Posts

Fremtidens distancearbejde: hjemmekontorene fortsætter

Hvad skal vi forvente af fremtidens arbejdspladser efter coronakrisen? Vil distancearbejde fortsat være et hit? Måske ligefrem en dealbreaker?

 

Lige om lidt vi ikke længere have work-life balance men life-work balance. Hør hvorfor, i udsendelsen fra TV2 news, hvor fremtidsforsker Liselotte Lyngsø, taler om fremtidens arbejdsliv.

 

Distancearbejde har været under opsejling længe

Der er ingen tvivl om, at vi alle har måtte hakke en hæl og klippe en tå, for at få hjemmearbejdet til at fungere under corona lockdown. Med børn og husdyr susende om ørene på os, har vi måtte tilpasse os et arbejdsliv på distancen – væk fra kontoret. Mange skulle vænne sig til de nye omstændigheder i starten, men så var det som om, der skete noget. Vi begyndte at slappe mere af. Arbejdet var ikke længere nødvendigvis i toppen af vores prioriteringsliste. Tid til familie, venner og ikke mindst os selv kom i fokus. Pludselig var det ikke længere slemt at skulle arbejde hjemme, for der spillede arbejdet ikke en så stor rolle, som det ellers ville have gjort på kontoret.

Udviklingen af distancearbejde har været opsejling længe. Forbes sagde allerede i februar, at hvis man skal have fat i fremtidens talenter, så skal man kunne tilbyde dem at arbejde hvor og hvornår de ville. Hos transportvirksomheden Über, kan du blive hyret og arbejde, helt uden nogensinde at møde din chef. Folk har arbejdet på distancen i lang tid, men under coronakrisen har mange flere virksomheder for alvor åbnet øjnene for de muligheder, det giver.

 

Bagsiden af medaljen

Selvom distancearbejde kan give os mulighed for at sætte vores egne behov over vores arbejdes, så er der også nogle udfordringer, der skal tages stilling til. Hvordan skaber man for eksempel tillid mellem fremmede mennesker, der snakker sammen online? Er tillid ikke noget, man skaber over tid og ved kropssprog og øjenkontakt? Og så forestil dig at skulle skabe nye koncepter og være kreativ sammen med mennesker, der ikke er fysisk til stede! Det kan være svært at tænke ud af boksen og være innovative sammen, hvis man ikke har et fælles, fysisk samlingspunkt at forholde sig til.

Og hvad med magtpolitik? Vi vil gerne bevise vores værd og have mulighed for at arbejde os op ad karrierestigen. Spørgsmålet er, hvordan vi skal gøre det, hvis vi ikke længere viser vores ansigt på kontoret og overfor vores chef?

“Magtpolitik handler om at blive forfremmet. Det handler om at være synlig og blive set. Det kan være svært at hæve flaget, hvis man sidder hjemme i stuen med et barn på skødet.” 

-Liselotte Lyngsø. 

 

Et arbejdsmarked, skræddersyet til DIG

Selvom der findes ulemper ved distancearbejde, så vil det fortsat bredde sig ud til mange flere virksomheder. Det, at vi kan få lov til selv at balancere vores arbejds- og privatliv er kommet for at blive. Vi kan selv bestemme, hvilket liv vi gerne vil have og designe det udfra vores individuelle behov. Er vi B mennesker kan vi arbejde om aftenen. Arbejder vi bedst i levende omgivelser kan vi tage på et co-workingspace eller vores yndlingscafé. Det vil revolutionere ferieplanlægningen, at vi pludselig kan arbejde hvor som helst og når som helst. I stedet for at vores arbejde definerer vores liv, vil vores liv komme til at definere vores arbejde.

Vi går en spændende digital fremtid i møde. Monitorering og kameraer vil afskaffe referaterne, som ingen alligevel læser og alligevel vil ingen glemme, hvad der er blevet talt om. Virtual reality muliggør, at vi kan udvikle projekter og løse problemstillinger, uden overhovedet at forlade det rum, vi sidder i.

 

Pop-up kontorer, øget fleksibilitet og en hel ny præstationskultur. Hvad får virksomhederne og medarbejderne egentlig ud af fremtidens distancearbejde? Hør hele indslaget med Liselotte Lyngsø her.

 

 

LÆS OGSÅ: “Work life balance efter corona”, fra Gjensidige med Liselotte Lyngsø. Der kan du læse endnu mere om det privat- og arbejdsliv, vi går i møde efter corona.

 

Tag et kursus i fremtidsforskning

Vil du lære at trendspotte og oversætte fremtiden til strategi, idéer og handling for dig og din organisation? Så meld dig til et intensivt kursus i fremtidssans med Liselotte Lyngsø.

Link til fysisk kursus.

Link til online kursus.

 

Knæk koden til, hvordan du bliver fremtidsforsker

Hvad er en fremtidsforsker og hvordan bliver man det? Hvordan kommer fremtidens arbejdsplads til at se ud, og hvilke medarbejdere får vi brug for?

Fremtidsforsker Liselotte Lyngsø har været inde hos trendanalytikeren Christiane Vejlø og snakket om emner som blandt andet fremtidens arbejdsplads, Elon Musk, Trump og Netflix.

Interessant, spændende, åben og nysgerrig

Når Christiane Vejlø spørger Liselotte Lyngsø, om hun ville kunne passe indenunder kategorien “fremtidsforsker”, bliver der straks sat en mini-quiz i gang. Der er nemlig nogle helt særlige kriterier for, hvornår man ligger i den kategori.

Der ligger en kæmpestor forskel mellem det at være beslutningstager og meningsdanner og det at være fremtidsforsker. Når du er fremtidsforsker er det forbudt at have en mening om de ting, du møder. Det handler om at sige “interessant, spændende”, og det er først når du har oplevet fænomenet med egen krop og sjæl, at du for alvor kan vurdere potentialet – fremtiden er svær at regne ud på afstand bag et skrivebord.

 

Mens du er fremtidsforsker må du ikke sætte foden ned og sige til eller fra. Der skal du tage fremtidsforskerbrillerne af og træde ind i rollen som beslutningstager.

Fremtidens samfund: like-samfundet

Digitaliseringen blomstrer og mange jobs, der i dag udføres manuelt, vil i fremtiden blive udført af robotter – så hvad bliver vores opgaver? Det nytter ikke at blive skræmt og gemme sig, i stedet burde vi træne de unge i at tænke i nye baner, når det kommer til arbejdspladserne. Hvilke muligheder giver det os, at vi ikke længere behøver at udføre de kedelige arbejdsopgaver? Og hvilke jobs får vi brug for, som vi ikke har i dag? Vi må ikke hænge os for meget fast i de jobs, vi er vandt til. Vi skal sørge for hele tiden at aflære, så vi har plads til at lære nyt.

Hvordan, hvornår og hvor hurtigt vi vil gøre det, kan du høre om i podcasten fra Elektronista.

Fremtidens medarbejdere og deres etiske kompas

Må vi overhovedet have en holdning på vores arbejdsplads, eller skal vi bare gøre, hvad der bliver sagt? Før i tiden handlede arbejdet næsten udelukkende om den løn, vi fik for at udføre det. I dag er vi langt mere individualiserede, også når det gælder arbejdet. Vi vil gerne lave noget, der giver mening for os – som skaber værdi i vores liv. Vi vil i stigende grad gå op i, hvilke dataetiske konsekvenser der kommer ud af det arbejde vi udfører. Derfor vil vi have medbestemmelse, så vi kan holde vores etiske kompas intakt. For eksempel har medarbejderne hos Google for nyligt nægtet at lave søgemaskiner i Kina fordi de er modstandere af censur.

Lyt til podcasten fra ELEKTRONISTA, med Liselotte Lyngsø og Christiane Vejlø, og hør endnu mere om fremtidens arbejdsplads. I podcasten kan du også høre om Netflix, der vil forstyrre din binge-watching med reklamer og om hvordan vi i fremtiden måske kommer til at leve af ratings.

 

Du kan også lære endnu mere om fremtidens arbejdsplads i denne artikel skrevet af Anne Skare Nielsen, der sammen med Liselotte Lyngsø, er medstifter af Future Navigator.