis man ville have tingene til at løbe rundt. Ingen p-piller og ingen abort.

Sådan er det heldigvis ikke længere. I dag er rigtig mange mennesker singler, og det bliver der ikke kigget skævt på. Eller hvad? For rigtig mange af de servicer, der burde være allemandseje i vores samfund, virker alligevel til at være designet mest til par. Går du for eksempel ind på en café alene, vil det allerede være forudbestemt for dig, hvor du skal sidde. Caféen er nemlig indrettet således, at der er fyldt op med borde til to. Og singlerne må også gerne sidde ved bordene, men det ville være mere bekvemt, hvis de satte sig oppe i vinduet, hvor de kan sidde på display ud mod verden – og selvfølgelig med ryggen til alle parrene, der sidder bagved.

 

Vi er ikke ensomme nok

Mennesker har brug for mennesker. Vi er flokdyr og vi har brug for få vores sociale kompetencer stimuleret ved at være sammen med andre. Derfor er det heller ikke mærkeligt, at så mange af os længes efter at få en kæreste og en at gå igennem livet med. Men hvordan kan det så være, at så mange alligevel er singler?

Ifølge psykolog Thomas Markersen, findes der bland andet to mulige grunde. Den ene finder vi hos kvinderne, som på en måde har overtaget en maskulin, gammeldags måde at tænke på parforhold på. I gamle dage skulle manden nemlig have opnået visse goder, før de kunne tage en kone. På en måde kan man sige, at nogen kvinder tænker lidt på samme måde i dag. De skal både have succes på jobbet, være på toppen af deres udseende og have styr på dit og dat, før de føler sig “værd” nok til at stille sig til rådighed på datingmarkedet. Og i takt med, at de har så høje forventninger til dem selv, så stiger deres forventninger også til, hvor fantastiske andre skal være.

Den anden grund til den store mængde singler er, at vores relationsmønstrer har ændret sig. Engang havde en stor del af vores sociale færden noget at gøre med vores familie. Vi var vores families eje indtil vi giftede os og stiftede vores egen. Og derfor var det også meget vigtigt at finde en partner. I dag ser vi anderledes på det. Vi vægter stadigvæk familien højt, men ser ikke nær så traditionelt på den. Mange af os har venner, som vi kalder for vores familie og behandler ligeledes. Vi finder ikke længere kun den helt nære relation i vores kærlighedsforhold, men også i vores generelle omgangskreds, og derfor længes vi ikke efter den på samme måde.

 

Vi skal hylde singlerne

Det er faktisk mærkeligt, at det er tabubelagt at være single i dag. For ser man på, hvilken gruppe singlerne udgør så er det jo dem, der går mest ud, bruger byen og er aktive. I virkeligheden er de guf for markedskræfterne. Så hvornår begynder samfundet og virksomheder at få øjnene op for, at vi er mange, der lever alene, og som ovenikøbet også er ressourcestærke?

I andre lande er det så småt begyndt at gå op for folk, at der findes et stort marked hos singlerne. Rejsebureauerne designer ferier til solorejsende, som undgår al form for singlediskrimination. Der laves også flere og flere events, der siger “du er velkommen – også alene!”

Singleparade?

I stedet for at have så travlt med at parrer folk op med hinanden, så burde vi altså også hylde dem, der lykkes med at være alene i store perioder af deres liv. Vi lever i en tid, hvor vi nærmest aldrig kan være i fred. Vores telefoner gør, at vi altid har vores sociale liv og arbejde lige ved hånden, og der er ingen grænser for, hvor meget vi kan nå eller hvor mange mennesker vi kan nå at se på en dag. Derfor vælger nogen også singlelivet for simpelthen at skabe et rum i deres liv, der kun er til dem selv. Den tid, de er alene, bliver nærmest et ritual for dem, hvor de trækker stikket og mærker dem selv.

 

Hvordan kan vi få vores samfund til at acceptere singlerne? Med gay parade har homoseksualitet fået en langt større plads på dagsordenen, end den havde engang. Skal vi mon også have en single parade?

Lyt til episoden af podcasten “Du er ikke alene” med fremtidsforsker Liselotte Lyngsø og psykolog Thomas Markersen, og lær meget mere om, hvordan fremtidens singleliv kommer til at se ud.

Feedback krisen vil kradse!

/in , , , , /by

Du skal til at holde tungen lige i munden for at navigere som leder i fremtiden. Det vil ikke længere bare handle om at svinge med dirigentstaven og få folk til at gøre deres arbejde. Offentlig ledelse står overfor komplekse problemstillinger, som for eksempel manglen på ressourcer, det stigende antal ældre, nye samarbejdsstrukturer og kæmpe forventninger fra politikernes side.

I magasinet Offentlig Ledelse, beskriver fremtidsforsker Liselotte Lyngsø, hvorfor vi vil få sværere ved at lede. Ifølge fremtidsforskeren, vil vi blive ramt af en feedbackkrise, forsaget af blandt andet dovenskab. Ud med det fysiske møde og ind med chatbots og digitale spejlkabinetter.

 

Kompetenceudvikling kun gennem en chatbot

Vi befinder os i stigende grad i en feedbackkrise. Vi får ikke nok input på, hvad vi gør rigtigt og forkert. Og når vi endelig giver noget feedback, så er det ikke i en dur, der rent faktisk gør en forskel. I stedet for at kigge hinanden i øjnene, så sender vi en besked. Vi gider ikke at ringe til hinanden længere – det er lettere at sende en sms eller et memo. Og det samme vil gælde på nettet, hvor alt kommunikation vil forgå via chatbots, når vi skal have hjælp til noget.

Øjenkontakt, kropssprog og fysisk berøring er uundværligt også når vi skal give og modtage feedback i fremtiden. Det er ikke kun medarbejderne, der skal vurderes. Lederne er dem, der har mest brug for det. I fremtiden må vi alle løfte i samlet flok, og ikke lægge ansvaret over på én person. Hvordan kan vi stille vores leder til ansvar for vores utilfredshed, hvis vi ikke udtrykker den og giver mulighed for forandring? Feedback går begge veje. Modtager vi den, motiveres vi til at gøre noget bedre eller fortsætte med det, vi allerede gjorde rigtigt. Giver vi den, motiveres vi ved at føle os vigtige og værdsatte.

 

Som leder er du rollemodel for dine medarbejdere

Feedback skal altså bestå af nærvær og øjenkontakt, hvis den skal kunne bruges til noget. Måske skal fremtidens evalueringssamtale altid ende med en krammer?

Det handler ikke om, at feedback på en arbejdsplads pludselig skal tage al tiden og suge energien ud af folk. Tværtimod behøver vi ikke at bruge mere tid på den. Den skal bare gøres lettere og mere nærværende. Ved at supplere nærvær med teknologi, der monitorerer og rådgiver os, får fremtidens feedback potentialet til både at blive skalerbart og brugbart med et mere skræddersyet arbejdsmiljø, designet til den enkelte medarbejder.

 

Læs hele artiklen med Liselotte Lyngsø og find ud af, hvordan fremtidens job bliver en udviklingsrejse og endnu mere om, hvordan teknologien kan benyttes til at skabe bedre feedback og større motivation.

Vores rejser skal ikke inspirere os, de skal transformere os

/in , , , , /by

Vi skandinavere rejser sindssygt meget. Vi elsker det, og vi smider gerne mange penge for at komme ud og opleve verden. Men tænk, at man engang skulle fysisk ned i en butik for at bestille en rejse. Man gik ned, talte med ekspedienten om, hvad man kunne tænke sig. Ville man et varmt sted hen, på badeferie? Eller var det skiferien, man lige gik og drømte om? I dag er det fysiske rejsebureau blevet digitalt. På få klik kan vi nemt og hurtigt få bestilt vores drømmeferie. Faktisk er det at skulle op fra stolen og ud og hente kreditkortet i pungen efterhånden den mest krævende del af købsprocessen.

En DIBS årsrapport om nordic e-commerce viser, at hver fjerde danske krone i nethandlen bliver brugt på køb af rejser. Og at danskerne desuden brugte hele 33,3 milliarder DKK på rejser online i 2018. Nordmændenes forbrug ligger lige under vores, og svenskernes er helt i top med et svimlende beløb på 113 milliarder SEK i 2018. Men er det, at det er blevet lettere og hurtigere at bestille en rejse grunden til, at vi rejser så meget i dag? Eller kan der være en anden årsag til vores kæmpemæssige rejsetrang?

I en artikel fra IT-Kanalen, fortæller fremtidsforsker Liselotte Lyngsø om nutidens rejsetendenser og om, hvad de måske skyldes.

 

Jo større en investering, jo mindre plads er der til fejl og spild

Når vi beslutter os for at trække stikket, vende arbejdet ryggen og forkæle familien, vennerne eller blot sig selv med en rejse, så er det er modsvar til vores daglige rutiner. Grænsen mellem arbejds- og privatliv er blevet så flydende i dag. Det kan være svært at finde ro og pause, hvis man ikke aktivt flytter sig selv et helt andet sted hen – måske endda til et helt andet land.

Mange af os sætter vores lid til rejsebureauerne, og vælger pakkerejse-løsningen. Men det skyldes ikke nødvendigvis, at vi er dovne eller ikke har tid til selv at nørkle med planlægningen. Rigtig ofte bunder det faktisk i præstationsangsten i at skulle designe den perfekte rejse. Vi har ikke tid eller penge til, at den mislykkes. At vi ikke bliver genopladet eller ikke vender hjem med unikke oplevelser. Rejsen er ikke bare en destination, men noget, der skal flytte os. Og den skal ikke bare inspirere os – den skal transformere os.

 

Vores behov for at rejse skyldes altså i høj grad det udbytte, vi får af det. Det er vores pause, vores frirum, vores mulighed for at blive transformeret. Men ligesom med så meget andet, så spiller de sociale medier også en stor rolle indenfor rejsetendensen.

 

“Vi er blevet græshopper, som spejler os i hinandens oplevelser. Vi rejser først virtuelt og så i virkeligheden. Det gør os langt mere eksperimenterende end tidligere.”

-Liselotte Lyngsø

 

Hvad er en god rejse for dig? Hvorfor bliver vi ved med at rejse? Hvordan kommer vi til at rejse i fremtiden? Læs hele artiklen med Liselotte Lyngsø om, hvorfor vi rejser så meget her. 

 

Vil du læse mere om tendenserne inden for rejser? Så læs også denne artikel om solorejsende med Liselotte Lyngsø.

3 ejerformer: er du rødvinsdrikker, ryger eller bange for skimmelsvamp?

/in , , , , /by

Når det kommer til vores bolig, kan vi alle placeres i én af tre ejerformer. Vi kan være ejere, lejere eller andelshaver. Men vidste du at vores rødvinforbrug, hvor tætte vi er med vores naboer eller hvorvidt vi har et sommerhus, kan forudsiges udfra vores boligform?

Læs artiklen fra Bolius om ejerformer med fremtidsforsker Liselotte Lyngsø og bliv klog på, hvordan vi er ejere, lejere og andelshavere.

 

Økonomien skiller de tre ejerformer

“Danskerne i det byggede miljø (2019)” er en ny undersøgelse, som Kantar Gallup har lavet for Videncentret Bolius og Realdania. Den viser, at der er knyttet særlige værdier, livsstil og forbrug til de tre ejerformer. Her er nogle af resultaterne:

 

Boligvalg

  • Ejere: boligvalg skyldes nærhed til naturen.
  • Lejere: boligudgiftens niveau har stor betydning.
  • Andelshavere: nærhed til byen har stor betydning.

Mad- og drikkevaner 

  • Rødvin: ejerne bruger dobbelt så mange penge på rødvin om året som lejerne.
  • Sødmælk: lejerne køber over dobbelt så meget sødmælk som ejerne om året.
  • Fisk og skaldyr: ejerne spiser dobbelt så meget fisk og skaldyr om året som lejerne.
  • Rygning: lejerne ryger betydeligt mere end ejerne. Andelshaverne bruger færrest penge på tobak.

Største bekymringer 

  • Ejere: stigende skatter.
  • Lejere: stigende husleje.
  • Andelshavere: råd og skimmelsvamp.

 

Resultaterne viser, at økonomisk formåen ligger som en tydelig forklaringshætte over forskellen på de tre ejerformer.

 

Fra ejerskab til adgang til i trygge rammer

Overordnet set vil de fleste af os helst gerne bo i en ejerbolig. Økonomi og prioriteringer gør dog alligevel, at vi oftest starter med at leje i stedet for, i mens vi studerer eller lige når vi får børn. På det tidspunkt i vores liv, vil vi hellere bruge pengene på andre ting og det er først når børnene bliver store, at vi slår rødder. Når vi bliver gamle, fuldender vi ofte livscirklen og slår os ned i en lejebolig igen. På den måde skal vi ikke bekymre os om at stå for praktiske gøremål selv.

I dag taler flere og flere om, at vi i fremtiden ikke kommer til at være ejere længere. Til gengæld bliver vores samfund fyldt med mindre landsbyer af forpligtende fællesskaber, hvor alle har adgang til hinandens materielle og kompetencemæssige goder. Mon trenden med deleøkonomi kommer til at spejle sig i danskernes boligvalg? Eller bliver det netop endnu vigtigere for os, at vores bolig er vores egen, så vi i trygge rammer kan smide alt andet – bil, blender og biksemad – ind på fælleskontoen?

 

Læs artiklen “Sådan er vi ejere, lejere og andelshavere”, fra Bolius med Liselotte Lyngsø og reflekter over hvad, der afspejler dine egne boligvalg.

Hospitalitybranchen kommer i opbrud

/in , , , , /by

Nye arbejdsformer, bedre streaming, jagten på x-factor, etisk ansvarlige gæster og et stort behov for møder i levende live vil stille krav til møder og konferencer.

I en artikel fra Børsen, giver fremtidsforsker Liselotte Lyngsø, sit bud på, hvordan konferencebranchen fortsat holder sig relevante. Følg de 3 råd, hvis du skal overleve et arbejdsmarked, der er i gang med at skabe nye møderitualer.

 

Fremtidens mødesteder skal have x-factor

For det første handler det om, at man som møde- eller konferencested skal turde at skille sig ud. Vi går mod et mere og mere digitaliseret samfund, og nye teknologiske muligheder skabes hele tiden. Men det betyder ikke nødvendigvis, at behovet for fysiske mødesteder mindskes. Faktisk bevæger vi os længere mod trangen til “touch” i takt med, at vi bliver mere og mere “tech” – vi går fra “high-tech” til “high touch”!

 

“At mødes i “live” er vigtigere end nogensinde før. Og der kommer de virtuelle muligheder til kort. Vi er mere hudsultne end før.”

-Liselotte Lyngsø

Der er også en kæmpemæssig forskel på det fysiske, og det virtuelle rum. Det fysiske rum danner bedre og mere naturlige rammer for en intim samtale. Her har vi lettere ved at tale om tabuer, og diskutere svære emner.

 

Selvom vi fortsat kommer til at bruge det fysiske mødelokale, vil meget helt sikkert forgå virtuelt. Der skal kæmpes i forhold til at skabe de bedste “living spaces” – det vil sige steder, hvor mennesket trives og blomstrer. Hvide vægge, dårligt indeklima og belysning bliver no-go! Det skal være rart og inspirerende at være i – teknologien skal være til stede men den må ikke “fylde”. Vigtigst af alt, skal det have identitet. Det kan være gennem kulinariske oplevelser, dufte, vægge, der benyttes som lærred eller specielle pop-up venues. Og så skal hospitalitybranchen gøre sig ekspert i at løfte sine kunders oplevelse og målsætninger med at mødes. Branchen skal være langt mere pro-aktiv og modig i forhold til at deltage tidligt i planlægningsprocessen og designet af møbler og konferencer. De skal være gode til at dele erfaringer og oplevelser, så den dybe tallerken ikke skal opfindes igen.

 

Læs hele artiklen fra Børsen med Liselotte Lyngsø, og få endnu flere fif til, hvordan hospitalitybranchen kan holde sig “up to date”.

hospitalitybranchen

Liselottes 3 gode råd

hospitalitybranchen

Fremtidsforskerens Folkemøde: en Q&A

/in , , , , , /by

2019s Folkemøde er hermed slut, og gæsterne har så småt påbegyndt deres travle hverdag igen. Men hvad er det egentlig, vi elsker ved at tage på Folkemøde – hvad er det, vi gerne vil opnå? Og hvordan kommer det til at ændre sig i fremtiden?

 

I en artikel fra dette års Folkemødeavis, deltager fremtidsforsker Liselotte Lyngsø i en Q&A, hvor hun giver dig fem forandringsbud på fremtidens folkemøde.

 

Fremtidens Folkemøde er skræddersyet til dig

En tendens, vi kommer til at se på de næste Folkemøder bliver, at folk ikke længere kommer bare for at hænge ud. I fremtiden vil flere og flere have et formål med at være der. Det går hånd i hånd med en anden tendens, nemlig at vi får et større behov for at blive aktiveret og få vores kompetencer i spil.

“Vi vil måske gå rundt med en børnehaveklasse og fortælle om vores syn på demokrati eller cykle rundt med en ældre og snakke om, hvordan vi kan komme tættere på hinanden på tværs af generationer. Vi vil inddrages, og vi vil spørge hin- anden: ‘Nå, hvilken folkemøde-mission er du så ude på?”

-Liselotte Lyngsø.

 

En anden ting, der helt sikkert vil dominere på fremtidige Folkemøder, er teknologien. Lige nu digitaliseres flere og flere koncepter, og det samme vil ske med Folkemødet. På næste Folkemøde vil der være en funktion, som kender til vores individuelle sundhedstilstand samt ved hvilke bekymringer vi har og hvad vi har set på Netflix for nyligt. Funktionen assisterer os i alt det hårde arbejde. Den hjælper os med at blive klogere på, hvad vi vil, og hvad vi ikke vidste, vi havde brug for. Den “parrer” os op med en buddy, hvis den kan mærke, at vi føler os utilpasse eller generte og så melder den os til de arrangementer og ture, som den mener, vi ville få glæde og gavn af.

 

Vi går en spændende fremtid i møde, og den vil give os Folkemøder, vi aldrig havde drømt om. Læs hele artiklen fra Folkemødeavisen 2019 på side 20 med Liselotte Lyngsø og bliv klogere på, hvad du skal forvente af fremtidens Folkemøde.

 

Se Liselottes 5 forandringsbud her: 

Fra forlag til freelance i forpligtende fællesskaber

/in , , , , /by

Hvordan vil du helst arbejde – fast eller freelance?

I den nærmeste fremtid vil vi se ændringer indenfor stortest alle brancher – også journalistik. Men hvilke emner er der tale om, og hvordan skal de kommende journalistikstuderende forholde sig til dem?

I en artikel til e-avisen Lixen, giver fremtidsforsker Anne Skare Nielsen sit bud på, hvordan fremtiden ser ud for journalister, og hvorvidt vi går i en retning, hvor flere og flere bliver freelancers.

 

Hvorfor vælger flere og flere journalister at gå freelance?

Journalistik har ændret sig meget gennem tiden, og vil blive ved med at ændre sig. Det er, sammen med en masse andre brancher, blevet til et fag, hvor det ikke giver mening at holde fast i sine faggrænser. Man må træde ud af rammerne og vigtigst af alt, forholde sig spørgende og åben overfor det nye. Og så må man, som som journalist, også glæde sig ved at have valgt en branche, som forbliver trendy og tiltrækkende. De fleste af os elsker jo historier, og vi vil allerhelst høre dem fra professionelle historiefortællere!

Mediebranchen har altid haft mange freelancers, og de fastansatte spejler sig i dem. Det går op for dem, at der faktisk er gode odds, selvom man vælger at gå freelance, og i fremtiden vil de alle finde sammen i “forpligtende fællesskaber”.

 

“Fremtidens mediehuse er ikke huse, men forbund. Professionelle, sammentømrede, forpligtende fællesskaber af mennesker, hvor du har mødt nogle på tværs af landegrænser, som du deler værdigrundlag eller interesse med.”

-Anne Skare Nielsen

Så selvom de er freelance-journalister, så arbejder de stadigvæk sammen for at skabe den bedste fortælling. Med én skribent, én fotojournalist og noget helt tredje, kan man dække konflikter og historier over landegrænser og bruge teknologien som en hjælpende hånd til alt det grove arbejde.

 

Læs endnu mere om fremtidens freelance-journalist i artiklen fra Lixen på side 1o, og få også Anne Skare Nielsens råd til de kommende journalistikstuderende.