Posts

Sådan holder du dig sund i fremtiden

/in , , , , /by

Hvordan holder du dig sund?

Lyt med til Danica Pensions podcast ‘Sunde Stemmer‘, hvor Fremtidsforsker Liselotte Lyngsø fortæller om de sundhedstrends, der er blevet kickstartet det seneste år og hvad vi kommer til at opleve på sigt.

Sundhed i susende udvikling

De fleste har nok mærket, at corona har sat gang i nogle udviklinger, som vi ellers havde troet, først ville komme om flere år. Sådan er det i den grad også gået i spørgsmålet om, hvordan man holder sig sund.

Hospitalerne og deres personale har stået klar siden marts 2020. Med værnemidler som krigsuniformer, har de rustet sig til at kunne håndtere pandemiens patienter. Siden marts har vores hospitaler ikke set ud som de plejede. Operationer, der før blev udført uden længere ventetid, bliver skubbet hele tiden. Patienter, der før havde deres vante gang på hospitalet, må ikke længere komme ind på grund af smittefare.

Og med hospitaler, der ikke længere ser ud som de gjorde en gang, er der opstået helt nye løsninger og tendenser. Vi er gået fra indlæggelse til hjemlæggelse.

De patienter, der normalt ville have gøremål på hospitalerne, er blevet behandlet på distancen. Angstpatienter har fået behandling over video!

 

Færre for tidligt fødte børn

Helt nye vaner er opstået i takt med, at vi ikke bare lige har kunne dukke op hos vores læge eller på hospitalet. Vi har hver især kunne mærke et langt større ansvar for vores egen sundhed. Det er slut med at lægge ansvaret over på sundhedspersonalet. Det er blevet op til os selv at holde os sunde og raske.

Vi har fået lov til at mærke efter på egen krop, hvad det vil sige at være syg. Og vi har også mærket, hvilke sygdomme, der helt er forsvundet i vores hjemmegående hverdag. For eksempel har det vist sig, at mange flere nybagte mødre har fået gang i deres amning hurtigt. Det, at det ikke har vrimlet med familie og venner efter fødslen har givet mødrene ro. Det har haft positiv indflydelse på deres mentale helbred.

 

De lette løsninger overlever pandemien

En ting, er de udviklinger, der er fremtvunget af pandemien, fordi vi var presset til at finde alternative løsninger. Men hvordan vil vores syn på, hvordan man holder sig sund, blive i fremtiden? Vil vi bevare løsningerne eller hurtigt vende retur til status quo?

Typisk vil de udviklinger, der er opstået ud af dovenskab, med sikkerhed få lov at leve videre langt ud i fremtiden. Vi har altid været enormt gode til at være innovative i dovenskabens tegn. Se bare på robotstøvsugeren og opvaskemaskinen! Under pandemien har vi fået lov til at gå til lægen hjemme fra vores seng, fordi vi ikke har måtte møde fysisk op. Det er lettere at få taget sig sammen til at se lægen, når det ikke kræver så meget af os. Mon ikke vi finder en måde at blive ved med det på?

En anden ting, der har fået sin helt store opblomstringstid under lockdown er sundhedsgadgets. Ure, apps, pulsmålere – you name it. Vi har pludselig fået tid til at gå op i at måle på os selv. Med lukkede kontorer, fitnesscentre og klubber har vi aktivt skulle rejse os op fra sofaen og dyrke motion, for at få rørt os i løbet af dagen. Vi er blevet vilde med teknologi, der kan hjælpe os med at holde styr på vores sundhed. Fra at tage til lægen for at få målt blodtryk, kan vi nu selv holde øje med, hvordan vores krop har det.

 

Sundhedsgadgets til den hybride medarbejder

Indenfor arbejdslivet er der også sket kæmpemæssige udviklinger. Langt de fleste arbejder hjemmefra, og kontorerne står uberørte. Det er rart, ikke at skulle køre i myldretrafik hver dag. For mange er det en kæmpe gave at kunne disponere over egen tid. Men vi mangler det sociale samvær, vi normalt ville hente på kontoret. Ikke kun fordi, det er rart at have en fysisk samtale, men også fordi vi ikke kan holde øje med hinanden på samme måde virtuelt. Vi kan ikke se, om en medarbejder har det skidt på et zoom opkald.

Det bliver især rigtig svært for lederne at holde øje med deres ansattes sundhed og mentale velvære. Ny teknologi bliver i stand til at måle, om vi har en depression, ud fra hvordan vi taster på tastaturet! Hvis vores leder kan holde øje med, hvordan vi har det – ikke ved at spørge, men ved at kigge på de faktiske tal – bliver vores sundhed måske bedre end den nogensinde har været før på arbejdspladsen?

 

Du er sund når du er aktiv fremfor passiv

Det, der især kommer til at definere vores sundhed i fremtiden er, om vi forholder os aktivt eller passivt i vores liv. Med årene og den udvikling, der har fulgt med, er det blevet nemmere og nemmere at gøre ting, mens man sidder på sin flade. Der er enormt stor forskel på at se Den Store Bagedyst til at gå ud og lave kagen selv. Eller på at spille FIFA og så selv at trække fodboldstøvlerne på.

Når vi er aktive, både psykisk og fysisk, er det den bedste investering for os selv og for samfundet. Youtuberne er allerede gode til det. Deres arbejde består simpelthen af at gøre nye, skøre ting. Og afprøve den seneste trend på TikTok! Vi skal udfordre os selv og være nybegyndere. Og give os i krig med at bage den kage, vi lige har set blive lavet i fjernsynet.

 

Er du interesseret i at blive klog på, hvordan fremtidens sundhed kommer til at se ud? Så lyt til hele podcasten ‘Sunde Stemmer’ med fremtidsforsker Liselotte Lyngsø.

 

TAG ET KURSUS I FREMTIDSFORSKNING

Vil du lære at trendspotte og oversætte fremtiden til strategi, idéer og handling for dig og din organisation? Så meld dig til et intensivt kursus i fremtidssans med Liselotte Lyngsø.

Link til fysisk kursus.

Link til online kursus.

Styrk din iværksætter muskel

/in , , , , /by

Få fremtidsforskerens bedste bud på den succesfulde iværksætter.

Sådan forbereder du dig på de store skift i samfundet!

Har du de vigtigste redskaber i din værktøjskasse? Se med når Majbrit Kirkegaard møder fremtidsforsker Liselotte Lyngsø i videopodcasten ‘Kvindelige iværksættere’

 

Kæmper for at blive undværlig

Som iværksættere tænker vi ofte, at vi skal være uundværlige. Eksklusive. Liselotte arbejder for det stik modsatte. Hendes drøm er at demokratisere og globalisere fremtidsforskning, inden hun dør.

Og hun er ikke tvivl om, at iværksættere bliver mere succesfulde, hvis de er i stand til at give deres viden og evner videre. For først når vi kan læne os tilbage og se andre elske at mestre vores fag ved vi, at vi har opnået succes. Ikke bare i dette liv, men også i det næste.

“Jeg tror at det er kendetegnende, for særligt kvindelige iværksættere, at vi gerne vil investere i formål og projekter der er større og rækker længere end os selv.”

– Liselotte Lyngsø

Skab en legeplads af muligheder for dig selv og dine ansatte

I 2003 var Liselotte nyskilt og alene-mor til tre. Og så havde hun en iværksætter i maven. Men skulle hun springe ud i det? Var risikoen og usikkerheden for stor? Hun stillede sig selv fem spørgsmål.

  1. Hvad er jeg god til? Sådan for alvor. Hvad giver mig et sus i maven og glæde?
  2. Hvad kan jeg lide? Kan jeg få en god hverdag – og ikke en bootcamp der skal overstås. Sat helt på spidsen: Vil mine børn takke mig når de bliver store, for den fleksibilitet det gav at jeg var “herre” i mit eget hus.
  3. Hvilke kompetencer mangler jeg? Kender jeg nogen som kan hjælpe mig med at blive bedre og kan jeg tilbyde dem noget?
  4. Kan jeg skabe værdi og tiltrække kunderne? Kig på dine omgivelser. Den by, du bor i. Det samfund, du lever i. Den arbejdsplads, du er på eller kommer fra. Hvad mangler der? Hvor kan jeg skabe værdi?
  5. Er det et behov, der vil øges i fremtiden? Det er fantastisk at være tøndemager. Men måske ikke så sjovt, hvis ingen efterspørger dine tønder om 5 år!

 

Svarene var ja. Det besluttede Liselotte i hvert fald. En af de vigtigste erfaringer hun fremhæver er, at dine stakeholders skal være medskabere og føle sig værdifulde. Det er afgørende for en iværksætter at skabe en arbejdsplads, der giver alle muligheden for at opnå følelsen af at de bidrager.

“En sjov måde at leve på”

Arbejdet med fremtidsforskning har bragt Liselotte jorden rundt som foredragsholder og inspirator. Fra New Zealand til Norge. Og når verden åbner står Colombia i kalenderen. Selv fremhæver hun nogle mere håndfaste resultater, hun har bidraget til at udvikle. Eksempelvis Sammenholdet, en app til Kræftens Bekæmpelse, der hjælper pårørende. Samkørsel, en DIY revisionsplatform til SMEer, konstruktiv journalistik, vikarkit til skolerne, så eleverne kan undervise hinanden, ulvetime produkter til IKEA. Og nå ja, så har Liselotte også udviklet brætspillet Typisk. Og meget andet.

”I sin kerne handler fremtidsforskning om at være nysgerrig. Verden er pr. definition interessant og spændende. Fordomme skal man glemme alt om. Og det betyder, at du som iværksætter hele tiden har et skarpt blik for, hvor der et nyt sted at skabe værdi. Og så er det en sjov måde at leve på”.

-Liselotte Lyngsø. 

 

Fremtidsforskerens visioner for morgendagens kvindelige iværksætter

Ifølge Liselotte, er det en særlig frugtbar tid at være iværksætter i. For vi lever i en verden, hvor alt er rebooted på grund af corona. Alle bolde er blevet kastet op i luften, plejer er død og mange ting vil genopstå i nye formater. Den gamle bogklassiker Hvad Kan Jeg Blive findes ikke længere. For ingen ved, hvordan den skal skrives. Fremtidens job er ikke opfundet endnu

Læs Liselottes bud på 10 nye job som følger efter corona-krisen.

Som iværksætter er det afgørende at bruge dine omgivelser som pejlemærker – som inspiration. I det hele taget være opmærksom. Liselotte fremhæver Youtuberne som en gruppe, der konstant er på jagt efter det nyeste. De kigger på, hvad andre kommer op med af gode ideer i deres videoer, og så laver de noget lignende. Bare bedre. Pointen er, at vi ikke allesammen kan eller skal opfinde den dybe tallerken hele tiden. Men vi klarer os uendeligt meget bedre, hvis vi ved, at den eksisterer.

 

It takes a village to raise an entrepreneur

Iværksætteri er vores mulighed for at skabe værdi. Ikke bare for os selv, men også for vores omgivelser. Man tager fejl, hvis man tror det er en dans på roser. Og hvis du eksempelvis kommer fra en familie, hvor der ikke er selvstændige kan det virke helt uoverskueligt, at komme i gang.

Og her kan fremtidsforskning ifølge Liselotte give en tryghed. For den gør dig i stand til at navigere i en mere kompleks verden. Du skal kunne tappe ind i en global hjerne og samtidigt eksekvere lokalt. Og hun er ikke i tvivl om, at det er vigtigt at være flere på rejsen. Faktisk mener hun, at det bliver uundværligt at have folk omkring os. Som kan støtte os og som kan spare med os. Og som vi kan støtte! Vi står i en hybrid tidsalder med pop-up kontorer, automatiserede regnskabsprogrammer og virtuelle netværk, hvor grænserne mellem lønmodtagere og iværksættere bliver mindre og hvor tærsklen for at komme i gang sænkes dramatisk.

Lyt med, når Liselotte Lyngsø inspirerer dig til at bruge fremtidsforskning til din fordel. Her giver hun dig desuden indsigt, i hvad der er særligt ved kvinder, når de gerne vil være selvstændige. Medstifter af kvindeligeiværksættere.dk, Majbrit Kirkegaard har lavet de spændende podcast rettet mod kvinder, der vil/har startet for sig selv.

Har du spørgsmål til Liselotte om fremtidsforskning og om, hvordan du skal bruge det i din virksomhed? Spørg på hendes Linkedin, eller find svar på futurenavigator.dk.

 

TAG ET KURSUS I FREMTIDSFORSKNING

Vil du lære at trendspotte og oversætte fremtiden til strategi, idéer og handling for dig og din organisation? Så meld dig til et intensivt kursus i fremtidssans med Liselotte Lyngsø.

Link til fysisk kursus.

Link til online kursus.

Den hybride medarbejder – buzzordet for fremtidens arbejdsform

/in , , , , /by

Over det sidste år har det kontor, vi førhen mødte ind på og stemplede ud af om eftermiddagen, stået tomt. På dets skrivebordet kan vi skimte et imponerende lag støv. I cafeteriet har kaffemaskinen aldrig stået tom så længe ad gangen før. Men hjemme hos os selv er det lige omvendt.

Her bliver både spise-, sofa- og køkkenbord brugt som arbejdsstation. Visse dage når vi aldrig ud af sengen, før vi trækker computeren hen over skødet og går i gang med dagens pligter. Og stempelkanden – ja – den brygges som den aldrig har brygget før. Sådan har vores hjem set ud i snart et år. Spørgsmålet bliver, om vi fortsat vil leve med en udvisket grænse mellem privat- og arbejdsliv. I et hjem, som også er vores kontor? Hvor vores altan bliver til pauselokale og køkkenet vores kantine.

I en artikel fra Lindbak, diskuterer fremtidsforsker Liselotte Lyngsø fremtidens arbejdsliv og krav til morgendagens kontorer. Hvordan vil vi indrette os? Hvilke omvæltninger og tendenser fra coronakrisen er kommet for at blive?

 

“Vi kommer til at arbejde med og i de kanaler, som er mest effektive. Hvor vi arbejder fra, bliver mindre vigtigt.”

-Liselotte Lyngsø. 

Fremtidens arbejdsform: fra fast til fleksibel

En forældet tankegang ville påstå, at arbejde er noget, man skal gøre for at leve. For at kunne bringe mad på bordet og have den livsstil, man ønsker. Men den idé er for længst udløbet. I hvert fald, hvis man spørger de nyere generationer. Dem, der skal tegne fremtidens arbejdsform.

For hvorfor acceptere at bruge halvdelen af vores liv på at arbejde, så vi kan leve i den anden halvdel? Hvorfor ikke leve hele livet igennem?

Teknologien vokser og er i konstant udvikling. Den bliver designet til at lave alt det grove arbejde, så vi kan lave det sjove. Den gør det muligt for os at leve for vores arbejde, så vi ikke skal arbejde for at leve. Det er det privilegium, som fremtidens arbejdsform vil blive drevet af. Det vil få flere til at ønske at blive på arbejdsmarkedet længere og det vil skabe mere rummelighed i forhold til flere mennesketyper og livsvilkår.

Gå på arbejde når det passer dig

Under coronakrisen har vi opdaget, hvor mange muligheder hjemmearbejde skaber for os. Så når vi, om lidt, begynder at kunne se lyset igen, ikke bare går tilbage til den gamle arbejdsform igen.

Vi har mærket på egen krop, hvordan et skræddersyet arbejdsliv føles. Og det kommer vi ikke bare sådan til at give slip på.

Men der er en bagside af medaljen.

Manglen på det kollegiale fællesskab, vi før kunne hente på kontoret, har slidt hårdt på os. Derfor bliver kontorerne fortsat ved med at spille en betydelig rolle på arbejdspladserne. Men fra at være dem, der skabte rammerne om vores arbejdsdag bliver det i fremtiden dem, der sikrer os et socialt og kollegialt arbejdsliv.

“De store kontorer vil snart være historie, men bedriftens lokaler bliver vigtige som socialt samlingspunkt. For kompetenceudvikling og innovation. Der vil blive brug for stillerum til fordybningssamtaler, bobler og møderum til mindre grupper.”

-Liselotte Lyngsø. 

Bliv din egen chef

Når vi nu skal til at have en fleksibel arbejdsform, bliver vi alle sammen mere eller mindre vores egen chef. Det bliver op til os selv at skabe grænsen mellem fritid og arbejde. Og det er en opgave, som mange frygter. I den teknologiske tidsalder har vi allerede set, hvor svært vi har det med at lægge elektronikken væk og være nærværende. Så hvordan bliver det, når arbejdet ikke længere ligger flere kilometer væk ovre på kontoret, men kun få meter væk i vores eget hjem?

Fremtidens ledere får til opgave at give os de nødvendige redskaber og metoder, så vi formår at opretholde en balance mellem arbejds- og privatliv. Også selvom det foregår i et og samme hjem.

Hvilken type chef kommer du til at være for dig selv?

Læs hele artiklen om fremtidens fleksible arbejdsform, fra Lindbak med Liselotte Lyngsø.

 

 

TAG ET KURSUS I FREMTIDSFORSKNING

Vil du lære at trendspotte og oversætte fremtiden til strategi, idéer og handling for dig og din organisation? Så meld dig til et intensivt kursus i fremtidssans med Liselotte Lyngsø.

Link til fysisk kursus.

Link til online kursus.

Sådan bliver du chef i dit fremtidige arbejdsliv!

/in , , , , , , /by

En fremtidsforsker, en gadgetekspert og en rådgiver i digital præsentationsteknik… Sammen tager de temperaturen på en række af de megatrends, der kommer til at dominere arbejdsmarkedet.

Tør du hoppe med på bølgen? Så tag kurset: “Boost dit digitale arbejdsliv”.

Her kan du lytte gratis til de tre podcasts fra ELEKTRONISTA med fremtidsforsker Liselotte Lyngsø, forfatter til bogen The Skype is the limit og foredragsholder Kenn L. Hansen samt Sune Green fra Logitech.

 

Forbered dig: sådan bliver dit fremtidige arbejdsliv

I tredje del af kurset ‘Boost dit digitale arbejdsliv’, bliver du forberedt på, hvordan vores arbejdsliv vil forme sig i fremtiden.

Liselotte Lyngsø svarer på, hvilket slags arbejdsliv, vi kan se frem til.

Sammen med Helle Priss fra Doers Circle og Christian Bjørnskov, professor fra Aarhus Universitet, diskuterer de relevante emner. Skal vi til at bruge mindre kontorplads og færre parkeringspladser? Og flytter restauranter og caféer fra bymidten til lokalområderne, når flere arbejder hjemmefra?

 

Tag hele mini-kurset i, hvordan du booster dit digitale arbejdsliv, i denne podcastserie fra Elektronista. Her kan du også blive ekspert i at brænde igennem på virtuelle møder. Og så kan du desuden blive klogere på hvad, der bliver vigtigt at eje i hjemmekontoret.

 

TAG ET KURSUS I FREMTIDSFORSKNING

Vil du lære at trendspotte og oversætte fremtiden til strategi, idéer og handling for dig og din organisation? Så meld dig til et intensivt kursus i fremtidssans med Liselotte Lyngsø.

Link til fysisk kursus.

Link til online kursus.

Fem nedslag fra coronakrisen

/in , , /by

Coronakrisen har farvet vores verden grå. Sat den i stå – eller i hvert fald på pause. 2020 føltes, for mange, som både det længste og korteste år, de nogensinde har oplevet. Man skal virkelig have levet under en sten for ikke at vide, hvor mange ødelæggelser og katastrofer, den har forsaget. Arbejdsløshed, død, sygdom, afsavn, ensomhed.

Men graver vi dybere, kan vi godt finde lyspunkter i det herren 2020. Vores arbejdsmarked har fået en kæmpemæssig omvæltning. Der er dømt hjemme- og distancearbejde på fuld drøn, mens børn og andre familiemedlemmer suser om ørene på os. Det kan du læse mere om i denne artikel med Liselotte Lyngsø.

 

Vaccine med det vuns!

Det er ikke kun på arbejdsfronten, at der er sket store ændringer. Flere forbedringer har sneget sig ind i vores samfund – i verden – under coronakrisen. Noa Redington giver dig 5 af dem i dette debatindlæg fra politiken. Her bliver du mindet om, at vi gik fra at håbe på en færdig vaccine inden for 2 år, til at vi allerede regner med at have hele Danmarks befolkning vaccineret til sommer.

“På mindre end et år er der udviklet en vaccine. Flere. Nogen har en beskyttelsesgrad på ca. 95 procent, hvilket er helt uhørt højt. Vores kære epidemiologer sagde i begyndelsen af året, at der kunne gå halvandet til to år, før vi kunne blive stukket i armen. Og selv da ville der være tale om en historisk bedrift.”

-Noa Redington.

Fortabte Trump

Uden corona havde Donald Trump haft en fair chance for at vinde præsidentvalget. Han tabte overbevisende. Prisen for hans narcissistiske hurlumhej i Det Hvide Hus blev for stor.

En lektie fra pandemien er, at kvaliteten af regeringsførelsen er afgørende. De nordiske lande klarer det stærkt – Sverige er som bekendt et selvvalgt eksperiment. Ditto har de fleste asiatiske lande et imponerende greb om coronaen. Trumps regering faldt fra hinanden i en fatal rus af dårlige og vilkårlige beslutninger.

Joe Biden er ikke en mirakelmager, men han er en ny gammel start. Biden ved, hvad han gør, og hans overbevisning om USA’s vigtige rolle i verden er en af de få konstanter i hans alenlange politiske karriere. Verden har brug for en præsident, der er forudsigelig. Som tager klimakrisen alvorligt. Som ikke kissemisser med Putin, Erdogan og Bolsonaro.

20 januar 2021 er der vagtskifte i Washington. Det kan kun gå for langsomt.

 

Klimaets comeback i coronakrisen

Under coronakrisen har vores klima fået lov at trække vejret igen. Det har fået rent luft i lungerne efter at vores himmel næsten har været helt fri af flyvemaskiner og vejene stortset uden trafik.

Men det har ikke kun været den begrænsede trafik, der har givet klimaet plaster på.

“Der er sat turbo på den grønne omstilling. Epidemien har ændret på to fronter, dels tager verdens CO2 en puster, mens de store produktionshjul drejer langsommere under krisen. Det kan ses i tallene.

Det Internationale Energiagentur forudser, at den gode energi snart vil overtage kuls rolle, når det handler om at producere elektricitet. Der er lang vej endnu, men 2020 var præcis det vendepunkt, det skub, vi havde brug for.”

 

Samfundssind i særklasse

Det er ikke taget ud af den blå luft, at ordet “samfundssind” blev udnævnt som årets ord i 2020. Og det har bestemt heller ikke kun været inden for Danmarks grænser, at det er blevet udøvet. Den globale pandemi har været vores alles kamp at besejre. Og vi ville ikke have nået så langt, som vi er nu, hvis ikke vi havde kæmpet mod den sammen.

“Man skal formentlig tilbage til afslutningen af Anden Verdenskrig for at finde et forløb, hvor verdens lande har fulgt hinandens skæbner så tæt. Hvor så mange har håbet på det samme på samme tidspunkt.”

 

Læs hele Noa Redingtons indlæg på Politiken om, hvordan Covid-19 har ændret vores verden til det bedre på fem afgørende punkter.

Original artikel: Politiken.

Skrevet af: Noa Redington.

X, Y, Z, Alpha..? Hvem har ordet på fremtidens arbejdsmarked?

/in , , , , /by

Hvordan sikrer vi, at fremtidens arbejdsmarked favner de forskellige bogstavsgenerationer X, Y, Z og Alpha? Generationer, der har forskellige syn på teknologi og på hvordan fremtidens arbejdsplads skal se ud?

Fik du hørt afsnittet af podcastserien ‘Hvem bestemmer i morgen’ fra Heartbeats – som endte på en flot 7. plads over de mest lyttede udsendelser i 2020?I podcasten diskuteres det, hvordan vi skal lede og fastholde forskellige generationer på vores arbejdsmarked. Sammen med vært, Erik Korsvik Østergaard og grundlægger af MakeImpact, Varan Pathmanathan, ser Liselotte Lyngsø ind i fremtidens arbejdsmarked. Et sted, der vil blive domineret af et mindset, der bevæger sig fra penge til purpose og fra årlig MUS samtale til daglig dialog og feedback.Spørgsmålet er, hvordan vi vil sikre, at der ikke opstår en ny generationskløft. Og om aldersforskel igen kommer til at fylde langt mere?

Kan man blive en del af en arbejdsplads med Skypeklapper på?

Unge mennesker, der netop har færdiggjort deres uddannelse, har måtte vænne sig til virtuelle jobsamtaler. Hvis de da ellers har fået svar på ansøgningen! Når de er blevet hyret, har der ikke været et kontor at møde ind på mandag morgen. I hvert fald ikke i sædvanlig forstand. Siddende hjemme, er de blevet “taget imod” af kollegaer med en skærm i mellem dem. Det er enormt hårde omstændigheder at skulle afkode en arbejdsplads i.

De yngre generationer er lavet af et helt andet stof, end de ældre. I den teknologiske tidsalder er de vokset op i en verden, hvor der kun har været få klik fra A til B. De har skabt virksomheder fra de var børn – på deres helt eget arbejdsmarked. Når de brugte digitale platforme til at købe dyrt, eksklusivt tøj og sælge det videre for det dobbelte. Og så kender de internettet og alt, hvad det har at byde på, som var det deres egen bukselomme. Vigtigst af alt, så vægter de purpose, life-workbalance og feedback langt højere end indtjening. Livet som løn-, tids- og pendlerslave er slut. Mon der kommer et alternativ? Eller må den næste generation opfinde deres eget arbejdsmarked og -liv på ny?

Kan de ældre, etablerede virksomheder forenes med den yngre generations udviklingsambition, hurtighed, tilpasningsevne og fleksibilitet? Eller vil Corona skabe kløfter mellem to uforenelige virkeligheder?

 

Ville du tage en ny kollega med hjem?

Selv når vi begynder at kunne mødes igen fysisk, vil hjemmearbejde fylde langt mere i virksomhederne, end det nogensinde har gjort før. De større virksomheder forventer at kunne opgive op imod 30% af deres kontorkvadratmeter.

Vi har nemlig opdaget, hvor mange fordele det bringer, både for medarbejdere og ledere. Udfordringen opstår, når nye medarbejdere skal integreres. Og ikke mindst, når de ansatte får brug for fysisk sparring, tilhør og svære samtaler. Det bliver ledernes rolle at finde løsningen på denne problematik. For eksempel kunne nye medarbejdere få lov til at arbejde hjemme hos en anden medarbejder de første 2 uger af deres ansættelsestid. Og for at komme feedback-krisen til livs, kunne der derudover etableres pop-up kontorer i nærområderne, så kollegerne får nye lokale mødesteder. Eller hvad med en digital butler til lederne, der minder dem om at følge op på deres ansattes trivsel og motivation? Så ude af øje ikke betyder ude af sind?

 

Bliver du en god chef for dig selv?

Pandemien har tvunget os til at prioritere et hybridt arbejdsliv, der giver mening for os, og som vi kan stå inde for. Vi er blevet tidsejere.

Tidsejerskabet bliver ikke nødvendigvis et generationsvilkår, men mere et spørgsmål om mentalitet. At være tidsejer betyder, at vi skal til at fokusere på at skabe det bedste liv for os selv. Træffe fravalg baseret på vores behov og det, der får os til at blive mest værdifulde – både i vores privatliv og på et arbejdsmarked.

Vi skal udnytte ny teknologi til vores fordel. Til at sortere og prioritere. Og til at engagere os selv og være aktive. Ikke til at binge film om de 250 hobbies, andre dyrker, men i stedet finde nogle områder, vi selv vil investere i og blive gode til. Det er vigtigt, at vi bibeholder lysten til at skabe og udvikle samfundet. For selvom vi sommetider hører skrækhistorier om, at robotterne kommer og overtager vores jobs, så er det langt fra den virkelighed, vi lever i. Teknologien bidrager med et ekstra intelligent lag. Men den kan ikke fortælle os, hvad vi mangler og burde have. Den er ikke innovativ. Og derfor har vi brug for menneskelige kvaliteter til at skabe fremtiden.

 

Hvem bestemmer i morgen?

Den bedste gave, du kan give dig selv er at lære at tage ejerskab over din egen tid. For det er nemlig tidsejerne, der kommer til at dominere i fremtiden. Det er dem, der uafhængigt af chef og arbejdsplads bestemmer, hvor meget transporttid de vil have til arbejde eller om de vil have mulighed for at følge deres børn i skole hver dag. De nægter at lægge deres hårdt tjente penge i en fastlåst opsparing. De vil selv investere og går fra pension til pauser.

Tidsslaverne kommer til at føle sig fattige relativt set. Når resten af verden styrer efter et kompas er de bundet op på et ur. Det bliver gruppen som ikke bare kan smide alt og arbejde hvor de vil og når de vil. Det bliver tidsejernes opgave at sørge for, at ALLE føler sig som tidsejere. Som fremtidens ledere, skal de sørge for at skabe et fleksible arbejdspladser, der er skræddersyede til hver enkelte medarbejder. Både de unge, der lider af klimangst, stressede børnefamilier og ældre, der vil have plads til at leve drømmene om børnebørn og eventyr ud. For hvem siger, at vi ikke kan arbejde hele livet, hvis bare der bliver plads til pauser i ny og næ?

Lyt til hele afsnittet med Liselotte Lyngsø her.

 

TAG ET KURSUS I FREMTIDSFORSKNING

Vil du lære at trendspotte og oversætte fremtiden til strategi, idéer og handling for dig og din organisation? Så meld dig til et intensivt kursus i fremtidssans med Liselotte Lyngsø.

Link til fysisk kursus.

Link til online kursus.

 

Fremtidens skønhedsideal – “Hva’ be’ har? Er det din avatar?”

/in , , , , /by

Hvad er et skønhedsideal? Hvordan er vores fornemmelse for fremtoning blevet påvirket under Covid-19?

I et afsnit af Apollopodden taler Liselotte Lyngsø med værterne Anna og Nanna om fremtidens skønhedsideal. Om, hvordan den teknologiske udvikling påvirker måden, vores skønhedsidealer vil se ud i fremtiden og hvordan vi bruger vores udseende som en udtryksform. De 3 kvinder tager os med på en spændende undersøgelse ind i fremtiden og gør os, blandt mange andre ting, klogere på fremtidens udtryks apparat: vores helt egen Avatar!

 

Bag en skærm tør vi vise vores sande jeg

Siden Covid-19 blev opdaget i Danmark for snart et år siden, er vi blevet mere og mere vant til at kommunikere virtuelt. Om vi går i skole, er freelancers eller direktør, er det fysiske møde blevet erstattet af online-opkald. Det er efterhånden lang tid siden, vi har skulle møde fysisk ind på kontoret, og det har skabt en hel ny kutyme inden for påklædning. På de sociale medier ser vi business mennesker, der sidder i underbukser, men er iført skjorte og slips på overkroppen. Mange af os er praktisk talt flyttet ind i vores pyjamas eller bamsedragt!

Men det, at vi fravælger det formelle arbejdstøj i en tid, hvor ingen alligevel tjekker op på det, siger vel egentlig ikke så meget om vores skønhedsideal i sig selv. I hvert fald ikke det skønhedsideal, der ikke er skabt af vores arbejdsgiver. Skønhedsidealer er i lang tid blevet skabt af samfundet og de tendenser og mønstre, der følger med. Men nu kan samfundet ikke ses fysisk på gader og stræder længere. Nu kan det kun ses gennem de skærme, vi kommunikerer igennem. Vi sidder alle sammen derhjemme hver for sig i vores egen boble. Hvad gør det ved et ideal, at vi ikke længere påvirker hinanden fysisk, men kun påvirkes af os selv eller gennem de sociale medier?

Tusindvis af trends på Tik Tok

På mediet Tik Tok, hvor rigtig mange unge mennesker bruger flere timer hver dag, skabes trends med lynets hast. Nogle er døgnfluer, andre bliver ved at florere i et godt stykke tid. For eksempel harKpop bevægelsen skabt kæmpe globale bølger. Kpop er en androgyn verden af spraglede farver – hvor alle må være med. Tykke, tynde, høje og lave, drenge, piger og begge dele i samme krop. Et fænomen der inviterer os til at udleve dem, vi i virkeligheden gerne vil være. Og fordi ingen alligevel skal se os, kan vi have 10 forskellige farver på neglene uden at blive opfattet som sindssyge af vores arbejdsgiver og kunder.

 

Tør du være dig selv i en tidsalder af intentioner?

Under pandemien har vi været i lockdown. Det har været begrænset, hvor mange mennesker vi har set og hvad vi har haft mulighed for at foretage os. Vi har haft en masse tid med os selv derhjemme. Tid til at tænke over, hvem vi er, hvem vi gerne vil være og hvad vi gerne vil opnå. Dermed er et helt nyt skønhedsideal blevet skabt. Et ideal, der ikke er samfundsskabt, men skabt af os selv.

Hvad vil du huskes for?

For hvad er det egentlig, der forventes af måden, vi optræder på i samfundet? For kvinder er begrebet ageism hyper relevant. Kvinder forventes at investere utrolige summer på kosmetiske indgreb, ansigtscremer og frisørsaloner, så de kan holde sig unge og friske at se på. Ellers kan de ikke regne med at beholde deres job, eller blive ansat et nyt sted. For mænd betyder det endnu ikke nær så meget, at de får rynker og gråt hår. Det bliver derimod sammenlignet med erfaring og visdom – de så kaldt silver foxes! For hvor det nærmest er mærkeligt, hvis en kvinde ikke får lavet kosmetiske indgreb, er det tabubelagt, hvis en mand får gjort det samme.

Vi begynder at tænke mere og mere over det aftryk, vi sætter i verden. Hvad vores intention er. Især fordi, det bliver sværere og sværere at gøre et indtryk, når der er en skærm i mellem os. At mødes fysisk gør det tusind gange lettere for os at skabe kemi og relationer. Men når vi mødes virtuelt, skal vi kæmpe hårdere for at få folk til at huske os. Måske er koden til det, at vi begynder at være os selv, frem for det, der forventes af os? Ville du ikke kunne huske en person bedre, hvis de ikke lignede alle andre?

 

Hvordan kommer din avatar til at se ud?

Indtil videre har vi høj grad brugt digitale filtrer til at dække over dem, vi i virkeligheden er. På de sociale medier lægger vi filtre over vores billeder og retoucherer vores næser, så de ser mindre ud. Men det kommer fremtidens teknologi ikke nødvendigvis til at bakke op om. Flere og flere sladder mekanismer bliver inkorporeret i vores virtuelle look. Og de afslører, hvordan vi rigtigt har det.

Hvad betyder identitetspolitik for køns- og skønhedsidealer? Hvilke faktorer ændrer på skønhedsidealerne gennem tiden? Og hvordan bliver man tilfreds med sit eget udseende når alle snyder smukkere? Har det uperfekte en fremtid? Hør diskussionen i dette afsnit af Apollopodden med værterne Anna og Nanna og fremtidsforsker Liselotte Lyngsø.

 

LÆS OGSÅ: “Kosmetiske indgreb – en genvej til ungdom” med Liselotte Lyngsø.

TAG ET KURSUS I FREMTIDSFORSKNING

Vil du lære at trendspotte og oversætte fremtiden til strategi, idéer og handling for dig og din organisation? Så meld dig til et intensivt kursus i fremtidssans med Liselotte Lyngsø.

Link til fysisk kursus.

Link til online kursus.

Fra walk in closet til viktualierum

/in , , , , /by

Sådan har corona ændret måden vores hjem ser ud på

 

Hvilke nye funktioner har dit hjem fået under pandemien?

Under Covid-19 har vi skabt mange nye vaner. Vores hverdag er vendt 180 grader fra måden den så ud på for præcis et år siden. Ting, vi aldrig drømte om at få tid til – eller lyst til – har sneget sig ind i vores dagligdag. Nogen er blevet enormt gode til at strikke, andre går og pusler om deres surdej, som var det deres barn. I takt med hjemsendelser og restriktioner er vi blevet tidsejere. Og det har dannet helt nye strukturer i måden, vi indretter os på. Og ikke mindst ændret, hvordan vores hjem ser ud.

Hvorfor vi ser den tendens, kommenterer fremtidsforsker Liselotte Lyngsø på i denne artikel fra Børsen, skrevet af Marie Wiuff.

 

Fra fashion til fødevarer

Vi har været, og gennemgår stadigvæk, en global pandemi. Det kræver fleksibilitet, innovation, langsynethed. Vi arbejder alle sammen på højtryk på hver vores måde. Derfor har vi også i højere grad lyst til at forkæle os selv. For på en måde at give os selv en krammer. For at fortælle os selv, at vi er seje for at kæmpe. Men hvor vi før i tiden ville have stukket dankortet i lommen og givet os til at spendere i diverse modeforretninger, begiver vi os i stedet ned i fødevarebutikkerne. Måske fordi detailhandlerne er lukkede. Men også fordi, der er sket en ændring i vores fokus på fødevarer.

“Generelt ser vi et fald i forbruget af luksusvarer som tøj og makeup og et øget fokus på fødevarer. Vi går mere og mere op i, hvordan maden gavner os og vores helbred. Og i, at råvarerne bevarer deres smag og vitaminindhold og har de bedste betingelser med de rette temperaturer på plads.”

-Liselotte Lyngsø. 

 

 

Hamstrer vi i smug?

Viktualierummet er på vej tilbage ind i vores hjem, og symboliserer vores forøgede behov for at passe på os selv med gode råvarer. Og så afslører det også en anden tendens, som vi har oplevet ved andre kriser.

Nogen husker måske hvordan folk stormede ud i supermarkederne og rippede dem for gær ved storkonflikten i 1998. I marts måned 2020 var det så toiletpapir. Samfundet var splittet i to, med hamstrerne på den ene side. På den anden stod resten af befolkningen og rystede forarget på hovedet af dem. Med Mette Frederiksens opråb om, at der altså ikke var grund til al det toiletpapir, blev det hurtigt gjort til en udskamningssituation, hvis en person havde en fyldt indkøbsvogn i supermarkedet. Også selvom hun blot handlede til sin familie. Vi tør ikke at hamstre længere – i hvert fald ikke åbenlyst. Men er det i virkeligheden alligevel det vi gør, når vi fylder viktualierummet derhjemme?

Det er ikke så mærkeligt, hvis vi har behov for at gardere os med fornødenheder i disse tider. Der kan når som helst komme udgangsforbud eller fuldstændig nedlukning. I gamle dage havde vi viktualierum, så vi kunne klare os igennem den næste verdenskrig. Og selvom vi ikke er midt i en krig, så vil vi stadig gerne sikre os selv, hvis nu alt bryder sammen.

 

Konserves er blevet til et kunstnerisk samlingsobjekt

Sardiner og fisk på dåse er blevet trendy. Både fordi emballagen er sej at se på og fordi der er noget retro og “de gode gamle dage” over det. Vi fermeterer som aldrig før og lever i harmoni med årstiderne.

En hel anden grund til at have et skab fyldt med lækre varer er, at vi ikke længere har adgang til kantinen på kontoret. Vi arbejder hjemmefra og skal selv stå for frokosten, og så bliver rugbrødsmadder altså kedeligt i længden!

 

Velkommen til mit kontor – og mit køkken

Hvis ikke vi havde et kontor i vores hjem før, så de fleste af os det nu. Vi er hjemsendt, og vores arbejde er fulgt med os og derfor skal vores bolig være langt mere funktionsinddelt.

Pludselig bliver vores køkken ikke kun brugt til madlavning, men også som mødelokale og samtalerum. Derfor er det væsentligt at få et sted, hvor vi kan gemme alting væk. Slut med åbne skabe med havregryn og konserves på display. Desuden har vi fået et helt nyt syn på renlighed under pandemien. Det er ikke kun vores hænder, der skal vaskes og sprittes. Det bliver et vilkår, at fladerne i vores hjem nemt kan rengøres.

Vi kan se frem til et hjem med rene linjer og flader. Men vi er ikke robotter. Vi får stadigvæk brug for andre dufte end sprit og Ajax og naturens farver. Når vi får det, kan vi gå ind i vores viktualierum. Her vil vi finde hjemmesyltede rødløg, frugt og grønt i alle regnbuens farver og krydderier så hatten passer. Det bliver vores tilflugtssted når vi længes efter noget vi kan lugte til, røre ved og smage på.

 

Læs mere om det genopståede viktualierum i artiklen fra Børsen med Liselotte Lyngsø.

 

TAG ET KURSUS I FREMTIDSFORSKNING

Vil du lære at trendspotte og oversætte fremtiden til strategi, idéer og handling for dig og din organisation? Så meld dig til et intensivt kursus i fremtidssans med Liselotte Lyngsø.

Link til fysisk kursus.

Link til online kursus.

Virtuelle rejser til en vild verden

/in , , , , /by

Bliver dine fremtidige rejser virtuelle?

Vi befinder os på den tid af året, hvor mange – under normale omstændigheder – lige er vendt tilbage efter en udenlandsk juleferie. Flere er vendt hjem med tydelige tan lines. Nogens afslører omridset af badetøj, andres af ski goggles. Vi elsker at rejse. Især når vinteren herhjemme synes allermest mørk og kold. Men dem er der ikke så mange af i år.

En pandemi raser i hele verden, og har gjort det i snart et år. Men bare fordi vi ikke kan krydse landegrænserne fysisk, betyder det ikke at vi skal isolere os i vores hjemlande og glemme alt andet omkring os. Teknologien udvikles i hastig fart og mulighederne, den bringer med sig, er fantastiske. Vi arbejder og går i skole online. Vidste du, at du også kan rejse virtuelt?

I en artikel fra Jyllands-posten skrevet af Astrid Ellemo, beskriver malende hvordan en virtuel rejse kan foregå. Fremtidsforsker Liselotte Lyngsø giver desuden sit bud på, om fremtidens rejser vil gå til en fysisk eller virtuel destination eller om den ene form vækster den anden.

Hvordan foregår en virtuel designrejse?

“Japaneren Yukie Tonuma var træt af corona-blues. Under nedlukningen i foråret etablerede hun derfor en digital platform for virtuelle rejser for japanere, som gerne vil opleve dansk design.”

Sådan beskriver Astrid Ellemo det i sin artikel fra Jyllands-Posten. Hun tager os med på den rejse, hun blev taget på af Yukie Tonuma. En 54-årig japansk kvinde, der har grundlagt Eco Conscious Japan. Et rejsebureau, der indtil videre gennemført 40 virtuelle ture for over 600 deltagere.

Rejsen forløber næsten som den ville gøre ‘in real life’. Forskellen er bare, at den kan nydes hjemme fra sofaen. Faktisk bliver man gjort opmærksom på, at man helst skal sidde et rart sted, mens man rejser. Den starter i afgangshallen i lufthavnen i Tokyo. Flyveturen illustreres med Google Earth, der viser ruten hele vejen fra Japan til København, og med lyden af en flyvemaskine der letter og lander. Turen går både til Danmark, New York og Hakuba i Japan. I Danmark vises der billeder af de kendte, farverige huse i Nyhavn. Da det er en designrejse med temaet ‘Finn Juhl’, besøges både Designmuseum Danmark og Radiohuset. Arkitekten Thomas Sigsgaard er også med som turguide hjemme fra sin stue.

 

Virtuelle rejser giver en ekstra dimension før, under og efter

Vi har muligheden for at se hele verdens allermest fantastiske museer, seværdigheder og hovedstæder uden at skulle tage orlov fra arbejdet eller forurene jordkloden med flyrejser. Men er virtuelle designrejser fremtiden?

På den ene side kommer det at kunne skifte mellem forskellige designs eller udstillinger med blot ét klik til at skabe et helt ekstra dimension.

»Har et museum på Gl. Strand f.eks. en udstilling om moderne kvinder, vil det give mening at opleve, hvad museer ude i verden har af samme tema. Virtuelle rejser kan på den måde være en opsamlende mulighed, ligesom det kan give os mulighed for at komme ”behind the scenes”«

-Liselotte Lyngsø.

Det kan blive et utroligt supplement eller et ekstra lag til den fysiske verden. Men kan vi opleve ting ved at se dem over en skærm? Hvad med det, vi ikke ser, men normalt oplever med kroppen?

Den virtuelle verden bliver kun bedre og mere virkelighedsnær – om lidt kan vi for eksempel smage ved at slikke på en skærm og dufte er der allerede styr på. Det er utroligt, at vi allerede nu, kan rejse hele verden rundt uden at påvirke miljøet. Men er et godt slideshow med overlagte lydeffekter nok til at få os til at skifte den fysiske rejse ud med den virtuelle? Er det med til at gøre os endnu mere sultne efter en flyvetur? Hvad ville være nok for dig?

Læs hele artiklen fra Jyllands-posten med Liselotte Lyngsø, skrevet af Astrid Ellemo.

 

TAG ET KURSUS I FREMTIDSFORSKNING

Vil du lære at trendspotte og oversætte fremtiden til strategi, idéer og handling for dig og din organisation? Så meld dig til et intensivt kursus i fremtidssans med Liselotte Lyngsø.

Link til fysisk kursus.

Link til online kursus.

Tid til et nyt år – her er hvad du kan vente dig af 2021!

/in , , , , /by

2020 blev et år, vi sent kommer til at glemme. Et år, der – for de fleste – startede ud som et nyt år altid starter ud. Alkoholfri januar, skiferie i februar og et stigende, desperat behov for at få vores vinterdepression slået i stykker af farve på træerne og sol på himlen. Men da sommeren endelig kom, var det ikke årstiden, vi fokuserede på. En pandemi havde ramt os, og skulle vise sig at være altdominerende for år 2020.

Et herrens år er gået. Vi har lært at arbejde hjemme og holde afstand. Hvad venter os i 2021? Det giver professor og leder af HOPE-projektet Michael Bang Petersen og fremtidsforsker Liselotte Lyngsø deres bud på i denne artikel fra Berlingske.

 

Det, der var nemt at fjerne, bliver også nemt at genetablere

Michael Bang Petersen er professor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet og leder af HOPE-projektet. En omfattende undersøgelse af danskernes adfærd under coronakrisen. Ifølge ham, vil store dele af samfundet hurtigt være tilbage ved det gamle igen. Vi kan hurtigt komme til at tage til en koncert igen og holde store fester. Det, der bliver svært at lave om på er den nedgang vi har set i de nære relationer. Ensomheden er vokset og nærværet er forsvundet. Langtidseffekten af corona kommer til at vise sig psykisk.

 

Fremtidens arbejdsliv er ændret for evigt

Det har været en barsk omvæltning at skulle etablere hele vores hverdag i nye rammer. Vi har måtte hugge en hæl og klippe en tå. Aflære og genlære kundskaber, vi aldrig troede vi skulle kunne i vores arbejdsliv. Men det har sat fut i en udvikling, der aldrig ville have gået nær så hurtigt uden pandemien. Nogen gange skal der en eksplosion til, før der sker noget nyt. Ligesom da Airbnb eksploderede hotelbranchen!

“Dengang vi kun havde hoteller, tænkte vi, at det var den eneste måde at overnatte ude på. Så kom Airbnb, og vi så pludselig, at der var mange måder at overnatte på. Efter corona vil vi se, at der også er utroligt mange måder at indrette vores arbejdsliv på.”

-Liselotte Lyngsø. 

 

Hvad er et kontor for dig? Er det et bord med en computer og en chef, der fortæller dig hvornår du skal komme og gå? Er det noget, der danner rammen om dit arbejdsliv?

Da verden blev lukket ned i marts 2020 tydede det i et splitsekund på, at arbejdslivet også blev det. En eksplosion havde ramt os. Alt var stille. Alt gik i stå. Men selvom kontorerne stod tomme, sad lederne tilbage med en kæmpe opgave. At finde en måde at holde hjulene kørende på. Der gik ikke længe før mange af os havde fået vores egne hjemmearbejdspladser. Det var noget vakkelvornet i starten. Kameraer hakkede, mikrofoner skrattede og mange var tæt på at give op på et virtuelt arbejdsliv. Men øvelse gør – som bekendt – mester, og nu kan vi ikke længere forestille os at skulle tilbage til et fysisk kontor med et 9-17 skema.

 

Tillid til at alle redesigner deres liv til eget og fælles bedste

I 2020 var det ikke kun vores arbejdsliv, der har fik en makeover. Hele vores måde at leve vores liv på har fået nye ben at gå på, efter at vi er blevet sat fri af tid og i nogen grad sted. Vi har fået mulighed for at gå op i, hvem vi er som mennesker og leve derefter. I 2021 kan vi se frem til life-work balance, der er skræddersyet til dem vi er.

“Er jeg indadvendt eller udadvendt. Morgenmenneske eller aftenmenneske, og så tilpasser man sit arbejdsliv efter det. I stedet for at chefen siger, at du skal komme ind og sætte dig på din stol hver dag.”

-Liselotte Lyngsø

 

I Danmark har vi ikke behov for at overvåge vores ansatte for at sikre os, at tingene bliver gjort. Faktisk har vi hele 72% tillid til at andre gør det godt nok. For franskmændenes vedkommende er det tal helt nede på 24 procent. Derfor har netop danskerne enormt gode forudsætninger for, at det virtuelle arbejdsliv kan lade sig gøre. Det forstærkes af en solid digitalisering blandt alle borgere.

Tillid er afgørende for, at det virtuelle, skræddersyede arbejdsliv vil fortsætte med at blomstre efter pandemien. Virksomheder vil kunne rekruttere talenter, der bor langt væk. Ligesom at undervisere kan få relevante mennesker fra den anden side af Jorden til at gæsteforelæse via en videoforbindelse. 

 

Den forjættende frihed er ikke uden faldgruber

På grund af pandemiens nedlukning af samfundet og isolering af dets borgere, har ensomhed været et af 2020s allerstørste problematikker. Nærværet, vi ellers før har kunne hente på arbejdspladsen, har føltes som var det tusindvis af kilometer væk, når vi har siddet på vores hjemmekontorer hver for sig. 

Det at forene fællesskab med hjemmearbejde bliver én af fremtidens største ledelsesmæssige udfordringer. Snart får vi chatbots, der skal give os kurser og motivere os. Og vi kan få en følelse af, at vi er connected, fordi vi får feedback fra digitale møder og sociale medier. Men den helt nære relation, hvor der også er friktion og tabuer, får vi mindst lige så meget brug for.

 

Hvordan mon vores rejsevaner bliver?

Af helt åbenlyse grunde, har mængden af flyrejser og ferier været betydeligt mindre, end det har været før. Men kommer det til at vare ved når vi igen må mødes og skal indhente alt det tabte? Læs hele artiklen og mere om, hvordan vores rejsevaner i forhold til fritid og job bliver i 2021 i Berlingske med Liselotte Lyngsø og Michael Bang Petersen.

 

TAG ET KURSUS I FREMTIDSFORSKNING

Vil du lære at trendspotte og oversætte fremtiden til strategi, idéer og handling for dig og din organisation? Så meld dig til et intensivt kursus i fremtidssans med Liselotte Lyngsø.

Link til fysisk kursus.

Link til online kursus.