Posts

Bæredygtig bundlinje #3: Fra samfundssind til samfundsvind

Det er tid til at få gang i hjulene igen i oplevelsesøkonomien – og med helt nye features! Læs med og find ud af, hvordan vi går fra samfundssind til samfundsvind.

 

I Bæredygtig Bundlinje, Gate 21, udvikler cirka 100 virksomheder i Region Hovedstaden nye forretningsmodeller i samarbejde med rådgivere og vidensinstitutioner.

Fremtidsforsker Liselotte Lyngsø fra Future Navigator er blevet sat i stævne hos Sølyst. Her giver hun sit bud på, hvad de små og mellemstore virksomheder i oplevelsesindustrien skal tage med sig ud af både første og anden bølge af coronakrisen. Vil den grønne omstilling stadig have plads i toppen af virksomhedernes dagsorden, når vi kommer ud på den anden side?

 

Lad os nu ikke presse citronen!

Covid-19 er en gevaldig mavepuster for virksomhederne rundt i verden. Nogle har måtte fyre en masse medarbejdere. Andre har været nødt til at lukke helt ned. Og selvom anden bølge af pandemien brager derudaf i det kolde efterår, skal vi alligevel forsøge at komme i gang igen. Derfor er feriepenge, og en lille slat ekstra SU, blevet delt ud i samfundet. Og derfor er det på tide, at virksomhederne lægger en ny slagplan for, hvordan de skal komme bedst ud af krisen.

Det ligger lige til højrebenet at frygte, at ansatte kommer til at løbe dobbelt så hurtigt under genopbygningen af samfundets virksomheder. Meget er gået tabt under nedlukningen, og nu er det bare om at få det skovlet ind igen. Men hvad nu, hvis vi tænkte i helt andre baner, end at presse vores medarbejdere helt ud til kanten? Hvad ville der ske, hvis vi ikke bare gik tilbage til måden, vi altid har gjort tingene på, men begyndte at tænke i helt nye baner?

 

Fra kvantitetsbuffet til kvalitetsbuffet

ALLE er pressede, og vi er tvunget til at tænke alternativt. Hoteller stiller værelser, der alligevel står tomme, til rådighed for folk i karantæne og sundhedspersonale, der ikke kan tage hjem. Vores samfundssind er blevet boostet. Stort set alle i restaurationsbranchen udbyder nu også takeaway. Alkoholproducenter er blevet en del af håndspritsindustrien! Det er innovation i en nøddeskal, og det er den slags tænkning, vi skal genåbne og genskabe vores virksomheder og samfund med.

Vi skal i gang med at brainstorme på, hvad vi skal bruge de tomme kontorlokaler til, efter at langt flere begynder at arbejde hjemme. Eller hvad, vi skal bruge de ekstra penge på, når vi ikke behøver at leje kontorer længere. Måske skal alle medarbejdere have et abonnement til Joes & Cos, hvor de får adgang til alle co-working spaces?

For hotel- og restaurationsbranchen bliver tiden efter Covid-19 en kærkommen lejlighed til at tænke ud af boksen. Buffeten har i lang tid været en stor kilde til madspild. Nu er den også corona UVENLIG! Der går ikke længe, før synet af en buffet vil få alle gæster til at løbe skrigende bort. Spørgsmålet er, hvad der skal erstatte den? Skal fremtidens hotelgæster styre hele deres ophold på en app? Så kan de købe behandlinger, lave tilkøb og bestille mad, helt uden at skulle røre ved andet end deres eget tastatur.

 

Hvilke nye anvendelsesformer kan du se for din virksomhed? Og hvorfor er det så vigtigt at invitere kunder og leverandører med ind i skabelsesprocessen?

 

Se videoen med Liselotte Lyngsø, om hvordan vi går fra samfundssind til samfundsvind.

 

 

Du kan også høre mere om projektet Bæredygtig Bundlinje, fra Gate 21, i denne video.

 

TAG ET KURSUS I FREMTIDSFORSKNING

Vil du lære at trendspotte og oversætte fremtiden til strategi, idéer og handling for dig og din organisation? Så meld dig til et intensivt kursus i fremtidssans med Liselotte Lyngsø.

Link til fysisk kursus.

Link til online kursus.

Bæredygtig bundlinje #1: Fra just in time til just in case

I Bæredygtig Bundlinje, Gate 21, udvikler cirka 100 virksomheder i Region Hovedstaden nye forretningsmodeller i samarbejde med rådgivere og vidensinstitutioner.

Fremtidsforsker Liselotte Lyngsø fra Future Navigator er blevet sat i stævne hos Sølyst. Her giver hun sit bud på, hvad de små og mellemstore virksomheder skal tage med sig ud af coronakrisen. Tror hun, at den grønne omstilling stadig vil have plads i toppen af virksomhedernes dagsorden, når vi kommer ud på den anden side?

 

Fra global til lokal, bæredygtig og robust

Det er ikke længe siden, at en oversøisk leverandør var både den nemmeste og billigste mulighed for virksomheders produktion. Men så kom corona, og afstanden mellem Asien og Europa kom til at virke større end nogensinde før. I USA blev det umuligt at finde en brudekjole, fordi 80% af dem produceres i Kina. Tusindevis af virksomheder var på vej i afgrunden. Det globale netværk var ved at falde fra hinanden. Nu er det er alt for usikkert at være afhængig af en global leverandør. Derfor, har vi måtte lægge vores lid til lokal produktion.

Den lokale produktion har ikke kun sat gang i maskinerne herhjemme. Også fantasien og de faglige grænser er blevet udfordret og overtrådt. Da vi var tæt på at løbe tør for håndsprit, udvidede lokale alkoholproducenter deres ekspertise til håndspritsproducenter. Og der er stort set ikke én eneste restaurant, der ikke tilbyder take-away og hjemmelevering længere. Virksomhederne har været under stort pres. Men de er også blevet presset til at afprøve nye muligheder, idéer og løsninger af. Løsninger, der danner vejen for en mere bæredygtig og nytænkende forretningsmodel.

 

Staycation og hjemmekontorer

Vi var ikke vilde med tanken om ikke at komme på den årlige charterferie til Tenerife eller på interrail rundt i Europa. Vi har alle måtte ofre mange af vores udenlandske ferieplaner i sommeren 2020. Det har dog åbnet manges øjne for, hvad man kan få ud af at blive i nærområdet. Sommerhussalget er steget helt enormt. Derudover er utallige af kampagner er blevet lanceret, for at prøve at få folk til at gå på opdagelse i egen by. Tanken om en staycation lyder måske ikke så dumt alligevel – især hvis vi skal skabe en bæredygtig fremtid.

Men det er ikke kun ferierne, vi er blevet villige til at holde herhjemme. Vi er nemlig helt vilde med at arbejde uden for kontorene. Om det er derhjemme, på det lokale co-working space eller på vores yndlingscafé. Der sidder hundredevis af digitale nomader rundt omkring i byerne og arbejder. Virksomhederne får ikke lov til at gå tilbage til firkantede kontorer og 9-17 arbejdertider. Deres opgave bliver at skabe den mest attraktive arbejdsplads og de fedeste rammer for deres ansatte. Og det giver også kontorudlejerne en ny udfordring – de skal tænke i nye baner og hjørnekontorene skal have en helt ny funktion.

 

 

Hvorfor er det vigtigt at være en del af et innovativt partnerskab som virksomhed i fremtiden? Se med, og hør hvorfor Liselotte Lyngsø mener, at lokale netværk bliver centrale i arbejdet for at sikre robusthed og forsyningssikkerhed.

 

Du kan også høre mere om projektet Bæredygtig Bundlinje, fra Gate 21, i denne video.

 

TAG ET KURSUS I FREMTIDSFORSKNING

Vil du lære at trendspotte og oversætte fremtiden til strategi, idéer og handling for dig og din organisation? Så meld dig til et intensivt kursus i fremtidssans med Liselotte Lyngsø.

Link til fysisk kursus.

Link til online kursus.

Derfor er 53% kvinder utilfredse med deres krop efter graviditet

Graviditet. En tid, hvor kvindens krop udvikler sig på en måde, den aldrig ville gøre hvis ikke det var fordi, den var i gang med at skabe et menneske. Det er forskelligt fra kvinde til kvinde, hvordan hun oplever en graviditet. For nogen er det lig med 9 måneders kvalme. For andre er det den smukkeste ting i verden. Men det lader til, at der især er én ting, som mange kvinder kan nikkende genkendende til, når det gælder graviditet. Nemlig, at de er stærkt utilfredse med deres krop, efter de har født. Det viser en undersøgelse fra Vores Børn. 

Skal mødre lære at holde af deres kroppe efter graviditet? Er det ligefrem et tabu, hvis de ikke gør? I denne artikel fra ALT.dk, kommenterer fremtidsforsker Liselotte Lyngsø på, hvorfor så mange kvinder er utilfredse med deres krop efter en graviditet.

 

Vi hyldes med likes, når vi viser træt maveskind og appelsinhud frem, men mødt af kritik, når vi ytrer et ønske om at forskønne kroppen

I lang tid har det været en tendens, at den slanke krop et blevet påskønnet i vores samfund. Alle andre kroppe – især tykke – har der ikke været plads til. De har ikke været “godkendt” i normens øjne. Idealet om at have en slank krop er blevet taget til ekstremer, og med kunstige indgreb og diverse fedtfrysninger, kan man nemt modarbejde kroppens naturlige udvikling.

Med en trend kommer der altid en modtrend. Og den buldrer afsted i samfundet lige nu. Folk har fået nok af idéen om at skulle leve op til én bestemt kropstype, og forsøger at skabe et bredere syn på, hvordan en “flot” krop ser ud. De sociale medier er spækket med influencers, der forsøger at overbevise os om, at alle kroppe er gode kroppe. Pludselig skal vi allesammen være “au naturel”. Det er gået fra at være forkert at være tyk, til at være forkert ikke at elske, at man er tyk.

“Der er aldrig nogen, der vil sige: Ad, du sidder og spiser økologisk. Det er meget sjældent, at vi peger fingre ad det naturlige. Men lige så snart noget er unaturligt, så får vi travlt. Vi har altid ret til at være naturlige – der er vi safe. I hvert fald på de sociale medier.”

-Liselotte Lyngsø. 

 

Hvad så, når det moderlige bliver lidt for rundt og looket lidt for tungt?

Selvom de sociale medier lige nu prøver at uddanne os i at være kropspositive og accepterende overfor os selv, så er det stadig en hårfin balance. For virkeligheden er stadig den, at samfundet dømmer os, hvis vi vejer “for meget”. Det er stadigvæk en udbredt fordom, at tykke mennesker er dovne og ude af stand til at passe på dem selv.

Det er altså svært at være naturlig i den virkelige verden. For nu. Måske ændrer det sig. Men indtil da, fortrækker folk stadigvæk at være slanke og opstrammede. Og de fleste er ikke blege for at tage den nemme løsning for at opnå det. Undersøgelsen fra Vores Børn viste, at 38 % af de adspurgte mødre godt tænke sig kosmetisk eller kirurgisk behandling, såfremt økonomi ikke var en hindring. Ud af dem vil 74% gerne have lavet bryster, 34 % opstrammet maveskind og 15 % have laserbehandlet deres strækmærker.

Det at få en ny morkrop er et fænomen i sig selv. En gaveidé, fædre kan give deres koner, efter de har født.

“Så kan maveskindet blive løftet, der kan rettes til hist og her, og fedtet flyttes fra det ene sted til det andet. De tjener flere og flere penge – og de går målrettet efter kvinder, der lige har født. Så det er ikke så underligt, vi konstant føler, vi skal flytte os.”

-Liselotte Lyngsø. 

 

Måden vores krop ser ud på, er blevet en indikator for, hvorvidt vi har tjek på vores liv

Der er en stor forståelse – og forventning – om, at vi konstant arbejder på os selv og optimerer hvor vi kan. Vi SKAL være tilfredse med os selv. Er vi ikke det, skal vi fikses. Enten ved at træne, arbejde med os selv hos en psykolog, eller med et quick-fix.

Vores personlige rigdom bliver ikke længere målt op i, om vi har et stort hus, en dyr bil eller generelt overskud på kontoen. Nu handler det om hvorvidt, vi har styr på vores krop og mentale udvikling. Vi skal kunne vise, at vi er omstillingsparate, og den kamp vil vi gerne dele.

 

Skal vi acceptere dem vi er, og ikke hele tiden forsøge at leve op til et urealistisk, samfundsskabt ideal? Eller er det okay at være utilfreds med sin krop? Og hvordan skaber man en balance, hvor både fysisk og mental sundhed er i fokus?

Læs hele artiklen med Liselotte Lyngsø, og hør Katrine Memborgs historie om, hvordan hun tog tyren ved hornene og blev glad for sin morkrop.

 

 

TAG ET KURSUS I FREMTIDSFORSKNING

Vil du lære at trendspotte og oversætte fremtiden til strategi, idéer og handling for dig og din organisation? Så meld dig til et intensivt kursus i fremtidssans med Liselotte Lyngsø.

Link til fysisk kursus.

Link til online kursus.

Fremtidens distancearbejde: hjemmekontorene fortsætter

Hvad skal vi forvente af fremtidens arbejdspladser efter coronakrisen? Vil distancearbejde fortsat være et hit? Måske ligefrem en dealbreaker?

 

Lige om lidt vi ikke længere have work-life balance men life-work balance. Hør hvorfor, i udsendelsen fra TV2 news, hvor fremtidsforsker Liselotte Lyngsø, taler om fremtidens arbejdsliv.

 

Distancearbejde har været under opsejling længe

Der er ingen tvivl om, at vi alle har måtte hakke en hæl og klippe en tå, for at få hjemmearbejdet til at fungere under corona lockdown. Med børn og husdyr susende om ørene på os, har vi måtte tilpasse os et arbejdsliv på distancen – væk fra kontoret. Mange skulle vænne sig til de nye omstændigheder i starten, men så var det som om, der skete noget. Vi begyndte at slappe mere af. Arbejdet var ikke længere nødvendigvis i toppen af vores prioriteringsliste. Tid til familie, venner og ikke mindst os selv kom i fokus. Pludselig var det ikke længere slemt at skulle arbejde hjemme, for der spillede arbejdet ikke en så stor rolle, som det ellers ville have gjort på kontoret.

Udviklingen af distancearbejde har været opsejling længe. Forbes sagde allerede i februar, at hvis man skal have fat i fremtidens talenter, så skal man kunne tilbyde dem at arbejde hvor og hvornår de ville. Hos transportvirksomheden Über, kan du blive hyret og arbejde, helt uden nogensinde at møde din chef. Folk har arbejdet på distancen i lang tid, men under coronakrisen har mange flere virksomheder for alvor åbnet øjnene for de muligheder, det giver.

 

Bagsiden af medaljen

Selvom distancearbejde kan give os mulighed for at sætte vores egne behov over vores arbejdes, så er der også nogle udfordringer, der skal tages stilling til. Hvordan skaber man for eksempel tillid mellem fremmede mennesker, der snakker sammen online? Er tillid ikke noget, man skaber over tid og ved kropssprog og øjenkontakt? Og så forestil dig at skulle skabe nye koncepter og være kreativ sammen med mennesker, der ikke er fysisk til stede! Det kan være svært at tænke ud af boksen og være innovative sammen, hvis man ikke har et fælles, fysisk samlingspunkt at forholde sig til.

Og hvad med magtpolitik? Vi vil gerne bevise vores værd og have mulighed for at arbejde os op ad karrierestigen. Spørgsmålet er, hvordan vi skal gøre det, hvis vi ikke længere viser vores ansigt på kontoret og overfor vores chef?

“Magtpolitik handler om at blive forfremmet. Det handler om at være synlig og blive set. Det kan være svært at hæve flaget, hvis man sidder hjemme i stuen med et barn på skødet.” 

-Liselotte Lyngsø. 

 

Et arbejdsmarked, skræddersyet til DIG

Selvom der findes ulemper ved distancearbejde, så vil det fortsat bredde sig ud til mange flere virksomheder. Det, at vi kan få lov til selv at balancere vores arbejds- og privatliv er kommet for at blive. Vi kan selv bestemme, hvilket liv vi gerne vil have og designe det udfra vores individuelle behov. Er vi B mennesker kan vi arbejde om aftenen. Arbejder vi bedst i levende omgivelser kan vi tage på et co-workingspace eller vores yndlingscafé. Det vil revolutionere ferieplanlægningen, at vi pludselig kan arbejde hvor som helst og når som helst. I stedet for at vores arbejde definerer vores liv, vil vores liv komme til at definere vores arbejde.

Vi går en spændende digital fremtid i møde. Monitorering og kameraer vil afskaffe referaterne, som ingen alligevel læser og alligevel vil ingen glemme, hvad der er blevet talt om. Virtual reality muliggør, at vi kan udvikle projekter og løse problemstillinger, uden overhovedet at forlade det rum, vi sidder i.

 

Pop-up kontorer, øget fleksibilitet og en hel ny præstationskultur. Hvad får virksomhederne og medarbejderne egentlig ud af fremtidens distancearbejde? Hør hele indslaget med Liselotte Lyngsø her.

 

 

LÆS OGSÅ: “Work life balance efter corona”, fra Gjensidige med Liselotte Lyngsø. Der kan du læse endnu mere om det privat- og arbejdsliv, vi går i møde efter corona.

 

Tag et kursus i fremtidsforskning

Vil du lære at trendspotte og oversætte fremtiden til strategi, idéer og handling for dig og din organisation? Så meld dig til et intensivt kursus i fremtidssans med Liselotte Lyngsø.

Link til fysisk kursus.

Link til online kursus.

 

Fremtidens superhygiejniske samfund

Selvom vores samfund er begyndt at åbne mere og mere op, så florerer Corona virussen stadigvæk iblandt os. Derfor holder vi stadigvæk afstand, giver ikke hånd og krammer kun vores nærmeste. Men hvad med om nogle år, når virussen – forhåbentlig – er væk? Vil håndspritten da stadigvæk være en fast nødvendighed i tasken? Er krammet ved at uddø?

I radioprogrammet ‘Ordet er dit’ fra P1, taler fremtidsforsker Liselotte Lyngsø og forsker i betydningen af menneskets evolutionshistorie for moderne politiske adfærd, Michael Bang Petersen om hvorvidt det øgede hygiejnefokus vil holde ved i fremtidens samfund.

 

Hvad tager vi med os?

Der er ingen tvivl om, at coronaen har gjort kæmpe indtryk på alle – både lande og mennesker. Det er en tid, der vil blive skrevet ind i historien. Men hvad bliver nøgleordene for tiden? Vil vi se tilbage på vores samfund og tænke, at det var dér, alle begyndte at tage afstand fra hinanden? Var coronatiden i virkeligheden teknologiens og digitaliseringens opblomstring? Hvordan er vi blevet formet af, at verden har været ramt af et virusudbrud?

Ifølge Michael Bang Petersen, er vi blevet mere beredskabsdygtige. Nu ved vi, hvad vi skal gøre i en krisesituation. Han påpeger, at man i Danmark har håndteret Covid-19 situationen med en hel anden mentalitet end i asiatiske lande, som har oplevet noget lignende før. De kendte proceduren, og det gør resten af verden også nu.

Det er ikke kun vores beredskabsmentalitet, der har ændret sig. Vi også blevet mere bevidste om, hvad vi som individer, gerne vil have ud af livet. Det har vi nemlig fået tid til at tænke over i vores pause væk fra vores vante hverdag. Hvad giver mening for os? Hvilke værdier har vi, og hvordan kan vi bidrage med dem i vores privat- og arbejdsliv. Hvordan kan vores værdier gavne vores samfund?

“Vi går fra work-life balance til life-work balance. Vi har sat vores eget liv meget mere i fokus. Vores arbejdsliv skal tilpasse sig os og ikke omvendt.”

-Liselotte Lyngsø. 

 

Dovenskab er menneskets største drivkraft

De tendenser, der oftest hænger ved i samfundet, er dem, der kommer ud af dovenskab. Mennesker er drevet af dovenskab. Alt, der kan gøre tingene lettere for os, modtages med kyshånd og fastholdes med jerngreb. Det, at vi ikke har skulle køre helt hen til kontoret for at holde møder, og i stedet har kunne gøre det virtuelt, er ikke noget vi bare sådan vil give slip på. Det samme gælder online indkøb og andre ting, vi kan gøre direkte fra sengen.

Ifølge Michael Bang Petersen er det dog ikke så let for os give slip på vores gamle vaner og rutiner. Han frygter, at vi hopper direkte tilbage til en hverdag fyldt med stress og jag.

Jeg frygter, at vi hurtigt ser en tilbagevenden af de normale rutiner. Ifølge Max Weber, så er samfundet en form for jernbur. Når samfundet først kommer op i tempo igen, er det ekstremt svært for den enkelte at holde fast i nærhed og work-life balance.”

-Michael Bang Petersen. 

 

Men er det overhovedet muligt for os at gå tilbage til en distanceret, stresset hverdag, efter at vi har levet med det modsatte i næsten 3 måneder? Mændene har endelig fået tid i hverdagen sammen med deres børn. Pludselig har de fået den samme erfaring som kvinderne får, når de går på barsel. Vil de mon acceptere et arbejde, der holder dem væk fra de vigtige ting i livet, når nu de har smagt på alternativet?

 

Var det i virkeligheden så slemt?

Vi spritter af og holder afstand som aldrig før. Forældre er nægtet adgang på institutionerne, når de afleverer deres børn. I fitnesscentrene skal alle redskaber sprittes af før og efter brug og i supermarkederne skal vi have handsker på, når vi handler ind. Er det i virkeligheden nogle tiltag, vi burde holde fast i, i fremtiden?

Hør hele udsendelsen fra P1 med Liselotte Lyngsø og Michael Bang Petersen. 

 

LÆS OGSÅ: “Slut med Netflix og dårlige vaner, nu vil vi spille hovedrollen i vores eget liv”, med Liselotte Lyngsø.

 

Vil du lære at trendspotte og oversætte fremtiden til strategi, idéer og handling for dig og din organisation? Så meld dig til et intensivt kursus i fremtidssans med Liselotte Lyngsø.

Link til fysisk kursus.

Link til online kursus.

Teknologi gør os både klogere og dummere

De seneste samfundstendenser tyder på opblomstrende teknologi, demokratisering af uddannelserne og en helt nye form for professionalisme.

 

I en episode af podcasten Transformator, fra Teknologiens Mediehus, tager fremtidsforsker Liselotte Lyngsø os med under det kæmpestore lup, som coronaen har sat vores samfund under. Sammen med vært, Henrik Heide, får hun de seneste samfundstendenser vendt og drejet. Spørgsmålet er, om tendenserne får lov at blive, eller om vi falder tilbage i vores gamle vaner når vi når den anden side?

 

Nu ændres hele den globale læringsmetode

I snart to måneder har undervisningen af de danske skoleelever forgået virtuelt. Projekter er blevet præsenteret, opgaver er blevet afleveret og billedkunst er blevet ferniseret. Alt sammen over en skærm. Men det er ikke kun de danske elever, hvis skolegang er blevet vendt på hovedet. Lige nu kan hele verdens uddannelsessystem betragtes som et stort eksperimentarium. Hvor helt nye og banebrydende læringsmetoder bliver testet. For hvor meget er det egentlig muligt at lære hjemmefra?

På det überpopulære sociale medie Tik Tok, deler unge, helt ned til 7-års alderen forskellige “hacks” med hinanden. Fra at brygge en “simple iced-latte”, lave perfekte proptrækkerkrøller ved brug af strømper til at fabrikere slim i alle regnbuens neonfarver. Youtube kan lære selv den mest amatøragtige musiker at spille klaver med video på 3 minutter. Og på Netdoktor.dk kan vi spare os selv for en tur til lægen. De yngre generationer er allerede vant til at indhente deres viden fra internettet. Nu skal resten – lærere, ledere og undervisningsministrer – følge trop. Den klassiske frøken lærer skal gentænkes. Coronaen har startet revolution af verdens skolesystemer.

 

Alle vil have fat i fleksible arbejdstider

Det at have fleksible arbejdstider er ikke noget nyt koncept. I lang tid har folk taget deres laptop under armen og rejst ud for at arbejde på den anden side af kloden. Men det er langt fra de fleste arbejdspladser, der har kunne – og ville – tilbyde deres medarbejdere en sådan fleksibilitet. Nu står vi midt i en krise, hvor alle arbejdspladser er tvunget til at sadle om. De har måtte sende deres ansatte hjem fra kontorerne og 9-17 arbejdstiderne. Og vupti. Pludselig sad folk og arbejdede lige der, hvor det passede dem bedst. Og lige på det tidspunkt, der matchede deres behov.

Potentialet begyndte at vise sig – både for arbejdsgiveren og medarbejderen. Fordelen ved ikke at skulle pendle frem og tilbage hver dag. Ikke at skulle snakke almindeligheder før man kommer i gang med nødvendighederne. Coronaens hjemmekontorer har skabt et opbrud med arbejdsmarkederne som vi kendte dem engang. 9-17 arbejdstid er død. Nu vil vi være tidsejere fremfor tidsslaver.

Vi får brug for feedback

Vi bliver konstant forkælet med ny, fantastisk og banebrydende teknologi. Kunstig intelligens vil revolutionere inden for møder. Forestil dig at have en robot til at skrive referatet og desuden kun opsummere de allervigtigste pointer. At have teknologi, der kan undersøge, hive viden ind og generelt gøre møder mere intelligente end de nogensinde har været før! Men hvad så med alle de fordele, der var ved det fysiske kontorfællesskab? Når vi sms’er i stedet for at snakke. Når vores eneste og vigtigste sparringspartner pludselig er vores chatbot. Får vi så muligheden for at udvikle os, få ægte feedback og lytte højt? Hvis vi skal blive ved med at holde afstand lang tid endnu, så forstærker det kun den feedback krise, vi allerede var på vej ind i. Teknologi gør os klogere på rigtig mange ting. Men den kan også være med til at gøre os dummere.

 

Profession til professionalisme

 

Det er ikke alle, der har kunne arbejde hjemme. For nogen har krisen betydet, at de har måtte sidde derhjemme og trille tommelfingre, og vente på at kunne komme på arbejde igen. Og det har skabt en helt ny trend. Det har vist sig, at det at være stillestående for en stund ikke nødvendigvis er negativt. Folk har fået mulighed for at reflektere og gentænke deres arbejdsliv som aldrig før. Nu bryder flere og flere frem med helt nye måder at udføre deres arbejde på. Sprutproducenen producerer og sælger nu også håndsprit. Pizzamanden, der ikke har kunne åbne i 2 måneder, laver nu online madlavningskurser. Vi arbejder ikke længere i de samme gamle baner. Nu gentænker vi og udnytter hvert aspekt af vores profession.

Krisen har haft store konsekvenser for mange virksomheder. Men den har også givet et blik på, hvad der sker, når vi får lov til at stoppe op for en stund. Så skal vi i virkeligheden til at holde flere pauser gennem livet i stedet for at gå på pension? Og give os selv muligheden for at kan lære noget nyt og optimere os selv og vores evner. Revurdere vores arbejdsliv og tænke over, hvilken værdi vi har at bidrage med. Reflektere over, om det man laver virkelig er det vigtigste man overhovedet kunne tænke sig at lave.

 

 

Må din arbejdsgiver gerne bruge teknologi til at overvåge dit fysiske og mentale helbred? Lyt til podcasten med Liselotte Lyngsø og lær meget mere om, hvad coronakrisen kommer til at ændre på i samfundet.

 

LÆS OGSÅ: Sådan gør vi virksomhederne post corona-krise klar, med Liselotte Lyngsø.

 

Vil du lære at trendspotte og oversætte fremtiden til strategi, idéer og handling for dig og din organisation? Så meld dig til et intensivt kursus i fremtidssans med Liselotte Lyngsø.

Link til fysisk kursus.

Link til online kursus.

Sådan gør vi virksomhederne post corona-krise klar

Om lidt skal virksomhederne åbnes op igen. De har overlevet en lock down. Nu skal de overleve en genåbning i et samfund, hvor alt er anderledes og hvor nye regler gælder. Men hvordan ved de, hvad kunderne har brug for?

I podcasten Inspire Monday, tager erhvervscoach Helena Risager en spændende og inspirerende snak med fremtidsforsker Liselotte Lyngsø. Her snakker de om, hvad fremtidsforskning er og hvordan man kan bruge det til at få fut i virksomhederne. Og så forsøger de at finde svar på, hvad vi skal forvente af den fremtid, der banker på døren når vores samfund skal være normalt igen. Mon vi nogensinde får lyst til at kramme andre igen?

 

Slut med nærvær?

Det at vi har været tvunget til at holde afstand har kridtet banehalvdelene tydeligt op, når det gælder typer. På den ene banehalvdel har vi dem, der har været lettede over at have en undskyldning for at undgå fysisk nærkontakt. De stortrives i vores nye, kram- og håndtryksløse verden. På den anden banehalvdel findes de typer, for hvem det gør kæmpe indtryk, at de skal undgå fysisk kontakt. Det er dem, der udtrykker deres følelser for andre gennem kærtegn, og som kan gå helt ned over ikke at måtte kramme deres nære.

Udeblivelsen af fysisk kontakt har tvunget os til at træne vores samtaleevne. Vi må ikke være sammen mange mennesker, og derfor udøver vi 1 til 1 walk’n talks som aldrig før. Vi får skabt nogle buddyteams, som i dykkerverdenen betyder, at vi har nogen, der har vores ryg og omvendt. Nogen, der hjælper os og giver os hudløs ærlig feedback. Det får vi ikke meget af i den tid, vi står i lige nu. Kun fra sociale medier og vores chatbots, der giver os de svar, vi gerne vil have! Mon buddyteams bliver et etableret begreb hos virksomhederne efter krisen?

 

Hop med på dovenskabsbølgen!

Det, der især får sin opblomstring lige nu, er teknologien. Hvor mange af os var skeptiske og tilbageholdende overfor digitaliseringen af hverdagen før, er flere begyndt at åbne op og se mulighederne i den. Vi har for eksempel set, hvor let det egentlig er at holde virtuelle møder. Det er gået op for os, hvor tidskrævende det var at tage hele vejen hen til kontoret, når man lige så godt kunne arbejde hjemme fra sengen. Mon vi går 100% tilbage til fysiske møder og 9-17 kontortider, når lock down bliver ophævet? Næppe, for dovenskab er den allerstørste drivkraft til innovation. Hvis der kan udvikles en lettere måde at gøre tingene på, så gør vi det! Se bare på avocadokniven…

Det, at vi konstant skaber nyere, smartere og lettere muligheder gør, at vores forventninger til service stiger og stiger. Og automatisering sætter turbo på kvalitetsskabelse ude i virksomhederne. Om lidt bliver den umotiverede kassemedarbejder skiftet ud med robotten. Men supermarkedernes personale skal ikke udryddes. De skal være en blanding mellem salgsassistenter og life coaches. Teknologien overvåger os allerede nu. Den kan se, hvilket slags tøj vi foretrækker og hvad vores madpræferencer er. Om lidt ved den også, om vi helst køber økologisk eller om vi er laktoseintolerante. Og det bliver et vigtigt værktøj, når medarbejderne i supermarkederne skal coache os til, hvad vi skal shoppe og hvorfor.

“Interessant – spændende!”

En anden stor drivkraft for nytænkning og innovation er vores irritation. Hvornår blev du sidst rigtig frustreret over noget? For Liselotte Lyngsø var det dengang hun altid skulle køre 30 kilometer hele vejen frem og tilbage fra sin farmor for at købe hendes yndlings te til hende. Hun var nemlig den eneste, der vidste hvor man kunne få den. Hun stillede ofte spørgsmålstegn til, hvorfor en af hendes naboer ikke kunne købe den med. De handlede alligevel i samme butik, som solgte teen. Men vi er i det hele taget ikke særlig gode til at bede om hjælp fra hinanden, i vores samfund. Og det er et stort problem – en irritation. Det resulterede i appen “Sammenholdet”, der gør det lettere for kræftpatienter at bede andre om hjælp i hverdagen. Den opretter nemlig et netværk af hjælpere, der kan slå til under sygdomsforløbet.

Virksomhederne gør altså klogt i at øve sig i at sige “interessant, spændende”, når de bliver frustrerede over noget. Hvem ved? Måske bliver deres irritation koden til en helt ny opfindelse.

Den tabte ungdom

Finanskrise, klimakrise og coronakrise vil koste den næste generation dyrt i forhold til manglende praktikophold, høje adgangskrav til uddannelse, arbejdsløshed og en klimaudfording, der stadigvæk skal løses. De er lagt i kakkeloven til generationskonflikter. Med mindre genopbygningen af samfundet bliver med en dobbelt bundlinje, der både har fokus på vækst og grøn omstilling.

Hør hele podcastepisoden med Helena Risager og Liselotte Lyngsø. 

Tag et kursus i fremtidsforskning

Vil du lære at trendspotte og oversætte fremtiden til strategi, idéer og handling for dig og din organisation? Så meld dig til et intensivt kursus i fremtidssans med Liselotte Lyngsø.

Link til fysisk kursus.

Link til online kursus.

 

Hvordan ser en post-corona hverdag ud?

I disse corona tider er vi vist alle efterhånden blevet bevidste om, at vores vante hverdag og måden, vi levede på før, ikke kan opretholdes længere. Sådan er det, når noget så uhåndgribeligt og ukontrollerbart som en virus, pludselig spreder sig. Så må vi vende op og ned på alt det, vi før kaldte normalt. Omstrukturere vores samfund og gentænke rutinerne. Lige nu skaber vi det, vi i fremtiden kommer til at kalde normalen. Og selvom forandring sjældent er nogens kop te, så er det ikke nødvendigvis en dårlig ting, at vi får rusket lidt op i vanerne.

Fremtidsforskere Daria Krivonos og Liselotte Lyngsø giver i denne artikel fra TV2 deres bud på, hvad corona-epidemien kommer til at betyde for fremtidens hverdag.

Med corona er vi blevet tvunget til at udforske vores teknologiske muligheder

Når vi snakker om fremtiden, så er det ofte i vendinger som “det kommer til at ske” og “lige om lidt er alt helt anderledes!”. Det har vi længe gjort med den teknologi, der gør, at vi kan mødes virtuelt. I lang tid har vi diskuteret fordelene ved både fjernundervisning og det virtuelle mødelokale, men først nu, i corona-krisen, er vi begyndt at få det til at ske. Nu udvikler uddannelsesområdet sig med en hastig fart. Hvor mon vi ender henne?

Når vi først har set og mærket, at forandring fryder, så går vi sjældent tilbage til måden, vi gjorde ting på før. Vi må antage, at krisen på et tidspunkt kommer til at slutte, og så vil de positive erfaringer fra perioden leve videre.

 

“Man skal typisk bruge seks uger på at ændre adfærd, og det vel at mærke for ting, man ikke har lyst til at ændre på. Når man ser det gode ved ændringerne, tager det ikke så lang tid.”

-Liselotte Lyngsø. 

 

Selvdesignede arbejdstider

De virtuelle møder boomer derudaf og vi hjemmearbejder på livet løs. Det har vist sig at være fuldkommen uproblematisk at lade folk være ejere over deres egne arbejdstider. Nogen sover længe og arbejder sent ud på aftenen. Andre kombinerer arbejdet med morgenmad på sengen. Og kontorene? Ja, de savner ikke deres ejermand mere end de allerede gjorde før. Der stod de nemlig alligevel tomme om aftenen og i weekenderne.

Vi kan betragte den her corona lock-down som et eksperiment. Eksperimentet gik ud på at finde ud af, hvorvidt vi virkelig behøvede af et 9-17 skema og et kontor. Og konklusionen er – for rigtig mange af os – at nej, det gjorde vi ikke. Det skaber tværtimod kæmpe fordele for vores arbejdspladser. De vil ikke længere behøve at bruge ressourcer på plads, der ikke bliver udfyldt. Forskudte og fleksible arbejdstider lever videre efter epidemien. Og det giver arbejdspladserne mulighed for at skabe det bedst mulige arbejdsliv for deres ansatte.

 

Et kropsforskrækket, kontantløst samfund

Hvis der er én positiv ting, vi har lært efter coronavirussen så er det at være opmærksom på vores egen hygiejne. Der er opstået en fælles bevidsthed om, hvordan bakterier og virus spreder sig, og hvordan man undgår smitte. Det får os automatisk til at holde to meters afstand, når vi passerer hinanden på gaden, og flere af os er allerede nede på tredje hudlag efter al den håndvask.

Samfundet bliver forhåbentlig snart åbnet igen. Mon vi bare kan gå tilbage til knus og kram og “vil du smage min is?” igen? Kan den kropsforskrækkelse, krisen har påført os, udviskes?

 

“Nærkontakt bliver en luksus, storrummet erstattes af distancearbejde, og når vi endelig mødes, skal gruppen aldrig være større, end den kan dele to pizzaer, så vi kan få fuld gavn og feedback af hinanden.”

-Liselotte Lyngsø. 

Det er ikke kun nærkontakt, vi får problemer med at finde efter krisen. Kontanternes udfasning er i den grad også blevet sat på turbo. Mange butikker nægter at tage imod betaling, hvis det ikke er med kreditkort. De bakteriebefængte kontanter har ingen plads i et coronaramt samfund. Mon de kommer til at have det i post-corona tidsalderen?

 

Læs hele artiklen med Daria Krivonos og Liselotte Lyngsø og reflekter over, hvordan du tror vores samfund kommer til at se ud på den anden side.

 

LÆS OGSÅ: 10 bud på hvordan Corona-krisen vil skærpe din fremtidssans, med Liselotte Lyngsø.

 

Vil du lære at trendspotte og oversætte fremtiden til strategi, idéer og handling for dig og din organisation? Så meld dig til et intensivt kursus i fremtidssans med Liselotte Lyngsø.

Link til fysisk kursus.

Link til online kursus.

Hvad står vi tilbage med efter Corona?

Vi står midt i en tid, der tvinger os allesammen til at kigge udover vores egen næsetip og stå sammen. Det er nu, vi skal vise omstillingsparathed, medmenneskelighed og næstekærlighed. Corona-krisen kommer til at have kæmpemæssige konsekvenser – personligt, økonomisk og samfundsmæssigt. Mange af dem vil være negative, det ved vi. Men hvordan kan det her komme til at få en positiv indflydelse på os? Hvad har vi vundet, når vi kommer ud på den anden side? Det har Villabyerne spurgt Karen Stevnsbak, Grøn Guide i Gentofte, Peter Birch, provst i Gentofte, Signe Wenneberg, forfatter og foredragsholder i Hellerup og Liselotte Lyngsø, Future Navigator om.

Vores forbundenhed med naturen bliver genskabt

Den mest optimale måde, vi allesammen kan forholde os på lige nu er at blive hjemme. Hele dagen. Det er bare ikke altid så let, hvis man har tre skrigende unger, der er vandt til at brænde al deres krudt af i skolegården. Eller hvis man ikke har en have, man kan sætte sig ud og nyde solen i. I denne tid er der derfor mange, der bruger naturen som et pusterum fra deres selvdesignede karantænebobler. Går vi en tur i skoven eller på stranden, vil vi se mange flere mennesker, end vi gjorde før. I hvert fald på den her årstid. Og næsten FOR mange mennesker. Selvom vi går igennem en svær tid lige nu, så vil mange af os nok også huske 2020 får det år, hvor vi rent faktisk så foråret folde sig ud.

Karen Stevnsbak er biolog og naturvejleder og håber netop på, at krisen vil åbne vores øjne op for, hvor dejlig naturen er og hvor meget glæde den kan give. Så vi, på den anden side af Corona-tiden, ikke kun suser tilbage på caféerne i indre by, men også husker at nyde den natur, vi har.

 

”Vi bliver mere afslappede og glade, når vi er i naturen. Og vores børn kan bevæge sig mere og bruge deres høje stemmer, uden det gør noget.”

-Karen Stevnsbak.

 

Det er tid til at tage kontrollen

Hvad skal vi gøre med al den tid, vi lige pludselig har fået foræret? Ironisk nok er mange af os mere stressede nu, end vi er i vores vante hverdag. Vi stresser over alt det, vi burde få gjort, nu hvor vi har tiden. Vi føler, at vi mister kontrollen over vores eget liv. Og det gør vi måske også, hvis vi bare lader os drukne i Netflix, lægger os fladt ned og venter på at blive lukket ud igen. Men sådan behøver det ikke at være. Det er netop nu, vi skal tage kontrollen. Sætte serien på pause og begynde at spille hovedrollen i vores egne liv.

En måde, vi kan tage kontrollen på, er ved at udnytte vores hjem. Nu hvor vi absolut skal blive inde, så bliver vi hurtigere rastløse. Især, når vi render rundt i det hjem, vi altid har boet i og som altid har set ud som det gør. Desuden fungerer vores bolig ikke kun som vores hjem længere. Nu skal det også være vores kontor, vores fitnesscenter og vores restaurant.

 

”Vi får multifunktionelle hjem lige nu, og vi bygger huler på livet løs derhjemme: Så er stuen et mødelokale. Så er det yoga retreat-sted. Så er det workshop for børn, der skal lave kreative malerier.”

-Liselotte Lyngsø.

 

Vi vil se en revurdering af det fysiske fremmøde

Corona-krisen har i den grad sat mange af os på prøve, når det kommer til teknologi. Lærerne underviser online og SFO’ernes aktiviteter forgår i en live stream. Der er aldrig blevet holdt så mange Skypemøder, som der bliver gjort i denne tid. Det åbner op for en helt ny og løsningsorienteret tilgang på arbejdsmarkedet. En tilgang, hvor man revurderer, hvor vigtigt det fysiske fremmøde egentlig er.

 

“Måske vi indser, at vi ikke behøver lange og hyppige møder? Det væsentlige ligger i at få løst det, vi skal sammen, og lige nu lærer vi hinanden at kende som nogen, der gerne vil få tingene til at hænge sammen også for andre end os selv.”

-Provst Peter Birch.

 

Vores rytmer er vendt på vrangen. Der er mindre run på, mindre stress. Det giver os ro til at tænke over tingene og finde ud af, hvad der faktisk betyder noget. Lige nu bliver vi allesammen mindet om, hvor meget det betyder at kunne kramme og have hud-til-hud kontakt med hinanden. Selvom vi, for tiden, nøjes med FaceTime opkald og virtuelle fredagsbarer, så bliver vi mere og mere hudsultne! Empatien spiller en kæmpe rolle. Vi hjælper hinanden, spørger ind til, hvordan hinanden har det, køber ind og laver mad til hinanden. Det er ikke kun eksperterne og eliten, der kan bidrage med noget. Det er os alle sammen.

 

Slut med ligegyldige flyture og billigt bras

Corona-krisen er et paradigmeskifte, der vil forandre os for altid. Noget, der allerede har forandret sig, er vores forbrug. Vi er gået fra at shoppe fra de store kædebutikker til at støtte vores lokale forretninger. Og det, at vi ikke har mulighed for at flyve ud af landet, har inspireret mange til at udforske mere indenrigs.

 

”Jeg håber inderligt, at der ikke kommer så mange fly på vingerne igen. At der ikke kommer så meget forbrug af alt muligt billigt bras”

-Signe Wenneberg.

 

 

Hvad tror du, der kommer til at ændre sig i vores samfund, på den anden side af krisen? Hvordan kan vi udnytte situationen på den bedst mulige måde? Læs hele artiklen i Villabyernes Corona-refleksionstema lige her. 

Drop pensionen – tag en pause!

Hvad siger du til at droppe pensionen?

“Fra pension til pauser”. Det er et begreb, vi bør vænne os til at høre i fremtiden.

Fremfor at knokle derudaf indtil vi når pensionen, vil vi tage pauser undervejs, hvor vi træner nye færdigheder, reorienterer os og f.eks. prioriterer børn. Det bliver en naturlig reaktion på et hastigt foranderligt arbejdsmarked. Og på at one size ikke passer til alle. Vi får en generation, der selv vil tage ansvaret for at sammensætte kombinationen af uddannelser, opgaver, pauser og jobs, der får forløst deres potentiale. De går fra at få et job til at skulle skabe det. Og de nærer ingen illusioner om, at der står og venter en folkepension til dem, når de bliver gamle.

I en podcast med Nykredit, taler fremtidsforsker Liselotte Lyngsø om tendenserne i fremtidens arbejdsliv.

Indenfor fremtidsforskning er vores pensionssystem fuldstændig oldnordisk

Vi hører det igen og igen. Grænsen mellem arbejdsliv og privatliv bliver mere og mere utydelig, og flere og flere af os tager ofte arbejdet med hjem. Det vil sige, at vi arbejder mere, og vi har svært ved at give os selv fri. Heldigvis har vi en pensionsordning i Danmark. Med den ved vi, at vi ikke bare skal arbejde indtil vi dør. At vi, når vi når en vis alder, med god samvittighed kan skifte arbejdsskoene ud med sutskoene og holde vores fortjente, livsopsparede pension. Men selvom vi ved, at vi har pensionen at se frem til. Og at den i princippet burde motivere os til at arbejde, så er det ikke det, der sker. Antallet af folk, der får stress og andre arbejdsskader er stigende, og rigtig mange mennesker vil gerne på pension før tid. Men gad vide om pensionen overhovedet kommer til at eksistere i fremtiden?

Kigger vi på de nyeste generationer ser vi, at rammerne for alt traditionsbundet har ændret sig markant. De vælger selv, hvem deres familie og venner skal bestå af, hvad de skal uddanne sig som, og hvor de skal bo. Mon de virkelig kommer til at acceptere, at nogen fortæller dem, hvornår de må holde fri?

“De nye generationer har ikke lyst til, at regeringen skal sætte en “slutdato” for, hvornår de skal stoppe deres arbejdsliv.”

-Liselotte Lyngsø.

 

Hellere leve med lidt end at leve uden mening

FIRE movement (Financial Independence, Retire Early), er et klart eksempel på en af de store tendenser, vi kommer til at se indenfor fremtidens arbejdsliv. Bevægelsen søger en tilværelse, hvor de undgår forbrugerbølgen og sparer så meget de kan. Deres mål er at blive økonomisk uafhængige, så de kan finde mening i livet andre steder end på arbejdsmarkedet.

Man skulle tro, at det der med at leve et helt vildt meningsfyldt liv, hvor arbejdets økonomiske fordele ikke er i centrum hele tiden, ville være attraktivt for rigtig mange, ikke? Det sjove er, at når det kommer til stykket, så bliver folk meget hurtigt trætte af at have fri. Så selvom de har trukket stikket og svoret på det simple liv, så hopper de alligevel tilbage til arbejdet. Så hvad er det egentlig for et arbejdsliv, vi gerne vil have?

 

Begrebet “pension til pauser” dækker over en tilværelse, hvor man hverken arbejder for at kunne holde fri, eller holder fri hele tiden. Det handler om at kunne stoppe op undervejs i arbejdslivet, holde en pause og blive opladt. At man giver sig selv tid til at reflektere over, om man stadig laver det, der giver mest meningen for en, eller om man skal videre i livet og lave noget andet. I fremtiden kan vi ikke kan regne med, at vores uddannelse holder hele livet. Og vi skal heller ikke kun have én uddannelse, men nærmere aflære og genlære hele tiden, gennem livet.

Vi skal kigge mod pensionsbranchen

En af de aktører, der rent faktisk kan få noget til at ske indenfor arbejdsmarkedet, er pensionsbranchen. De skal ruste folk til at investere i dem selv, og forsikre dem om, at de har noget at komme tilbage til. Og så skal de agere sparringspartnere i forhold til, hvad vi overhovedet skal bruge pauserne på. For hvad ville du gøre, hvis du fik et år til at gøre lige hvad du havde lyst til?

Som det allerede er blevet nævnt, så kommer den livslange uddannelse til at spille en kæmpe rolle i pauserne. Det er vigtigt, at vi har lov og tid til at lære noget nyt, hvis vi ikke længere finder mening med det, vi laver i forvejen. Det kan også være, at vi gerne vil bygge videre på den viden, vi allerede har. Men pauserne kommer ikke nødvendigvis kun til at have uddannelsen til formål. Pausen skal ses som en investering i sig selv. Så hvis man har dårlig ryg, så investerer man i sig selv ved at træne sig stærkere, så man kan vende mere robust og arbejdsdygtig tilbage.

Vores samfund bliver mere og mere digitaliseret, og rigtig mange arbejdsopgaver bliver overtaget af maskiner. Derfor skal mennesker til at være ekstra gode til at være mennesker, for at få succes på arbejdsmarkedet. Men det kræver, at tager tid til at investere i os selv. Og at fremtidens arbejdspladser ser vigtigheden i, at investere i deres medarbejdere. Vi skal nå til et sted, hvor vi får det bedste frem i mennesker. Hvor alle ikke bliver behandlet som maskiner, men set på som individer med forskellige styrker og svagheder.

 

Hør meget mere om begrebet “pension til pauser” og om, hvordan det kommer til at påvirke fremtidens samfund, i denne podcast med Liselotte Lyngsø.

 

LÆS OGSÅ:

“Vi vil hellere have pauser end pension”, med Liselotte Lyngsø.