Posts

Teknologi gør os både klogere og dummere

De seneste samfundstendenser tyder på opblomstrende teknologi, demokratisering af uddannelserne og en helt nye form for professionalisme.

 

I en episode af podcasten Transformator, fra Teknologiens Mediehus, tager fremtidsforsker Liselotte Lyngsø os med under det kæmpestore lup, som coronaen har sat vores samfund under. Sammen med vært, Henrik Heide, får hun de seneste samfundstendenser vendt og drejet. Spørgsmålet er, om tendenserne får lov at blive, eller om vi falder tilbage i vores gamle vaner når vi når den anden side?

 

Nu ændres hele den globale læringsmetode

I snart to måneder har undervisningen af de danske skoleelever forgået virtuelt. Projekter er blevet præsenteret, opgaver er blevet afleveret og billedkunst er blevet ferniseret. Alt sammen over en skærm. Men det er ikke kun de danske elever, hvis skolegang er blevet vendt på hovedet. Lige nu kan hele verdens uddannelsessystem betragtes som et stort eksperimentarium. Hvor helt nye og banebrydende læringsmetoder bliver testet. For hvor meget er det egentlig muligt at lære hjemmefra?

På det überpopulære sociale medie Tik Tok, deler unge, helt ned til 7-års alderen forskellige “hacks” med hinanden. Fra at brygge en “simple iced-latte”, lave perfekte proptrækkerkrøller ved brug af strømper til at fabrikere slim i alle regnbuens neonfarver. Youtube kan lære selv den mest amatøragtige musiker at spille klaver med video på 3 minutter. Og på Netdoktor.dk kan vi spare os selv for en tur til lægen. De yngre generationer er allerede vant til at indhente deres viden fra internettet. Nu skal resten – lærere, ledere og undervisningsministrer – følge trop. Den klassiske frøken lærer skal gentænkes. Coronaen har startet revolution af verdens skolesystemer.

 

Alle vil have fat i fleksible arbejdstider

Det at have fleksible arbejdstider er ikke noget nyt koncept. I lang tid har folk taget deres laptop under armen og rejst ud for at arbejde på den anden side af kloden. Men det er langt fra de fleste arbejdspladser, der har kunne – og ville – tilbyde deres medarbejdere en sådan fleksibilitet. Nu står vi midt i en krise, hvor alle arbejdspladser er tvunget til at sadle om. De har måtte sende deres ansatte hjem fra kontorerne og 9-17 arbejdstiderne. Og vupti. Pludselig sad folk og arbejdede lige der, hvor det passede dem bedst. Og lige på det tidspunkt, der matchede deres behov.

Potentialet begyndte at vise sig – både for arbejdsgiveren og medarbejderen. Fordelen ved ikke at skulle pendle frem og tilbage hver dag. Ikke at skulle snakke almindeligheder før man kommer i gang med nødvendighederne. Coronaens hjemmekontorer har skabt et opbrud med arbejdsmarkederne som vi kendte dem engang. 9-17 arbejdstid er død. Nu vil vi være tidsejere fremfor tidsslaver.

Vi får brug for feedback

Vi bliver konstant forkælet med ny, fantastisk og banebrydende teknologi. Kunstig intelligens vil revolutionere inden for møder. Forestil dig at have en robot til at skrive referatet og desuden kun opsummere de allervigtigste pointer. At have teknologi, der kan undersøge, hive viden ind og generelt gøre møder mere intelligente end de nogensinde har været før! Men hvad så med alle de fordele, der var ved det fysiske kontorfællesskab? Når vi sms’er i stedet for at snakke. Når vores eneste og vigtigste sparringspartner pludselig er vores chatbot. Får vi så muligheden for at udvikle os, få ægte feedback og lytte højt? Hvis vi skal blive ved med at holde afstand lang tid endnu, så forstærker det kun den feedback krise, vi allerede var på vej ind i. Teknologi gør os klogere på rigtig mange ting. Men den kan også være med til at gøre os dummere.

 

Profession til professionalisme

 

Det er ikke alle, der har kunne arbejde hjemme. For nogen har krisen betydet, at de har måtte sidde derhjemme og trille tommelfingre, og vente på at kunne komme på arbejde igen. Og det har skabt en helt ny trend. Det har vist sig, at det at være stillestående for en stund ikke nødvendigvis er negativt. Folk har fået mulighed for at reflektere og gentænke deres arbejdsliv som aldrig før. Nu bryder flere og flere frem med helt nye måder at udføre deres arbejde på. Sprutproducenen producerer og sælger nu også håndsprit. Pizzamanden, der ikke har kunne åbne i 2 måneder, laver nu online madlavningskurser. Vi arbejder ikke længere i de samme gamle baner. Nu gentænker vi og udnytter hvert aspekt af vores profession.

Krisen har haft store konsekvenser for mange virksomheder. Men den har også givet et blik på, hvad der sker, når vi får lov til at stoppe op for en stund. Så skal vi i virkeligheden til at holde flere pauser gennem livet i stedet for at gå på pension? Og give os selv muligheden for at kan lære noget nyt og optimere os selv og vores evner. Revurdere vores arbejdsliv og tænke over, hvilken værdi vi har at bidrage med. Reflektere over, om det man laver virkelig er det vigtigste man overhovedet kunne tænke sig at lave.

 

 

Må din arbejdsgiver gerne bruge teknologi til at overvåge dit fysiske og mentale helbred? Lyt til podcasten med Liselotte Lyngsø og lær meget mere om, hvad coronakrisen kommer til at ændre på i samfundet.

 

LÆS OGSÅ: Sådan gør vi virksomhederne post corona-krise klar, med Liselotte Lyngsø.

 

Vil du lære at trendspotte og oversætte fremtiden til strategi, idéer og handling for dig og din organisation? Så meld dig til et intensivt kursus i fremtidssans med Liselotte Lyngsø.

Link til fysisk kursus.

Link til online kursus.

Bliver din smartphone kinesisk i 2020?

Man kan roligt sige, at Apple har haft deres storhedstid. Engang var deres smartphone den eneste rigtige at have! Iphone, Ipod, Iwatch – ALLE skulle have den nyeste teknologi fra den populære tech producent. Det rimede på at være innovativ. Nu rimer det snarere på at være et vanedyr. Vigtigere prioriteringer kommer på dagsordenen. Prioriteringer, som bliver til trends. Og som morgendagens smartphones leverandører skal kunne leve op til, for at vi gider at købe fra dem.

Konkurrencen inden for smartphones bliver benhård. Den skal nå helt nye højder for, at den er pengene værd. Alternativet bliver downscaling til billigere modeller. Og her er kineserne godt med.

 

Hvad skal din smartphone kunne tracke?

I en artikel fra Berlingske, beskriver Liselotte Lyngsø, Future Navigator, og Morten Bay, forsker i teknologi, udviklingen i vores valg af smartphones og diverse gadgets. Det er nemlig ikke nødvendigvis kun et lækkert design, der kan overvinde os længere.

Flere og flere vil hoppe med på “trackerbølgen”. Gennem vores lille lommecomputer vil vi måle vores sundhed, fysiske aktivitet, kalorieindtag og hvad ellers, vi gerne vil holde styr på. Og nu, hvor klimadebatten raser, vil vi også gerne holde øje med vores CO2 aftryk.

 

»Fremover vil vi kunne holde øje med, hvor meget vores flyrejse eller måltid påvirker miljøet. Og der kommer en generation, som ikke bare vil spises af med lappeløsninger, men vil have reel substans på bordet.« 

-Liselotte Lyngsø.

 

En anden megatrend inden for teknologi er smarte højtalere. Vi kender dem som Alexa eller Siri. Det er højtalere, der fungerer som en slags digitale butlere. De fortæller dig om vejret eller hvad den hurtigste vej til jobbet er. Og så tuner de sig ind på dine behov og interesser, så de kan forudsige hvad du trænger til, inden du selv er kommet på det.

 

Læs om, hvilke tendenser vi skal holde øje med inden for fremtidens teknologi, i denne artikel med Liselotte Lyngsø.

 

LÆS OGSÅ: Digital wellness – det blev vi budt på i 2019 med Liselotte Lyngsø.

Digital wellness – det blev vi budt på i 2019

Digital wellness, gaming og livsfarlige EL-løbehjul. Hvilke teknologiske udviklinger husker du fra året, der snart er gået?

Endnu et år er så småt forbi, og vi bevæger os langsomt ind i et nyt. Et nyt år, men også et helt nyt årti. 2020 er lige om hjørnet. Om få dage skal mange af os, på traditionel vis, hoppe ned fra stole og borde for at fejre det nye kapitel. Men før vi gør det, skal vi udføre en anden tradition. Nemlig at kigge tilbage på det år, vi lige har været igennem.

I en artikel fra Avisen.dk, blev fremtidsforsker Liselotte Lyngsø og Mette Sillesen, i december 2018 nemlig spurgt ind til, hvilke udviklinger vi kunne se frem til at opleve i 2019. Hvad mon de fik ret i?

 

Et år med wellness

Der var særligt én pointe i artiklen, som begge fremtidsforskere var enige i. Nemlig at vi i 2019 ville komme til at se en helt ny form for wellness – den digitale slags. Med digital wellness forbedrer man sig selv igennem teknologien. Gennem en app eller ens ur, får man hele tiden fif til, hvordan man kan holde sig sund – fysisk og mentalt. Så hvor wellness normalt handler om fysisk pleje: massage, ansigtsbehandlinger og så videre. Så handler digital wellness mere om at optimere ens krop og sind.

“Vi kommer ind i en tidsalder, hvor vi godt er klar over, at vores produktivitet bliver skadet af, at vi hele tiden bliver distraheret.”

-Liselotte Lyngsø.

I løbet af 2019 er der kommet mange bud på digital wellness, og trenden er især boomet inden for apps til smartphones. Med appen Sleep Cycle, kan du for eksempel monitorere dit søvnmønster og se, hvor lang tid du er i de forskellige søvnstadier. Relax & Sleep Well er en app, der hjælper dig med hypnoterapi og en beroligende stemme, Den får dig til at falde i søvn ved at fjerne eventuel stress eller angst, der måske holder dig vågen. Du kan også downloade Calm, der guider dig igennem en meditation, eller blive vækket på det helt rigtige tidspunkt om morgenen, med appen Good Morning Alarm Clock.

Inden for digital wellness, har personlig tracking også taget stor plads. Flere og flere af os måler konstant, hvad vi laver – og også hvad vi ikke laver nok af. Vi bruger vores ure, telefoner, og måske også snart en chip i huden. Udstyret tæller vores skridt, måler vores puls og minder os om at spise, drikke og motionere. Det er nutidens måde at holde sig sund og rask på.

Læs meget mere om det i artiklen “Personlig tracking: kan man måle sig sund, eller mister man kropsfornemmelsen?”, hvor Liselotte Lyngsø taler om nemlig det.

Netflix for gamere

Men digital wellness skulle ikke være det eneste, der vandt frem i 2019. I artiklen fra Avisen.dk, pointerede Liselotte Lyngsø også den store udvikling inden for den teknologi, der skal hjælpe os rundt i landet.

“Vi kommer til at have løbehjul med motor i storbyerne.”

-Liselotte Lyngsø.

 

2019 har stået i teknologiens tegn inden for mange områder. Især gaming har nydt godt at vores teknologiske færdigheder, og sporten er vokset som aldrig før.

Google Stadia er en ny spilleplatform, der blev lanceret af Google i november 2019. Det, der gør den særlig er, at den tilbyder et abonnement på dens tjenester. Så skal man ikke ind og købe hvert enkelt spil, som man for eksempel gør med FIFA eller nogen af de andre populære spil. I artiklen fra 2018, var trenden med  spilabonnementer også på tale. Her kaldte Liselotte Lyngsø det for “Netflix for gamere”.

 

“Hele forretningsmodellen vil nemlig blive ændret, når gamere ikke længere går i en butik eller online for at købe spillene et ad gangen, men i stedet får adgang via et abonnement.”

-Liselotte Lyngsø.

 

Digital wellness, løbehjul i storbyerne og spilabonnementer… Hvad synes du om de teknologiske fremskridt, vi har gjort os i 2019? Og hvad mon 2020 kan finde på at diske op med?

Læs hele artiklen fra Avisen.dk med Liselotte Lyngsø og find ud af, om hun fik ret i flere af sine forudsigelser om 2019.

Naturlig eller unaturlig “natur”?

Det er efterhånden tydeligt for alle at se, at vi står overfor nogle seriøse klimaforandringer. Skolebørn fra hele verden strejker for klimaet, og udfordringen er den største kilde til frustrationer og uvenskab blandt nationerne. Det står klart, at fremtidens generationer formegentligt vil leve et liv fyldt med konsekvenser af denne generations handlinger.

Teknologien giver os uanede muligheder for at blande os i årstiderne – i naturen og i vores eget liv. Spørgsmålet er, om vi vil bruge teknologien som en hjælpende hånd til at “finde tilbage til naturen” – eller om vi er på vej i den stik modsatte retning?

 

2 scenarier for fremtidens klima

I en artikel fra magasinet Amen, kan du læse fremtidsforsker Liselotte Lyngsøs bud på, hvordan det muligvis kommer til at udspille sig, når vi skal håndtere fremtidens klima og klimaforandringer, og hun ser 2 scenarier for sig.

Enten kommer vi til at sige “pyt” til naturens gang. Vi er så teknologisk udviklede, at vi bare selv skaber den natur, som vi har brug for. Vi udvikler drivhuse, som kan dyrke hele klodens grøntsager alle dage på året. Vores egen naturlige udvikling siger vi også farvel til. Vi snyder alderen med teknologien, og fryser vores æg ned så vi kan gå på barsel og pension samtidigt.

I det andet mulige scenarie begynder vi at udnytte teknologiens muligheder for at leve i flow med naturen og os selv. Vi udvikler teknikker, som hjælper os med at leve aller sundest, og allermest bæredygtigt. Et eksempel på dette kunne være et køleskab, som forhindrer madspild ved at give dig opskrifter, der kun kræver ting, vi allerede har i køkkenet.

 

Må mennesker manipulere med miljøet?

Der findes faktisk kæmpe teknologiske muligheder, for at gå ind og manipulere med klodens klima. For eksempel har vi Geo-engineering, som netop handler om at bremse klimaforandringerne ved hjælp af nye teknologiske metoder. Men hvis vi kan bruge teknologien til at sætte en stopper for et af nutidens allerstørste problemstillinger, hvorfor kommer vi så ikke i sving? Spørgsmålet er, om der vil komme endnu større konsekvenser ved, at vi blander os. Vil det bare give flere grunde til at gå ud og svinde den naturlige natur til?

 

Læs meget mere om, hvordan vi kommer i kontakt med naturen igen i artiklen med Liselotte Lyngsø.

 

Hulemennesket lever

At være mobil har i flere år været kædet sammen med, at man flytter ofte, arbejder på andre kontinenter og konstant er i bevægelse. Men fremtidens mobilitet handler om at være mobil i sit eget hjem.

De hyggelige steder i boligen er ikke permanente, men nogle, vi skaber og piller fra hinanden efter behov.

Læs artiklen fra Politiken hvor Liselotte Lyngsø snakker om det fysiske i det teknologiske.

 

 

Hulemennesket lever

Hulemennesket lever

Snart bliver din tommeltot guld værd

Til sommer kan turister i Japan betale med fingreaftryk i udvalgte butikker. Liselotte Lyngsø vurderer, at den nye og hurtig betalingsform bliver en win-win. Løsningen med fingreaftryk betyder nemlig, at betalingssitationen vil gå hurtigere, og det giver mindre eller ingen kø i supermarkederne. Og det betyder, at vi får kortere tøvetid, og sådan kommer vi til at købe mere. Derfor kan nye betalingsløsninger være rigtig attraktive for virksomheder. 

Læs hele artiklen om den nye betalingsform her

 

 

Fremtidens Danmark byder på:

Selvkørende biler, robotter til det sure arbejde og maskiner som sensorer.

Hvad skal vi lave når robotterne tager over? Lyt med, når fremtidsforsker Liselotte Lyngsø fortæller hvad fremtidens danske befolkning skal give sig til, når robotterne overtager deres jobs, og om hvordan fremtidens teknologi vil ende med at gøre den nye generation til den klogeste.

 

Hør interviewet med Liselotte Lyngsø på Nova her på soundcloud.

 

 

 

 

Fremtidens tandlæge: “De lækre mundes klub”

Teknologien ændrer sig hurtigt og konstant. I fremtiden vil langt mere kunne klares hjemmefra og tandlægebesøgene vil derved formindskes. På side 14 I bladet Dental , kan du læse fremtidsforsker Liselotte Lyngsø’s bud på, hvordan man vil kunne vedligeholde tandlægebehovet og endda gøre det mere attraktivt ved hjælp af klubber i stedet for klinikker og gavekort til tandrens.

 

Citatuddrag fra Liselotte Lyngsø: »I fremtiden vil vores hjem reelt fungere som et minihospital. Vi vil kunne trække sundhedsdata via en chip i huden, vi vil kunne skype med tandlægen, lægen og hospitalet, og med tiden vil teknologien utvivlsomt kunne reformere os om et hul i tanden, længe inden vi selv opdager det.«

En chip under huden vil forbinde os

”Der er rigtig mange mennesker, som virkelig er tiltrukket af den her spirituelle tanke om, at vi er forbundet; at mennesker hænger sammen med naturen, at vi kan telepatere m.m. Teknologien kommer så bare til at muliggøre den vision”, lyder det modigt fra Mette Sillesen i denne artikel af Christian Lang Jensen.

Portfolio Items