Fremtidsforskerens Folkemøde: en Q&A

/in , , , , , /by

2019s Folkemøde er hermed slut, og gæsterne har så småt påbegyndt deres travle hverdag igen. Men hvad er det egentlig, vi elsker ved at tage på Folkemøde – hvad er det, vi gerne vil opnå? Og hvordan kommer det til at ændre sig i fremtiden?

 

I en artikel fra dette års Folkemødeavis, deltager fremtidsforsker Liselotte Lyngsø i en Q&A, hvor hun giver dig fem forandringsbud på fremtidens folkemøde.

 

Fremtidens Folkemøde er skræddersyet til dig

En tendens, vi kommer til at se på de næste Folkemøder bliver, at folk ikke længere kommer bare for at hænge ud. I fremtiden vil flere og flere have et formål med at være der. Det går hånd i hånd med en anden tendens, nemlig at vi får et større behov for at blive aktiveret og få vores kompetencer i spil.

“Vi vil måske gå rundt med en børnehaveklasse og fortælle om vores syn på demokrati eller cykle rundt med en ældre og snakke om, hvordan vi kan komme tættere på hinanden på tværs af generationer. Vi vil inddrages, og vi vil spørge hin- anden: ‘Nå, hvilken folkemøde-mission er du så ude på?”

-Liselotte Lyngsø.

 

En anden ting, der helt sikkert vil dominere på fremtidige Folkemøder, er teknologien. Lige nu digitaliseres flere og flere koncepter, og det samme vil ske med Folkemødet. På næste Folkemøde vil der være en funktion, som kender til vores individuelle sundhedstilstand samt ved hvilke bekymringer vi har og hvad vi har set på Netflix for nyligt. Funktionen assisterer os i alt det hårde arbejde. Den hjælper os med at blive klogere på, hvad vi vil, og hvad vi ikke vidste, vi havde brug for. Den “parrer” os op med en buddy, hvis den kan mærke, at vi føler os utilpasse eller generte og så melder den os til de arrangementer og ture, som den mener, vi ville få glæde og gavn af.

 

Vi går en spændende fremtid i møde, og den vil give os Folkemøder, vi aldrig havde drømt om. Læs hele artiklen fra Folkemødeavisen 2019 på side 20 med Liselotte Lyngsø og bliv klogere på, hvad du skal forvente af fremtidens Folkemøde.

 

Se Liselottes 5 forandringsbud her: 

Koden til det livslange parforhold

/in , , , , /by

Følelsen af forelskelse er fuldstændig fantastisk. Men den kærlighed, der ligger under og som vokser sig større og større med tiden er ubeskrivelig. Det er den, mange af os søger og nærmest bliver afhængige af, når vi endelig finder den. Men hvad så, hvis vi pludselig bliver i tvivl om den kærlighed, vi har med et andet menneske i vores parforhold? Skal vi så bare give op og søge efter en ny, eller skal vi knokle for at få den tilbage? Det skal vise sig, at det er en voksende trend at tage ansvar for sit parforhold og arbejde hårdt for at få det til at fungere.

I artiklen “At knokle for kærligheden” fra magasinet Boost, byder fremtidsforsker Liselotte Lyngsø ind med sit bud på, hvorfor vores lyst til at arbejde for at bevare vores forhold bliver større og større.

 

“Det er klart en trend at gøre sig mere umage og at få hjælp til problemerne i parforholdet. Omvendt er det en udfordring, der peger den anden vej, at du kan blive skilt spontant med et klik med musen.”

-Liselotte Lyngsø.

 

Fremtidens parterapeut er bærbar og kan passe ned i din lomme

Vi går en fremtid i møde, som er mere digitaliseret end den nogensinde har været før. Vi ser allerede i dag, at vores anede mængder af teknologisk udstyr – Smartphones, computere, tablets og så videre – fjerner vores fokus i rigtig mange situationer, hvor vi ellers ville være nærværende. Det samme gælder i parforholdet, og som teknologien breder sig, vil det fysiske samvær blive en større og større mangelvare.

Det lyder måske som om, at det ser skidt ud for kærligheden i den digitaliserede fremtid, men der er håb forude! Det kræver bare, at vi udnytter den teknologi, vi udvikler. Mennesker i parforhold har altid haft brug for hjælp til at få det hele til at køre på skinner. Engang tog man til parterapi, i fremtiden findes der en app, som løser problemerne. Som kan fortælle dig, hvad du skal gøre uden at du selv behøver at knække koden!

 

Det varsler altså meget godt for kærligheden og fremtidens parforhold. Hvor bliver det let når vi kan overlade al det hårde arbejde til teknologien! Men hvad med nu og her? Læs hele artiklen fra Boozt Magazine (s. 92), og få tips til at få kærligheden til at holde hele livet.

Lykken i naturen – kunne du finde på at kramme et træ?

/in , , , , /by

Vi mennesker stortrives i byen. Tæt, side om side, både i vores lejligheder, i den lokale indkøbsbutik eller når vi går tur på gaden med vores hund. Alligevel er der noget dybt i os, som altid vil søge hen mod, og elske naturen. Det ligger i vores DNA, at vi trives bedre i grønne omgivelser og det er videnskabeligt bevist, at vores stressniveau falder og vores velbefindende øges, når vi er omgiver os med planter og natur.

 

I en artikel fra Bolius, fortæller fremtidsforsker Liselotte Lyngsø om, hvordan vi vil bestræbe os på at komme nærmere naturen i takt med, at vi bliver mere højteknologiske og mobile.

 

Vi vil gerne være i livlige omgivelser

Allerede i dag ser vi, at de store byer – på trods af deres kæmpe murstensbygninger og brolagte gader – bliver indrettet til at indeholde mere og mere natur. For eksempel har folk træer og planter på deres altaner, og så er der et voksende antal grønne områder, der dukker op her og der. Udviklingen virker måske mærkelig og ironisk, men i virkeligheden er den helt naturlig. Grønne oaser og fællesarealer er nemlig med til at udstråle liv og sjæl, hvorimod et helt tomt og naturløst område bliver opfattet som værende “dødt”.

 

“Vi er levende organismer, og for at kunne mærke det skal vi omgive os med noget, der er levende. Det har vi glemt i mange år, hvor vi samtidig ikke har kunnet forstå, hvorfor vi har haft det dårligt”.

-Liselotte Lyngsø

 

Flere og flere af os bruger rigtig mere tid derhjemme. Det er derfor vigtigt, at vi indretter et sted, der lader os op og ikke stresser os. Det at “være sammen med planter” giver god mening for mange af os, og i fremtiden kommer vi til at udnytte teknologien til at gøre natur- og plantelivet endnu nemmere tilgængeligt for os at omgive os med.

 

Læs hele artiklen fra Bolius og lær om den positive påvirkning, naturen kan have på dig.

Hvad vil du bruge tiden på når rattet kan slippes?

/in , , , , /by

Udviklingen indenfor teknologi og kunstig intelligens er lynhurtig og viser sig nyttig indenfor flere og flere områder. Især bilindustrien konkurrerer om at tilbyde de spændende muligheder, der tegner sig. Snart bliver selvkørende biler ikke kun noget, vi ser i science fiction-film, men også ude på motorvejen!

I en artikel fra Jyllandsposten, kommenterer fremtidsforsker Liselotte Lyngsø på den voksende udvikling indenfor selvkørende biler.

 

Kør dine børn i skole og læs lektier med dem samtidigt

I manges tilfælde er det den letteste udvej at tage bilen, både på arbejde, når børnene skal køres i skole og til sport. Men tænk lige over, hvor meget tid vi ville have til overs, hvis vi ikke behøvede at køre bilen selv!

“Længere ude i fremtiden er bilsæderne måske vendt mod hinanden. Så man kan tale sammen, holde møder eller være sammen med familien. Det kan også være, at man kan tage en lur, når man kører sydpå.”

-Liselotte Lyngsø

 

De største bilproducenter er allerede i fuld gang med at udvikle selvkørende biler, som derudover også skal kunne forudsige trafik, undgå ulykker og opdage, hvis du falder i søvn bag rattet. Men hvordan skal det kunne lade sig gøre?

Idéen er, at “træne” bilen i at køre af sig selv. Simpelthen ved at indkode vaner og rutiner i den, så den langsomt bliver mere og mere intelligent. Har man for eksempel en strækning, som man kører ofte så er målet, at bilen, efter et par ture, vil kunne køre hele strækningen selv. Derudover vil den bruge algoritmer til at bestemme, hvad der er bedst for dig. Hen ad vejen vil bilen altså langsomt lære dig og dine præferencer at kende, og til sidst være skræddersyet lige præcist til dig og endda forudsige dine behov.

 

Læs hele artiklen om potentialet for kloge, selvkørende biler med Liselotte Lyngsø her.

Fra personlig shopper til personlig shopping

/in , , , , /by

Forestil dig en fremtid, hvor dit lokale indkøbscenter kender dine shoppingvaner og ved, hvad du søger, fra du træder ind i butikken! Glem alt om at betale i dyre domme for en “personlig shopper”, fremtidens indkøbscenter giver dig både skræddersyede tilbud OG lader dig springe køen over.

I en artikel fra Berlingske, fortæller fremtidsforsker Liselotte Lyngsø om de fordele, vi vil møde indenfor fremtidens shopping.

 

Glem aldrig dine penge derhjemme igen – betal med dit ansigt!

Det virker helt skørt, at vi engang slæbte rundt på en kæmpe, tung pung, med alle vores kontanter og loyalitetskort i. Heldigvis kom vi på bedre tanker. På trods af modgang og mistro, skiftede vi allesammen de klirrende kontanter ud med det velkendte stykke plastik, vi kalder et kreditkort. Men ikke engang kreditkortet fik lov at forblive uændret, og i dag skal vi nærmest ikke engang indtaste en kode, for at betale for vores hverdagsindkøb. Spørgsmålet er, hvorfor vi overhovedet behøver en fysisk genstand, til at betale for ting?

 

“Danskere er som regel først meget skeptiske over for nye teknologier, men tager dem alligevel ret hurtigt til sig og kan bagefter slet ikke leve uden.”

-Liselotte Lyngsø

 

For mange er det uoverskueligt og irriterende at tage på indkøb. Vi gider for eksempel ikke at stå i kø i 20 minutter, for at få lov at betale for 2 liter mælk. Hele betalingsdelen er i det hele taget helt vildt antiklimatisk. Vi gider ikke at blive konfronteret med at bruge penge, så hvorfor skal det fylde så meget?  Tænk hvis vi kunne registere vores ansigter i supermarkederne, så vi automatisk betalte for vores varer når vi forlod butikken! Så behøver vi aldrig at afslutte en shopping med dårlig samvittighed, fordi vi ikke ville blive konfronteret med de høje beløber på samme måde.

 

Læs en hel masse mere om “usynlige betalinger”, skræddersyede tilbud og betalingsløse butikker i artiklen fra Berlingske med Liselotte Lyngsø.

 

Har din virksomhed styr på de 17 verdensmål?

/in , , , , /by

Er din virksomhed rustet til en bæredygtig fremtid?

 

I 2015 vedtog FN 17 verdensmål for en mere bæredygtig udvikling og d. 1. januar 2016 trådte de i kraft. Frem til 2030, skal de sætte en kurs mod et bedre og sundere miljø for både mennesker og planeten, vi bor på.

Erhvervsmagasinet Bizz Up, har spurgt fremtidsforsker Liselotte Lyngsø om, hvad FN’s 17 verdensmål kommer til at betyde for virksomhederne i 2019.

 

Fremtidens investering er god hele vejen rundt – også bæredygtig!

Der er ingen tvivl om, at verdensmålene får større og større betydning for alle, men det er især de større virksomheder, der må gå forrest med kæmpemæssige ændringer for at tilpasse sig.

“Der skal helst være opsat konkrete mål for, hvor meget der kan spares i klimaregnskabet. Det handler mindre om at pege fingre og give dårlig samvittighed og mere om at skabe øget bevidsthed, blandt andet i form af konkrete beregninger, som deles op og efterfølgende kan tjekkes af.”

-Liselotte Lyngsø

Og hvad med alle de investeringer, vi gør os idag? Hvordan kan vi investere på en måde, som støtter op om klimamålene? I fremtiden skal en investering være god hele vejen rundt – bæredygtig for alle! Og på den måde, kan de være med til at løfte hele verdens udvikling mod en mere helhedsbevidst fremtid.

Én ting er, hvordan de 17 verdensmål kommer til at påvirke 2019’s virksomheder. Det næste spørgsmål er, hvad man som virksomhed kan bruge verdensmålene til. For eksempel ved vi, at fremtidens medarbejdere bliver mere og mere bevidste om, at de gerne vil have en jobsstilling, der giver mening og har et større formål. Derfor bliver de 17 verdensmål et kæmpe konkurrenceparameter i forhold til at få de rigtige talenter med om bord.

 

Hvis man ikke tænker bæredygtigt, har man så overhovedet en forretning i fremtiden? Læs magasinet, hvor Liselotte Lyngsø giver dig svaret på det og endnu flere spørgsmål om fremtidens bæredygtige virksomhed.

Læs hele magasinet fra foråret 2019 her.

Eller læs kun Liselotte Lyngsøs input her.

 

 

Gå på pension og barsel samtidigt

/in , , , , /by

Når det kommer til ældre gravide, findes der utallige myter – men hvad er egentlig fup, og hvad er fakta? Det går journalist Kicki Thomas i krig med at få svar på i denne artikel fra ALT.

For at få svar på, hvilke myter, der er sande eller falske skal der både et biologisk og et samfundsmæssigt synspunkt til. Derfor har Kicki Thomsen hentet fertilitetseksperten Ursula Bentin-Ley og fremtidsforsker Liselotte Lyngsø ind til at hjælpe sig.

 

Hvad er mest unormalt? Unge eller ældre mødre?

En myte, man ofte hører er, at det er unormalt at blive mor i en sen alder, men kigger man på vores kultur er det faktisk nærmere unormalt at få børn i en ung alder. Vores ungdomsliv varer lang længere i dag end det gjorde engang, og det er ikke mange, der har lyst til at vinke farvel til festerne og alt det sociale, der følger med.

Vi lever i en individualiseringskultur, hvor både mænd og kvinder gerne vil være i kontrol med alt, hvad de laver og skaber. Så fra at få flere børn og gerne tidligt, får vi i dag et eller to såkaldte “projektbørn”. Med dem stræber vi efter at blive perfekte forældre og overlader intet til tilfældighederne.

 

Er muligheden for fertilitetsbehandling skyld i alle de “ældre gravide”?

En anden myte, som man en gang i mellem støder på er, at forekomsten af flere ældre mødre skyldes fertilitetshjælp. Men her er det i virkeligheden samfundstendenser, vi kan skyde skylden på. Faktisk viser statistikker, at en stor del af kvinder på over 35 år bliver gravide helt naturligt uden lægevidenskabelig hjælp. Det vil altså sige, at modet til at få børn i en sen alder ikke nødvendigvis kommer af den hjælp man kan få til det. Kig bare på nutidens trend-sættende kendisser!

 

“Vi bliver helt klart også påvirkede af den no-aging trend, som vi blandt andet ser udtrykt ved at hollywoodstjerner og royale får børn sent i livet og i det hele taget er unge og hippe frem til pensionsalderen. Det er en trend, hvor man simpelthen insisterer på selv at bestemme, hvornår man vil de forskellige ting i sit liv – i stedet for at lade biologien råde.”

-Liselotte Lyngsø

 

Mon det er rigtigt, at det er sværere at blive gravid efter midten af 30’erne? Og er risikoen for abort større, jo længere man venter med at blive gravid? Læs hele artiklen og få sandheden om nogle af de største myter inden for ældre gravide.

Hack din hverdag og skab et bedre familieliv

/in , , , , , /by

Hvordan kan vi være mere aktive i vores familieliv, uden at det bliver til endnu et projekt i en hverdag fuld af gøremål?  Hvad kan vi gøre sammen, og hvad kan vi gøre hver for sig? Hvordan tilrettelægger vi vores hverdag, så dagligdagens logistik træder i baggrunden, og der bliver mere tid til nærvær?

Det er nogle af de spørgsmål den nye tænketank ’Hack din hverdag i børnefamilien’ skal komme med svar og konkrete løsninger på. Fremtidsforsker Liselotte Lyngsø har også engageret sig i projektet, og du kan læse nogle af hendes “hverdags-hacks” på Facebooksiden Hack din hverdag – Gentofte Kommune.

 

Sunde fællesskaber

I forbindelse med projektet, blev der skabt et nyt koncept: Sunde Fællesskaber, som blev gennemført i perioden 2017-2018. Idéen var at fremme initiativer og aktiviteter, der inspirerede til at prioritere bevægelse og sunde madvaner i børnefamilier.

I en travl hverdag er der ikke altid tid og ro til at trække børnene med ud i køkkenet til en god og familiær madlavningssession. Derfor bliver diverse madlavningsskoler det andet-bedste valg. Her får de højt kvalificeret undervisning, bred sans for madkundskab og socialt samvær med de andre elever.

 

“Som fremtidsforsker ser jeg med bekymring på, hvor mange der ser Den store bagedyst, men ikke selvkan finde ud af at være aktiv i etkøkken. Der er meget langt fra at kunne se noget på YouTube og så til at turde/ville det selv. Vores sund- hed er dalende og hang til conve- nience food voksende. En køkken- skole er en dejlig konkret måde at klæde børn på med færdigheder som kommunikation, timing, empati, nærvær, samvær, fordybelse og det at ”knække koden” til selv at kunne skabe noget – alt sammen elementer vi får en god start på livet af.”

-Liselotte Lyngsø

 

Læs om det spændende projekt og få inspiration til en nemmere hverdag i Evaluering af Sunde Faellesskaber eller på Gentofte Kommunes hjemmeside.

Naturlig eller unaturlig “natur”?

/in , , , , /by

Det er efterhånden tydeligt for alle at se, at vi står overfor nogle seriøse klimaforandringer. Skolebørn fra hele verden strejker for klimaet, og udfordringen er den største kilde til frustrationer og uvenskab blandt nationerne. Det står klart, at fremtidens generationer formegentligt vil leve et liv fyldt med konsekvenser af denne generations handlinger.

Teknologien giver os uanede muligheder for at blande os i årstiderne – i naturen og i vores eget liv. Spørgsmålet er, om vi vil bruge teknologien som en hjælpende hånd til at “finde tilbage til naturen” – eller om vi er på vej i den stik modsatte retning?

 

2 scenarier for fremtidens klima

I en artikel fra magasinet Amen, kan du læse fremtidsforsker Liselotte Lyngsøs bud på, hvordan det muligvis kommer til at udspille sig, når vi skal håndtere fremtidens klima og klimaforandringer, og hun ser 2 scenarier for sig.

Enten kommer vi til at sige “pyt” til naturens gang. Vi er så teknologisk udviklede, at vi bare selv skaber den natur, som vi har brug for. Vi udvikler drivhuse, som kan dyrke hele klodens grøntsager alle dage på året. Vores egen naturlige udvikling siger vi også farvel til. Vi snyder alderen med teknologien, og fryser vores æg ned så vi kan gå på barsel og pension samtidigt.

I det andet mulige scenarie begynder vi at udnytte teknologiens muligheder for at leve i flow med naturen og os selv. Vi udvikler teknikker, som hjælper os med at leve aller sundest, og allermest bæredygtigt. Et eksempel på dette kunne være et køleskab, som forhindrer madspild ved at give dig opskrifter, der kun kræver ting, vi allerede har i køkkenet.

 

Må mennesker manipulere med miljøet?

Der findes faktisk kæmpe teknologiske muligheder, for at gå ind og manipulere med klodens klima. For eksempel har vi Geo-engineering, som netop handler om at bremse klimaforandringerne ved hjælp af nye teknologiske metoder. Men hvis vi kan bruge teknologien til at sætte en stopper for et af nutidens allerstørste problemstillinger, hvorfor kommer vi så ikke i sving? Spørgsmålet er, om der vil komme endnu større konsekvenser ved, at vi blander os. Vil det bare give flere grunde til at gå ud og svinde den naturlige natur til?

 

Læs meget mere om, hvordan vi kommer i kontakt med naturen igen i artiklen med Liselotte Lyngsø.

 

Boligindretning 2019: et opgør med nutidens produktbulimi

/in , , , , /by

Boligindretning har i lang tid handlet om, hvor meget man har i sit hjem fremfor hvad man har. Nu er vi i 2019, hvor samtalen om miljøbevidsthed og bæredygtighed er mere relevant end nogensinde før, og det skaber helt nye boligtrends. 

I artiklen Boligtrends anno 2019:Forbrug eller brug for? fra Avisen.dk får du boligstylist Mette Helena Rasmussen og fremtidsforsker Liselotte Lyngsøs bud på de største trends inden for boligindretning i 2019.

 

Et opgør med brug-og-smid-væk-kulturen

Ifølge Mette Helena Rasmussen, er der to tendenser inden for boligindretning, som begge er opstået i kampen mod overforbrugssamfundet. 

Den ene tendens stiler mod et naturligt look, hvor siv, kurveflet, hør og andre naturmaterialer præger indretningen, hvor den anden tendens udtrykker det stik modsatte. Den er præget af tanken om ikke at skrotte sine gamle sager, blot for at bytte dem ud med ligegyldige nye. Den mikser og matcher, blander allemulige stilarter sammen og fylder langsomt hjemmet op, men uden at det bliver manisk. 

 

Fremtidens boligindretning skal rumme moderne huleboere

“Vi har brug for opladningsrum, der får os til at føle os trygge, og som vi kan putte os i, fordi vores liv er så omskifteligt.”

Liselotte Lyngsø

I en tid, hvor grænsen mellem arbejds- og privatliv bliver fortsat mere og mere utydelig, og hvor vi næsten aldrig tager fri fra alt det bippende og båttende er det vigtigt, at vores bolig fungerer som et slags opladningsrum. 

Vores opladningshjem skal rumme tre sider. For det første skal det dyrke minimalismen – det simple og overskuelige rum. Dernæst skal det være indrettet på en måde, som fylder os med tryghed og varme fra vi træder ind. For eksempel med en masse billeder af dem, som vi holder nært. Sidst og vigtigst, skal vi omgive os med ting, der bevarer værdien. Altså ting, der enten har affektionsværdi, eller som vi hurtigt kan komme af med igen – gode mærker i god kvalitet. 

 

Vi vil gerne leve bæredygtigt og passe på miljøet, og derfor skal vi selvfølgelig også indrette os sådan!

 

Læs mere om, hvorfor vi skal gå fra “forbrug” til “brug for” når det gælder fremtidens boligindretning, i artiklen med Mette Helena Rasmussen og Liselotte Lyngsø. 

Læs artiklen her