Posts

Har din virksomhed styr på de 17 verdensmål?

Er din virksomhed rustet til en bæredygtig fremtid?

 

I 2015 vedtog FN 17 verdensmål for en mere bæredygtig udvikling og d. 1. januar 2016 trådte de i kraft. Frem til 2030, skal de sætte en kurs mod et bedre og sundere miljø for både mennesker og planeten, vi bor på.

Erhvervsmagasinet Bizz Up, har spurgt fremtidsforsker Liselotte Lyngsø om, hvad FN’s 17 verdensmål kommer til at betyde for virksomhederne i 2019.

 

Fremtidens investering er god hele vejen rundt – også bæredygtig!

Der er ingen tvivl om, at verdensmålene får større og større betydning for alle, men det er især de større virksomheder, der må gå forrest med kæmpemæssige ændringer for at tilpasse sig.

“Der skal helst være opsat konkrete mål for, hvor meget der kan spares i klimaregnskabet. Det handler mindre om at pege fingre og give dårlig samvittighed og mere om at skabe øget bevidsthed, blandt andet i form af konkrete beregninger, som deles op og efterfølgende kan tjekkes af.”

-Liselotte Lyngsø

Og hvad med alle de investeringer, vi gør os idag? Hvordan kan vi investere på en måde, som støtter op om klimamålene? I fremtiden skal en investering være god hele vejen rundt – bæredygtig for alle! Og på den måde, kan de være med til at løfte hele verdens udvikling mod en mere helhedsbevidst fremtid.

Én ting er, hvordan de 17 verdensmål kommer til at påvirke 2019’s virksomheder. Det næste spørgsmål er, hvad man som virksomhed kan bruge verdensmålene til. For eksempel ved vi, at fremtidens medarbejdere bliver mere og mere bevidste om, at de gerne vil have en jobsstilling, der giver mening og har et større formål. Derfor bliver de 17 verdensmål et kæmpe konkurrenceparameter i forhold til at få de rigtige talenter med om bord.

 

Hvis man ikke tænker bæredygtigt, har man så overhovedet en forretning i fremtiden? Læs magasinet, hvor Liselotte Lyngsø giver dig svaret på det og endnu flere spørgsmål om fremtidens bæredygtige virksomhed.

Læs hele magasinet fra foråret 2019 her.

Eller læs kun Liselotte Lyngsøs input herunder.

 

Gå på pension og barsel samtidigt

Når det kommer til ældre gravide, findes der utallige myter – men hvad er egentlig fup, og hvad er fakta? Det går journalist Kicki Thomas i krig med at få svar på i denne artikel fra ALT.

For at få svar på, hvilke myter, der er sande eller falske skal der både et biologisk og et samfundsmæssigt synspunkt til. Derfor har Kicki Thomsen hentet fertilitetseksperten Ursula Bentin-Ley og fremtidsforsker Liselotte Lyngsø ind til at hjælpe sig.

 

Hvad er mest unormalt? Unge eller ældre mødre?

En myte, man ofte hører er, at det er unormalt at blive mor i en sen alder, men kigger man på vores kultur er det faktisk nærmere unormalt at få børn i en ung alder. Vores ungdomsliv varer lang længere i dag end det gjorde engang, og det er ikke mange, der har lyst til at vinke farvel til festerne og alt det sociale, der følger med.

Vi lever i en individualiseringskultur, hvor både mænd og kvinder gerne vil være i kontrol med alt, hvad de laver og skaber. Så fra at få flere børn og gerne tidligt, får vi i dag et eller to såkaldte “projektbørn”. Med dem stræber vi efter at blive perfekte forældre og overlader intet til tilfældighederne.

 

Er muligheden for fertilitetsbehandling skyld i alle de “ældre gravide”?

En anden myte, som man en gang i mellem støder på er, at forekomsten af flere ældre mødre skyldes fertilitetshjælp. Men her er det i virkeligheden samfundstendenser, vi kan skyde skylden på. Faktisk viser statistikker, at en stor del af kvinder på over 35 år bliver gravide helt naturligt uden lægevidenskabelig hjælp. Det vil altså sige, at modet til at få børn i en sen alder ikke nødvendigvis kommer af den hjælp man kan få til det. Kig bare på nutidens trend-sættende kendisser!

 

“Vi bliver helt klart også påvirkede af den no-aging trend, som vi blandt andet ser udtrykt ved at hollywoodstjerner og royale får børn sent i livet og i det hele taget er unge og hippe frem til pensionsalderen. Det er en trend, hvor man simpelthen insisterer på selv at bestemme, hvornår man vil de forskellige ting i sit liv – i stedet for at lade biologien råde.”

-Liselotte Lyngsø

 

Mon det er rigtigt, at det er sværere at blive gravid efter midten af 30’erne? Og er risikoen for abort større, jo længere man venter med at blive gravid? Læs hele artiklen og få sandheden om nogle af de største myter inden for ældre gravide.

Hack din hverdag og skab et bedre familieliv

Hvordan kan vi være mere aktive i vores familieliv, uden at det bliver til endnu et projekt i en hverdag fuld af gøremål?  Hvad kan vi gøre sammen, og hvad kan vi gøre hver for sig? Hvordan tilrettelægger vi vores hverdag, så dagligdagens logistik træder i baggrunden, og der bliver mere tid til nærvær?

Det er nogle af de spørgsmål den nye tænketank ’Hack din hverdag i børnefamilien’ skal komme med svar og konkrete løsninger på. Fremtidsforsker Liselotte Lyngsø har også engageret sig i projektet, og du kan læse nogle af hendes “hverdags-hacks” på Facebooksiden Hack din hverdag – Gentofte Kommune.

 

Sunde fællesskaber

I forbindelse med projektet, blev der skabt et nyt koncept: Sunde Fællesskaber, som blev gennemført i perioden 2017-2018. Idéen var at fremme initiativer og aktiviteter, der inspirerede til at prioritere bevægelse og sunde madvaner i børnefamilier.

I en travl hverdag er der ikke altid tid og ro til at trække børnene med ud i køkkenet til en god og familiær madlavningssession. Derfor bliver diverse madlavningsskoler det andet-bedste valg. Her får de højt kvalificeret undervisning, bred sans for madkundskab og socialt samvær med de andre elever.

 

“Som fremtidsforsker ser jeg med bekymring på, hvor mange der ser Den store bagedyst, men ikke selvkan finde ud af at være aktiv i etkøkken. Der er meget langt fra at kunne se noget på YouTube og så til at turde/ville det selv. Vores sund- hed er dalende og hang til conve- nience food voksende. En køkken- skole er en dejlig konkret måde at klæde børn på med færdigheder som kommunikation, timing, empati, nærvær, samvær, fordybelse og det at ”knække koden” til selv at kunne skabe noget – alt sammen elementer vi får en god start på livet af.”

-Liselotte Lyngsø

 

Læs om det spændende projekt og få inspiration til en nemmere hverdag i Evaluering af Sunde Faellesskaber eller på Gentofte Kommunes hjemmeside.

Personligt udstyr vinder i vores bæredygtige fremtid

Takeaway-kulturen efterlader en syndflod af skrald, men personligt udstyr vinder frem. Den personlige, hjemmebragte kop hitter, imens papkrus og plastik bliver fortsat mere og mere kikset.

Fremtidsforsker Liselotte Lyngsø mener i en artikel fra Politiken, at butikkerne roligt kan købe stort ind af diverse termokopper og bæredygtige to-go krus.

“Jeg tror, den personlige kop bliver et fast udstyr. Vi fylder op hjemmefra, går på gaden og får refill på en café”

Liselotte Lyngsø

Ud med plastik – ind med personligt udstyr

Med flere og flere digitale nomader, der arbejder fleksibelt og mobilt, vil personligt udstyr vinde frem. Når vi går rundt med headset på og taler i telefon, vil vi have vores egen termokop i hånden, og få refill på den nærmeste café.

Flaskevand mister også status når dyre, trendy restauranter med stolthed serverer postevand. Og i fitnesscentre har flere og flere deres egne, bæredygtige drikkeflasker med.

Behovet for bæredygtighed og en miljøvenlig livsstil vokser og trenden med personligt udstyr er derfor kommet for at blive.

Læs mere om trenden i artiklen “Henrik Beha: Jeg vil bruge min røde, skramlede drikkeflaske hele livet” med Liselotte Lyngsø.

Læs også: https://politiken.dk/forbrugogliv/art7033646/Ny-app-skal-vise-vej-til-fontæner-hvor-du-gratis-kan-fylde-din-vandflaske

Vi vil hellere have pauser end pension

Før i tiden var pension noget, som alle så frem til. Det betød, at vi endelig blev frie for at arbejde, så vi kunne nyde livet. Over de seneste år har idéen om pension ændret sig – nu vil vi blive på arbejdsmarkedet. 

Fremtidsforsker Liselotte Lyngsø kommer i denne artikel fra Søndag med flere bud på, hvad der får os til at ønske at blive ved med at arbejde efter pensionsalderen. 

Vores arbejde er en vigtig del af vores identitet

1968-generationen, som er i pensionsalderen nu, er langt mindre udslidte end tidligere generationer. De foretrækker pauser i deres arbejdsuge, og har derfor ikke behov for at gå på pension. Nutidens ældre er også mere uddannede end tidligere generationer, og de er gode til at tænke ud af boksen. Hvis de ikke er i stand til at fortsætte med det, de plejer at gøre, så vælger nogle for eksempel at starte for dem selv.

De ældre har bolden i deres banehalvdel når de når pensionsalderen. Selvom de har et drive for at arbejde, og finder det meningsfuldt og identitetsdannende, så bliver det stadigvæk arbejdsgivernes opgave at gøre arbejdsmarkedet attraktivt for de ældre. At give dem mulighed for at skræddersy deres arbejdsliv, så det passer til deres behov og det, de er i stand til. 

Arbejdet opfylder vores behov for både sundhed og socialisering

Vores samfund har en dårligere sammenhængskraft end tidligere og 40 procent af den danske befolkning bor alene. Derfor bliver arbejdet et af de primære steder, hvor vi får opfyldt vores behov for socialt nærvær.

Udover vores behov for socialt samvær, kræver vi også at blive holdt igang, og de er de ældre meget opmærksomme på. Arbejdspladsen er som et fitnesscenter, hvor man træner både hjerne og krop. 

Der er altså mange forskellige grunde til at blive længere på arbejdsmarkedet fremfor at gå på pension. Læs mere om dem i artiklen med Liselotte Lyngsø. 

Læs artiklen i ugebladet Søndag eller lige herunder.

Fremtidens leder: skab magi!

Hvad er en god leder? Hvordan skabes en god ledelse, og hvem skaber det?

Fremtidsforsker Anne Skare Nielsen, er sammen med tre andre forskere gået i dybden med overskriften “ledelsens DNA”, på vinterens LEDELSE I DAG-KONFERENCE.

“Visioner er gode, når man ikke ved, hvad man siger ja til”

Anne Skare Nielsen

Træn din tænkning

Verden er kompleks, men næsten alt kan lade sig gøre, så vi må finde en måde at navigere rundt i det hele på. Fremtidens ledelse får til opgave at arbejde med deres mindset, så de får et ekspanderet verdensbillede.

Det handler om at tænke mod – styre mod – visionerne. At tænke visionært! Har vi drømme, som vi ønsker at realisere, så må vi træne vores tænkning til at se bort fra det, der holder os tilbage. Vi skal kunne turde at være naive og skøre, og nedbryde de tabuer, der tynger os ned. Hvis fremtidens ledere konstant træner deres forestillingsevne, så vil de kunne skabe magiske øjeblikke og blive i stand til at navigere i vores verden af muligheder.

Vær nysgerrig fremfor negativ

Det kan hurtigt blive en kamp at skulle acceptere og vænne sig til noget nyt. Men en vigtig del af det at træne sin forestillingsevne betyder, at vi forholder os nysgerrigt til det ukendte. En ledelse skal kunne evne at finde nytænkning spændende, og inspirere deres medarbejdere til at have det på samme måde. Deres opgave bliver, at træffe beslutninger og efterfølgende gøre dem til de rigtige beslutninger.

Læs hele artiklen på lederne.dk, hvor en DNA-forsker, en ledelsesekspert og en digitaliseringsforsker også kommer med deres perspektiv på ledelsens DNA.

“IQ er den bedste markør i forhold til mange af de træk, der karakteriserer en moderne leder”

Eske Willerslev, DNA-forsker

“Organisationer er kaos, og det at være leder er latterligt krævende”

Anders Trillingsgaard, ph.d. og ledelsesekspert

“Vi kan ikke tænke vores organisation uden digitale teknologier – derfor skal vi finde ud af, hvordan vi vil bruge dem”

Mikkel Flyverbom, professor i kommunikation og digitale forandringer

Ferie eller Ferrari – hvad vælger du?

Prioriterer du at tage på ferie, eller køber du en ny bil?

Vi vil i stigende grad eje vores tid selv i stedet for bevidstløst at dele dagene op i arbejde og fritid. Vi nedprioriterer nye biler og nyt tøj, men higer til gengæld efter tid til os selv og rejser ud i verden. Det viser en ny måling, som Berlingske har fået foretaget.

Fremtidsforsker Liselotte Lyngsø kommenterer på tendensen i denne artikel fra Berlingske.

Fra forbrug til transformation

Vores trang til ejerskab over egen tid, viser sig også ved, at flere end hver femte dansker drømmer om et liv som selvstændig. Denne drøm bunder for mange i, at bygge et anderledes liv op.

Det handler dog ikke om at tage fuldstændig fri fra alle forpligtelser, men om at skabe noget nyt med det, man allerede har. For eksempel kunne man blive digital nomade og arbejde forskellige steder i verden.

»Når vi sidder ved et middagsselskab, bliver det set som en luksus at kunne fortælle om de projekter, man har gang i. Det handler ikke længere om, hvilket nyt køleskab man har købt. Vi er gået fra at fokusere på forbrug til at fokusere på transformation.«

Liselotte Lyngsø

Vi vil have ejerskab over vores tid

»Vi ønsker i stigende grad at tage ejerskab over vores tid. Undersøgelser viser, at folk foretrækker maksimal mulighed for at styre deres egen tid og dermed få mest mulig indflydelse på deres liv, og de valg de træffer, frem for højere indkomst,« siger Søren Harnow Klausen, der er professor i filosofi ved Syddansk Universitet.

Sune Bang, som er reklamemand og kommunikationsrådgiver pointerer, at lykken ikke ligger i en splinterny sofa, men i det at have gode oplevelser og rejser i bagagen.

Læs hele artiklen fra Berlingske med Liselotte Lyngsø her.

Hvad skruer du ned for?

Danskerne har klimabevidsthed. Langt de fleste er overbeviste om, at global opvarmning er en menneskeskabt konsekvens. Alligvel er det kun 1/4 af os, der aktivt er begyndt at begrænse vores personlige CO2-aftryk. Hvis vi skal redde vores jord, skal alle deltage aktivt. Det er fakta som alle er bevidste om, så hvorfor gør vi det ikke?

Fremtidsforsker Liselotte Lyngsø svarer i en artikel fra Politiken på, hvad der skal aktivere vores klimabevidsthed, så vi begynder at handle på den.

“Motivationen til at gøre noget godt for klimaet er totalt til stede hos danskerne lige nu. Det er en kæmpe frustration for danskerne at få at vide at de lever helt forkert. Vi ved godt at den er helt gal, men vi skal have nogen lette og attraktive alternativer at skifte over til. Uden dem paralyserer det os bare”

-Citat fra Liselotte Lyngsø.

 

Klimavenlighed – et uoverskueligt projekt

Det skal ikke være en ekstra byrde i vores travle hverdag at handle klimavenligt. Det skal give mening for os – vi skal føle at vi slår to fluer med ét smæk. Derfor har vi for eksempel set fantastisk resultater i kampen mod madspild, hvor professionelle apps har gjort det muligt for kunder at købe mad, der ellers skulle smides ud, til færre penge. For ikke at snakke om den økonomiske fordel det giver at have fokus på madspild, når man køber ind.

Spørgsmålet er bare, hvorfor vi ikke har opfundet noget lignende til hele rejsebranchen? Du kan leve 100% klimavenligt og lige efter bogen, men stadig have et CO2-forbrug der siger sparto, hvis du rejser med fly et par gange om året. Så hvordan gør vi det lige så attraktivt at tage på østerssafari på Fanø som at gå en pilgrimstur i Spanien?

 

Læs hele artiklen fra Politiken med Liselotte Lyngsø her eller nedenfor.

 

Fremtidens byliv byder på fællesskab

Byerne skal fremover blive i stand til at rumme flere slags fællesskaber end hidtil, og det vil påvirke boligbyggeriet. Fremtidsforsker Anne Skare Nielsen har givet sit svar på, hvordan fremtidens byliv kommer til at udvikle sig.

I en artikel fra Fagbladet Boligen, skrevet af Iben Danielsen, er fem eksperter blevet spurgt ind til bylivets udvikling.

 

Ejerskab til adgang

I fremtidens byliv kommer ejerskab ikke til at have nogen værdi. Det at være villig til at dele og have “fællesøkonomi” med sine naboer vil betyde meget mere. Der er nemlig langt mere værdi i hele tiden at have adgang til fælles goder – fra bil til elpisker. Bylivet kommer altså til at bestå af fællesskaber – moderne landsbyer – hvor vi samles alt efter hvilke egenskaber, vi kan bidrage med.

Med teknologien og digitaliseringens lynhurtige udvikling, kommer det til at blive let som en leg at dele goderne. Adgangen kommer til at kunne organiseres via en mobil-app.

 

“Vi har en længsel efter atter at bo i en landsby og være en del af fællesskabet på nye, forpligtende betingelser. Man skal vare sig ved at lege Palles gavebord og gi’ alle goderne fra sig fra starten. I stedet skal man invitere, stille krav og langsomt lukke op for alle de goder, der findes i den almene sektor.”

-Citat fra Anne Skare Nielsen.

 

Læs hele artiklen om fremtidens byliv med Anne Skare Nielsen, og læs også om, hvordan vi også gerne vil bidrage – måske gennem en særlig “bidrags-app”.

 

Læs artiklen her

 

LÆS OGSÅ: Ét klik til fællesskab

Fremtidens ældrekultur: pension i paradis

Hvad er det, der holder os i Danmark, når vi først er gået på pension? På 10 år er antallet af pensionerede, der flytter til udlandet, steget med 65%.

I en artikel fra Berlingske, forudser fremtidsforsker Liselotte Lyngsø at det bliver en stigende tendens.

“Det er generationer med gode engelskkundskaber, som samtidig har taget den digitale virkelighed til sig, hvor arbejde, sundhed og sociale relationer i vidt omfang kan plejes online.”

-Liselotte Lyngsø.

 

Fra ungdomskultur til ældrekultur

68erne skabte en ungdomskultur og nu skaber de også en ældrekultur, som ikke føler sig forpligtede af lokale familiestrukturer og børnebørn. For dem gælder det om at lytte til sine drømme. De tiltrækkes af forskellige kulturer og bosætter sig i den, de tænder på.

 

Dyre Danmark

Udover kulturen, spiller økonomi en kæmpe rolle i valget om, hvor de ældre vil bo. Det er dyrt at bo i Danmark, og man skal ikke flytte særligt langt væk, for at få pensionen til at række længere. Flytter man til Polen eller Tyrkiet, rækker pengene 2-3 gange længere end i Danmark. Rejser man lidt længere væk til Indonesien, vil pengene også række 3 gange så langt – i eksotiske omgivelser.

 

Læs mere om fremtidens pension og ældrekultur i artiklen fra Berlingske, skrevet af Louise Kastberg.

Læs artiklen her

 

LÆS OGSÅ: Pension – derfor skal du spare op til fremtiden