Posts

Du skal ikke være MERE leder – du skal være BEDRE leder

Den store sparekniv ligger i lederens hånd. Men der er ingen der har bedt dig om at bruge den til at begå harakiri. Det store problem i den offentlige sektor er at de ansatte bliver bedt om “at gå fra mere til mindre”. Dvs. de skal arbejde mere, levere mere – men for færre ressourcer. Det er ikke nogen supermotiverende hverdag at stå op til. Og det er et tegn på, at chefer er for dårligt klædt på til at spotte tidens trends for at finde nye og bedre veje. 
På kurset “Bliv fremtidens leder“, som afholdes i september 2019, vil fremtidsforsker Anne Skare Nielsen og Henrik Good Hovgaard lære dig hvordan du gør det – hvordan du spotter de vigtige trends, og omsætter dem til handling og “noget bedre”i hverdagen.

 

Det er det store paradigmeskifte, vi står i. Vi behøver ikke gå fra mere til mindre. Det er ikke den store opgave for offentlige ledere at lave spareøvelser, men at finde ud af hvordan vi kan lave noget bedre til nogle flere mennesker med de rigtige ressourcer

-Anne Skare Nielsen

Ikke mere, men BEDRE!

Vi står overfor paradigmeskift og store trends i alle brancher og især i det offentlige vil der ske en masse. Nu er det ledernes opgave at komme dem i forkøbet.

“Hvordan kan vi lave noget bedre til flere mennesker med de rigtige ressourcer?” Det er spørgsmålet, som et godt lederskab skal kunne stille dem selv. Det handler nemlig om at kunne finde ud af hvad “bedre” er, og at “bedre” ikke er det samme som “mere”. Undervisningen på en skole bliver jo, for eksempel, ikke bedre af, at man hyrer flere lærere. Den bliver bedre af, at man hyrer bedre lærere.

 

Etisk sans og empati bliver menneskets helt store guldkorn i fremtiden. At kunne trække dem op ad hatten bliver det, der adskiller os fra robotter, og det vil spille en kæmpe rolle for det gode lederskab. Fremtidens leder skal kunne se fordelene i at ansætte mennesker med følelser fremfor kolde robotter, og vise sine ansatte sin værdsættelse overfor dem. På samme tid vil lederens egen udstråling af empati blive central for anderkendelsen af lederen. Hvis folk skal følge dig, skal de kunne mærke dig som menneske, og at du også rummer drømme og håb ligesom dem.

 

Læs artiklen og se den korte video om at gå “fra mere til bedre”, med Anne Skare Nielsen og Henrik Good Hovgaard her.

 

LÆS OGSÅ: Fremtidens leder: skab magi!

Fremtidens ledelse

I fremtiden vil vi gå fra mere til bedre, og leadership vil blive til followership. Hør hvorfor når erhvervspsykolog, Mirja Olesen fra Lead Next Generation interviewer fremtidsforsker, Anne Skare Nielsen om fremtidens ledelse.