Vil du også helst være solorejsende?

Det er dejligt at være på ferie. Altså, når man først har været igennem den 20. forventningsafstemning om, hvor man skal spise aftensmad. Eller fået løst konflikten om, hvis tur det er til at holde rygsækken, eller sidde på forsædet i taxaen. Så er det da skønt at være afsted med familie eller nære venner. Eller hvad?

I en artikel fra Jyllands-Posten, fortæller fremtidsforsker Liselotte Lyngsø om, hvordan tendensen til at rejse alene, vil vokse i fremtiden.

 

Fra ensomhed til modighed

I lang tid, har de fleste af os ikke rejst alene. Om der så har været tale om en kort charterferie eller lang dannelsesrejse, så har vi foretrukket en kompagnon, når vi har skulle forlade reden for en stund. Men nu ser det ud til at vende. Tendenserne peger på, at flere og flere begynder at rejse alene. Hvad har mon ændret vores mening?

“Der er en tendens til, at vi har brug for at opfylde vores egne rejseønsker, uden at vi hele tiden behøver at blive enige med andre. Det kan være en kæmpe gave at rejse alene, hvis man ønsker fordybelse med sig selv, eller hvis man gerne vil møde nye mennesker.”

-Liselotte Lyngsø

 

At rejse for at møde mennesker og fordybelsesrejser vinder frem side om side, selvom de er stikmodsatte. Den ene er indadvendt, den anden udadvendt. Men fælles for dem begge er, at man er solorejsende og dermed er i selvudvikling hele vejen igennem. Det skal ikke være et tabu at rejse alene. I fremtiden vil folk ikke se den solorejsende som et ensomt menneske. De vil se personen som et modigt menneske, der tør at være alene og fordybe sig i sig selv.

Det bliver nemt at være solorejsende

Og man skal heller ikke selv være bange for at blive ensom, når man rejser alene i fremtiden. Faktisk er solorejsen netop en billet til andres selskab. Man er nemlig langt mere mere åben overfor nye mennesker, når man ikke rejser i flok. Derudover kommer der flere og flere tilbud specifikt til dem, som gerne vil rejse alene. F0r eksempel er mange lokale begyndt at tilbyde deres hjem til rejsende. På den måde får man automatisk en autentisk oplevelse af den lokale hverdag, det sted man er. Og ved at bo hos en lokal, føler man sig måske heller ikke så alene.

 

Ikke nok med, at vi begynder at rejse mere og mere alene, bliver vores rejser i fremtiden også langt mere velovervejede. Vi er midt i en kæmpemæssig klimakamp, og det at flyve vil kun blive et større og større tabu. Derfor skal vi virkelig føle, at vi kommer hjem fra vores rejser med hele rygsækken fyldt – og ikke bare af souvenirs! Vi vil gerne komme hjem med fornyet energi og inspiration i vores liv til, hvordan vi kan udvikle os selv. I fremtiden sætter vi os ikke længere ind i et fly for at tage på en passiv “badeferie”. Den må vi få gennem virtuelle briller.

 

Læs hele artiklen om solorejser med Liselotte Lyngsø, og bliv klog på fremtidens rejsetendenser.

 

3 ejerformer: er du rødvinsdrikker, ryger eller bange for skimmelsvamp?

Når det kommer til vores bolig, kan vi alle placeres i én af tre ejerformer. Vi kan være ejere, lejere eller andelshaver. Men vidste du at vores rødvinforbrug, hvor tætte vi er med vores naboer eller hvorvidt vi har et sommerhus, kan forudsiges udfra vores boligform?

Læs artiklen fra Bolius om ejerformer med fremtidsforsker Liselotte Lyngsø og bliv klog på, hvordan vi er ejere, lejere og andelshavere.

 

Økonomien skiller de tre ejerformer

“Danskerne i det byggede miljø (2019)” er en ny undersøgelse, som Kantar Gallup har lavet for Videncentret Bolius og Realdania. Den viser, at der er knyttet særlige værdier, livsstil og forbrug til de tre ejerformer. Her er nogle af resultaterne:

 

Boligvalg

  • Ejere: boligvalg skyldes nærhed til naturen.
  • Lejere: boligudgiftens niveau har stor betydning.
  • Andelshavere: nærhed til byen har stor betydning.

Mad- og drikkevaner 

  • Rødvin: ejerne bruger dobbelt så mange penge på rødvin om året som lejerne.
  • Sødmælk: lejerne køber over dobbelt så meget sødmælk som ejerne om året.
  • Fisk og skaldyr: ejerne spiser dobbelt så meget fisk og skaldyr om året som lejerne.
  • Rygning: lejerne ryger betydeligt mere end ejerne. Andelshaverne bruger færrest penge på tobak.

Største bekymringer 

  • Ejere: stigende skatter.
  • Lejere: stigende husleje.
  • Andelshavere: råd og skimmelsvamp.

 

Resultaterne viser, at økonomisk formåen ligger som en tydelig forklaringshætte over forskellen på de tre ejerformer.

 

Fra ejerskab til adgang til i trygge rammer

Overordnet set vil de fleste af os helst gerne bo i en ejerbolig. Økonomi og prioriteringer gør dog alligevel, at vi oftest starter med at leje i stedet for, i mens vi studerer eller lige når vi får børn. På det tidspunkt i vores liv, vil vi hellere bruge pengene på andre ting og det er først når børnene bliver store, at vi slår rødder. Når vi bliver gamle, fuldender vi ofte livscirklen og slår os ned i en lejebolig igen. På den måde skal vi ikke bekymre os om at stå for praktiske gøremål selv.

I dag taler flere og flere om, at vi i fremtiden ikke kommer til at være ejere længere. Til gengæld bliver vores samfund fyldt med mindre landsbyer af forpligtende fællesskaber, hvor alle har adgang til hinandens materielle og kompetencemæssige goder. Mon trenden med deleøkonomi kommer til at spejle sig i danskernes boligvalg? Eller bliver det netop endnu vigtigere for os, at vores bolig er vores egen, så vi i trygge rammer kan smide alt andet – bil, blender og biksemad – ind på fælleskontoen?

 

Læs artiklen “Sådan er vi ejere, lejere og andelshavere”, fra Bolius med Liselotte Lyngsø og reflekter over hvad, der afspejler dine egne boligvalg.

STOP MADSPILD og få fællesskabet tilbage

Der har aldrig været større fokus på klimaet, end der er i dag. Den 20. september 2019 havde vi international klimadag, hvor flere tusinde børn og unge fra hele verden var ude og strejke. Det er så vigtigt, at vi opretholder vores gejst, og hjælper vores planet så vi, og fremtidige generationer, fortsat kan leve trygt, sundt og godt.

Et kæmpe skridt på vejen mod mere bæredygtighed og minimal indflydelse på klimaet er forhindringen af madspild – og der er mange flere fordele ved det, end du lige går og tror! Læs med, når fremtidsforsker Liselotte Lyngsø fortæller om, hvorfor du både bliver rigere, slankere og mere social ved at mindske madspild.

Fra consumers til prosumers

Online tjenester og apps som DBA og Trendsales, har haft kæmpemæssige gennembrud hos danskerne. Her køber og sælger vi brugte ting og tøj i stride strømme! Det samme er vi også begyndt at gøre med vores mad. I stedet for at smide resten af gryderetten ud, så tilbyder vi, at folk kan afhente den. Nogle går endda så langt, at de byder på fællesspisning, hvis de har lavet for meget mad. Mindskningen af madspild er blevet til en kæmpe trend – du er cool, hvis du spiser madrester. Men det er ikke kun miljøet, det er en fordel for. Det er også os som mennesker. Forsøget på at undgå madspild kan nemlig både gøre os slankere og rigere. Og hvis vi ikke spiser alene, bliver vi også sociale.

“I Sydeuropa, hvor man spiser frokost sammen næsten hver dag, spejler dem om bordet sig i hvad de andre spiser og det reducerer indtaget. Derfor er deres forekomst af hjertekarsygdomme også reduceret med 25 %. Hvis den næste generation ikke lærer ikke at lave mad og dele ud af den, så bliver de slaver af de store fødevareproducenter, der har et kæmpe monopol. Og så har du pludselig et problem mere end bare madspild.”

Liselotte Lyngsø

 

Fra nudging til snudging og 3 gyldne råd

Engang var, især aftensmaden, samlepunkt for danske familier. I dag bor 40% danskere alene. Den statistik, er størrelsen på mange madvarer ikke blevet tilpasset til. De portioner, man kan købe, er alt alt for store til vores individualiseringskultur! Derfor skal fremtidens forbrugere ikke kun nudges, men snudges til at handle rigtigt. Snudging er et begreb, der dækker over, at virksomheder og lovgivning, skal være med til at skabe de benspænd, der gør det sværere at lade mad gå til spilde.

Vi skal lade os inspirere af de sydeuropæiske lande. Her kan du købe lige præcis den mængde mad, du ved, du kan nå at spise uden at skulle smide noget ud. Selvom producenterne tjener gode penge på at supersize alle indpakninger, så må det altså holde op nu. Hver gang vi køber for store portioner, smider vi enten en masse mad ud eller spiser meget mere end vi har brug for. Nu skal vi bryde det tabu i samfundet der gør, at vi ikke tør spørge naboen om fællesspisning eller en tallerken med rester. Vi skal give plads til nye forpligtende fællesskaber, hvor vi laver mad til hinanden og nyder den sammen.

 

3 gyldne råd til dig, der vil stoppe madspild:
  1. Lad maden stå ude i køkkenet i stedet for at tage den med ind på middagsbordet.
  2. Lav mindre anretninger og portioner.
  3. Varier! Kødsovsen fra mandagens spaghetti bolognese kan sagtens piftes op og laves til en lækker lasagne tirsdag! Desuden findes der også en app, der designer opskrifter til dig udfra de madrester, du har i køleskabet! Den hedder For resten app.

 

Læs hele artiklen fra ALT med Liselotte Lyngsø, og få den komplette oversigt over, hvordan du forhindrer madspild i dit eget hjem.

Er kuren til pseudoarbejde borgerløn? 

TEST: Kan du ikke forklare dine børn, hvad du arbejder med? Så laver du højest sandsynligt pseudoarbejde.

 

Pseudoarbejde: at opstille kulisser af travlhed 

Dennis Nørmark er antropolog, kommentator, konsulent og forfatter. Han har skrevet bogen Pseudoarbejde – hvordan vi fik travlt med at lave ingenting, som et opgør med vores moderne arbejdsliv og den spildtid, der går med ingenting. Den kommer ud af en forundring over, at vi i dag ikke arbejder de 15 timer om ugen, som fremtrædende økonomer og samfundstænkere for 100 år siden troede ville være realiteten på nutidens arbejdsmarked. Men hvor går grænsen mellem pseudoarbejde og fornuftigt arbejde? Må man gerne lave pseudoarbejde, hvis man godt kan lide det? Og hvornår er vi egentlig glade for det, vi laver?

Fremtidsforsker Liselotte Lyngsø interviewer Dennis Nørmark, for at høre mere om fænomenet pseudoarbejde. Hvad ligger der bag det, og hvilke tabuer udspringer det fra?

 

En løsning på pseudoarbejde på individs, virksomheds- og samfundsniveau

Pseudoarbejde er lig med spildtid, og vi skal helst finde en løsning på det, så vi kan begynde at bruge tiden på bedre ting. Hvorfor vi ikke allerede er begyndt, er på grund af det tabu, der ligger i begrebet. Et tabu kan defineres som noget, man egentlig godt ved er forkert, men som også bliver et tab, når man først ser det i øjnene. Så snart, vi begynder at tale om det, så bliver det ændret. Det samme gælder på pseudoarbejde. Folk orker simpelthen ikke at tage konsekvensen af, at snakke om det! For hvad skal de lave, hvis de ikke skal pseudoarbejde?

 

Lad os prøve at løse problemet med forskellige slags briller på – på et individ-, virksomheds- og samfundsniveau.

 

Individets ansvar

Når det kommer til, hvad individet kan gøre for at mindske pseudoarbejde handler det om at vi skal kigge indad. Vi må sætte os ned, kigge på vores arbejde og tænke over, om vi rent faktisk bliver lykkelige af det. Tænk over, om du i virkeligheden burde lave noget helt andet? Og så handler det om, at vi simpelthen ikke må finde os i pseudoarbejde! Selvom det betyder, at vi skal gå “udenfor” procedureren. I fremtiden kommer flere og flere mennesker til at arbejde som freelancere fremfor at være fastansatte. Så bliver vi kun hevet ind i et projekt, hvor der er brug for vores konkrete kompetencer. Vi går ind i projektet, giver den hele armen, og så forlader vi det igen og starter et nyt et andet sted.

 

Hvad kan du gøre som leder?

Ser man på, hvordan lederen af en virksomhed kan forhindre pseudoarbejde må vi være en smule strenge. Der er en grund til, at lederen bliver betalt mere end sine medarbejdere. Det er fordi, lederen sidder på det største ansvar. Et ansvar for, at ALLE nødvendige beslutninger bliver taget. Også dem, der er svære og især dem, der stopper pseudoarbejde. Lederen skal sikre sig, at alle arbejder men at ingen arbejder unødvendigt. Vi står overfor helt nye tider, med digitalisering og teknologiske muligheder, der udvikles hele tiden. Der skal tænkes ud af boksen! 4-dages arbejdsuge? Bordtennis på kontoret? Lederen skal ikke være bange for at tillade leg og lediggang – vi er mindst lige så produktive, når vi laver ingenting og får lov til at lade kreativiteten flyde.

 

Samfund – vi har alle et ansvar

På samfundsniveauet er vi allesammen ansvarlige for ikke at lave pseudoarbejde. Altså, hvis du godt kan lide at lave  de ligegyldige ekstraopgaver, så feel free! Men vi må sammen finde en løsning på, at holde os alle beskæftiget med opgaver, der betyder noget og som ikke spilder vores tid og planetens ressourcer. Vi bliver ældre og ældre, og vi kommer til at arbejde i langt flere år af vores liv, end vi har gjort før. Men det betyder ikke, at vi også vil arbejde mere intenst, end vi gør i dag. At vi arbejder længere giver en mulighed for at vi kan tage den med ro. Måske er borgerløn løsningen? At give alle et økonomisk udgangspunkt til at gøre hvad de brænder for, så de ikke skal ud og finde et spildtidsarbejde, som de aldrig kommer væk fra.

Læs om, hvordan vi i fremtiden dropper pensionen for i stedet at tage pauser og arbejder meget længere i denne artikel med Liselotte Lyngsø.

 

Kommer vi til at arbejde mere eller mindre i fremtiden? Ja, hvad betyder det at arbejde egentlig? Og er det at ville have en sprøjteorgasme pseudoarbejde?

Lyt med og tag selv stilling, når fremtidsforsker Liselotte Lyngsø interviewer Dennis Nørmark på SMUK festival 2019 om hans bog, Pseudoarbejde.

Se videoen på Youtube her.

Hospitalitybranchen kommer i opbrud

Nye arbejdsformer, bedre streaming, jagten på x-factor, etisk ansvarlige gæster og et stort behov for møder i levende live vil stille krav til møder og konferencer.

I en artikel fra Børsen, giver fremtidsforsker Liselotte Lyngsø, sit bud på, hvordan konferencebranchen fortsat holder sig relevante. Følg de 3 råd, hvis du skal overleve et arbejdsmarked, der er i gang med at skabe nye møderitualer.

 

Fremtidens mødesteder skal have x-factor

For det første handler det om, at man som møde- eller konferencested skal turde at skille sig ud. Vi går mod et mere og mere digitaliseret samfund, og nye teknologiske muligheder skabes hele tiden. Men det betyder ikke nødvendigvis, at behovet for fysiske mødesteder mindskes. Faktisk bevæger vi os længere mod trangen til “touch” i takt med, at vi bliver mere og mere “tech” – vi går fra “high-tech” til “high touch”!

 

“At mødes i “live” er vigtigere end nogensinde før. Og der kommer de virtuelle muligheder til kort. Vi er mere hudsultne end før.”

-Liselotte Lyngsø

Der er også en kæmpemæssig forskel på det fysiske, og det virtuelle rum. Det fysiske rum danner bedre og mere naturlige rammer for en intim samtale. Her har vi lettere ved at tale om tabuer, og diskutere svære emner.

 

Selvom vi fortsat kommer til at bruge det fysiske mødelokale, vil meget helt sikkert forgå virtuelt. Der skal kæmpes i forhold til at skabe de bedste “living spaces” – det vil sige steder, hvor mennesket trives og blomstrer. Hvide vægge, dårligt indeklima og belysning bliver no-go! Det skal være rart og inspirerende at være i – teknologien skal være til stede men den må ikke “fylde”. Vigtigst af alt, skal det have identitet. Det kan være gennem kulinariske oplevelser, dufte, vægge, der benyttes som lærred eller specielle pop-up venues. Og så skal hospitalitybranchen gøre sig ekspert i at løfte sine kunders oplevelse og målsætninger med at mødes. Branchen skal være langt mere pro-aktiv og modig i forhold til at deltage tidligt i planlægningsprocessen og designet af møbler og konferencer. De skal være gode til at dele erfaringer og oplevelser, så den dybe tallerken ikke skal opfindes igen.

 

Læs hele artiklen fra Børsen med Liselotte Lyngsø, og få endnu flere fif til, hvordan hospitalitybranchen kan holde sig “up to date”.

hospitalitybranchen

Liselottes 3 gode råd

hospitalitybranchen

Fremtidens transport: et abonnement til det store mobilitetspuslespil

Vi står i begyndelsen af en kæmpe tsunami af forandringer inden for transport. Vores muligheder for at komme hurtigt fra A til B er større end nogensinde før. Vi skal ikke gå særligt langt for at få fat i en bycykel, en bybil, et løbehjul eller en af de utallige andre, grønne og bæredygtige transportmidler, der står til rådighed for os. Alligevel foretrækker rigtig mange stadigvæk trygheden i at have deres egen bil, også selvom de måske kun bruger den i under en time om dagen, og kører det meste af tiden alene. Hvordan kan det være?

Debatten inden for transport handler især om el-løbehjulet. Men er det ikke på tide, at vi kigger på de samlede mobilitetsudfordringer? Nogle synes løbehjul er livsfarlige og kan slet ikke forstå, at de er lovlige. Andre, både yngre og ældre, benytter sig af dem flere gange om dagen og mener i øvrigt at det er christianiacykler med motor, der burde forbydes på cykelstien. I en udsendelse på Go’ Morgen Danmark på TV2, diskuterer fremtidsforsker Liselotte Lyngsø de kontroversielle løbehjul.

 

Bliv klimatosse og styrk dit image

Måden vi hver især transporterer os på giver ofte andre mennesker en fornemmelse af, hvem vi er. Engang var det prestigefyldt at have den fedeste og dyreste bil og offentlig transport var til dem, der ikke havde råd til andet. I dag ser det anderledes ud. Flere og flere prøver at leve så bæredygtigt som muligt og værne om vores klima. Folk, der kører rundt i kæmpebiler symboliserer ikke længere “det gode liv” men bliver omvendt set som skurkene i samfundet. Nu er det dem, der kører elbiler, tager offentlig transport eller cykler, der modtager klapsalverne. Pludselig bliver “drømmen” symboliseret i det, at have tid og overskud til at passe på miljøet i midten af en travl hverdag.

Flere og flere vælger de mere miljøvenlige muligheder inden for transport, men det er stadigvæk langt fra alle, der dropper bilen helt. For selvom idéen om en bybil lyder nem, så skal man stadig både bo og arbejde inde i byen for at bruge den. Man skal også helst være tæt på et “hotspot” eller en ladestander, for at man er sikker på at kunne parkere den. Især det med at bo uden for byen kan blive svært, hvis man gerne vil have adgang til de grønne, bæredygtige muligheder. Så hvordan skaber vi noget, som alle har både tid, lyst og råd til at benytte sig af?

 

Fra ejerskab til adgang med et månedligt abonnement

Vi har allesammen abonnementer af forskellige arter. Vi betaler et, eller flere, faste beløb hver måned for ubegrænset adgang til forskellige goder. Og vi gør det også inden for transport. Vi har cykel-abonnementer, månedskort og green mobility. Hvad nu, hvis vi i fremtiden kunne betale et fast beløb på 750 kr., og til gengæld få fri adgang til alle, grønne transportmuligheder, både inde og uden for storbyerne? Ville vi så droppe privatbilerne? I en fremtid, hvor førerløse biler bliver en realitet, kunne det rent faktisk blive til virkelighed.

 

Debatten om fremtidens el- og selvkørende transportmidler er mere aktuel end nogensinde før. Se udsendelsen fra Go’ Morgen Danmark med Liselotte Lyngsø her, og skab din egen mening om trenden.

Se også hele udsendelsen fra Go’ Morgen Danmark her.

Keynote til rådgivere indenfor bo- og byggemønstre – hvordan vil vi indrette os?

Kalder fremtidens rådgivere! Der ligger et kæmpe potentiale i at tænke ud af boksen hvis du er en af dem, der skal rådgive om førerløse biler, forpligtende fællesskaber og selvforsørgende landsbyer.
Fremtidsforsker Liselotte Lyngsø inspirerer FRI (Foreningen af Rådgivende Ingeniører) med hvilke trends, vi kommer til at se indenfor fremtidens rådgivning.

 

Kombiner trends og kig efter skift i måden vi “plejer” at indrette os på

For at mestre fremtidens rådgivning må rådgivere, for det første, betragte tendenserne uden at ryste på hovedet i benægtelse. Vi må have et åbent sind og tænke “interessant, spændende”, når vi hører om de udviklinger, vi vil kunne komme til at opleve i den nære fremtid. Dernæst skal vi tænke forud, og kombinere tendenserne i et større perspektiv.
Den første udvikling, vi kan forvente i fremtiden er, at boligpriserne i de større byer vil stige mere og mere. Det vil derfor blive sværere for mennesker med en normal indkomst at blive boende i byerne, og derfor vil de flytte længere væk fra centrum. Heldigvis følger der en masse andre trends med som vi må benytte os af til at skabe nye, og måske bedre, boligløsninger. Allerede nu, bevæger udviklingen indenfor førerløse biler sig i topfart. Grunden til, at mange gerne vil bo inde i storbyerne er fordi, det er centralt og der er ikke langt fra A til B. Dem, der bor lidt udenfor byen bruger en masse penge og tid på enten at køre og finde parkeringsplads, eller på at tage offentlig transport. Med førerløse biler kan vi blive kørt ind til byen, og sende bilen hjem på vores egen parkeringsplads igen når vi er fremme. Hvis vi sidder i et vigtigt møde, og vores barn skal hentes hjem fra skole, får vi bare bilen til at hente! Ved at kunne komme fra A til B uden selv at skulle sidde bag rattet, vil vi få en masse ekstra tid, som vi kan bruge på at arbejde eller hjælpe vores børn med deres lektier på vej til skole. Og så virker den ekstra transporttid ind til byen lige pludselig ikke så slem.

 

Hvad siger du til deleøkonomi med dine naboer?

Den nye generation er vokset op midt i teknologiens opblomstring. Mange af dem bruger deres fritid på gaming, hvor de bygger huse og byer i en virtuel verden, fyldt med utallige muligheder. De kommer bestemt ikke til at acceptere en betonbolig i udkanten af København. Ligesom i deres videospil, vil de skabe deres helt egne landsbyer, med korte distancer mellem alt, hvad de behøver. Supermarkeder, venner, familie, skoler mm. Man bor side om side med folk, man selv har valgt, og i et fællesskab, som gavner alle på kryds og tværs. Her vil man ikke længere have ejerskab, men i stedet adgang til hinandens goder, både materielt og kompetencemæssigt. Måske har naboen en bil, som du låner i ny og næ og til gengæld er du en dygtig advokat, som hjælper dem når de har brug for det.

 

Lyt til hele oplægget, hvor Liselotte Lyngsø fortæller meget mere om, hvordan vi skal rådgive i en fremtid med forpligtende fællesskaber, selvforsynende landsbyer og hjemmehospitaler.

 

LÆS OGSÅ: Hvad vil du bruge tiden på når rattet kan slippes?

What will our work life look like in the year 2100?

Machines and robots have already taken over many of the jobs that used to be performed by humans. This development will only continue in the future. There’s no way to stop it. The question is whether the change is necessarily going to have a negative effect. It might actually end up giving us a whole new perspective on our work life!

 

In the radio program “The Naked Scientists” from BBC, futurist Liselotte Lyngsø talks about what we can expect from future work life, where robots have been given all the physically tough assignments.

 

How to get a job in the future: be good at being a human

Take a deep breath and stop getting worried about loosing your job to fast and top tuned robots. Think about how it might end up being a total win win situation. All indicators show that the more we put technology into different areas, the more busy we get ourselves. Within healthcare, we now monitor elderly people in order to know exactly when they need water or exercise. It has created this hydra’s head with even more jobs for the healthcare providers. We will be around 10 billion people so there will be plenty of stuff to do, it will just be different tasks than we’re used to.

Today, many people get stressed and have to take leaves from their work. In the future we’ll look back and think that “people were so primitive, pushing people like lemons! Now we can actually get something better out of people, because we understand how they work.”

Yes, robots will take over many of the jobs that we have today. Luckily, there will be so many new jobs that we haven’t even discovered yet. Those jobs will require qualities that robots can’t offer, such as an emphatic mindset. We’ll make robots do the “hard work” and have people work in a whole other way. A way, tailored for them individually, so that they won’t get stressed and depressed. We’ll also go from “headhunting” to “teamhunting” because people work better together and need human contact. We won’t go on retirement anymore, instead we’ll take breaks and get recharged during our work life.

Empathy is key

“Looking at ourselves as machines, that’s a big mistake. We really have to find out about human nature. Empathy will be important and difficult for the machines to master and the ability to be irritated is going to be the key to clever innovation. Likewise people can get lazy, and that’s also a good sentiment if you want to create a better planet because we find ways of doing things in smarter ways. We have to tease out human capabilities and find out how to find our individual potentials”.

-Liselotte Lyngsø

 

Listen to the whole radio program with Liselotte Lyngsø and learn about what future offices are going to look like when holograms are fully developed. You can also discover why we’ll replace our traditional education with micro chips and implants of memories!

 

You can also read the article “This is what work will look like in year 2100” from Fast Company, where Lyngsø explains further about the subject of how people will work in the future of machines and robots.

Kan du slappe af? Så lever du luksuslivet 

I vores yderst digitaliserede og mobiliserede samfund kan det være svært at slappe af. Mobilen hviler konstant i vores håndflader, klar til at sende vibrationer gennem vores krop, når chefen ringer eller vi får en sms eller e-mail. Det skaber en “modtrend”, hvor vores behov for ægte afslapning bliver større og større. I dag kræver det dog mere end et varmt karbad og en romantisk komedie at kunne sige, at man har fået slappet rigtigt af. I og med at vi ikke bare kan lade arbejdet blive på kontoret længere, fordi det ligger i vores mobiltelefoner, må vi ty til ekstremerne for at få ordentlig fred. Vi tager på silen retreats og kurbadophold, og søger de mest unikke og livsændrende oplevelser, vi kan finde.

Kan det virkelig passe, at vi skal spendere kæmpe summer af penge og rejse langt væk for at kunne slappe af? Kan vi ikke bare slukke mobilen?

I en artikel fra Berlingske, kommenterer fremtidsforsker Liselotte Lyngsø på tendensen.

 

»Afslapning og kedsomhed er ikke alle forundt. Det er altid en luksus, når andre ikke kan finde ud af det.«

-Liselotte Lyngsø

 

Hvordan holder du ferie?

Mange forbinder det at slappe af med at holde ferie. Lade bekymringsrynkerne glatte sig ud igen ved at slukke for mobilen og lade computeren blive hjemme. Tendensen til at bruge ferien som afslapningsmarkøren bliver fortsat opretholdt, og vi lægger mere og mere betydning i vores individuelle ferier.

Engang tog vi nærmest allesammen på den samme ferie. I dag tager vi enormt meget stilling til, hvilken slags ferie vi skal på og hvorfor vi skal på lige netop den slags ferie. Der er kommet en forventning om, at vi skal have en banebrydende oplevelse og få ny livsglæde når vi tager på ferie for at slappe af. Vi går i protest mod vores travle hverdag og kæmper hårdt for at knække koden til, hvordan man slapper rigtigt af. Der er nærmest gået sport i at finde den ultimative afslapningsmetode og alt, hvad vi mærker med vores krop, er populært.

 

Læs hele artiklen fra Berlingske med Liselotte Lyngsø, og få mere at vide om vores kæmpe behov for at slappe af.

Fremtidsforskerens Folkemøde: en Q&A

2019s Folkemøde er hermed slut, og gæsterne har så småt påbegyndt deres travle hverdag igen. Men hvad er det egentlig, vi elsker ved at tage på Folkemøde – hvad er det, vi gerne vil opnå? Og hvordan kommer det til at ændre sig i fremtiden?

 

I en artikel fra dette års Folkemødeavis, deltager fremtidsforsker Liselotte Lyngsø i en Q&A, hvor hun giver dig fem forandringsbud på fremtidens folkemøde.

 

Fremtidens Folkemøde er skræddersyet til dig

En tendens, vi kommer til at se på de næste Folkemøder bliver, at folk ikke længere kommer bare for at hænge ud. I fremtiden vil flere og flere have et formål med at være der. Det går hånd i hånd med en anden tendens, nemlig at vi får et større behov for at blive aktiveret og få vores kompetencer i spil.

“Vi vil måske gå rundt med en børnehaveklasse og fortælle om vores syn på demokrati eller cykle rundt med en ældre og snakke om, hvordan vi kan komme tættere på hinanden på tværs af generationer. Vi vil inddrages, og vi vil spørge hin- anden: ‘Nå, hvilken folkemøde-mission er du så ude på?”

-Liselotte Lyngsø.

 

En anden ting, der helt sikkert vil dominere på fremtidige Folkemøder, er teknologien. Lige nu digitaliseres flere og flere koncepter, og det samme vil ske med Folkemødet. På næste Folkemøde vil der være en funktion, som kender til vores individuelle sundhedstilstand samt ved hvilke bekymringer vi har og hvad vi har set på Netflix for nyligt. Funktionen assisterer os i alt det hårde arbejde. Den hjælper os med at blive klogere på, hvad vi vil, og hvad vi ikke vidste, vi havde brug for. Den “parrer” os op med en buddy, hvis den kan mærke, at vi føler os utilpasse eller generte og så melder den os til de arrangementer og ture, som den mener, vi ville få glæde og gavn af.

 

Vi går en spændende fremtid i møde, og den vil give os Folkemøder, vi aldrig havde drømt om. Læs hele artiklen fra Folkemødeavisen 2019 på side 20 med Liselotte Lyngsø og bliv klogere på, hvad du skal forvente af fremtidens Folkemøde.

 

Se Liselottes 5 forandringsbud her: