Posts

Bæredygtig bundlinje #2: Teknologisk udvikling ændrer forretningsmodellerne

Maskiner og teknologisk udvikling har fået et kick under corona. Hvordan skal vi integrere det i vores forretningsmodeller?

I Bæredygtig Bundlinje, Gate 21, udvikler cirka 100 virksomheder i Region Hovedstaden nye forretningsmodeller i samarbejde med rådgivere og vidensinstitutioner.

Fremtidsforsker Liselotte Lyngsø fra Future Navigator er blevet sat i stævne hos Sølyst. Her giver hun sit bud på, hvad de små og mellemstore virksomheder skal tage med sig ud af både første og anden bølge af coronakrisen. Får den grønne omstilling stadig en plads i toppen af virksomhedernes dagsorden, når vi kommer ud på den anden side?

 

Giv maskinerne det grove, så vi kan lave det sjove

Teknologisk udvikling buldrer og brager under Covid19. For eksempel udvikles der monitoreringssystemer, smarte bygninger og smarte samfund. Alle, der er designet til at måle på folk hele tiden. De måler på vores mentale og fysiske helbred. Hvad der motiverer os – hvornår vi bliver begejstrede. Førhen brugte vi spørgeskemaer til at tage temperaturen på samfundet. Om lidt bliver vores mening noteret så snart vi er ude af biografsalen.

En teknologisk vej til at holde øje med samfundets tendenser skaber helt nye og anderledes forretningsmodeller. I lang tid har de fysiske butikker lidt på grund af onlineshopping industrien. De kan tilbyde os alle størrelser, billigere priser og muligheden for at købe nyt, helt uden at stå ud af sengen. Nu sker der en kæmpe teknologisk udvikling. Overvågning vil betyde, at butikker vil blive belønnet for at sælge os varer – uanset om vi køber det direkte fra forhandleren, eller om vi går hjem og shopper det billigere online. Den nye forretningsmodel vil igen gøre det rentabelt at lave god kundeservice.

Under corona har mange butikker måtte dreje nøglen om, fordi alt har været lukket og vi har måtte blive hjemme. Selv nu, efter samfundet er åbnet op igen, sender vi dagligt tusindevis af medarbejdere hjem, så snart de får en snært af forkølelse. Menneskets utilregnelighed har givet os et wake-up call. Derfor er det måske en bedre forretningsmodel at have robotter til at gøre det grove, kedelige fysiske arbejde? Så kan vi mennesker få lov til alt det sjove. Det, som kræver menneskelige færdigheder.

 

Hvad skal det gøre ved vores samfund, at vi har lukket alle fremmede ude af landet? Kommer det til at gå udover vores loyalitet overfor udenlandsk arbejdskraft?

Se med, når Liselotte Lyngsø giver sit bud på, hvad små og mellemstore virksomheder i oplevelsesindustrien skal tage med sig ud af coronakrisen.

 

Du kan også høre mere om projektet Bæredygtig Bundlinje, fra Gate 21, i denne video.

 

TAG ET KURSUS I FREMTIDSFORSKNING

Vil du lære at trendspotte og oversætte fremtiden til strategi, idéer og handling for dig og din organisation? Så meld dig til et intensivt kursus i fremtidssans med Liselotte Lyngsø.

Link til fysisk kursus.

Link til online kursus.

Fremtiden og dens usikkerheder ikke er noget at være bange for

Der er blevet sat fut i fremtiden under corona. Det har været en ekstrem usikker periode for alle, og det har været hårdt. Men netop fordi vi alle har været på udebane, har vi også haft plads til at tage chancer, prøve os frem og få beskidte fingre. Alle de ting, vi før troede ville komme langt ude i fremtiden, er her nu. Læreren, der nægtede at lave fjernundervisning, har skabt det mest fantastiske virtuelle fællesskab for sine elever. Virksomhederne kan hyre folk fra hele verden efter at have haft succes med digitale møder og langdistancearbejde. Covid-19 har givet os en smagsprøve på fremtiden. Nu er vi klar til at hoppe ud i den.

 

Fremtidsforsker Liselotte Lyngsø, gæster læge og forfatter, Imran Rashids podcast “Lægens ord” for at fortælle om, hvad det er for en verden, vi lever i og hvordan begivenhederne vi oplever, påvirker os.

 

Interessant, spændende!

Som fremtidsforsker arbejder Liselotte Lyngsø med at spotte trends i vores samfund. Under corona er der opstået helt nye tendenser. For eksempel har det været helt tydeligt at se, hvordan unge er blevet påvirket af ikke at gå i fysisk skole og se vennerne. Kunne det tænkes, at det bliver et startskud til nye tiltag, der især skal hjælpe og støtte de mest udsatte unge? De problematikker, vi sikkert altid har haft, er kommet under en lup. Nu kan vi se dem meget tydeligere, og så kan vi ikke vende ryggen til. I sundhedssektoren har krisen rettet op på mange af de mangler, man så før. Kriseløsning, træning af medarbejderne og helt nye helte, der kan arbejde på tværs af siloerne, er brudt frem.

Det handler om at se muligheden i de forandringer, der sker rundt om os. Sige “interessant, spændende” i stedet for altid at holde os i tryghedszonen.

Samfundet på den anden side af den kollektive husarrest

I foråret 2020 blev vi alle sammen sendt hjem. Vi blev sendt hjem med 23.000 kr. om måneden. Mange syntes at det var rart i starten, at få tid til at afstresse. At få lov til at flade ud og binge vores yndlingsserie på Netflix, uden at skulle bekymre sig om de økonomiske omstændigheder. Men efter et stykke tid blev vi rastløse. En for en startede vi vores egne små gør-det-selv projekter. Nogle begyndte at strikke, hækle, lave surdej. Andre totalrenoverede deres hjem. Pludselig havde vi alle et kæmpemæssigt behov for at skabe noget, være aktive og værdifulde. Vi blev mindet om, at vi ikke går på arbejde for pengenes skyld, men fordi vi gerne vil føle os uundværlige. Måske var Covid-19 i virkeligheden det perfekte eksperiment der skulle til for at se, hvordan borgerløn ville fungere i praksis?

For det kan godt være, at tingene lyder smart på papiret. Men vi kan ikke planlægge fremtiden. Vi bliver nødt til at mærke tingene på vores egen krop før vi ved, hvordan de kommer til at påvirke os. Hvis ikke følelsesapparatet er med i fremtiden, så har vi gjort regning uden vært. Vi skal eksperimentere med fremtiden, smage og føle på den. Vi skal være nysgerrige overfor de tendenser, der er rundt om os. For eksempel er vi blevet markant dårligere til at kommunikere fysisk med hinanden. Det er en tendens. Chatbots, smarte højtalere og autobeskeder har gjort, at vi har glemt at tale sammen og lytte til hinanden. Den trend bruger de aller klogeste virksomheder til deres fordel ved at gå modsat. De skaber et lyttende og kommunikerende arbejdsmiljø, hvor de blandt andet bliver de allermest eftertragtede virksomheder for jobsøgende.

 

En fysisk verden i en hyperdigital fremtid

Hvis der er én spådom, de fleste af os er enige i om fremtiden så er det, at den kommer til at være virtuel. Og teknologi og automatisering har fået et kæmpe boost i den seneste tid. Den nedsatte mulighed for oversøisk transport har åbnet mange virksomheders øjne for usikkerheden i at være afhængige af andre mennesker. De har måtte gå fra “just in time” til “just in case”, for at stå mere sikkert i forhold til leverancer.

Men det er ikke kun virksomhederne, der har sat fut i digitaliseringen. Vi har allesammen været tvunget til at gå i skole, holde møder og i det hele taget socialisere med en skærm imellem os. Det har rykket os helt vildt, og vi har lært en masse nye muligheder at kende. For eksempel tillader det os at blive langt mere mobile i fremtiden. Vi kommer til at kunne bo lige hvor vi gerne vil, uden bekymringen om en lang transporttid fra A til B.

Digitalisering bliver en stor del af fremtiden. Ligesom at vi i dag ikke kan forestille os at leve uden elektricitet! Men selvom vi har elektricitet, så påskønner vi stadig meget af det, der ikke behøver det. For eksempel levende lys – stearinlys og lejerbål. Sådan bliver det også med digitaliseringen. For hvordan skal vi stadig evne empati, sympati og andre menneskelige træk, hvis alt bliver teknologisk?

“Maskiner er til for at løfte verden og gøre mennesker og verden bedre. Men det kræver, at vi insisterer på at være gode til at være mennesker.”
-Liselotte Lyngsø. 

Fremtiden er fyldt med mennesker, der gerne vil det menneskelige fællesskab. Både i den fysiske verden, og i den teknologiske. Vi bliver bedre til at navigere i, hvad for en slags platform, vi skal bruge til hvilket møde. Der findes både apps, hvor vi kan quizze og have kvalitetstid med vores familie, uden at skulle bruge hele dagen på det. Og så står vi med hele gamergenerationen, som fungerer fint som avatarer i virtual reality. De lever sig ind i det og bruger tid, penge og energi på at være en digital figur. Kommer den generation til at være villige til at slippe kropslighed og nærvær, når de kan få deres helt egen, skræddersyede verden gennem teknologien? Eller bliver det muligt at kombinere det, så vi stadig har menneskelige evner og fordele, men i en mere gamificeret verden?

 

Hvorfor er mennesker så typiske?

Brætspillet Typisk! er udviklet af Liselotte Lyngsø og Per Striegler. Det er deres forsøg på at skabe en fremtid, hvor helt forskellige typer lærer at tale sammen. Vi har en tendens til at omgive os med mennesker, der ligner os selv helt vildt. Men i virkeligheden ville vi nok få allermest ud af at tale med vores modsætninger. Nogen, der ser verden helt anderledes end vi selv gør. Det vi især kunne se se under corona, var forskelligheder i fuld flor. Perfektionisten, som gik op i at have præcis 2 meters distance til personen foran i køen. Hjælperen, der virkelig var på arbejde, og meldt sig som frivillig til at købe ind for de særligt udsatte. Og så er der kunstneren, der mærker fremtiden med kroppen, og handler udfra intuition og fornemmelser.

Ville du kunne leve dig ind i en anden type end dig selv? Og har du i virkeligheden styr på, hvilken type du selv er? Køb spillet Typisk! her, og lær at omgive dig med andre typer end dig selv.

 

Skal vi være bange for fremtiden, og de usikkerheder der følger med den? Eller er det i virkeligheden en kæmpe luksus, at alt er i konstant bevægelse? Hør podcasten “Lægens ord” med Imran Rashid og Liselotte Lyngsø her. 

 

TAG ET KURSUS I FREMTIDSFORSKNING

Vil du lære at trendspotte og oversætte fremtiden til strategi, idéer og handling for dig og din organisation? Så meld dig til et intensivt kursus i fremtidssans med Liselotte Lyngsø.

Link til fysisk kursus.

Link til online kursus.

Sådan redder du din forretning

Hvordan skal en post-corona forretning designes?

Måden vi skal til at leve, uddanne os og lede en virksomhed på bliver helt anderledes, end hvad vi før har kendt. En global pandemi har lukket verden ned, og det er gået udover økonomien, ledigheden og hele vores måde at betragte verden på. Alt er forandret, og det skal vi udnytte. Vi skal finde ud af, hvordan vi vender situationen til vores egen fordel, så forandringerne bliver til det bedre.

Fremtidsforsker Liselotte Lyngsø taler i denne podcast med vært, Caroline Søeborg Ahlefeldt om, hvordan coronakrisen kommer til at ændre vores verden.

 

Burde vi lade os overvåge?

Under corona pandemien har der ikke været plads til en egocentreret tankegang. Vi har alle måtte ofre for fællesskabet og løfte i flok. Typen, der tror at han kommer hurtigere frem i køen ved at ånde personen foran i nakken, har aldrig været lagt for mere had, end nu. Det handler om vores sundhed. Om at passe på os selv og hinanden. Men hvordan sørger vi for at opretholde den mentalitet? Og hvor går grænsen for, hvor meget vi må blande os i hinandens liv?

I Singapore har 40% af alle dem, der er blevet testet for coronavirus, ikke selv bedt om en test. Der har myndighederne selv været ude og banke på døren hos dem, der højest sandsynligt ville være smittet. Vores sundhed er ikke nær så privat som den engang var, men hvor langt vil vi gå? Hvis det kan holde smittespredningen nede, er det så okay at tracke og overvåge borgere, for at forudsige smittesprederne?

Ser vi på udviklingen indenfor bekæmpelsen af rygning, har regeringen i den grad blandet sig i borgernes liv. Det er langt de færreste steder, det er tilladt at ryge længere, og cigaretpriserne stiger med lynets hastighed. Det er fordi, vi har fundet ud af, hvor dårlig en investering det er at ryge. For selvom omsætningen giver gevinst, betaler vi det hele tilbage igen når vi dør langsomt af virkningerne. Burde man så ikke behandle hele menneskets sundhed med samme mentalitet?

Psykisk velvære som en investering fremfor en udgift

Det handler ikke kun om fysisk sundhed. Psykisk velvære har bevist sig at være nøglen til det gode samfund. En sund og glad borger er også en aktiv borger. Men hvordan sørger man for den enkeltes mentale sundhed, hvis de ikke selv råber op? Skal virksomhederne have tilladelse til at monitorere deres ansattes døgnrytmer, spisevaner og stressniveau?

Hvilke lande kommer til at trives bedst post corona? Bliver det Kina, hvor fællesskab er nøglen til alle beslutninger? Eller USA, hvor virksomheder tilbyder løsninger efter hvad borgerne klikker på, på internettet? Hvad med EU, som holder fast i retten til privatliv?

 

Fra just in time til just in case: fremtidens bedste forretningsmulighed

Rigtig mange virksomheder har fået et chok under corona. Nogen har måtte dreje nøglen om, og andre har været nødt til at ændre deres forretningsplan fuldstændig. For eksempel fandt man i USA ud af, at stort set alle deres brudekjoler blev importeret fra Kina, så pludselig havde man ikke flere af dem!

“Hvis det er sket før, kan det ske igen.” Det gælder også en global pandemisk krise. Virksomhederne har lært deres lektie. Nemlig at drive en “just in case” forretningsmodel fremfor “just in time”. Coronakrisen har vist, at udenlandsk, billig arbejdskraft ikke nødvendigvis er den bedste investering. At lokal produktion kan være en sikrere forretning.

Virksomhederne skal til at tænke i mere lokale baner når det kommer til eksekvering og produktion. Den grønne omstilling kommer ikke til at tillade andet end minimal transporttid og maksimal bæredygtighed hos fremtidens forretning. Men når det gælder innovation, samarbejde og idéudvikling har vi brug for hinanden på et globalt niveau. Vi skal bruge hinanden til at nytænke- og skabe. Og så skal vi holde fast i den faglige grænseglidning, vi har tillært os under krisen. Pandemien har sat fremtiden på turbo, og vores tilpasningsevne er blevet sat på prøve. Alkoholproducenter begyndte at producere håndsprit da vi pludselig var ved at løbe tør, og utallige caféer og restauranter tilbyder nu også take away. Vi skal tænke i, hvilken værdi vi skabe udover det, vi er vant til. Hvordan kan vi sætte os selv i spil på nye måder?

 

Pandemien som smagsprøve for borgerløn

Efter de fleste har prøvet tilværelsen i karantæne er der mange, der har fundet ud af, hvor vigtigt det er for dem at være uundværlige. At få lov til at skabe noget og være værdifulde. Det er den samme mentalitet, vores børn skal vokse op med. De skal vide, hvor vigtig det er, at de bidrager til samfundet. Mange af dem er allerede i gang. De lærer om aktuelle samfundsdebatter som Black Lives Matter og Corona gennem digitale medieplatforme og influencers. Men vi må ikke glemme dem, der ikke er med på bølgen. Dem, der er bange for ikke at passe ind. De skal lære, at det ikke er det at passe ind, der er vigtigt men det at skabe deres egen værdi i samfundet.

Men hvordan sørger vi for, at vores børn træner den mentalitet? Selvom lærere og pædagoger har været blandt de hjemsendte under corona, har de stået med en af de største opgaver overhovedet. De har haft til opgave at skabe et nytænkende, virtuelt klasselokale, der har skulle passe til alle elever. Fag som matematik, dansk og engelsk er blevet kogt ned til hjemmearbejdsopgaver og børnene har måtte tage en aktiv rolle i deres egen læring. Til gengæld er samtalen, innovation og legen blevet sat i fokus i det fælles, virtuelle klasselokale. Det har givet plads til en læringsmodel, der handler om at give børnene skaberkraft og evne til at se verden med andres briller på. Måske bliver det det vigtigste element i fremtidens gentænkte uddannelsessystem?

 

Pausen har gjort godt – for mennesket og for den grønne omstilling

Selvom den lange karantæneperiode har slidt hårdt på mange, har vi også været enormt tilpasningsdygtige. Pausen har lært rigtig mange værdien af at tage den med ro, lade børn og familie komme lidt mere i centrum og bruge mere tid i det grønne. Salget af sommerhuse er steget markant, fordi vi har opdaget, hvor meget vi sætter pris på at have et frirum. Man kan roligt sige, at den lange periode med ro, frisk luft og fokus på os selv har været en hjælpende hånd i klimakampen. Og klimakampen er bestemt ikke blevet glemt under corona. Tværtimod, har det været tydeligt for mange, hvor godt miljøet har haft det uden fly på himmelen, trafikpropper på vejene og udsigt til blå himmel i byer, der tidligere var fyldt med smog. Desuden skal vi til at indstille os på en fremtid, hvor ingen går fri fra at tage stilling til klimakampen.

Der er det nemlig de yngre generationer, der står i spidsen, og de har ikke tænkt sig at trække sig. De har betalt prisen og i den grad taget en omgang for de ældre. Både efter finanskrisen og nu også ved at være solidariske og blive hjemme under Covid-19. De forventer at få noget retur – nemlig samarbejdsvillighed i kampen om den grønne omstilling. Og den vil de have fra de ældre. Det kommer vi til at se, når de specifikt kommer til at vælge at arbejde for de mest klimavenlige og bærerdygtige virksomheder.

 

Hvilke nye grønne teknologier ville Liselotte Lyngsø satse sine penge på? Hør svaret i podcasten ‘Fremtidens Forretning’ på Radio4. 

 

TAG ET KURSUS I FREMTIDSFORSKNING

Vil du lære at trendspotte og oversætte fremtiden til strategi, idéer og handling for dig og din organisation? Så meld dig til et intensivt kursus i fremtidssans med Liselotte Lyngsø.

Link til fysisk kursus.

Link til online kursus.

Fremtidens distancearbejde: hjemmekontorene fortsætter

Hvad skal vi forvente af fremtidens arbejdspladser efter coronakrisen? Vil distancearbejde fortsat være et hit? Måske ligefrem en dealbreaker?

 

Lige om lidt vi ikke længere have work-life balance men life-work balance. Hør hvorfor, i udsendelsen fra TV2 news, hvor fremtidsforsker Liselotte Lyngsø, taler om fremtidens arbejdsliv.

 

Distancearbejde har været under opsejling længe

Der er ingen tvivl om, at vi alle har måtte hakke en hæl og klippe en tå, for at få hjemmearbejdet til at fungere under corona lockdown. Med børn og husdyr susende om ørene på os, har vi måtte tilpasse os et arbejdsliv på distancen – væk fra kontoret. Mange skulle vænne sig til de nye omstændigheder i starten, men så var det som om, der skete noget. Vi begyndte at slappe mere af. Arbejdet var ikke længere nødvendigvis i toppen af vores prioriteringsliste. Tid til familie, venner og ikke mindst os selv kom i fokus. Pludselig var det ikke længere slemt at skulle arbejde hjemme, for der spillede arbejdet ikke en så stor rolle, som det ellers ville have gjort på kontoret.

Udviklingen af distancearbejde har været opsejling længe. Forbes sagde allerede i februar, at hvis man skal have fat i fremtidens talenter, så skal man kunne tilbyde dem at arbejde hvor og hvornår de ville. Hos transportvirksomheden Über, kan du blive hyret og arbejde, helt uden nogensinde at møde din chef. Folk har arbejdet på distancen i lang tid, men under coronakrisen har mange flere virksomheder for alvor åbnet øjnene for de muligheder, det giver.

 

Bagsiden af medaljen

Selvom distancearbejde kan give os mulighed for at sætte vores egne behov over vores arbejdes, så er der også nogle udfordringer, der skal tages stilling til. Hvordan skaber man for eksempel tillid mellem fremmede mennesker, der snakker sammen online? Er tillid ikke noget, man skaber over tid og ved kropssprog og øjenkontakt? Og så forestil dig at skulle skabe nye koncepter og være kreativ sammen med mennesker, der ikke er fysisk til stede! Det kan være svært at tænke ud af boksen og være innovative sammen, hvis man ikke har et fælles, fysisk samlingspunkt at forholde sig til.

Og hvad med magtpolitik? Vi vil gerne bevise vores værd og have mulighed for at arbejde os op ad karrierestigen. Spørgsmålet er, hvordan vi skal gøre det, hvis vi ikke længere viser vores ansigt på kontoret og overfor vores chef?

“Magtpolitik handler om at blive forfremmet. Det handler om at være synlig og blive set. Det kan være svært at hæve flaget, hvis man sidder hjemme i stuen med et barn på skødet.” 

-Liselotte Lyngsø. 

 

Et arbejdsmarked, skræddersyet til DIG

Selvom der findes ulemper ved distancearbejde, så vil det fortsat bredde sig ud til mange flere virksomheder. Det, at vi kan få lov til selv at balancere vores arbejds- og privatliv er kommet for at blive. Vi kan selv bestemme, hvilket liv vi gerne vil have og designe det udfra vores individuelle behov. Er vi B mennesker kan vi arbejde om aftenen. Arbejder vi bedst i levende omgivelser kan vi tage på et co-workingspace eller vores yndlingscafé. Det vil revolutionere ferieplanlægningen, at vi pludselig kan arbejde hvor som helst og når som helst. I stedet for at vores arbejde definerer vores liv, vil vores liv komme til at definere vores arbejde.

Vi går en spændende digital fremtid i møde. Monitorering og kameraer vil afskaffe referaterne, som ingen alligevel læser og alligevel vil ingen glemme, hvad der er blevet talt om. Virtual reality muliggør, at vi kan udvikle projekter og løse problemstillinger, uden overhovedet at forlade det rum, vi sidder i.

 

Pop-up kontorer, øget fleksibilitet og en hel ny præstationskultur. Hvad får virksomhederne og medarbejderne egentlig ud af fremtidens distancearbejde? Hør hele indslaget med Liselotte Lyngsø her.

 

 

LÆS OGSÅ: “Work life balance efter corona”, fra Gjensidige med Liselotte Lyngsø. Der kan du læse endnu mere om det privat- og arbejdsliv, vi går i møde efter corona.

 

Tag et kursus i fremtidsforskning

Vil du lære at trendspotte og oversætte fremtiden til strategi, idéer og handling for dig og din organisation? Så meld dig til et intensivt kursus i fremtidssans med Liselotte Lyngsø.

Link til fysisk kursus.

Link til online kursus.

 

PARADOKS: Kvinder runder sidste forbrugsdato før mænd – selvom de lever længere

Vi mennesker lever længere og længere. Især kvinder. I dag lever kvinder faktisk længere tid end mænd i næsten alle verdens lande.  Hvorfor det er, er der vist ingen, der har det endelige svar på. Nogen siger, at det kan skyldes mændenes større forbrug af tobak, alkohol og stoffer, samt at de generelt har færre hæmninger end kvinder. At de kører mindre forsigtigt, spiser mere usundt og sjældent tager til lægen. Noget forskning peger på, at kvinderne har en fordel rent biologisk, når det kommer til overlevelse. Og så er der Palle, der skriver for Ugeavisen Faaborg. Han mener, at mænd dør tidligere af stress, fordi de altid skal vente på kvinderne.

Der findes mange spændende teorier til at besvare gåden om, hvorfor kvinder lever længere. Det helt store spørgsmål – og paradoks – er dog, hvorfor kvinder bliver stemt ude af skønhedsspillet lang tid før mænd gør? Og er det netop på grund af det paradoks, at mange kvinder ivrigt forsøger at stritte imod deres alder med diverse skønhedsindgreb? Eller har den trend bare ikke nået mændene endnu?

 

I en artikel fra magasinet KK, forsøger fremtidsforsker Liselotte Lyngsø, at finde ud af, hvorfor ageism findes og hvorfor vi har det så svært med at blive ældre.

 

Ungdommen på en piedestal

Selvom det især er kvinder, der oplever ageism, så rammer det alligevel begge køn. Især på arbejdsmarkedet. Vi lever længere, og skal derfor også arbejde længere. Ergo skal vi holde os godt, så vi ikke bliver diskvalificeret og byttet ud med en yngre udgave. For det er nemlig de unge, arbejdsgiverne er ude efter. De er symbolet på innovation, fleksibilitet og omstillingsparathed.

Presset er stort, når det kommer til at holde sig ung og frisk. Meget tyder på, at det ikke er nok at spise sundt og bruge dyre cremer. Engang var det at få foretaget en skønhedsoperation et kæmpe tabu, som folk nægtede at have fået gjort. I dag er det normalen at få puffet læberne op en gang om måneden eller udfyldt rynkerne. Det er dog stadigvæk ikke os allesammen, der har hverken råd eller lyst til at leve op til den tendens. Og er det så okay? Har man lov til at lade sit hår blive gråt og rynkerne fortsat ikke-udfyldt?

 

Det handler om sex

Mænd er bedre stillet end kvinder. På mange områder men især når det gælder deres alder. Tag bare Hillary Clinton og Donald Trump. Hillary Clinton er et helt år yngre end Trump, og alligevel var mange usikre på, hvorvidt hun kunne klare præsidentposten! Når kvinder både lever længere, sundere og passer bedre på dem selv end de fleste mænd, hvordan kan det så være, at de er mere udsatte end mænd, når det gælder ageism?

Vi er efterhånden kommet langt med at få vores samfund væk fra gammeldags og krænkende kultur som sexisme og andre anti-ligestillingsværdier. De fleste af os arbejder på at gøre vores samfund så inkluderende og antikrænkende som muligt. Desværre er vores biologi endnu ikke hoppet med på moden – endnu! For når det kommer til vores biologiske ur, så tikker mændenes i mange flere år, end kvindernes. Faktisk kan mænd frit få børn stort set hele deres liv, hvor kvinden stopper med at være frugtbar ca. halvvejs i sit liv. Kan det virkelig være på grund af mænds større frugtbarhed, at flere kvinder bliver diskrimineret for deres alder end mænd?

Biologien ikke er hoppet med på ligestillingsbølgen endnu. Heldigvis udvikles der konstant ny teknologi og muligheder, der giver kvinderne et lille forspring. Måske stopper ageism den dag, kvinder kan fryse deres æg ned, og gå på pension og barsel samtidigt?

 

Ageism kommer fra os selv

Hvad sker der den dag, hvor vi allesammen render rundt og lader som om vi er 20 år yngre, end vi i virkeligheden er? Hvem skal så være de voksne?

“Det sjove er, at de unge er trætte af, at generationen over dem ikke står for den, de er. At de ikke vil være myndige og ikke tager ansvar. Derfor søger de institutioner med strenge regler og rammer. Til militæret og alle mulige steder, hvor der er nogen, der tør være voksen.”

-Liselotte Lyngsø. 

 

Vores omverden – samfundet og biologien – presser os til at have et problem med alder. Vi presser os selv til at have et problem med alder. Vi kender allesammen typen, der i flere år har påstået at fylde 35 til sin fødselsdag. Det ligger også i vores ordforråd. Vi komplimenterer hinanden ved at sige, at vi ser yngre ud, end vi er.

Måske skal ageism bekæmpes ved, at vi nedbryder det tabu, det er at blive ældre? Det, at vi en dag skal dø af alderdom, er næsten ikke noget, vi snakker om længere. Skal vi fremover til at gå til alderdoms- og dødsforberedelse, ligesom når vi går til fødselsforberedelse?

 

Læs hele artiklen med Liselotte Lyngsø og find ud af, hvordan hun selv har det med at blive ældre.

 

LÆS OGSÅ: “Gå på pension og barsel samtidigt” med Liselotte Lyngsø.

 

Vil du lære at trendspotte og oversætte fremtiden til strategi, idéer og handling for dig og din organisation? Så meld dig til et intensivt kursus i fremtidssans med Liselotte Lyngsø.

Link til fysisk kursus.

Link til online kursus.

Slut med Netflix og dårlige vaner, nu vil vi spille hovedrollen i vores eget liv

Hvilke vaner havde du før coronaen, som du ikke har længere? Og hvilke nye vaner har du fået?

I podcasten ‘Du er ikke Alene’ med Britt Berglund, taler fremtidsforsker Liselotte Lyngsø om de nye vaner, vi kan se frem til at få i fremtiden. For eksempel skal vi til at tage mere ansvar for vores egen lykke, og så bliver vi langt mere klimabevidste, end vi var før.

 

Skal du tilbage til dit gamle job efter krisen?

Kan du huske den hverdag du havde før coronaen? De fleste af os levede et liv med smæk på. Konstant på farten, hele tiden nye ting, der skulle ordnes og gøres. Det at have stress var nærmest ikke en diagnose længere, men nærmere en tilstand, vi alle levede med og var vandt til at være i. Tænk engang, at mange af os lod stress blive én af vores dårlige vaner! En anden vane, mange af os sikkert kan nikke genkendende til, var binging. Det der med at sluge en hel sæson af en serie på 2 dage. Det var det vi gjorde, når vi endelig fik tid til at slappe af.

Nu fik vi en pause. Vi har haft tid til at reflektere og tænke over vores tilværelse som aldrig før. Tid til at overveje, om vi laver det vi allerhelst vil lave. Og til at tænke over, hvad vi eventuelt kunne tænke os at lave i stedet. Hos de yngre generationer er prioriteringerne og interesserne kridtet tydeligt op. De er nærmest blevet til en hel håndarbejdegeneration. De er vandt til at indhente læring fra internettet og blive inspireret på de digitale platforme. For mange af dem, er det meget mere relevant at kombinere praktiske, fysiske færdigheder her og nu med viden, end at sidde på skolebænken i 5 år og få undervisning, de ikke ved, om de kan bruge til noget i fremtiden.

Der er blevet gjort op med vores gamle vaner. Refleksionstiden har mindet os om, at vi alle er herre over vores egne liv. Nu vil vi binge den serie, vi selv spiller hovedrollen i. Nemlig vores egne liv. Spørgsmålet er, hvem der formår at tage skeen i egen hånd og leve sine egne drømme ud. Og hvad med dem, der ikke gør?

 

Klimakrisen lurer i det skjulte

Refleksionstiden har ikke kun startet en selvrealiseringsbølge. Den har også givet os mulighed for at stoppe op og tænke over de valg, vi tager i løbet af vores travle hverdag. Selvom vi ikke har kunne snakke om andet end corona i lang tid nu, så ligger de gamle diskussionsemner og problematikker stadigvæk og lurer under overfladen. Når coronakrisen er slut, banker klimakrisen straks på døren. Og den er kommet for at blive.

De yngre generationer vil stå med en kæmpe regning, når det kommer til at sørge for både at beskytte de ældre og planeten. Under coronakrisen, har de måtte ligge deres vaner om og droppe deres sociale liv så de, sammen med resten af samfundet, kunne passe på de ældre. Når de så har overstået det, så skal de også lige redde kloden, og fikse det rod, industrisamfundets vækstlogik har efterladt. Det kommer til at ligge som en undertone i alt hvad vi gør og derfor bliver det slut med at give den gas med produktbulimi. At passe på klimaet bliver en prioritering, der bliver endnu vigtigere, end den var før. Vores gamle hverdag og de vaner, der kom med den, vil ophøre med at eksistere.

Det er slut med dyr latte og takeaway retter på vej hjem fra en travl arbejdsdag. Vores båndbredde er blevet bredere efter at vi har fået tid til at tænke os om. Vi går ind i en ny tid. En tid, hvor der bliver tid og mod til at tage de rigtige valg.

 

Et arbejdsmarked med plads til både A og B mennesker

Distancearbejde var en kæmpe succes. Også allerede inden lockdown. Det sparer os for ligegyldig transporttid og kontorpladser. COVID-19 har sat turbo på transformationen fra vores “one size” arbejdsmarked til at være skræddersyet til den enkelte medarbejder. Vi er gået fra work-life til life-work balance. Naturmennesker kan tage arbejdet med i sommerhus, bymennesker tager det med på café. A menneskerne får fri når B menneskerne står op.

Der er selvfølgelig en bagside af medaljen, som vi især har set i coronatiden. For det kan være svært at finde en stille krog af huset, når både vuggestuebørn og teenagere også skal være der. Det skaber på sigt mange flere pop-up kontorfællesskaber. Co-working spaces, der skaber de rammer, der passer præcist til den enkelte.

Det vigtigste i fremtidens arbejdmarked er, at vi ikke kan gøre tingene alene. Vi skal vænne os af med tanken om, at vi kan klare det hele alene. I fremtidens arbejdsliv skal mennesker være gode til alt det, robotterne ikke kan tilbyde. De skal være innovative, empatiske og evne spontanitet. Men hvordan bliver vi gode til det, hvis vi arbejder alene og kun får feedback fra sociale medier og chatbots? Der er ikke plads til at drøfte tabuer og tunge emner på nettet. Vi skal dybere ind på hinanden, så vi undgår en feedbackkrise. Det gør vi ved at monitorere medarbejderne. Ikke for at se, hvor meget arbejde de får lavet. Men får at måle, hvad der motiverer dem og gør dem lykkelige.

“Dovenskab har altid været innovationens største drivkraft. Det er lettest at mødes online og tjekke ind og ud af hinandens liv. Men det er ikke der, vi udvikler os. Det er i de lange, smertefulde dage, hvor man sidder og skal løse noget, man ikke har løst før.”

-Liselotte Lyngsø. 

 

Fremtidens rejse er dybere og vigtigere for os

Meget tyder på, at vi må droppe drømmen om den eksotiske charterferie og blive i Danmark over sommeren – “Staycation!” Og det kan gå flere veje. Måske bliver det blå himmel og solskin, som får os til at overveje om vi nogensinde skal rejse væk i sommerferien igen. Det kan dog også gå den anden vej med regn, der aldrig holder op. Og så kan det godt være, at man skal passe ekstra meget på sit parforhold.

Til gengæld kan en sommer i Danmark gøre os mere klimabevidste. Når vi ser, at vi sagtens kan undvære flyrejserne, så vil vi søge nye måder at rejse på. Tog- og busruterne bliver lige så lette at navigere rundt i som når man bestiller flybilletter på Momondo. Vi vil se nogle helt nye bevægelsesformer inden for rejsebranchen, som er langt mere klimavenlige.

Når vi skal rejse igen, så vil vores prioriteringer også se helt anderledes ud. De klassiske turistattraktioner har vi allerede set før. Hvis ikke in real life, så gennem virtual reality. Men mens coronaen har stået på, har vi lært, hvordan forskellige kulturer og lande har håndteret krisen og udfordringerne. Og det er netop det, vi gerne vil ud og se, opleve og mærke. Pludselig har vi allesammen været i krig mod den samme fjende, og vi vil gerne lære vores medkrigere at kende.

 

Hvordan skal du holde din danske sommer? Skal du gå Camønoen i stedet for Caminoen? Hør hele udsendelsen af podcasten ‘Du er ikke alene’ med Liselotte Lyngsø her. 

 

LYT OGSÅ til første del af udsendelsen om vaner. Her taler Britt Berglund med læge Imran Rashid, om de digitale vaner, vi har tillagt os de seneste par måneder, hvor alt har været vendt på hovedet.

 

Vil du lære at trendspotte og oversætte fremtiden til strategi, idéer og handling for dig og din organisation? Så meld dig til et intensivt kursus i fremtidssans med Liselotte Lyngsø.

Link til fysisk kursus.

Link til online kursus.

Tilbage til Fremtiden #4: Penge er kun papir

Penge er et system, der kræver enorm tillid – og hvad sker der når tilliden brister?

Om lidt får vi et kontantløst samfund. Den chip, der sidder i vores dankort nu, skal snart sidde under huden på os eller kodes ind i vores fingeraftryk.

Gad vide, hvilken betydning det får, at penge ikke længere er fysiske? Hvad der sker, når tilliden til vores betalingsmidler smuldrer mellem fingrene på os? Det har vært, Nanna Winther, sat sig for at finde frem til i 4. afsnit af podcastserien ‘Tilbage til Fremtiden’. Og til det formål taler hun med fremtidsforsker Liselotte Lyngsø fra Future Navigator om fremtidens betalingsformer og valuta.

Lyt også til arkæolog, museumsinspektør og møntekspert Line Bjerg, som fortæller om de første mønter i verden. Hvordan værdien af en mønt sikres, og hvad der sker, når fysiske penge forsvinder fra vores samfund.

 

Det kontantløse samfund – slut med sorte penge

Det er ikke så mærkeligt, at vi bevæger os væk fra penge i sin fysiske form. Engang havde vi alle mulige slags penge i både guld, sølv, bronze og andre spændende metaller. Så droppede man 1 ørerne. Så 10 ørerne. 25 ørerne behøvede vi heller ikke. I dag har vi alle vores penge på et sølle plastikkort! Eller rettere sagt havde – for med Corona er mange af dem forsvundet!

Pengene er på vej ud af den fysiske verden. Det kommer til at løse nogen problemer, men det vil også rive op i tabuer, som vi ikke vidste fandtes.

Et problem, som digitale penge vil løse, er sorte penge, der ikke kan beskattes. Når penge digitaliseres, vil vi kunne holde øje med hver enkelt krone, og så vil det blive slut med sort arbejde og penge under bordet. Alle penge vil blive beskattede. Det potentiale er så småt begyndt at gå op for verdens magthavere. Putin har allerede regnet ud, at han vil kunne kræve 30% mere ind i skat, hvis han går den kontantløse vej. Kineserne bruger allerede ansigtsgenkendelse som betaling. I virkeligheden er idéen om kreditkortet en meget skandinavisk ting. Hvad er det mon for nogle tabuer, som holder os tilbage fra at følge den digitale pengestrøm?

Digitale penge indhenter os på den ene eller den anden måde. Næste år bliver der indført nye reguleringer, der gør det muligt for os at betale med kryptovaluta. Så bliver det slut med de fysiske mellemmænd. Vi skal ikke længere have tillid til mennesker, men til den teknologi, der skal til at have med vores penge at gøre.

 

Usynlige penge får os til at vende det blinde øje til

Betalingsmulighederne udvikler sig kontant, og de bliver både hurtigere og lettere. Dagene, hvor vi fumlede med pungen for at finde vores kreditkort, er ovre. I stedet har vi allerede aflagt ordre og betalt, før vi overhovedet er nået frem til caféen, supermarkedet eller tøjbutikken.

Det er nemt og praktisk – og hygiejnisk – at afskaffe kontanterne – med Corona har de virusbefængte mønter og sedler for alvor fået dødsstødet! Men var det alligevel dem, der fik os til at tøve i vores pengeforbrug engang? Det at kunne se pengene blive taget ud af vores hænder, fik os til at overveje, hvorvidt vi virkelig også havde brug for det, vi købte. Hvad gør det ved os, når betaling bliver så let som at blinke, og vi desuden ikke længere kan se pengene fysisk for os? En ting er de små impulskøb, vi gør os. Men hvad med de større ting? Skal vi nu også til at impuls-låne og impuls-investere?

Det er her, vi får brug for finansfolkene. De skal ikke længere håndtere pengene – det klarer teknologien. Vi bevæger os mod et samfund, hvor penge er uhåndgribelige, og derfor skal de skal sørge for, at børn og unge bliver uddannede i det digitale økonomiræs. For eksempel ved at introducere influencers, der i stedet for at råde os til hvilket tøj vi skal købe, inspirerer til, hvordan vi skal investere vores penge klogt.

 

En ny slags rigdom

Når nu vi finder helt nye måder at måle penges værdi på, skulle man så overveje, om vi også skulle finde en ny måde at måle rigdom på?

New Zealands statsminister har forslået, at vi stopper helt med at måle på BNP. I stedet skal vi til at måle på trivsel. Det bliver fuldkommen irrelevant, hvor tung eller let vores pung er. Vores succes vil blive målt på, hvor mange venner vi har, vores tilknytning til arbejdsmarkedet, hvor glade vi er, hvor aktive vi er! Penge kan ikke gøre os lykkelige når vi først har det basale dækket. Men det at et land har psykisk velvære kan til gengæld gøre os glade.

“Der er enormt mange interesser i at beholde det finansielle system som det er. Reguleringer og love gør det også utroligt svært at skabe en ny slags økonomi. Men digitaliseringen giver nogle helt nye måder at dele værdier på, som kunne være mere transparente. Det har et kæmpe potentiale.”

-Liselotte Lyngsø.

 

Hvad ville du synes om at lade en avatar bestemme over din økonomi? Er der overhovedet nogen, der skal håndtere økonomien i fremtiden, eller får vi en helt ny valuta, hvor penge spiller en anden rolle?

Hør 4. afsnit af podcasten ‘Tilbage til Fremtiden’ fra Heartbeats, med Nanna Winther og Liselotte Lyngsø.

 

TAG ET KURSUS I FREMTIDSFORSKNING

Vil du lære at trendspotte og oversætte fremtiden til strategi, idéer og handling for dig og din organisation? Så meld dig til et intensivt kursus i fremtidssans med Liselotte Lyngsø.

Link til fysisk kursus.

Link til online kursus.

Tilbage til Fremtiden #3: Klima og corona

Mennesket er ekstremt tilpasningsdygtigt når det er nødvendigt. Indtil for lidt siden havde vi stort set klima på dagordenen. Men så kom corona ad bagveje, og det fik os til at stoppe brat op. Og det er ikke første gang, at vi ser en så markant ændring. Også i vores oldtid ændrede omgivelserne sig ret dramatisk, hvor mennesket viste sig tilpasningsdygtigt. Ved at kigge ind i maveindholdet på det kendte moselig ‘Tollundmanden’ har Morten Fischer Mortensen fra National Museet et bud på, hvad det var for et samfund, vores danske forfædre levede i.

 

Hvordan løser vi den globale krise, som er kendetegnet ved fødevareforsyning, bæredygtighed men også sårbarhed overfor netop pandemier, hvis vores biodiversitet bliver for snæver? Og hvordan vil det ændre den måde, vi kommer til at indrette os på? Det taler vært Nanna Winther med fremtidsforsker Liselotte Lyngsø fra Future Navigator om i dette 3. afsnit af podcasten ‘Tilbage til Fremtiden’ fra Heartbeats. 

 

3 scenarier for fremtidens klima

Vi er ikke i tvivl længere. Selv dem på bagerste række ved, at det er os mennesker, der har rodet os ud i de problematikker, vi ser i klimaet. Klimaforandringerne buldrer derudaf på fuld skrue, og det er en alt-eller-intet allemandsopgave at få rodet os ud igen. Vi kommer til at stå overfor svære til- og fravalg og vi skal være mere omstillingsparate end vi nogensinde har været før.

Hvordan ender vi med at redde vores klima? På den unaturlige eller naturlige måde?

 

1. scenario: Unaturlig natur

Vi lever i en teknologisk tidsalder. Det, der karakteriserer den tidsperiode vi befinder os i lige nu, er den fantastiske teknologi, vi hele tiden spytter ud. Spørgsmålet er, om det kan blive til vores fordel i klimakampen?

 

Teknologien forventes at erstatte rigtig mange, ellers, naturlige processer. Vi kan for eksempel producere kød i laboratorier. Teknologien kan gøre os fuldkommen uafhængige af tid og sted og breddegrad. Med LED lys, solceller og tilførsel af næringsstoffer, kan vi lave vertical gardens, der kan høste hvad som helst, flere gange årligt og uden behov for jord. Vores CO2 aftryk kunne blive indfanget kemisk. Teknologien benyttes til at skabe vores helt egen unaturlige natur. På menneskets betingelser.

 

Kunstigt og godt? Hvis vi pludselig kan udlede al den CO2 vi har lyst til, fordi vi så let som ingenting kan lagre den, vil vi så gå fuldstændig amok i CO2 afledning?  Spørgsmålet er, om vi kan klare os med en kunstig livsførelse – meget tyder på det – for da vi gik fra hestevogne til biler, så gad vi jo ikke hestene længere… Dovenskab har gennem alle tider været en massiv drivkraft for vores livsførelse. Opvaskemaskinen og robotstøvsugeren har vi skabt, for at gøre livet mere behageligt for os selv. Er naturen ikke bare bøvlet og rodet?

 

2. scenario: Über-naturlig natur

Mennesker har en urforbindelse til naturen. Vi bliver glade af at være i ét med naturen og for nogen virker det helbredende. Mon der ikke også er nogen af bakterierne i naturen, som faktisk er gode for os?

 

I det andet scenarie for fremtidens klima skal ALT være bæredygtigt. Og her kommer teknologien i den grad også i spil. Vi skal nemlig til at bruge teknologien i kampen om at redde klimaet. Den har fuldstændig styr på, hvornår tingene skal vandes og hvor meget gødning der skal til før den siver ned i grundvandet.  Vores børn kommer til at lære at lave mad fra robotkokke, der har ubegrænsede mængder af opskrifter – og tålmodighed!

 

Med en megatrend kommer ALTID en mega modtrend. Når nu teknologien overtager alt praktisk arbejde, vil vi pludselig begynde at se det at få lov til at gøre tingene selv som en kæmpemæssig luksus. Fra jord til bord konceptet bliver max prestigefyldt fordi de færreste vil have tid til det.

 

 

3. scenario: stop op

Og så kom corona – det 3. Scenario som tvang os til at stoppe brat op, holde fri, lade være med at rejse og at nyde naturen fordi fitnesscentrene var lukket ned. Har vi overhovedet behov for den turbo produktion og mobilitet – eller for vi øjnene op for at globalisering, pendling og produktbulimi sagtens kan erstattes af lokalt nærvær og engagement?

 

Skal vi tilbage til naturen, skabe den på ny eller bare stoppe op? Hør det tredje afsnit af podcasten ‘Tilbage til Fremtiden’ med Nanna Winther og Liselotte Lyngsø lige her. 

 

LÆS OGSÅ: “Naturlig eller unaturlig natur?” Med Liselotte Lyngsø. 

 

TAG ET KURSUS I FREMTIDSFORSKNING

Vil du lære at trendspotte og oversætte fremtiden til strategi, idéer og handling for dig og din organisation? Så meld dig til et intensivt kursus i fremtidssans med Liselotte Lyngsø.

Link til fysisk kursus.

Link til online kursus.

Tilbage til Fremtiden #2: storbyer eller minisamfund?

Skal vi fortsat leve i storbyer, eller vil vi i fremtiden indrette os på helt nye måder, helt andre steder?

I dette afsnit af ‘Tilbage til fremtiden’ tager vært Nanna Winther på besøg hos Lasse Sørensen, som er forsker ved Nationalmuseet med speciale i neolitisering – den periode hvor vores forfædre gik fra at være jægere og samlere til at dyrke jorden.

Mennesket har i tusinder af år søgt anden menneskelig kontakt og haft et behov for at dele historier med hinanden. Derfor har familier samlet sig med andre familier og skabt større og større samfund, landsbyer, storbyer og megabyer. Men ifølge fremtidsforsker Liselotte Lyngsø, Future Navigator, kan det godt være, at byernes fremtid ikke nødvendigvis er større og vildere.

 

Fra storbyer til forpligtende fællesskaber

Hvordan kommer vores storbyer til at se ud i fremtiden? Vi kunne godt fremskrive den udvikling, vi allerede ser i dag. En enorm stigning i antallet af gigantbyer, hvor skyskraber efter skyskraber buldrer op. Men tænker vi lidt over hvilken generation, der skal leve i fremtidens storbyer, så ser det måske anderledes ud?

Store dele af den ungdom, der er på vej ind på boligmarkedet lige nu, er gamers. Det er et segment, der har skabt deres helt egne virtuelle samfund og fællesskaber gennem deres opvækst. De har venner fra hele verden, på kryds og tværs af både alder og køn. Godt nok er de vokset op hos en forældregeneration, der ikke har dyrket naboskabet og valgt deres egne naboer. Men det har gamerene været vant til at gøre virtuelt.

Vi har at gøre med en generation, der vil synes det fuldstændig latterligt at skulle bo med naboer, de ikke kender. Og de er ikke kun gamers. Det er også en generation, hvor størstedelen af dem har set deres forældre blive skilt – måske endda flere gange. De ved godt, at idéen om villa, Volvo og vovse ikke kan være plan A længere. De styrker sig i byer af forpligtende fællesskaber.

“Partneren kommer og går, men børnene består. Det er sindssygt vigtigt at have nogen fede rammer omkring børnene, som er mere robuste, end hvad man kan tilbyde som enkeltperson.” 

-Liselotte Lyngsø

 

Digitale nomader og selvforsynede samfund

Vi har altid strømmet til byerne, for det har altid været der, hvor arbejdspladserne har været. I dag behøver vi ikke en arbejdsplads for at være på arbejde – vores senge og sofaer er blevet til “kontorer”! Teknologien giver os mulighed for at arbejde som digitale nomader. Internettet bliver 100 gange bedre end det er i dag, så folk vil ovenikøbet kunne holde møder gennem hologrammer. Og hvis det fysiske møde alligevel bliver nødvendigt, så skal vores førerløse bil nok få os fra A til B uden at dyrebar tid går tabt.

LÆS OGSÅ: “Working together apart – will you be a time owner or a time slave?”

 

Bæredygtighed og selvforsynede byer vil blive eftertragtede. Når nu vi skal til at leve i de her minisamfund af forpligtende fællesskaber, så vil vi også være 100% uafhængige. Vi vil selv dyrke vores mad og kun få energi fra solceller og jordvarme. Så vores bosted skal give adgang til både alternative energiressourcer men også til viden og sparing.

“Vi kommer så meget længere på literen, når vi deler ressourcerne, i stedet for at købe de samme ting, parallelt.”

-Liselotte Lyngsø.

Det handler ikke kun om lige at kunne låne en græsslåmaskine. Vidensdeling bliver ekstremt vigtigt. Har man f.eks. både en læge, en advokat, en tømre, en revisor, en datanørd og en kok  i sit nabolag, så er man fuldstændig dækket ind – hvis man altså også selv har noget at byde på.

 

Bagsiden af medaljen

Hvad med alle de mennesker, der ikke bliver inviteret ind i fællesskaberne? I dag bor 40% alene – hvor kommer de til at høre til?

Vi skal til at være rigtig gode til at række ud og kommunikere med hinanden. Samtidigt udvikles der hele tiden ting, der sparer os for samtalen. Smarte højtalere genkender dine mønstrer på nul komma fem, og giver dig lige den info, du vil have. De kender dine behov bedre end du gør selv. Vi henter ikke længere hjælp ved at ringe ud. I stedet kommunikerer med chatbots, der løser vores problemer med perfektion og nøjagtighed. Vi står overfor en feedback krise, hvor teknologien fæstner os i vores egne mønstrer. Den eneste feedback vi får bliver online, gennem sociale medier eller gaming. Vi får ikke den feedback, vi har brug for. Den, der rummer følelser, empati og som tager tabuerne op.

LÆS OGSÅ: “Feedback krisen vil kradse!”

 

Et tabu, der kommer til at holde os tilbage er, at vi er helt vildt dårlige til at bede om hjælp. For at de her landsby-agtige samfund skal lykkes, skal vi kunne sænke paraderne og droppe fortidens idé om, at succes betød at have fuldstændig styr på det hele. Det skal være lige så fint at være den, der spørger om hjælp, som at være den, der giver den.

 

Skal vi til at passe mere på hinanden og leve sammen – og dele? Eller skal vi fortsætte feedbackkrisen og leve parallelt med hinanden i vores teknologiske bobler?

Hør hele episoden af 2. afsnit af podcasten “Tilbage til Fremtiden” med vært Nanna Winther, og fremtidsforsker Liselotte Lyngsø.

 

TAG ET KURSUS I FREMTIDSFORSKNING

Vil du lære at trendspotte og oversætte fremtiden til strategi, idéer og handling for dig og din organisation? Så meld dig til et intensivt kursus i fremtidssans med Liselotte Lyngsø.

Link til fysisk kursus.

Link til online kursus.

Tilbage til Fremtiden #1: Køn

Han, hun, hen…? Er det vigtigt at man definerer sit køn, eller må det være op til den enkelte, hvem og hvad man er?

Historien om kvinder, der kæmper for deres rettigheder, rækker langt tilbage og er stadig højaktuel i dag. Men hvor langt er vi egentlig nået i kampen om ligestilling – og kommer vi nogensinde i mål? Det tager vært Nanna Winther og fremtidsforsker Liselotte Lyngsø en snak om i dette første afsnit af podcasten “Tilbage til fremtiden”.

 

Er kvindernes undertrykkelse bare en myte?

I gamle dage var kvinder kun til for at føde børn og passe huset – mænd var “the real deal”. De var store og stærke, de skaffede føden og værnede om familien. Det er i hvert fald det, vi tolker fra historien. Men hvad nu, hvis kvindesynet i virkeligheden var helt anderledes i gamle dage, end vi tror?

Forfatter, arkæolog og museumsinspektør på Nationalmuseet, Jeanette Varberg, stiller spørgsmål til, om vi rent faktisk kan være helt sikre på den tolkning, vi har om fortidens kvindesyn. Hun tager et kig tilbage på nogen af de allermest primitive samfund, vi har haft. Den gang, hvor man sloges med svær og skjold. Plyndrede og voldtog. Din magt blev defineret af, hvor stor og stærk du var – kvinder kunne umuligt have haft nogen som helst betydning! Eller hvad?

Det viser sig, at man faktisk er stødt på flere gravsteder tilhørende kvindelige krigshelte. I starten af 1900-tallet blev en kvinde fundet med et fiskespyd ved sin side. De mandlige arkæologer troede automatisk, at de havde fundet en mand, indtil det blev bevist at hun havde født op mod ni børn! Og selv der, var de stadig ikke overbeviste om, at kvinden selv havde været kriger. Det måtte jo bare betyde, at hun havde været gift med en kriger, og var blevet begravet med hans spyd.

Hvordan kan det være, at vi så gerne vil fortolke fortiden til mændenes fordel og til kvindernes tab? Måske mangler vi en ny fortælling, der tager højde for, hvor mange forskellige kønsrollemønstrer, der har været i fortiden. Vi må indse, at køn til alle tider har været til forhandling! Det er os selv, der definerer hvem vi er.

 

“Køn” – et begreb til evig forhandling

Liselotte Lyngsø er medstifter af virksomheden Future Navigator og har været fremtidsforsker i 20 år. Da hun begyndte sin karriere, var hun overbevist om, at kønsdebatten ville være endt for længe siden. Det blev hun dog stærkt modbevist i. Der er langt fra styr på, hvad køn er og ikke er, og nogen steder er vi nærmest trådt et skridt tilbage. Kommer vi nogensinde hen et sted, hvor diskussionen om køn er outdated?

Det tyder i hvert fald på, at en lang række samfundsmæssige strukturer skal ændres, før vi kan komme videre. For eksempel har flere undersøgelser vist os, hvilke konsekvenser det har, at et fag bliver feminiseret. I sundhedsvæsenet har det, at der har været et stigende antal kvindelige læger, forøget mobiliteten. Langt færre kvindelige læger er ikke interesserede i at flytte til udkants Danmark, lige meget hvor stor en stilling der venter dem der. De vil langt hellere blive der, hvor deres børn går i skole og hvor tingene spiller bedst for familien. Nogen vil også argumentere for, at lønninger og status også er nedadgående, så snart der kommer flere kvinder end mænd i et fag. Det er en kæmpemæssig stopklods i ligestillings- og kønsdebatten, at feminiseringen af forskellige fag skal have negative konsekvenser – både for mænd og kvinder.

Det kan godt betale sig at investerer i ligestilling. Aktiveringen af kvinder på arbejdsmarkedet vil skabe enorm social vækst i vores samfund, og det kan også betale sig økonomisk på længere sigt. Men burde man ikke også investere i kvinder af den simple årsag, at de er mennesker?

“Hvorfor skal kvinder kun være noget værd, hvis det kan give X antal kroner på en eller anden bundlinje? Det handler ikke kun om kønsroller, men også om diversitet.”

-Liselotte Lyngsø.

 

Kvindernes opblomstring er mændenes revolution

Selvom vi endnu ikke kan prale med at have et 100% ligestillet samfund, så har kønsdebatten stadigvæk sat en revolution i gang hos kvinderne og deres selvopfattelse. I Japan er den helt store trend, at kvinderne gifter sig med sig selv. Det gør de som et symbol for deres egen frisættelse fra en ellers meget gammeldags samfundsstruktur. Kvindernes selvværd er i opblomstring i mange steder af verden. Vi lever i en tid, hvor de stort set kan erklære sig fuldstændig uafhængige af mænd – de behøver dem nærmest ikke engang til at lave børn med længere!

At kvinderne er blevet så frigjorte fra mænd, skaber naturligvis en modreaktion. Mændene står overfor deres egen kønsrevolution, hvor de skal kæmpe for retten til at være en anden slags mand, end man har set før. Allerede nu, har de svært ved at få lov til at være fædre. På jobbet kæmper de med at blive opfattet som uambitiøse, fordi de gerne vil have barsel. Derhjemme kæmper de med konen, som har været vant til at have hele barslen før.

Mænd, kom ind i kampen!

Hvor ligestilling før er blevet set på som værende kvindernes kamp, går vi mod en tid, hvor den også bliver mændenes. Der vil blot komme andre ting i fokus. For eksempel har vi et skolesystem, som er indrettet af og til piger, og hvor drengene har det svært. Og så vil udviklinger som p-piller til mænd, revolutionere deres rettigheder når det kommer til børn.

 

 

Hvordan vil køn udvikle sig i fremtiden? Får vi nogensinde knækket koden for lige forhold, hvad end man er mand eller kvinde? Hvis det skal lykkes, så skal vi i hvert fald igennem en ombrydning med kønnene. Det kan du høre meget med om, i podcasten med Nanna Winther og Liselotte Lyngsø her.

 

Vil du høre mere om, hvilken rolle kvinderne kommer til at spille i fremtiden? Så se denne videoblog med Liselotte Lyngsø og Kirsten Stendevad om fremtidens lederskab.

 

TAG ET KURSUS I FREMTIDSFORSKNING

Vil du lære at trendspotte og oversætte fremtiden til strategi, idéer og handling for dig og din organisation? Så meld dig til et intensivt kursus i fremtidssans med Liselotte Lyngsø.

Link til fysisk kursus.

Link til online kursus.