Skal vi nogensinde kramme igen?
Måden vi hilser på hinanden er forskelligt. Nogle er vilde med at kramme – om de så aldrig har mødt personen før. Andre er en del mere lukkede, og så kommer det selvfølgelig også an på situationen. Og man må sige, at situationen har ændret sig gevaldigt over det seneste år. Vores måde at imødekomme hinanden har vendt på en tallerken. Den verdensomspændende pandemi har været at mærke i alles fingerspidser når vi har passeret hinanden. Hvordan skal vi navigere i, hvad vi må og ikke må i grænselandet mellem et delvist nedlukket og et genåbnet samfund?
Forvirring og ny grænsesøgning bliver ikke til at undgå når landet åbner helt op igen. I denne artikel fra Berlingske giver Fremtidsforsker Liselotte Lyngsø sit input til, hvordan vi kommer til at gribe situationen an.
Giver du en krammer?
Nu får vi endelig lov til at stille den hudsult, vi har fået bygget op over det seneste år. Men det er langtfra os alle sammen, der har det behov. Synet på endelig at kunne socialisere, kramme og kysse igen deler vandene. På den ene side er der dem, der ikke kan vente med endelig at få lov til at føle nærheden i et kram fra en ven, et kys på en bar fra en fremmed eller bare et godt gammeldags håndtryk i mødet med et nyt menneske. Og så er der dem, der vælger at blive ved med at følge pandemiens regler. Ikke nødvendigvis fordi de er bange for at blive smittet, men også fordi de trives bedst med ikke hele tiden at skulle bukke under for sociale normer, der fortæller dem, at det skal de.
Om vores liv efter corona skal være fyldt med samvær og socialt liv eller egentlig mest bare skal forblive som det er, så kommer vi ud af nedlukningen på en facon, som bliver mere bevidst og opmærksom. Til en ny tid, hvor grænser, behov og indstillinger genskabes på gefühle fremfor automatpilot.
Hvordan skal vi navigere i, hvem der er til hvad?
Vi skal igennem en lang overgangsperiode, hvor ingen ved, hvordan de skal agere. Vores evne til at aflæse hinanden skal virkelig skærpes, så vi ikke træder hinanden over tæerne. Hver gang vi møder hinanden – om vi kender hinanden eller ej – skal vi finde ud af en måde at hilse på hinanden på en måde, der ikke bliver grænseoverskridende. Den sociale norm for, hvad er der er den rigtige måde at hilse på er blevet genstartet og laveste fællesnævner vil gælde. Efter et år i vores eget selskab, har vi virkelig fået lov til at finde ud af, hvad vi selv synes er rarest. Det kommer vi ikke bare sådan til at sætte over styr.
“I gamle dage gav man hånd for at vise, at man ikke bar våben. I dag er hænderne nu blevet selve våbnet.”
-Liselotte Lyngsø.
Hvad siger en evolutionspsykolog om, hvordan vi kommer til at omgås med hinanden? Eller hvad med en antropolog? Det kan du læse dig frem til i artiklen med Liselotte Lyngsø lige her.
TAG ET KURSUS I FREMTIDSFORSKNING
Vil du lære at trendspotte og oversætte fremtiden til strategi, idéer og handling for dig og din organisation? Så meld dig til et intensivt kursus i fremtidssans med Liselotte Lyngsø.
