Posts

Du skal ikke være MERE leder – du skal være BEDRE leder

Den store sparekniv ligger i lederens hånd. Men der er ingen der har bedt dig om at bruge den til at begå harakiri. Det store problem i den offentlige sektor er at de ansatte bliver bedt om “at gå fra mere til mindre”. Dvs. de skal arbejde mere, levere mere – men for færre ressourcer. Det er ikke nogen supermotiverende hverdag at stå op til. Og det er et tegn på, at chefer er for dårligt klædt på til at spotte tidens trends for at finde nye og bedre veje. 
På kurset “Bliv fremtidens leder“, som afholdes i september 2019, vil fremtidsforsker Anne Skare Nielsen og Henrik Good Hovgaard lære dig hvordan du gør det – hvordan du spotter de vigtige trends, og omsætter dem til handling og “noget bedre”i hverdagen.

 

Det er det store paradigmeskifte, vi står i. Vi behøver ikke gå fra mere til mindre. Det er ikke den store opgave for offentlige ledere at lave spareøvelser, men at finde ud af hvordan vi kan lave noget bedre til nogle flere mennesker med de rigtige ressourcer

-Anne Skare Nielsen

Ikke mere, men BEDRE!

Vi står overfor paradigmeskift og store trends i alle brancher og især i det offentlige vil der ske en masse. Nu er det ledernes opgave at komme dem i forkøbet.

“Hvordan kan vi lave noget bedre til flere mennesker med de rigtige ressourcer?” Det er spørgsmålet, som et godt lederskab skal kunne stille dem selv. Det handler nemlig om at kunne finde ud af hvad “bedre” er, og at “bedre” ikke er det samme som “mere”. Undervisningen på en skole bliver jo, for eksempel, ikke bedre af, at man hyrer flere lærere. Den bliver bedre af, at man hyrer bedre lærere.

 

Etisk sans og empati bliver menneskets helt store guldkorn i fremtiden. At kunne trække dem op ad hatten bliver det, der adskiller os fra robotter, og det vil spille en kæmpe rolle for det gode lederskab. Fremtidens leder skal kunne se fordelene i at ansætte mennesker med følelser fremfor kolde robotter, og vise sine ansatte sin værdsættelse overfor dem. På samme tid vil lederens egen udstråling af empati blive central for anderkendelsen af lederen. Hvis folk skal følge dig, skal de kunne mærke dig som menneske, og at du også rummer drømme og håb ligesom dem.

 

Læs artiklen og se den korte video om at gå “fra mere til bedre”, med Anne Skare Nielsen og Henrik Good Hovgaard her.

 

LÆS OGSÅ: Fremtidens leder: skab magi!

Boligindretning 2019: et opgør med nutidens produktbulimi

Boligindretning har i lang tid handlet om, hvor meget man har i sit hjem fremfor hvad man har. Nu er vi i 2019, hvor samtalen om miljøbevidsthed og bæredygtighed er mere relevant end nogensinde før, og det skaber helt nye boligtrends. 

I artiklen Boligtrends anno 2019:Forbrug eller brug for? fra Avisen.dk får du boligstylist Mette Helena Rasmussen og fremtidsforsker Liselotte Lyngsøs bud på de største trends inden for boligindretning i 2019.

 

Et opgør med brug-og-smid-væk-kulturen

Ifølge Mette Helena Rasmussen, er der to tendenser inden for boligindretning, som begge er opstået i kampen mod overforbrugssamfundet. 

Den ene tendens stiler mod et naturligt look, hvor siv, kurveflet, hør og andre naturmaterialer præger indretningen, hvor den anden tendens udtrykker det stik modsatte. Den er præget af tanken om ikke at skrotte sine gamle sager, blot for at bytte dem ud med ligegyldige nye. Den mikser og matcher, blander allemulige stilarter sammen og fylder langsomt hjemmet op, men uden at det bliver manisk. 

 

Fremtidens boligindretning skal rumme moderne huleboere

“Vi har brug for opladningsrum, der får os til at føle os trygge, og som vi kan putte os i, fordi vores liv er så omskifteligt.”

Liselotte Lyngsø

I en tid, hvor grænsen mellem arbejds- og privatliv bliver fortsat mere og mere utydelig, og hvor vi næsten aldrig tager fri fra alt det bippende og båttende er det vigtigt, at vores bolig fungerer som et slags opladningsrum. 

Vores opladningshjem skal rumme tre sider. For det første skal det dyrke minimalismen – det simple og overskuelige rum. Dernæst skal det være indrettet på en måde, som fylder os med tryghed og varme fra vi træder ind. For eksempel med en masse billeder af dem, som vi holder nært. Sidst og vigtigst, skal vi omgive os med ting, der bevarer værdien. Altså ting, der enten har affektionsværdi, eller som vi hurtigt kan komme af med igen – gode mærker i god kvalitet. 

 

Vi vil gerne leve bæredygtigt og passe på miljøet, og derfor skal vi selvfølgelig også indrette os sådan!

 

Læs mere om, hvorfor vi skal gå fra “forbrug” til “brug for” når det gælder fremtidens boligindretning, i artiklen med Mette Helena Rasmussen og Liselotte Lyngsø. 

Læs artiklen her

Kosmetiske indgreb: en genvej til ungdom

10 procent danske kvinder har svaret ja til muligheden for at få foretaget kosmetiske indgreb indenfor de næste 10 år. Fremtidsforsker Liselotte Lyngsø forestiller sig et tal, som er langt større end 10 procent og forventer desuden, at det ikke kun er kvinderne men også mændene, der vil lave om på deres udseende. 

Vi skal være 20 år resten af vores liv

Vi lever længere og flere vælger at blive på arbejdsmarkedet. Samtidigt har vi en ungdomskultur, hvor de ældre diskrimineres. Især, hvis de ser trætte og gamle ud. Vi skal fungere som 20-årige resten af vores liv, og det forstærker tendensen til at få foretaget kosmetiske ændringer på vores udseende. 

Der er et stigende fokus på, hvordan vi ser ud. Både på de sociale medier men også hvis du sender en ansøgning. Så skal den være med foto eller en lille video af dig selv. Dertil kommer en voksende mængde af influencers, der skaber et kunstigt idealbillede af skønhed og perfektion. Spørgsmålet er om der bliver  plads til de naturligt aldrende på fremtidens arbejdsmarked, eller om flere vil føle sig presset til at ty til det unaturlige. 

Dobbelt tabu

På trods af, hvor mange der får lavet kosmetiske indgreb er det ikke mange, der ønsker at sige det højt – det er fortsat tabu. Pointen er netop, at det skal se naturligt ud, så ingen kan se, at det  ikke er ægte. Det har den bivirkning, at ingen tør sige, at indgreb er grimme eller tager overhånd – for dermed siger man jo til personen, at de kan ses og at de ser unaturlige ud.

Du kan høre mere om tendensen og de tabuer, der følger i kølvandet, i udsendelsen fra TV2 nyhederne den 25/2 2019, med Liselotte Lyngsø.

SERIE 2:3: Træd ind i et fællesskab af sundhed

Fremtidsforskerne og stifterne af Future Navigator Anne Skare Nielsen og Liselotte Lyngsø, har skrevet en inspirerende og tankevækkende fortælling om fremtidens sundhed. Dette er anden artikel i serien, skrevet til magasinet Den Offentlige.dk

Der findes ikke nogen sektor, der er så kompliceret som sundhed. Så tilgiv dig selv, hvis du har mistet overblikket, lyder det fra fremtidsforskerne Anne og Lotte, som i denne artikel tager dig med i helikopteren for at se på de positive scenarier.

Mere bliver til bedre og fællesskaber bliver afgørende

Det store problem vi har i dag er ikke, at vi har for lidt. Det er, at vi har for meget. Det er ingens skyld, hvis folk i sundhedssektoren føler sig ensomme, misbrugte og travle. Heller ej hvis en patient føler sig overset. Det er bare noget der sker, når vi lader vores vaner og rutiner overtage og bilder os selv ind, at der ikke er plads til fornyelse. Og når vi tager hjertet og empatien ud af omsorgen.

I stedet for hele tiden at fylde mere på, for at få en bedre sundhedssektor, skal vi fylde bedre ting på. Vi skal lave noget bedre til flere med de rigtige ressourcer.

 

Fremtidens sundhedssektor er et enormt puslespil. Et puslespil, hvor ingen har set det billede, der er på æsken. Og hvor det derfor er altafgørende, at vi sammen er villige til at forestille os hvor fedt og fantastisk det kan blive!

De nye fællesskaber er det absolut vigtigste vi skal bruge. Dem der gider og ikke gi’r op bare fordi det er svært og som formår at tænke “bedre”. Omsorgsfulde, forpligtende fællesskaber er dem, der kan skabe fremtiden.

 

Læs hele anden artikel i serien af tre, og lær mere om de forpligtende fællesskaber og fremtidens sundhed.

Hvad skruer du ned for?

Danskerne har klimabevidsthed. Langt de fleste er overbeviste om, at global opvarmning er en menneskeskabt konsekvens. Alligvel er det kun 1/4 af os, der aktivt er begyndt at begrænse vores personlige CO2-aftryk. Hvis vi skal redde vores jord, skal alle deltage aktivt. Det er fakta som alle er bevidste om, så hvorfor gør vi det ikke?

Fremtidsforsker Liselotte Lyngsø svarer i en artikel fra Politiken på, hvad der skal aktivere vores klimabevidsthed, så vi begynder at handle på den.

“Motivationen til at gøre noget godt for klimaet er totalt til stede hos danskerne lige nu. Det er en kæmpe frustration for danskerne at få at vide at de lever helt forkert. Vi ved godt at den er helt gal, men vi skal have nogen lette og attraktive alternativer at skifte over til. Uden dem paralyserer det os bare”

-Citat fra Liselotte Lyngsø.

 

Klimavenlighed – et uoverskueligt projekt

Det skal ikke være en ekstra byrde i vores travle hverdag at handle klimavenligt. Det skal give mening for os – vi skal føle at vi slår to fluer med ét smæk. Derfor har vi for eksempel set fantastisk resultater i kampen mod madspild, hvor professionelle apps har gjort det muligt for kunder at købe mad, der ellers skulle smides ud, til færre penge. For ikke at snakke om den økonomiske fordel det giver at have fokus på madspild, når man køber ind.

Spørgsmålet er bare, hvorfor vi ikke har opfundet noget lignende til hele rejsebranchen? Du kan leve 100% klimavenligt og lige efter bogen, men stadig have et CO2-forbrug der siger sparto, hvis du rejser med fly et par gange om året. Så hvordan gør vi det lige så attraktivt at tage på østerssafari på Fanø som at gå en pilgrimstur i Spanien?

 

Læs hele artiklen fra Politiken med Liselotte Lyngsø her eller nedenfor.

 

Hvad skal der blive af os, når robotterne kommer?

I dag er artificial intelligence og robotter nogle af de største samtaleemner. Vi snakker om, hvad der skal blive af os, når de i fremtiden kommer til at overtage vores jobs, og mange frygter udviklingen. I virkeligheden skal vi ikke frygte det, men omvendt omfavne og glæde os over de muligheder, der vil medfølge.

I fagforbundet HK Nordjylland har robotten Pepper smeltet mange medarbejderhjerter. Pepper er lige til at kramme og knuse, og det er der en grund til. Robottens formål på arbejdspladsen er at illustrere overfor de ansatte, at de ikke skal være bange for digitaliseringen og den udvikling, vi står overfor på arbejdsmarkedet.

Fremtidsforsker Liselotte Lyngsø forklarer i en artikel fra Nordjyske.dk om alle de goder, fremtidens arbejdsplads kommer til at ryste af sig.

 

Et opbrud med plejermentaliteten

Når robotterne kommer vil mange af de jobs, vi kender så godt i dag, forsvinde eller blive overtaget af maskiner. Det betyder, at vi kan rette vores fokus mod de opgaver, som kræver kreativitet og berøring – de opgaver, som robotterne ikke kan klare. Ved at give slip på de kedelige og fysisk hårde opgaver, får vi tid og overskud til at være innovative. Nærvær er i høj grad nøgleordet på fremtidens arbejdsplads.

Omstillingen er allerede i gang i butikkerne, hvor maskinerne sørger for at bestille de sko hjem til kunden, som ikke findes i butikken. Så har medarbejderne tid til at snakke med kunden om hvilken slags sko, de skal bruge. For det er i langt højere grad kunde-relationen, ansatte kommer til at beskæftige sig med. På en måde som vi ikke er vant til.

I fremtiden findes der ikke længere noget man “plejer” at gøre. Arbejdsmarkedet vil kræve, at vi hele tiden skal genopfinde os selv. At vi skal lære og aflære. Man bliver bedømt på, hvor innovativ man er, for der sker hele tiden nyt. Det forandres hele tiden.

 

“Vi står overfor en revolution i den måde virksomheder bliver drevet og ledet på. Vi vil se nye konflikter på arbejdsmarkedet, der handler om retten til at få sovet, om uforstyrret tid til fordybelse, om hjælp til at træffe langsigtede valg for både dig selv og for planeten. Om dataetiske rammer. Om feedback og træning.”

-Liselotte Lyngsø

 

Læs hele artiklen i det femte nummer af Nordjyske, og glæd dig til fremtidens innovative arbejdsplads.

 

LÆS OGSÅ: Hvilken rolle har du på fremtidens arbejdsplads?

Jagten på ungdommen

I en tid, hvor vi mennesker bliver ældre end nogensinde før er det mærkeligt, at det stadig er ungdommen, der bliver heroiseret.

I en artikel fra Berlingske, medvirker fremtidsforsker Liselotte Lyngsø i debatten om, hvorfor vi så gerne vil opnå og fastholde os i ungdommen.

»Ungdommen er så attråværdig, fordi livet her ligger foran dig. Du er innovativ, og du har mulighed for at transformere og flytte verden,«

-Liselotte Lyngsø

To forskellige tendenser i jagten på ungdom 

Vi ser to tilgange til det at forsøge at fastholde sig ung. På den ene side har vi “no-aging”, som er et udtryk for dem, der forsøger at fjerne alle fysiske tegn på, at de er ældre end “unge”. Det er for eksempel alle de middelaldrende mænd, der arbejder på højtryk for, at deres fysiske form er i top eller dem, der får silikone i brysterne og fillers i læberne.

Den anden tilgang er dem, som prøver at opnå kilden til evig ungdom ved for eksempel at få frosset deres æg ned eller blot ved at kopiere alt, hvad de unge gør.

En chip med ungdom – eller erfaring? 

En undersøgelse viser, at vi i fremtiden måske kommer til at have mulighed for helt selv at bestemme vores egen alder ved at få implanteret en chip, der giver dig den alder, du gerne vil føle dig i. Så kan du som gammel og senil pludselig blive ung igen, og omvendt kan du som ung nemt skaffe dig visdom og erfaring.

 

Men hvad er det, der får os til at stræbe så meget mere efter ungdommen end nogen andre stadier i livet? Og hvorfor er det OK at have visdom men ikke OK at være gammel?

Læs artiklen med Liselotte Lyngø, skrevet af Christina Hilstrøm her.

Tør du at tage springet og gå fra mere til bedre livskvalitet?

I 2013 besluttede Jens Aage Skare Nielsen sig for at skifte sit travle, højtlønnede job ud og forsøge at skabe en hverdag med højere livskvalitet. Efter 22 år i Mærsk sagde han op, så han kunne arbejde mindre og havde mere tid til sine fire børn og sin hustru, Anne.

 

Fra mere til bedre 

Selvom det ikke var svært at få økonomien til at løbe rundt for Jens Aage var det ikke det, der var vigtigst. Et travlt arbejde med lange rejser og møder holdte ham væk fra de ting, der var allermest vigtige for ham.

»Vi begyndte at tænke, om det var »de fik det til at fungere«, vi skulle huskes for? Vi kunne godt have fået det til at fungere og haft et udmærket liv samtidig. Men vi ville også gerne være der til at præge vores børn,«

-Jens Aage Skare Nielsen.

Jens Aage valgte at vende sit liv på hovedet og begyndte at arbejde som skolelærer, og selvom lønseddelen ikke var hvad han havde været vant til, så gav det ham plads til at lave noget, der gav mening for ham. Han gik fra et liv med til meste til et liv med det bedste.

 

Men karriereskiftet fra Mærsk til skolelærer er ikke den eneste omvæltning, Jens Aage havde planer om at lave i sit liv. Allerede i 2016 blev han viceskoleleder på Amager Privatskole  og i dag er han tilbage på skolebænken og tager friluftsvejlederuddannelsen på Skovskolen i Nødebo. Det er altså en livslang process, at have den bedste livskvalitet. Det handler om at forstå vigtigheden i at sadle om flere gange i livet og genopfinde sig selv.

Læs artiklen om, hvordan Jens Aage gik fra mere til bedre  i Berlingske fra uge 38.

Du kan også læse artiklen på e-avisen her.

Hvad bliver din næste jobtitel?

Kunne du tænke dig at blive virksomhedens Ole Lukøje eller CO2-coach? Her kommer fem fremtidige jobtitler, som Liselotte Lyngsøs krystalkugle har kastet af sig.

 

“Hvad kan jeg blive?” bogen er konstant under omskrivning. I takt med, at teknikker og teknologier ændrer sig, så ændrer vi også vores syn på, hvilken slags medarbejder vi har brug for, til at holde vores virksomhed aktuel og i fremgang. For eksempel er grænsen mellem privat- og arbejdsliv ved at flyde helt ud, og det gør os dårligere til at holde fri. Det vil skabe stillingen som virksomhedens “Ole Lukøje”, som skal sikre, at medarbejderne overholder deres sengetider.

Det miljøfokus vi har lige nu kommer kun til at vokse, og det vil medbringe CO2-coachen. Jobbet kan sammenlignes med nutidens svar på en revisor, men i stedet for at holde styr på dine penge, så sørger “miljørevisoren” for, at din “grønne konto” hele tiden er i plus.

De nye generationer tænker ikke på, hvor mange penge de tjener eller hvilken status de har på deres arbejde. De søger nærvær, anerkendelse og mening med det de laver. Derfor vil fremtidens jobtitler fokusere mere på, hvilken værdi jobbet skaber, fremfor hvilket hierarkiniveau det befinder sig på.

 

Hvilket job kommer til at blive aktuelt, når gamer-generationen skal på arbejdsmarkedet og hvem skal holde styr på, hvad der er sande eller falske bedømmelser på internettet? Læs artiklen om de jobtitler, der venter dig lige rundt om hjørnet.

Læs her.

Hvem er fremtidens ledere?

I Kenneth Sejlø Andersens podcast “Mennesker, Meninger og Ledelse” finder du fremtidsforsker Anne Skare Nielsen i en dialog om, hvordan fremtidens ledelse kommer til at handle om forpligtende fællesskaber, vores etiske kompas og det at træffe beslutninger og gøre dem til de rigtige.

Lær at mestre dygtighed 

En vigtig del af, at kunne tænke i nye baner og acceptere forandring er, at kunne være nysgerrig. Hvis du er nysgerrig, vil du hele tiden være åben for at opdage og lære nyt, hvilket vil skabe en naturlig plads til diversitet. Problemet er, at vi ikke får evnen til nysgerrighed ind med modersmælken, som vi burde. evnen til at spørge ind og blive forundret burde være en del af skolesystemets læringsmetoder, sådan at fremtidens ledere, som lige nu er i gang med deres uddannelse, vil føre det videre ind i deres arbejdsliv. Fremtidens ledere skal kunne tage fat i en opgave og løse den med hensigt på at lære noget nyt og udvikle sig selv i stedet for blot at tjene penge.

Hvis fremtidens ledere er nysgerrige, så vil man kunne udskifte den hierarkiske ledelsesordning og Dronning Margrethe-syndromet, hvor de vante rammer altid vil herske, med beslutningstagere og forpligtende fællesskaber.

Elever burde kunne gå til eksamen i dygtighed i stedet for de gamle, firkantede fag som matematik, dansk og engelsk. Dygtighed = at mestre noget, og hvis man kan det, så kan man klare sig overalt.

 

Fra Human Doings til Human beings 

Dit arbejde behøver ikke at fylde hele dit liv, hvis du ikke vil have det. Vi er gået fra at være human doings, der kun fokuserer på at løse problemet, til at være human beings, hvor vi selv får noget ud af problemløsningen og udvikler os i takt med vores personlige præstationer. Fremtidens ledere og arbejdere skal kunne skabe og genskabe sig selv om og om igen i stedet for at bygge deres personlighed op om deres visitkort.

Det hele handler om relationer og personlighed. I takt med, at robotterne og digitaliseringen hersker mere og mere på arbejdspladsen, vil vi begynde at værtsætte personligt nærvær meget mere. Det handler om at hjælpe hinanden gennem fællesskaber, der holder dig i ørene på bedst mulig vis.

Er du fremtidens leder? Så notér dig disse tre gode fremtidsforsker-råd

  1. Vær nysgerrig og lær at sige “nå”.
  2. Vær dit eget personlige kompas.
  3. Træf en beslutning og gør den selv til den rigtige.

Hør mere om de tre råd til fremtidens leder i Kenneth Sejlø Andersens podcast med Anne Skare Nielsen og få flere svar på fremtidens forventninger til en ledelse.

Lyt her