Posts

Skal du også til at gå til nærvær?

I lang tid har vi set en udvikling, hvor fokus på nærvær er blevet mindre og mindre. Vi går allesammen går rundt i hver vores boble. En boble, der symboliseres ved de høretelefoner, vi har på når vi er ude og gå. Eller den smartphone, vi søger ned i når vi tager offentlig transport.

»Vi er gået fra en kultur baseret på nærvær til andetstedsværelse. Opfindelsen af smarttech har kastet os alle ud i en kollektiv feedbackkrise.«

-Liselotte Lyngsø 

Nu står vi midt i en krise, der tvinger os væk fra hinanden. Når vi endelig bevæger os ud fra hjemmeisolationen, så holder vi 2 meters afstand og vender os væk fra en hver form for smittefare og nærkontakt. Før virkede det uhøfligt at have hovedet begravet ned i mobilen, uden at se sig for. Nu er du en helt, hvis du holder dig for dig selv. Den boble, vi befandt os i før, er kun blevet forstærket af corona-krisen.

 

Coronavirus sætter turbo på feedback-krisen

En af grundene til, at vi i lang tid har bevæget os længere og længere væk fra hinanden, er teknologien. Den har gjort mange af de processer, der før krævede fysisk nærvær, virtuelle. For eksempel ser vi, at især arbejdsrelaterede møder, i høj grad bliver afviklet online i stedet for fysisk. Det er fantastisk, at vi er eksponerede overfor de teknologiske muligheder, som vi ser i dag. Især i den tid vi får igennem lige nu, hvor det fysiske fremmøde er umuligt – og også ulovligt til en vis grad. Men den vænner os også mere og mere til en tilværelse, hvor fysiske relationer bliver mere og mere fremmedgjorte.

Teknologien har også givet os smarte robothøjtalere som Siri og Alexa, der kan afkode, hvad vi trænger til. De kan også fungere som en “nem” kilde til samtale, fordi de giver os ret og kender til vores behov. Til gengæld kan de ikke afkode vores skjulte sider og frustrationer. De giver os heller ikke den feedback, vi skal bruge for at udvikle og forbedre os selv.

Corona-krisen sætter turbo på feedback-krisen. Den eneste feedback vi modtager for tiden, er den, vi læser på de sociale medier. Eller når vi bliver skældt ud nede i supermarkedet, fordi vi glemte at spritte af eller tage handsker på.

 

Vi bliver så dårlige til nærvær at vi skal begynde at gå til det

Om lidt bliver nærvær noget, vi aktivt skal vælge at have i vores liv. Med teknologien og kriser som den, coronaen har skabt, bliver vi mere og mere vant til en hverdag uden nærvær. Folk, der arbejder på kontorer, som ikke bliver udsat for meget fysisk bevægelse i hverdagen, skal aktivt vælge at dyrke motion ved at løbe en tur eller tage i fitness. Sådan bliver det også, når vi gradvist bliver dårligere til at være tæt på hinanden. Så må vi opfinde redskaber, der kan træne og holde vores nærværsmuskel ved lige.

Her kommer brætspillene til at gøre en stor forskel. Dem kan man nemlig ikke spille alene eller med sin chatbot. Om end de går ud på at spille sammen eller mod hinanden, så fungerer de som et samlingspunkt.

Liselotte Lyngsøs eget spil Typisk!, er udviklet netop til at træne vores empatiske muskel. Det handler om personlighedstyper, hvor man både opdager, hvilken type man selv er, og samtidig skal forlade sin egen personlighedstype for at træne at se verden gennem andres øjne. Deltagerne i spillet kan kun vinde, hvis de sidder sammen, taler sammen og samarbejder.

 

Mon vi skal til at gå til nærvær, på samme måde som vi har gået til fitness? I så fald, kommer du så til at skrive dig op til holdet? Læs mere om tendensen til at bruge brætspil som kilden til nærvær i denne artikel fra Berlingske med Liselotte Lyngsø.

 

Original artikel skrevet af: Sine Gerstenberg

 

LÆS OGSÅ: “Spil Typisk! og træn dig til kærlighed” med Liselotte Lyngsø.

Spil Typisk! og træn dig til kærlighed

Det er for lang tid siden bevist, at vi mennesker elsker at elske. Vi har brug for kærlighed – for nærvær. Kærligheden skal plejes, for at den kan bestå, og der er empati og nærvær vigtige nøgleord. Evnen til at genkende og forstå hinandens følelser, både gennem ord og kropssprog. Den empatiske sans skal trænes, men det er svært i et online samfund af auto-sms’er og chatbots.

 

Fremtidsforsker Liselotte Lyngsø vurderer, at vi er ved at miste evnen til at se, lytte og forstå hinanden. Derfor har hun brugt mange år, sammen med sin ven Per Striegler, på at udvikle et spil, der skal træne os i at se hinanden. “Typisk!” er et brætspil, der på en sjov måde træner din evne til at spille og gætte andre typer.

”Jeg oplever, at folk får sværere og sværere ved at sidde i en gruppe og samarbejde, og det er direkte samfundsskadeligt, at vi ikke snakker sammen mere i vores samfund.”

-Liselotte Lyngsø.

 

Er fremtidens vej til kærlighed en robot?

I dag forgår meget af vores sociale liv på nettet. På Facebook og Instagram holder vi kontakten med vores venner. På TikTok og Youtube finder vi vores underholdning og gennem apps, kan vi swipe os til en ny kæreste eller noget mindre forpligtende. Hvor ender vi henne, når det gælder kærlighed? Snart kommer robotterne. De kan lytte til os og imødekomme vores behov, for de har ikke deres egne.

Hvis vi skal beholde kærligheden – for venner, kærester og familie – så må vi kæmpe for at genskabe vores empatiske evne. Vi skal kunne grine af konflikterne. Vi skal huske, at vi ikke altid tænker ens og er drevet af de samme ting. Men at vores forskellighed er det, der gør os gode for både hinanden og for samfundet.

 

Læs om, hvordan spillet træner vores empatiske muskel i denne artikel fra Gentofte Lokalavis og Villabyerne, med Liselotte Lyngsø. Du kan også se videoer og læse meget mere om spillet lige her. 

 

Det tager en landsby at opdrage et barn

De kommende forældre er – igennem computerspil og sociale medier – så vant til at sammensætte fællesskaber og virtuelle landsbyer, at det bliver naturligt for dem også at bestemme, hvem de vil bo med i den fysiske verden, når de bliver voksne.

 

Læs artiklen med Liselotte Lyngsø i MetroExpress herunder:

Det tager en landsby at opdrage et barn

Det tager en landsby at opdrage et barn

 

Hvis jeg har det godt med min blævrende mås, så… (DR P4)

… vil jeg også have lov til at poste den på Instagram!

Siden Facebook for alvor slog igennem i Danmark i 2007-2008, har fokus hovedsagligt været på at fremstå ih og åh så perfekte på de sociale medier, med speltboller, trutmundsselfier, og vilde feriebilleder. Men vi ser nu en modtrend til den (lidt selvfede) “perfekthed”. For nu tør vi så småt godt fremstå mere uperfekte, menneskelige og vise vores blævrende mås  – og også på Facebook.

Af Mette Sillesen og Louise Fredbo-Nielsen, fremtidsforskere i Future Navigator

Læs hele artiklen her >>

10 egenskaber fremtidens omsorgspersonale ikke kan undvære

Intelligente sundhedsdata, telemedicin, virtuelt plejepersonale, robotter der tørrer måsen på de gamle, går stuegang på hospitalet og holder øje med beboerne på værestedet. Den teknologiske udvikling er godt i gang med at tage form i sundhedsvæsnet og tegner en radikal anderledes fremtid for omsorgspersonalet på blandt andet plejehjem, hospitaler og institutioner. Men hvad betyder det for plejen? Og hvad skal du som omsorgspersonale kunne i fremtiden?

Med andre ord: 10 egenskaber fremtidens omsorgspersonale ikke kan undvære?

Læs hele artiklen på Den Offentlige her

Vil du have artiklen som pdf, så kan du købe den for en flad 20’er.

Ja tak! Den vil jeg gerne købe!

Ø-kuller på Endelave mod 2020

“Det tager en hel ø at få mennesker til at blomstre. På øer blomstrer vi op, for her har vi adgang til alt. Og vi kan sagtens tænke stort, langt og fremtidsorienteret samtidig med, at vi er nærværende, fællesskabsorienterede og giver os selv ro til at mærke efter, hvad der er, der er det rigtige at gøre.” Derfor skal der satses på ø-kuller på øen Endelave mod 2020! Endelave ligger i Kattegat uden for Horsens.

Med disse ord indleder Anne rapporten ENDELAVE mod 2020. Læs den her.

Fremtidsforskerens digitale detox

For to år siden blev nyhedsstrømmen og ligegyldige opdateringer på de sociale medier for meget for Anne. Hun træk derfor stikket fra tv, radio og aviser. Målet var en måned, men efter to år har hun endnu ikke manglet dem og har fortsat den digitale detox.

Læs hele interviewet med Anne her

 

3 hårde trends, der giver dig grund til at træne nærvær

Med overgangen til industrisamfundet kom sportscentrene til, fordi vi som konsekvens af mere stillesiddende arbejde fik et behov for at bevæge vores kroppe. På samme måde er det naturligt, at vi med den teknologiske udvikling og en udbredt online livsstil nu også har fået et behov for at træne nærvær. Digitalisering er dog ikke det eneste vilkår, som peger mod et øget behov for at træne nærvær og vende blikket indad. Læs her om 3 hårde trends, der giver dig grund til at træne nærvær.