Fra arbejdsplads til plads til dig

/in , , , , /by

Nutidens arbejdsplads ser ikke ud som den har gjort. I dag kommer den i mange forskellige størrelser og på vidt forskellige steder. Der er nemlig ingen grænser for, hvor og hvornår folk udfører deres arbejde. Den klassiske 9-17 ordning er blevet udskiftet med andre arbejdstider, der passer til den enkelte medarbejders behov.

Det giver den enkelte frihed til at være herre over sine egne pligter og udførelsen af disse, men det betyder også,  at grænsen mellem arbejdsliv og privatliv er blevet langt mere utydelig. Vi glemmer, hvornår vi har fortjent at tage en pause fra at please vores chef, familie eller ven og rent faktisk gøre noget godt for os selv, og det mener mange danskere, at vores arbejdsplads skal hjælpe os med at få ændret på.

En tredjedel adspurgte danskere ønsker, at fysisk aktivitet, kostrådgivning samt hjælp til rygestop burde kunne findes på arbejdspladsen.

I en artikel fra Finans, har fremtidsforsker Anne Skare Nielsen givet sit syn på udviklingen af arbejdspladsen. Behovet for at have muligheden for at passe på sig selv på arbejdspladsen kommer fra den udvikling, der er sket i forholdet mellem job og fritid.

»Arbejdspladsen er stadig det sted, hvor vi bliver udsat for faste rammer og disciplin. Det er bare nemmere at møde ind på arbejde sammen med de andre og træne nye gode vaner i stedet for at være overladt til os selv og falde i det franske hotdoghul kl. 5 om eftermiddagen,«

-Citat fra Anne Skare Nielsen.

 

 

Læs artiklen fra Finans med Anne Skare Nielsen her.

Ét klik til fællesskab

/in , , , , /by

TastePlease er en ny app og hjemmeside, som forbinder middagsgæster og værter. Hvis du for eksempel holder konfirmation og får afbud fra 4 gæster kan du sælge kuverterne til nysgerrige fremmede. Tanken er at skabe et globalt fællesskab, hvor brugerne bliver i stand til at finde og dele måltider overalt i verden.

I en artikel fra Lørdagsliv, giver fremtidsforsker Liselotte Lyngsø sit bud på tendensen med at søge tættere på fremmede.

“Når vi rejser, er det for at få autentiske oplevelser ind under huden. Så når vi har krydset seværdighederne af, så er det næste vi vil at møde en rigtig lokal familie og spise den lokale mad. Vi vil ikke bare gøre det samme hver gang, vi rejser eller går ud.”

Middagsselskabernes svar på Airbnb 

Ligesom AirBnB har revolutioneret hotelbranchen, så vil det her kunne blive en øjenåbner for restaurationsbranchen og være med til at skabe fornyelse. Det kan blive kæmpestort, især på turistmarkedet, men det bliver ikke en konkurrent for vi dropper ikke at spise på restauranter.

I takt med, at alt bliver digitalt, bliver vi sultne efter rigtige oplevelser og derfor passer konceptet perfekt ind. Nærværet og samværet har trange kår i dag, men de fleste vil det i virkeligheden gerne. Vi er nysgerrige på at kigge ind i andre folks hjem og få nye indtryk.

Adgangsøkonomiens opblomstring

I Danmark har vi tendens til at være tilbageholdende overfor fremmede, men adgangsøkonomi og deleøkonomi har gyldne tider i Danmark lige nu. Det ser vi for eksempel i Den Blå Avis, loppemarkeder og fællesspisning i Absalon kirken på Vesterbro.

Læs artiklen og find ud af hvilke udfordringer der ligger i Appen og om det kunne være noget du selv kunne finde på.

Læs her

 

Fremtidens arbejdsliv

/in , , , , /by

Hvordan kommer fremtidens arbejdsliv til at se ud, når digitaliseringen og de nyeste teknologier virkelig overtager?

I dette afsnit af radioprogrammet Digital, på P1, er fremtidsforsker Anne Skare Nielsen inde og tale om, hvorfor og hvordan vi bruger teknologien på arbejdet i dag samt hvilken indflydelse det har. For det er ikke kun arbejdet, der bliver inficeret med diverse apps og monitorer – også privatlivet bliver påvirket. Fordi teknologien er ligeglad med hvorvidt du sidder hjemme i din sofa eller på kontoret når du arbejder, så er grænsen mellem arbejds- og privatliv blevet udtværdet.

Hvad er hvad? 

På den ene side har digitaliseringen og muligheden for at arbejde hvor som helst og når som helst skabt en enorm fleksibilitet. Forældre kan jonglere privat- og arbejdslivet ved både at få klaret opgaverne og samtidigt hentet børnene tidligt. Flere og flere er blevet digitale nomader, der tager både arbejde og tætte relationer med over landegrænser uden problemer.

På den anden side vil det, at privatlivet inficeres af arbejdslivet også øge vores idé om hvilke krav vi er stillede. Når vi konstant har muligheden for at arbejde, hvornår er det så okay at holde en pause?

Ny dansk undersøgelse 

Stine Lomborg, der er forsker indenfor institut for medier, erkendelse og formidling, er sammen med andre forskere begyndt at undersøge hvad der egentlig sker med arbejdslivet som følge af digitaliseringen. De lægger især stort fokus på, om det virkelig kan være rigtigt, at det er teknologien, der øger vores stressniveau eller om dette blot er en myte. Derfor kigger de på måden vi bruger teknologien på i stedet for at kigge på hvad brugen af teknologi gør ved os.

Stines råd til, hvordan vi tager afstand fra denne udviskede grænse mellem privat- og arbejdsliv er, at vi skal være bedre til at koble fra ved simpelthen at slukke mobiltelefonen og anden teknologi, når vi ikke arbejder.

Teknologiens selvmål 

Dette mener Anne Skare Nielsen, at teknologien faktisk selv vil hjælpe os med i fremtiden. I løbet af de næste par år vil vi være utroligt dårlige til at skelne mellem arbejdet og privaten men det vil til gengæld skabe den store forløsning for fremtidens arbejdsliv. I stedet for, at vi går og bliver stressede over medierne, så vil vi blive bedre til at udnytte dem. Dette skal ske ved hjælp af to ting:

  1. den menneskelige del
  2. den teknologiske del

Hvordan de to områder skal hjælpe os, kan du høre om i radioprogrammet på P1.

 

I radioprogrammet kan du desuden også høre om, hvordan fremtidens arbejdsliv bliver påvirket af augmented reality, gamificering og kunstig intelligens, som vil gøre det sjovere og og lettere at udføre de uoverskuelige opgaver.

Hør radioprogrammet Digitalt på P1 med Anne Skare Nielsen her.

Project Zero, den store omstilling

/in , , , , , /by

Et fyrtårnsprojekt der kan vise vejen

Project Zero er visionen om at skabe økonomisk vækst og nye grønne jobs i Sønderborg, baseret på omstillingen til et CO2-neutralt samfund.

 

I programmet ‘Den Store Omstilling’ byder fremtidsforsker Liselotte Lyngsø ind med sin vision for hvad der kan gøre den bæredygtige udvikling tiltrækkende både hjemme og internationalt samt hvad der skal til for at alle, unge såvel som gamle, får lyst til at indgå i projektet.

Det er ikke kun én person, som kan ændre miljøet og skabe en bæredygtig fremtid, men hvis vi står sammen, er der ikke langt til målstregen. Derfor skal vi have flere mennesker med på den bæredygtige bølge og ved at give dem et fælles mål gennem Project Zero, bliver ambitionsniveauet hævet. Projektet relaterer borgerne og giver dem en praktisk fornemmelse for at skabe en bæredygtig fremtid. Samtidigt fungerer Project Zero som et fyrtårn, der kan vise vejen for andre lande.

Fra bæredygtig til overskud af både glæde og energi

Vi er gået kold i bæredygtighed. Bare ordet ‘bæredygtig’ får os til at miste modet, da det associeres med noget, der skal tage endnu mere af vores tid i en allerede, travl hverdag. Vi kan roligt skrue op for ambitionerne om at det samtidigt skal føles godt. Det er ikke meningen, at vi skal blive mere travle. Lige omvendt skal det give os mere overskud. Vi skal se på bestræbelsen efter bæredygtighed som en investering, som skal bringe os god energi hele vejen rundt til både mennesker og planet. Det skal vi opnå gennem innovative løsninger, som gør det sjovere at være menneske.

 

Steen Hildebrandt, professor i organisations og ledelsesteori på Aarhus universitet er enig i, at kloden har taget en forkert drejning, og at vi skal arbejde sammen for at få den på rette kurs igen. Vi skal droppe forestillingen om, at vi ikke kan gavne kloden fordi vi er et så småt land og understreger, at selv et enkelt menneskes omstilling er med til at få klimaet på rette spor igen.

 

Vi skal have fat i de unge 

Ifølge Hildebrandt er det særligt de unge mennesker, som skal tages fat i, hvis vi vil have omstillingen til at lykkes. De unge og børnene har ikke fået så mange dårlige vaner endnu, og derfor er det nemmere at vende deres livsstil i en mere bæredygtig retning. Han pointerer, at de ældre selvfølgelig også skal tage del i projektet, blandt andet gennem mere samkørsel, flere delebiler og en større udbredelse af solceller.

 

Lige så vel som at vi er afhængige af kloden for at få mad og drikke, så er kloden også afhængig af os! Det handler om at mødes om et ambitiøst mål og derfor er netop projekter som Project Zero, der i sidste ende skal være med til at sikre vores samfund.

 

Se hele afsnittet af Den Store Omstilling og få fat i alle Liselotte Lyngsøs pointer her eller i videoen nedenfor.

 

Fremtidens landsby

/in , , , , /by

Er du en af dem, som har et brændende ønske om at bo på landet, men som bor i storbyen fordi det er tættere på arbejde, mere praktisk og meget nemmere? Så glæd dig til fremtidens landsby, som måske vil lade din drøm gå i opfyldelse, helt uden bøvl og besvær.

Er du gamer, så er du vandt til at bygge dit eget virtuelle samfund. Har du disciplinen til at arbejde hjemme, så kan du lige så godt bo på landet med de andre digitale nomader, som i storbyen. Bliver biler førerløse, så bliver det nemmere end nogensinde før, at bo langt væk fra centrum med børn. Og så har du måske en drøm om at være selvforsynende? Ifølge fremtidsforsker Liselotte Lyngsø, skal vi til at ændre vores forestilling om, at vokseværk er noget, storbyerne har patent på. I stedet skal vi komme ensomhedstrenden til livs selv ved at skabe landsbyer der kan få os længere på literen.

 

Fra luksus til nærvær

Vi prioriterer ikke længere ejerskab af den dyre bil eller lejlighed, men vil langt hellere have adgang til forpligtende fællesskaber og nærvær med naboer, som vi selv har valgt. Fremfor at flytte alene bliver forhindringerne for at flytte i flok gradvist fjerne så vi kan bo, arbejde og holde os sunde sammen med dem vi holder af.
Rasmus Johnsen tog i 2006 skridtet, og rykkede hele sin familie fra storbyen til Klitmøller, og den lille by på kanten af Vesterhavet er et af de områder, som har undergået en stor forandring på grund af øget tilflytning. Der er nemlig efterhånden mange danskere, som søger at bo et sted, hvor de kan slappe af og koble af, hvilket kan være svært at give sig selv lov til, når man bor i storbyen.
Liselotte opfordrer kommunerne til at droppe den nuværende forestilling om, hvad der skal til for at skabe vækst i landdistrikterne og begynde at tænke i fællesskab fremfor individ:
“Forestillingen om, at man skal gøre sig attraktiv for den enkelte børnefamilie er helt forfejlet, man skal tænke meget større og være sig bevidst om, at man henvender sig til en kritisk masse. Vi flytter ikke kun for at få et billigt hus, men også for at leve et sted, der passer til vores værdier.”

Læs hvad Liselotte Lyngsø mener, at fremtidens landsby kommer til at byde på, og samtidigt hvad kritikpunkterne kommer til at være, i artiklen fra Aoh.dk her.

 

Læs desuden artiklen Det tager en landsby at opdrage et barn,  med Liselotte Lyngsø.

Digitale trends skaber modtrends

/in , , , , /by

De digitale trends og muligheder rykker forbrugerne og deres forventninger til indkøbs- og spisesituationer. Det stiller særlige krav til leverandører og detailhandlen og deres samarbejde. Men til de digitale trends er der ifølge fremtidsforsker Liselotte Lyngsø også modtrends, som branchen samtidig skal have for øje.

 

Hvordan ser fremtiden ud for detailhandlen og leverandørerne? Hvor og hvordan skal vi møde forbrugerne? Hvordan kan vi engagere kunderne og fremme salget? Hvilken spisekultur er det, vi skal imødekomme i fremtiden? Fremtidsforsker Liselotte Lyngsø mener, at hele branchen skal disruptes og at dette vil ske ved forskellige metoder – blandt andet ved at dyrke empatien, spotte tabuer og genfinde nærværet.

Liselotte Lyngsøs pointe er for eksempel, at der skal genfindes en balance mellem det fysiske og det teknologiske. At vi, i takt med at alt bliver digitaliseret, får mere og mere brug for at røre og fornemme.

En anden pointe fra Liselotte Lyngsø er, at selvom det er blevet nemmere end nogensinde før at gøre alle de ting, som tidligere krævede meget af os, så er vi blevet mindre produktive fordi vi konstant bliver forstyrret og bombaderet med indtryk. I artiklen kan du læse hvordan vi opnår convenience på den overskudsagtige måde.

I fremtiden vil vi have robotter, som skal overtage alt det kedelige og systematiske arbejde. Du har måske hørt om gourmet-robbotten, som laver et måltid til dig, der måler sig med den allerfineste gourmet mad? I artiklen kan du læse om, hvordan dette rent faktisk kommer til at begrænse os på nogle punkter. Hvordan kan vi sikre os, at sjælen følger med?

 

Det bliver fedt at være forbruger i fremtiden. De allermest tech firmaer er nemlig allerede begyndt at “diagnosticere” deres forbrugere gennem mønstergenkendelse, sådan at de ved præcist hvornår de falder for deres produkter. Dette vil give mulighed for nye prismodeller.

Fra forbrug til BRUG FOR

Skal vi blive ved med at lave buffeter, når ingens livret er buffet? Skal vi tilbyde flere reparationer frem for brug og smid væk? Kan borgere, detailhandel og leverandører arbejde sammen om at skabe nogle sunde, nærværende og inspirerende lokalområder?

De begyndende digitale trends skaber også modtrends, og dem kan du læse om i artiklen fra Mærkevareleverandørerne, med fremtidsforsker Liselotte Lyngsø  her.

 

Se desuden artiklen Fremtidens fysiske onlineshopping hvor Liselotte Lyngsø også snakker om fremtidens forbruger, detailhandel og leverandør.

5 hacks til at blive en digital nomade

/in , , , , /by

Vil du være en digital nomade? Så læs Liselotte Lyngsøs 5 hacks til at opnå drømmen om at bo i udlandet.

Mulighederne for at bo og arbejde i udlandet er bedre end nogensinde før. Det gælder bare om at finde de fedeste steder og nogle fællesskaber, som du har lyst til at være en del af. I dag kan langt mere arbejde klares på distancen uden hensyn til tid og sted.

At rykke hele børnefamilien til udlandet og opnå eventyret uden for vante rammer er for mange mennesker drømmen, men den er ikke uden bekymringer. Derfor har Fremtidsforsker Liselotte Lyngsø 5 gode råd, som måske kan hjælpe.

 

I artiklen Drømmen om udlandet, 5 gode råd i magasinet Vores Børn, minder Liselotte Lyngsø dig om hvorfor der i dag ikke er grund til bekymringer omkring det, at flytte til udlandet med familien. Hun giver børnefamilier fem fif, som kan give dig svar på spørgsmål som hvornår det er bedst at flytte til udlandet, hvor i skal flytte end og hvordan det skal gøres.

Læs artiklen nedenfor og bliv klar på dit næste store eventyr.

Ud med det traditionelle julekort – eller kan det noget særligt?

/in , , , , /by

Hvordan kommer fremtidens julekort til at se ud?

 

Undersøgelser viser, at vi i dag sender markant færre breve end vi har gjort tidligere og det går især udover det klassiske julekort – måske kan du huske stakkene af kort med den glade julehilsen der bare skulle signeres og evt tilføjes en lille personlig hilsen? Den digitale tidsalder er slået igennem overalt og det fysiske julekort er ved at være en sjældenhed, som måske vil være helt forsvundet om nogle få år.

Digitaliseringen gør det nemmere for os at kommunikere hurtigt og ofte med vores nærmeste. Bagsiden af medaljen er dog en overfladisk ligegyldighed fra både afsender og modtagers side. Vi drukner i information men tørster efter tid, nærvær og at blive set. Måske vil “nemheden”  gøre det, at gå den tunge omvej med at finde pen, papir, tid og postkasse til din nærmeste endnu mere værdifuldt.

Fremtidsforsker Liselotte Lyngsø er enig med livstilsekspert og kommunikationsrådgiver Henrik Byager i, at vores lyst og behov for at sende kærlige hilsner omkring jul og nytår vil blive ved med at være der. I artiklen på TV2 kan du læse om hvordan den 174 år gamle juletradition kæmper for sin overlevelse.

 

Læs hele artiklen på TV2.

Intelligent Tøj

/in , , /by

Hvem har ikke drømt om pletfri skjorter eller lugtfrit sportstøj? En T-shirts der kan give dig et kram eller skifter farve? Strømper med sensorer, der kan informere dig om din løbestil? Løsningerne findes allerede, så hvordan kan det være der ikke finde mere intelligent tøj? Det spørgsmål besvarer blandt andre fremtidsforsker Liselotte Lyngsø.

»Producenternes udfordring består først og fremmest i at få opfindelsen gjort så populær, at investeringen beta- ler sig. Det er relativt dyrt at udvikle smart textiles, så produktet skal sælge i ret store mængder«

Derudover kommer Liselotte ind på hvilke former for teknologisk tøj der kunne gå gennem forbrugernes nåleøje i den nærmeste fremtid.

Du kan læse Annemette Grundtvigs artikel “Fremtiden invaderer dit tøj” gennem politikken.dk her  eller som pdf her side 1 og .

 

Køkkentrends og fremtidens badeværelse

/in , , , , /by

Tendenserne inden for køkkentrends tegner til, at vi vil få funktioner, der vil hjælpe os til at cope med en travl hverdag, samtidigt med at vi vil få lov til at holde fast i de glæder, køkkenet giver os.

Fremtidsforsker Liselotte Lyngsø byder på udseendet af fremtidens hjem hvor og pop-up og automatisering vil være i fokus. Også badeværelserne får lige så stille smag for automatisering, og de vil være spækket med features, der vil efterkomme vores behov for afkobling og energisk optankning.

 

Liselotte Lyngsø påpeger, at badeværelset er det sted hvor vi virkelig kan koble fra og gå offline. »Det bliver et rum i boligen, hvor vi kan gå ind i en renselsesproces og hente ny energi.« Med nye tekniker, som allerede viser sit ansigt i lande som Japan, vil det blive lettere for os at få opfyldt kravet om afkobling på badeværelset. Badeværelset bliver fortsat, og med flere gode grunde, det rum i huset vi søger til, når vi har brug for en pause.

Også køkkenet vil vise sig at rumme nye og spændende muligheder. Liselotte Lyngsø fremhæver “pop-up køkkener”, der vil give et økonomisk og tidsmæssigt bonus i fremtiden. Vi ser, at 40 procent danskere bor alene og spiser alene. Det vil pop-up køkkener ændre på, da de vil give os et større socialt samvær og overskud i fremtiden, og ændre på vores måde at benytte køkkenet på.

Med fremtiden kommer robotterne også, og de vil blive en stor og vigtig del af fremtidens køkkentrends. Deres potentiale vil give os en hjælpende hånd i hverdagen, og mulighed for at fokusere på det, som ikke er grundlæggende. Dog pointerer Liselotte Lyngsø, at mange har en stor glæde i, at røre, dufte og producere vores måltider selv – så hvordan vil vi gøre det muligt, at balancere automatisering og manuelle opgaver i fremtiden? Læs om robotternes rolle i køkkenet og om pop-up køkkenets muligheder, i Jyllands Posten.

»Det handler ikke længere om at have det rigtige, italienske langbord, men om at vi dels er på vej væk fra ‘produkt-bulimien’, så vi faktisk nu begynder at bruge den morter til krydderur- ter, som vi har i skabet, og dels at vi iscenesætter modulære universer, hvor lyd og lys integreres i f.eks. tema-køkkener inspireret af rejser.« -Liselotte Lyngsø

 

Læs artiklen Der må gerne komme mere drama i køkkenet fra Jyllandsposten, hvor fremtidsforsker Liselotte Lyngsø udforsker fremtidens badeværelse- og køkkentrends. Her kan du blandt andet finde ud af hvad et pop-up køkken er, og hvordan du vil komme til at få serveret din mad i ægte Michelinklasse, uden at flytte en finger selv.