Mennesker er programmerede til at have det godt i fællesskaber og alt tyder på at grupper med samvær kan styrke og heale den enkelte person. Derfor er det trist, at vi har lagt samfundet så meget an på at være individer.
Læs artiklen i Alt for damerne, hvor Liselotte Lyngsø taler om fællesskabernes betydning.
I Hjørring Kommune arbejdes der målrettet på at supplere bussen med innovative alternativer.
Læs artiklen med Liselotte Lyngsø og se forslagene her:
Læs yderligere idéer Her
Flere og flere bygger deres eget shelter i haven, hvor de kan dyrke fred og ro.
“Det moderne menneske vil have eventyr i hverdagen, og det kan et shelter opfylde. Samtidig kan det give meditativ ro. Det er en legeplads for voksne, der kan holde os i live” fortæller Liselotte Lyngsø til DR i artiklen her.
Når det kommer til investeringer, halter kvinder langt efter mænd. Berlingske har mødt fremtidsforsker Louise Fredbo-Nielsen, der har lært sig selv at investere ved at lytte til lydbøger og podcasts.
»Vi skal vise, at investeringer ikke handler om at rage til sig og være grådig, men det er også et sted, vi kan sikre vores families økonomi i fremtiden. At den typiske investor ikke er Gordon Gekko (hovedkarakteren i 80’er filmen Wall Street red.), men også kan være din veninde eller din søster. Og at det ikke kun er et sted, hvor vi tager noget fra andre,« siger Louise Fredbo-Nielsen.
Læs hele artiklen Så kvinde; kend din kurs.
Berlingske TV: Kvinder går glip af rigtig mange penge
Vi overvurderer altid nye teknologier som VR på den korte bane, og undervurderer dem på den lange. Vi kommer til at se konkurrence til serie-kigning i form af interaktive historier, som vi selv spiller hovedrollen i.
Fremtidsforsker Liselotte Lyngsø udtaler: »Den her form for spil er forældres våde drøm. Endelig er der noget, der får børnene ud og røre sig, i stedet for, at de sidder stille bag en skærm«
Læs artiklen på Politikken: “Pokémon Go er kun en forsmag på den ‘forstærkede’ virkelighed.
På blot 4 år er antallet af uddannede møbelsnedkere tredoblet. De håndlavede unikke træmøbler hitter, og bonderøvsmentaliteten lokker de unge med.
Læs artiklen ‘Det er blevet hipt at være møbelsnedker’ på Politiken her
»I det hele taget har det at kunne et håndværk, lave noget med sine hænder og bonderøvsmentaliteten fået en meget højere status. At man skaber noget, man faktisk kan røre ved – og ikke bare ser det på en skærm. Det er det, vi kan se, at de unge bliver tiltrukket af«.
Fremtidsforsker hos Future Navigator Mette Sillesen har speciale inden for forbrugeradfærd, livsstil, bæredygtighed og fremtidens arbejdsmarked. Hun spår, at vi i højere grad får brug for folk, der kan noget med deres hænder. For alle fag og brancher bliver i en eller anden grad automatiseret, men det, der ikke kan automatiseres, er mennesker, der kan skabe noget unikt, påpeger hun.
Læs artiklen ‘Det er blevet hipt at være møbelsnedker’ på Politiken her
“Alder er bare et tal” siger vi entusiastisk til hinanden når vi fylder år, men tror vi på det? Det har jeg personligt aldrig gjort, men nu er jeg så småt ved at forstå, at der faktisk er noget om snakken. At alder handler mere om et valg end et tal.
Ved min sidste fødseldag, funderede jeg over, at mine kulturprægede forestillinger om, hvor man bør være i sit liv, og hvordan man bør leve det i forhold til sin alder, ikke bor hos mig mere. Jeg oplever, at jeg ikke er alene om denne udvikling. At vi kollektivt er blevet mere selvstændige, selvledende, selvrealiserende og ikke mindst selvbestemmende. Vi bestemmer selv, hvordan vi vil leve, hvor sunde vi vil være, og om vi vil være “unge” eller “gamle”.
Samtidig med at vi i stigende grad går vores egne veje og selv sætter dagsordenen for vores måde at leve på, lever vi mere ens på tværs af alder. Vi er på Tinder, stifter familie og bliver skilt i alle aldre. “Teenager” er f.eks. ikke længere kun en person mellem 13 og 19 år, men en livsstil, vi tager i brug igennem hele livet. Ikke mindst når vi når pensionsalderen, som jo netop er en periode i livet, hvor vi har tid og mulighed for at leve spontant og uforpligtende. Seenager (senior teenager) kaldes disse livsglade og livsudlevende ældre mennesker. I hvert fald kan vi slå fast, at de klassiske livsfaser, og hermed tallet på vores fødselssattest, ikke længere er så definerende for os.
Citatuddrag af Mette Sillesen fra lederen “Alder er et valg, ikke et tal” til Media Planets kampagne “Lev livet – hele livet”, juni 2015.
Et stigene antal især unge par vælger at blive skilt inden for det første år af ægteskabet.
Statistikker viser, at der sidste år var 372 par som blev skilt indenfor et år. Helt frem til 2012 var antallet omkring 150 om året. Det viser tal fra Danmarks statistik.
Fremtidsforsker Liselotte Lyngsø peger på, at nutidens individualisme kan være en god begrundelse for det stigende antal af kortvarige ægteskaber blandt unge:
“Når vi møder hinanden i dag, er vi ikke vant til at dele og gå på kompromis. Vi er mere kantede, og vi er vant til at have uendeligt mange muligheder. Hvis noget ikke er sjovt længere, så stopper vi, mens legen var god. Sådan var det ikke tidligere. Der mødtes man som unge, stiftede familie og udviklede sig sammen” siger Liselotte Lyngsø.
Du skal angribe jobmarkedet, før det angriber dig. Du skal udvikle dig nu, i dag, før udviklingen overrasker dig. Eller, som de siger i Silicon Valley, “Disrupt or be disrupted”. Er du klar? Ellers bliv det her – det er slet ikke så slemt igen 🙂
Vi kan ikke længere sidde på vores varme baldepuder og skubbe papiret fra den ene ende af skrivebordet til den anden. Det var så rart og hyggeligt, men nu er det slut. Udviklingen har indhentet os, og det vil den fortsætte med. Inden for de næste 15 år vil ca. to milliarder af de jobs, som vi har i dag, være overtaget af computere, robotter og maskiner. Og nej, det drejer sig ikke kun om servicefagene og de ufaglærte. Automatiseringen rammer alle brancher og erhverv. Fremtidens tabere bliver dem, der ikke kan svare på spørgsmålet “hvilken værdi skaber du?”, og som er opdraget til lønmodtagerkultur. Videregående uddannelse, gode karakterer og en ansættelseskontrakt er absolut ingen garanti for et job i fremtiden.
Det er ikke for at male fanden på væggen, men for at påpege, at arbejdsmarkedet er under radikal transformation. Og derfor skal du og jeg og alle andre, der ikke vil miste sit job til en robot, se at få fingeren ud. Vi er nødt til at blive meget, meget dygtigere til det vi laver, gøre os mere umage og investere mere i os selv. Det at skabe værdi er ikke noget, man kan læse sig til; værdi skabes ved at handle og gøre. Uddannelse, kurser, certifikater og diplomer er fint og godt, men det er ikke længere nok. Viden er ikke længere en eksklusivitet, men er tilgængelig for alle. Det afgørende er, at du kan omsætte din viden i praksis. F.eks. bliver du ikke leder, fordi du tager en MBA. Nej, det gør du ved at træne dine lederegenskaber igennem mange år, ved at motivere og udvikle dine medarbejdere i det daglige og ved at udvise god adfærd indenfor din professions etiske kodeks. At blive rigtig dygtig til noget kræver benhård og kontinuerlig træning. Det handler om viljen til at blive ved, om at turde udfordre sig selv og samtidig forholde sig åbent og opsøgende.
Det lyder måske hårdt og med indikation om, at endnu flere bliver stressramte i fremtiden. Men uanset om du er for eller imod udvikling, så er det et vilkår for fremtiden og en del af alle jobs. Dem, der imødekommer udvikling og investerer tid i at træne og dygtiggøre sig, er fremtidens vindere. Med det sagt, er det også væsentligt at nævne, at det ikke handler om at være perfekt og poleret. Det fejlfrie, som lever op til alle krav og forventninger, er da godt og flot, men det er også ved virkelig at trætte os. I stedet bliver det fedt at være en original – som ikke kan kopieres. Så opfordringen lyder: Få det bedste ud af den, du er, ved at træne dine egenskaber og dyrke dine særheder.
En anden god nyhed er, at det bliver helt okay at ‘stinke’. I Future Navigator ikke alene erkender vi ‘stinkefasen’ (den første periode med træning af noget nyt); vi prisværdiger den. For når man stinker til noget, har man har taget hul på en byld, brudt med en vane og vovet sig ud på nye farevande. Med andre ord skal vi blive meget bedre til at sige som Pippi Langstrømpe: ”Det har jeg ikke prøvet før, så det kan jeg sikkert godt.”
Så er der vist bare tilbage at sige træn og stink med samme sind. Rigtig god fornøjelse!
Denne artikel var oprindeligt skrevet som klumme til Jyllands-postens tillæg Kursus og Konference (september 2015).