Posts

Ser du frem til at blive din egen chef?

Om lidt bliver vi alle sammen vores egen chef. Og så bliver det ikke længere arbejdstiden, men kun resultaterne der tæller!

 

Fra stationær til hybrid

I lang tid har de danske storbyer været populære boligområder – til trods for bilos, manglen på parkeringspladser eller de bittesmå københavnertoiletter, hvor man tager bad henover toilettet. Vi har søgt mod byerne fordi det var her, man kunne finde arbejde. Det er først nu, i pandemiens, teknologiens og digitaliseringens tidsalder, at vi begynder at se muligheder i at sprede os lidt ud. Covid-19 vil skabe helt nye samfund – til helt nye tider.

Idéen om at arbejde hjemme har ligget og luret under overfladen længe. Men vi er blevet i det, vi kender så godt. Selvom det har krævet en times lang køretur gennem morgenens myldretid og en firkantet arbejdstid på et firkantet kontor. En frokostpause, der altid ligger på samme tid og så lige en times køretur hjem igen. Covid-19 blev det endelige skub, der åbnede vores øjne for en helt ny arbejdstilgang. Og vupti! Pludselig har vi fået et hybridt arbejdsliv som vi selv skal iscenesætte og eksekvere.

 

Faktisk viser en undersøgelse fra HP Future of Work, at

 

Helt nye muligheder

For virksomhederne bliver det klart en fordel, at deres ansatte bliver mere hybride noget af tiden. De kan se frem til at omstrukture hele deres økonomi, når de ikke længere skal betale dyr husleje for diverse storrumskontorer. Men det er langt fra kun virksomhederne, distancearbejde kommer til at gavne.

Vi står overfor et arbejdsmarked, hvor det at pendle frem og tilbage hver dag ikke længere bliver et must. Muligheden for at blive rekrutteret til de allermest spændende opgaver, bliver større end aldrig før, når mobilitet ikke bliver et problem.

Kontorarbejdsdage, der før var rammesat efter den samme opskrift, bliver nu med vores helt eget design. Vi går fra at have en kontorplads, til at skabe omgivelser for os selv, der rummer den energi, stemning og de ritualer, vi har behov for.

 

“I stedet for at bruge frokostpausen på frokost i kantinen, kan du nu løbe en tur. Målet bliver at skabe det optimale arbejdsliv ved at kombinere hjemmet med hybride mødesteder og arbejdspladsen. Til sammen vil det give større kreativitet, fokus på den aktivitet der skal løses og en følelse af, at man slår til.”

-Liselotte Lyngsø

 

“Hvem skal så være min chef?”

Langt flere af os bliver vores egen chef. Vi skal finde ud af, hvilken arbejdskraft, vi har at bidrage med. Og hvornår vi kan bidrage med mest. Arbejder vi bedst om morgenen eller om aftenen? Har vi brug for struktur eller mere fleksibilitet?

Men selvom vi får langt større rådighed over vores egne arbejdsliv, vil virksomhederne stadigvæk stå med et enormt ansvar overfor deres ansatte. Kultur, brand og sikkerhed skal flyttes hjem til medarbejderne.

Konstruktiv kritik, respons og feedback vil fortsat spille en kæmpe rolle for fornyelse og onboarding på fremtidens arbejdsplads. Ledernes vigtigste rolle bliver at finde nye veje til at sikre helhed, synergi og fællesskab – så resultatet ikke bliver en masse individer der suboptimerer i deres egne bobler. I dag virker det mærkeligt at invitere kollegaerne hjem i privaten til et frokostmøde. Måske bliver det snart helt normalt?

 

Time is money – eller hvad?

Hvad kommer mere hybridarbejde og det, at vi bliver tidsejere til at betyde? Bliver vi work-aholics, der aldrig føler os færdige med vores opgaver eller bliver vi langt dygtigere til at nå både vores arbejde, fritids- og familieliv? Læs interviewet med Liselotte Lyngsø, i artiklen fra Ekstra Bladet.

 

Du kan også blive klogere på, hvordan hjemmearbejde allerede har haft kæmpestor indflydelse på vores efterspørgsel af teknologiske produkter. Det fortæller Peter Møller Kristensen, der er direktør for HP Danmark om.

 

Hybridarbejdstendensen ruller derud i hastig fart, i disse tider. Men gad vide hvor mange, der bliver permanente hybridarbejdere på den anden side af pandemien? Det kan du læse dig klogere på i denne artikel fra HP. 

 

TAG ET KURSUS I FREMTIDSFORSKNING

Vil du lære at trendspotte og oversætte fremtiden til strategi, idéer og handling for dig og din organisation? Så meld dig til et intensivt kursus i fremtidssans med Liselotte Lyngsø.

Link til fysisk kursus.

Link til online kursus.

10 jobs der kunne blive dine

Hvilke nye jobs kan du forestille dig, der kommer i fremtiden?

Drømmer du om at blive etikarkæolog eller chatfluffer? I takt med at vores arbejdsmarked ændres i turbofart, får gamle, stolte erhverv nyt indhold, og helt nye arbejdsopgaver dukker op. 

Opbrud der leder til nybrud

Under coronakrisen har både virksomheder og medarbejdere fået øjnene op for, at man ikke altid behøver at skulle fysisk ind på jobbet for at kunne lave sit arbejde. Og den tendens vil fortsætte.

Undersøgelser fra både ind- og udland viser, at vi drømmer om et liv, hvor arbejdet ikke fylder det hele. Vi vil selv bestemme hvor, hvornår og hvordan vi vil arbejde. Vores tid skal være noget, vi selv er herre over. Vi gider ikke at være tidsslaver, og samtidig hungrer vi efter fællesskaber, der giver os god feedback og opmærksomhed. Vi er blevet til socialt orienterede individualister.

Det vil skabe rift om at få job i virksomheder, der tilbyder et et udviklingsrum der rummer begge dele. Og som arbejdsgiver vil det blive en stor udfordring at navigere i.

“For lederne bliver det et kæmpe puslespil at få arbejdsopgaver, personligheder, livsvilkår og hjemlige rammebetingelser til at gå op i en højere enhed. Uden at gå på kompromis med onboarding, sikkerhed, fornyelse, brand, feedback og virksomhedskultur.”

-Liselotte Lyngsø. 

 

Maskinerne bliver langt dygtigere. Men de bliver ikke DIG!

Maskinerne vil komme til at overtage og automatisere en lang række af de jobs, vi kender fra særligt service og produktionsbranchen i dag. Men det betyder ikke, at vi kan trække stikket til arbejdsmarkedet – vi får bare travlt med andre ting. 

Selvom maskinerne vil kunne hjælpe os på næsten alle områder, så bliver de kun gode til netop at være maskiner. De vil give os frihed og tid til at skabe mere værdi og indhold i vores arbejde. Nemlig ved at sætte det medmenneskelige, etiske og visionære i centrum. Vi vil blive løftet af maskinerne, og derved blive i stand til at gøre nogle endnu vildere ting, med større rækkevidde end tidligere.

 

Du bliver nybegynder igen og igen

Når du kigger dig omkring i samfundet, er det let at blive møgirriteret over alt det, der ikke spiller. I stedet skal du tænke gudsketak og lov! Så er der da fortsat en masse jobmuligheder, som jeg kan kaste mig ud i. Vi kommer til at kigge os tilbage og tænke: hold da helt op, hvor var der meget rod dengang i 20erne! Klimaforandring, trængsel, ungdomsangst, integration af flygtninge, det værdige børne- og ældreliv, dårligt indeklima og uhelbredelige sygdomme, osv. Små og store benspænd i hverdagen vil alle, med tiden, blive til fremtidens jobbeskrivelser. 

Nye forventninger, livsstile og samfundsudfordringer vil generere jobs, som ingen havde set komme, dengang de tog deres uddannelse, i deres spæde ungdom. Derfor skal vi forberede os på at være nybegyndere mange gange i løbet af livet.

De klassiske professioner vil blive ændret. Revisorarbejdet vil blive erstattet af mønstergenkendende algoritmer. I stedet vil din revisor skabe værdi ved at gøre dit liv til en god investering. Flytte dig fra dumme lån og dårlige beslutninger på den korte bane, til at satse på aktiver på den lange bane. Derudover bliver de ansvarlige for, at de forslag maskinen kommer op med, holder og er til at forstå. Kasseekspedienterne bliver erstattet af hyggespredere i ulvetimen, måltidsinspiratorer og trendspottere. Så det at handle ind i den fysiske verden fortsat bliver mere inspirende og givende end online.

10 jobs født af pandemien 

 

 

Lyt med, når Liselotte Lyngsø fortæller om 10 nye jobs, vi kan glæde os til at opdage i fremtiden.

Du kan også læse om fremtidens jobs, i denne artikel fra Ekstra Bladet. 

 

TAG ET KURSUS I FREMTIDSFORSKNING

Vil du lære at trendspotte og oversætte fremtiden til strategi, idéer og handling for dig og din organisation? Så meld dig til et intensivt kursus i fremtidssans med Liselotte Lyngsø.

Link til fysisk kursus.

Link til online kursus.

Bæredygtig bundlinje #4: Fra rejsedestination til krigsallieret

I fremtiden vil vi vælge vores rejsedestination med omhu. Barcelona, Paris og Rom bliver ikke længere blot populære feriebyer – nu er de også krigsallierede. Verden skal heldigvis ikke være lukket ned for evigt, men vores måde at opleve den på bliver komplet anderledes på den anden side af pandemien.

 

Bæredygtig Bundlinje, Gate 21, udvikler cirka 100 virksomheder i Region Hovedstaden nye forretningsmodeller i samarbejde med rådgivere og vidensinstitutioner.

Fremtidsforsker Liselotte Lyngsø fra Future Navigator er blevet sat i stævne hos Sølyst. Her giver hun sit bud på, hvad de små og mellemstore virksomheder skal tage med sig ud af coronakrisen. Tror hun, at den grønne omstilling stadig vil have plads i toppen af virksomhedernes dagsorden, når vi kommer ud på den anden side?

 

Nysgerrigheden for andre kulturer er større end nogensinde før  – og den er kommet for at blive

For mindre end et år siden var det muligt at stå foran Trevi-fontænen i Rom på tre timer og trehundrede kroner. Stort set hele verden var til fri ferie-afbenyttelse 24/7, 365 dage i året. Nu er verden reduceret til et atlas af isolerede brudstykker. Og afstanden mellem dem har aldrig virket større.

Landegrænserne er lukkede. Men vores interesse for andre lande aldrig været støre.

Forhåbentlig kan vi snart få lov til at stige ombord på et fly igen og være i Rom 3 timer efter. Men det bliver ikke med samme intention, som for mindre end et år siden. Vores rejsementalitet er blevet vendt 180 grader. Rom bliver ikke længere blot hovedstaden i Italien – landet med det overdådige køkken og fantastisk vin. Vores rejser til Italien, Spanien, Frankrig og enhver anden rejsedestination, vi plejede at feriere i, vil blive opfattet med helt nye øjne. Og vores rejser bliver bestemt ikke rutineprægede, uovervejede eller tilfældige længere. For vi vil have været igennem en krig – side om side med vores rejsedestination!

 

“Vi vil opleve en form for global forbundethed, hvor vi vil tale sammen, og vi vil have det tilfælles, at vi har været i den samme krig.” 

-Liselotte Lyngsø.

 

Fra business til bleasure

Fremtidens rejse bliver med et langt større fokus på, hvad den skal gøre for os som mennesker. Hvordan kommer rejsen til at rykke os, hvilke nye erfaringer kommer vi hjem med?

Under Covid-19 har vi oplevet, hvor let det egentlig var at digitalisere en hel arbejdsplads. Tusindevis af kontorer står tomme. De tilhørende medarbejdere sidder rundt omkring og arbejder på diverse co-working spaces, caféer eller derhjemme. Og hvad så med forretningsrejsen? Hvad skal der mon blive af den?

Selvom verden er lukket ned, besøger vi stadig hinanden på tværs af landegrænser – bare virtuelt. Den klassiske forretningsrejse skal gentænkes fulstændig, hvis den skal overleve i det samfund, vi kommer ud til på den anden side af pandemien. Sender vi en medarbejder til Tyskland, bliver det ikke kun med arbejdet som prioritering. Solide, tillidsfulde møder og mindeværdige oplevelser kommer også i fokus.

 

Oplevelsesbranchen skal være med til at sætte rammerne for fremtidens rejsedestination. Vi er hudsultne som aldrig før og vi savner at møde hinanden. Verden kommer heldigvis ikke til at være gået i stå for evigt. Når hjulene igen drejer rundt, vil den rejse og krig, vi alle har været igennem, på vores eget lille brudstykke på atlasset, blive et samlingsbånd på tværs af lande og kulturer.

 

Du kan høre mere om projektet Bæredygtig Bundlinje, fra Gate 21, i denne video.

 

TAG ET KURSUS I FREMTIDSFORSKNING

Vil du lære at trendspotte og oversætte fremtiden til strategi, idéer og handling for dig og din organisation? Så meld dig til et intensivt kursus i fremtidssans med Liselotte Lyngsø.

Link til fysisk kursus.

Link til online kursus.

Tilbage til Fremtiden #1: Køn

Han, hun, hen…? Er det vigtigt at man definerer sit køn, eller må det være op til den enkelte, hvem og hvad man er?

Historien om kvinder, der kæmper for deres rettigheder, rækker langt tilbage og er stadig højaktuel i dag. Men hvor langt er vi egentlig nået i kampen om ligestilling – og kommer vi nogensinde i mål? Det tager vært Nanna Winther og fremtidsforsker Liselotte Lyngsø en snak om i dette første afsnit af podcasten “Tilbage til fremtiden”.

 

Er kvindernes undertrykkelse bare en myte?

I gamle dage var kvinder kun til for at føde børn og passe huset – mænd var “the real deal”. De var store og stærke, de skaffede føden og værnede om familien. Det er i hvert fald det, vi tolker fra historien. Men hvad nu, hvis kvindesynet i virkeligheden var helt anderledes i gamle dage, end vi tror?

Forfatter, arkæolog og museumsinspektør på Nationalmuseet, Jeanette Varberg, stiller spørgsmål til, om vi rent faktisk kan være helt sikre på den tolkning, vi har om fortidens kvindesyn. Hun tager et kig tilbage på nogen af de allermest primitive samfund, vi har haft. Den gang, hvor man sloges med svær og skjold. Plyndrede og voldtog. Din magt blev defineret af, hvor stor og stærk du var – kvinder kunne umuligt have haft nogen som helst betydning! Eller hvad?

Det viser sig, at man faktisk er stødt på flere gravsteder tilhørende kvindelige krigshelte. I starten af 1900-tallet blev en kvinde fundet med et fiskespyd ved sin side. De mandlige arkæologer troede automatisk, at de havde fundet en mand, indtil det blev bevist at hun havde født op mod ni børn! Og selv der, var de stadig ikke overbeviste om, at kvinden selv havde været kriger. Det måtte jo bare betyde, at hun havde været gift med en kriger, og var blevet begravet med hans spyd.

Hvordan kan det være, at vi så gerne vil fortolke fortiden til mændenes fordel og til kvindernes tab? Måske mangler vi en ny fortælling, der tager højde for, hvor mange forskellige kønsrollemønstrer, der har været i fortiden. Vi må indse, at køn til alle tider har været til forhandling! Det er os selv, der definerer hvem vi er.

 

“Køn” – et begreb til evig forhandling

Liselotte Lyngsø er medstifter af virksomheden Future Navigator og har været fremtidsforsker i 20 år. Da hun begyndte sin karriere, var hun overbevist om, at kønsdebatten ville være endt for længe siden. Det blev hun dog stærkt modbevist i. Der er langt fra styr på, hvad køn er og ikke er, og nogen steder er vi nærmest trådt et skridt tilbage. Kommer vi nogensinde hen et sted, hvor diskussionen om køn er outdated?

Det tyder i hvert fald på, at en lang række samfundsmæssige strukturer skal ændres, før vi kan komme videre. For eksempel har flere undersøgelser vist os, hvilke konsekvenser det har, at et fag bliver feminiseret. I sundhedsvæsenet har det, at der har været et stigende antal kvindelige læger, forøget mobiliteten. Langt færre kvindelige læger er ikke interesserede i at flytte til udkants Danmark, lige meget hvor stor en stilling der venter dem der. De vil langt hellere blive der, hvor deres børn går i skole og hvor tingene spiller bedst for familien. Nogen vil også argumentere for, at lønninger og status også er nedadgående, så snart der kommer flere kvinder end mænd i et fag. Det er en kæmpemæssig stopklods i ligestillings- og kønsdebatten, at feminiseringen af forskellige fag skal have negative konsekvenser – både for mænd og kvinder.

Det kan godt betale sig at investerer i ligestilling. Aktiveringen af kvinder på arbejdsmarkedet vil skabe enorm social vækst i vores samfund, og det kan også betale sig økonomisk på længere sigt. Men burde man ikke også investere i kvinder af den simple årsag, at de er mennesker?

“Hvorfor skal kvinder kun være noget værd, hvis det kan give X antal kroner på en eller anden bundlinje? Det handler ikke kun om kønsroller, men også om diversitet.”

-Liselotte Lyngsø.

 

Kvindernes opblomstring er mændenes revolution

Selvom vi endnu ikke kan prale med at have et 100% ligestillet samfund, så har kønsdebatten stadigvæk sat en revolution i gang hos kvinderne og deres selvopfattelse. I Japan er den helt store trend, at kvinderne gifter sig med sig selv. Det gør de som et symbol for deres egen frisættelse fra en ellers meget gammeldags samfundsstruktur. Kvindernes selvværd er i opblomstring i mange steder af verden. Vi lever i en tid, hvor de stort set kan erklære sig fuldstændig uafhængige af mænd – de behøver dem nærmest ikke engang til at lave børn med længere!

At kvinderne er blevet så frigjorte fra mænd, skaber naturligvis en modreaktion. Mændene står overfor deres egen kønsrevolution, hvor de skal kæmpe for retten til at være en anden slags mand, end man har set før. Allerede nu, har de svært ved at få lov til at være fædre. På jobbet kæmper de med at blive opfattet som uambitiøse, fordi de gerne vil have barsel. Derhjemme kæmper de med konen, som har været vant til at have hele barslen før.

Mænd, kom ind i kampen!

Hvor ligestilling før er blevet set på som værende kvindernes kamp, går vi mod en tid, hvor den også bliver mændenes. Der vil blot komme andre ting i fokus. For eksempel har vi et skolesystem, som er indrettet af og til piger, og hvor drengene har det svært. Og så vil udviklinger som p-piller til mænd, revolutionere deres rettigheder når det kommer til børn.

 

 

Hvordan vil køn udvikle sig i fremtiden? Får vi nogensinde knækket koden for lige forhold, hvad end man er mand eller kvinde? Hvis det skal lykkes, så skal vi i hvert fald igennem en ombrydning med kønnene. Det kan du høre meget med om, i podcasten med Nanna Winther og Liselotte Lyngsø her.

 

Vil du høre mere om, hvilken rolle kvinderne kommer til at spille i fremtiden? Så se denne videoblog med Liselotte Lyngsø og Kirsten Stendevad om fremtidens lederskab.

 

TAG ET KURSUS I FREMTIDSFORSKNING

Vil du lære at trendspotte og oversætte fremtiden til strategi, idéer og handling for dig og din organisation? Så meld dig til et intensivt kursus i fremtidssans med Liselotte Lyngsø.

Link til fysisk kursus.

Link til online kursus.