Boligindretning 2019: et opgør med nutidens produktbulimi

/in , , , , /by

Boligindretning har i lang tid handlet om, hvor meget man har i sit hjem fremfor hvad man har. Nu er vi i 2019, hvor samtalen om miljøbevidsthed og bæredygtighed er mere relevant end nogensinde før, og det skaber helt nye boligtrends. 

I artiklen Boligtrends anno 2019:Forbrug eller brug for? fra Avisen.dk får du boligstylist Mette Helena Rasmussen og fremtidsforsker Liselotte Lyngsøs bud på de største trends inden for boligindretning i 2019.

 

Et opgør med brug-og-smid-væk-kulturen

Ifølge Mette Helena Rasmussen, er der to tendenser inden for boligindretning, som begge er opstået i kampen mod overforbrugssamfundet. 

Den ene tendens stiler mod et naturligt look, hvor siv, kurveflet, hør og andre naturmaterialer præger indretningen, hvor den anden tendens udtrykker det stik modsatte. Den er præget af tanken om ikke at skrotte sine gamle sager, blot for at bytte dem ud med ligegyldige nye. Den mikser og matcher, blander allemulige stilarter sammen og fylder langsomt hjemmet op, men uden at det bliver manisk. 

 

Fremtidens boligindretning skal rumme moderne huleboere

“Vi har brug for opladningsrum, der får os til at føle os trygge, og som vi kan putte os i, fordi vores liv er så omskifteligt.”

Liselotte Lyngsø

I en tid, hvor grænsen mellem arbejds- og privatliv bliver fortsat mere og mere utydelig, og hvor vi næsten aldrig tager fri fra alt det bippende og båttende er det vigtigt, at vores bolig fungerer som et slags opladningsrum. 

Vores opladningshjem skal rumme tre sider. For det første skal det dyrke minimalismen – det simple og overskuelige rum. Dernæst skal det være indrettet på en måde, som fylder os med tryghed og varme fra vi træder ind. For eksempel med en masse billeder af dem, som vi holder nært. Sidst og vigtigst, skal vi omgive os med ting, der bevarer værdien. Altså ting, der enten har affektionsværdi, eller som vi hurtigt kan komme af med igen – gode mærker i god kvalitet. 

 

Vi vil gerne leve bæredygtigt og passe på miljøet, og derfor skal vi selvfølgelig også indrette os sådan!

 

Læs mere om, hvorfor vi skal gå fra “forbrug” til “brug for” når det gælder fremtidens boligindretning, i artiklen med Mette Helena Rasmussen og Liselotte Lyngsø. 

Læs artiklen her

Personligt udstyr vinder i vores bæredygtige fremtid

/in , , , , /by

Takeaway-kulturen efterlader en syndflod af skrald, men personligt udstyr vinder frem. Den personlige, hjemmebragte kop hitter, imens papkrus og plastik bliver fortsat mere og mere kikset.

Fremtidsforsker Liselotte Lyngsø mener i en artikel fra Politiken, at butikkerne roligt kan købe stort ind af diverse termokopper og bæredygtige to-go krus.

“Jeg tror, den personlige kop bliver et fast udstyr. Vi fylder op hjemmefra, går på gaden og får refill på en café”

 

Liselotte Lyngsø

Ud med plastik – ind med personligt udstyr

Med flere og flere digitale nomader, der arbejder fleksibelt og mobilt, vil personligt udstyr vinde frem. Når vi går rundt med headset på og taler i telefon, vil vi have vores egen termokop i hånden, og få refill på den nærmeste café.

Flaskevand mister også status når dyre, trendy restauranter med stolthed serverer postevand. Og i fitnesscentre har flere og flere deres egne, bæredygtige drikkeflasker med.

Behovet for bæredygtighed og en miljøvenlig livsstil vokser og trenden med personligt udstyr er derfor kommet for at blive.

Læs mere om trenden i artiklen “Henrik Beha: Jeg vil bruge min røde, skramlede drikkeflaske hele livet” med Liselotte Lyngsø.

Læs også: https://politiken.dk/forbrugogliv/art7033646/Ny-app-skal-vise-vej-til-fontæner-hvor-du-gratis-kan-fylde-din-vandflaske

Kosmetiske indgreb: en genvej til ungdom

/in , , , , , /by

10 procent danske kvinder har svaret ja til muligheden for at få foretaget kosmetiske indgreb indenfor de næste 10 år. Fremtidsforsker Liselotte Lyngsø forestiller sig et tal, som er langt større end 10 procent og forventer desuden, at det ikke kun er kvinderne men også mændene, der vil lave om på deres udseende. 

Vi skal være 20 år resten af vores liv

Vi lever længere og flere vælger at blive på arbejdsmarkedet. Samtidigt har vi en ungdomskultur, hvor de ældre diskrimineres. Især, hvis de ser trætte og gamle ud. Vi skal fungere som 20-årige resten af vores liv, og det forstærker tendensen til at få foretaget kosmetiske ændringer på vores udseende. 

Der er et stigende fokus på, hvordan vi ser ud. Både på de sociale medier men også hvis du sender en ansøgning. Så skal den være med foto eller en lille video af dig selv. Dertil kommer en voksende mængde af influencers, der skaber et kunstigt idealbillede af skønhed og perfektion. Spørgsmålet er om der bliver  plads til de naturligt aldrende på fremtidens arbejdsmarked, eller om flere vil føle sig presset til at ty til det unaturlige. 

Dobbelt tabu

På trods af, hvor mange der får lavet kosmetiske indgreb er det ikke mange, der ønsker at sige det højt – det er fortsat tabu. Pointen er netop, at det skal se naturligt ud, så ingen kan se, at det  ikke er ægte. Det har den bivirkning, at ingen tør sige, at indgreb er grimme eller tager overhånd – for dermed siger man jo til personen, at de kan ses og at de ser unaturlige ud.

Du kan høre mere om tendensen og de tabuer, der følger i kølvandet, i udsendelsen fra TV2 nyhederne den 25/2 2019, med Liselotte Lyngsø.

Vi vil hellere have pauser end pension

/in , , , , /by

Før i tiden var pension noget, som alle så frem til. Det betød, at vi endelig blev frie for at arbejde, så vi kunne nyde livet. Over de seneste år har idéen om pension ændret sig – nu vil vi blive på arbejdsmarkedet. 

Fremtidsforsker Liselotte Lyngsø kommer i denne artikel fra Søndag med flere bud på, hvad der får os til at ønske at blive ved med at arbejde efter pensionsalderen. 

Vores arbejde er en vigtig del af vores identitet

1968-generationen, som er i pensionsalderen nu, er langt mindre udslidte end tidligere generationer. De foretrækker pauser i deres arbejdsuge, og har derfor ikke behov for at gå på pension. Nutidens ældre er også mere uddannede end tidligere generationer, og de er gode til at tænke ud af boksen. Hvis de ikke er i stand til at fortsætte med det, de plejer at gøre, så vælger nogle for eksempel at starte for dem selv.

De ældre har bolden i deres banehalvdel når de når pensionsalderen. Selvom de har et drive for at arbejde, og finder det meningsfuldt og identitetsdannende, så bliver det stadigvæk arbejdsgivernes opgave at gøre arbejdsmarkedet attraktivt for de ældre. At give dem mulighed for at skræddersy deres arbejdsliv, så det passer til deres behov og det, de er i stand til. 

Arbejdet opfylder vores behov for både sundhed og socialisering

Vores samfund har en dårligere sammenhængskraft end tidligere og 40 procent af den danske befolkning bor alene. Derfor bliver arbejdet et af de primære steder, hvor vi får opfyldt vores behov for socialt nærvær.

Udover vores behov for socialt samvær, kræver vi også at blive holdt igang, og de er de ældre meget opmærksomme på. Arbejdspladsen er som et fitnesscenter, hvor man træner både hjerne og krop. 

Der er altså mange forskellige grunde til at blive længere på arbejdsmarkedet fremfor at gå på pension. Læs mere om dem i artiklen med Liselotte Lyngsø. 

Læs artiklen i ugebladet Søndag eller lige herunder.

Vi nægter at gå på pension. Af Annette Aggerbeck. SؘNDAGDownload

Ferie eller Ferrari – hvad vælger du?

/in , , , , /by

Prioriterer du at tage på ferie, eller køber du en ny bil?

Vi vil i stigende grad eje vores egen tid i stedet for, bevidstløst at dele dagene op i arbejde og fritid. Vi nedprioriterer nye biler og nyt tøj, men higer til gengæld efter tid til os selv og rejser ud i verden. Det viser en ny måling, som Berlingske har fået foretaget.

Fremtidsforsker Liselotte Lyngsø kommenterer på tendensen i denne artikel fra Berlingske.

Fra forbrug til transformation

Vores trang til ejerskab over egen tid, viser sig også ved, at flere end hver femte dansker drømmer om et liv som selvstændig. Denne drøm bunder for mange i, at bygge et anderledes liv op.

Det handler dog ikke om at tage fuldstændig fri fra alle forpligtelser, men om at skabe noget nyt med det, man allerede har. For eksempel kunne man blive digital nomade og arbejde forskellige steder i verden.

»Når vi sidder ved et middagsselskab, bliver det set som en luksus at kunne fortælle om de projekter, man har gang i. Det handler ikke længere om, hvilket nyt køleskab man har købt. Vi er gået fra at fokusere på forbrug til at fokusere på transformation.«

Liselotte Lyngsø

Vi vil have ejerskab over vores tid

»Vi ønsker i stigende grad at tage ejerskab over vores tid. Undersøgelser viser, at folk foretrækker maksimal mulighed for at styre deres egen tid og dermed få mest mulig indflydelse på deres liv, og de valg de træffer, frem for højere indkomst,« siger Søren Harnow Klausen, der er professor i filosofi ved Syddansk Universitet.

Sune Bang, som er reklamemand og kommunikationsrådgiver pointerer, at lykken ikke ligger i en splinterny sofa, men i det at have gode oplevelser og rejser i bagagen.

Læs hele artiklen fra Berlingske med Liselotte Lyngsø her

 

Drømmer du også om en radikal livsændring? Så står du ikke alene

/in , , , , /by

Hver fjerde af os drømmer om en livsændring, når vi går ind i det nye år, det viser en undersøgelse fra Kantar Gallup. Vi vil eje vores egen tid og have mere ud af livet end generationerne før os.

Fremtidsforsker Liselotte Lyngsø kommenterer på tendensen i en artikel fra Berlingske.

Er du aktiv eller passiv?

Helt groft, kan man dele befolkningen op i de aktive og de passive. Der er dem, der ser passivt til og følger med strømmen og så er der dem, der tager aktive og bevidste beslutninger, for at få deres liv i en bestemt retning.

I nutidens arbejdsliv burde vi alle spille en aktiv rolle i vores eget liv. Pensionsalderen bliver højere og højere, og vi kan ikke længere sukke efter at blive gamle nok til endelig at få “fri”. Vi må skabe en tilværelse, som vi ikke nødvendigvis har behov for at tage ferie fra.

»Det bliver i langt højere grad en mere holistisk i iscenesættelse af sit liv, hvor man sammensætter tilværelsen på andre og mere flydende måder«

Citat fra Liselotte Lyngsø.

Vi kan ikke gå og vente på at få fri

Før i tiden var succes defineret af bare at køre på med det hårde arbejde. I dag handler succes også om, hvorvidt vi selv har kontrol over vores arbejdsliv, og om vi trives i det. Søren Harnow Klausen, som er professor i filosofi på Syddansk Universitet pointerer, at det at kunne bestemme selv ikke kun udstråler succes, men også status.

»Man vil have velaflønnede jobs, men ikke for enhver pris. Det er ikke længere det, der giver mest tilfredshed. Det giver også status, når man kan se et menneske, der er sin egen leder.«

Citat fra Søren Harnow Klausen.

Er det en livsændring der skal til? Eller er det blot at vi tilpasser vores arbejdsliv til det moderne samfund? Læs hele artiklen med Liselotte Lyngsø her.

The Baby Translator will revolutionize future parenthood

/in , , , , , /by

Imagine always knowing exactly how your baby is feeling. A future where you can read your baby’s mind! Will mind reading solve the problems that we have in this world with lack of empathy? Or will it lead to huge conflicts? 

In a video created by NN Group, futurist Liselotte Lyngsø speaks about how we will soon be able to read brain waves and discusses the huge impact it might have on the world as we know it.

Mind reading and the end of privacy 

We already have technology that allows us to translate brain waves into language. What if you could buy an accessory or piece of clothing for your baby which in the same time makes it possible for you to understand exactly what is going on in its mind?

It’s not only the minds of babies that we have trouble figuring out. It’s not only a device for parents. Everyone would benefit from having access to a technology which makes it easier understand each other at a deeper level. Maybe it would even strengthen our ability to emphasize!

Watch the video with Liselotte Lyngsø here – would you buy the device?

 

READ ALSO: “3 megatrends that will transform the future of communication” with Liselotte Lyngso. 

SERIE 3:3: Grib fremtidens sundhed!

/in , , , , /by
Fremtidsforskerne og stifterne af Future Navigator Anne Skare Nielsen og Liselotte Lyngsø, har skrevet en inspirerende og tankevækkende fortælling om fremtidens sundhed. Dette er tredje og sidste artikel i serien, skrevet til magasinet Den Offentlige.dk

Der findes ikke nogen sektor, der er så kompliceret som sundhed. Så tilgiv dig selv, hvis du har mistet overblikket, lyder det fra fremtidsforskerne Anne og Lotte, som i denne artikel tager dig med i helikopteren for at se på de positive scenarier.

 

Her får du tredje og sidste del af serien om fremtidens store sundhedsrevolution. Artiklen vil inspirere dig med 6 af de hotteste sundhedstrends og invitere dig til at gribe dem fra den stol, du sidder på!

Skræddersyet behandling

Den næste store sundhedsrevolution handler om at at kunne skræddersy og personliggøre til den enkelte. I fremtiden skal vi ikke alle behandles med det samme medicin, for vores sygdomme er ikke ens! Vores behandlingsmetode skal være skræddersyet til dem vi er – fysisk såvel som mentalt.

På samme tid går patienten fra at være “den som lider” eller “den som venter” til at være “den som deltager i det fælles projekt, der handler om at gøre dig rask eller mildne din lidelse”.

 

Penge bliver intelligente

Det hele skal selvsagt financieres et eller andet sted. Hvilke trends kan hjælpe os med det? Det kan fremtidens intelligente penge.

En ting man tager 100% for givet i industrisamfundet er, at alting koster penge. Man kan ikke skabe noget uden at have udgifter. Men sådan er det ikke i fremtiden, hvor faste udgifter kan gøres til variable indtægter.

High tech High touch

Fremtiden er ikke bare “high tech”. Den er ligeså meget “high touch” – dvs. lige så meget teknologi fylder, lige så meget skal der være plads til mennesker, empati, fordybelse, mærken efter, etik, personlighed, omsorg, hjælpsomhed og venlighed.

Magi, overtro, heksedoktorer og kvaksalvere kom vi af med i takt med at professionalismen skred frem gennem de sidste 100 år. I jagten på evidens og signifikant science har vi skrællet alle lagene af løget og afsløret, at der intet er derinde. Intet at komme efter, intet at tro på. Livet bliver kedeligt, når der ikke er plads til gak og løjer.

 

Læs meget mere om de 6 trends i fremtidens sundhedssektor i tredje og sidste artikel i serien.

Læs den sidste artikel her.

SERIE 2:3: Træd ind i et fællesskab af sundhed

/in , , , , /by
Fremtidsforskerne og stifterne af Future Navigator Anne Skare Nielsen og Liselotte Lyngsø, har skrevet en inspirerende og tankevækkende fortælling om fremtidens sundhed. Dette er anden artikel i serien, skrevet til magasinet Den Offentlige.dk

Der findes ikke nogen sektor, der er så kompliceret som sundhed. Så tilgiv dig selv, hvis du har mistet overblikket, lyder det fra fremtidsforskerne Anne og Lotte, som i denne artikel tager dig med i helikopteren for at se på de positive scenarier.

Mere bliver til bedre og fællesskaber bliver afgørende

Det store problem vi har i dag er ikke, at vi har for lidt. Det er, at vi har for meget. Det er ingens skyld, hvis folk i sundhedssektoren føler sig ensomme, misbrugte og travle. Heller ej hvis en patient føler sig overset. Det er bare noget der sker, når vi lader vores vaner og rutiner overtage og bilder os selv ind, at der ikke er plads til fornyelse. Og når vi tager hjertet og empatien ud af omsorgen.

I stedet for hele tiden at fylde mere på, for at få en bedre sundhedssektor, skal vi fylde bedre ting på. Vi skal lave noget bedre til flere med de rigtige ressourcer.

 

Fremtidens sundhedssektor er et enormt puslespil. Et puslespil, hvor ingen har set det billede, der er på æsken. Og hvor det derfor er altafgørende, at vi sammen er villige til at forestille os hvor fedt og fantastisk det kan blive!

De nye fællesskaber er det absolut vigtigste vi skal bruge. Dem der gider og ikke gi’r op bare fordi det er svært og som formår at tænke “bedre”. Omsorgsfulde, forpligtende fællesskaber er dem, der kan skabe fremtiden.

 

Læs hele anden artikel i serien af tre, og lær mere om de forpligtende fællesskaber og fremtidens sundhed.

SERIE 1:3: Historien om det danske sundhedsvæsen

/in , , , , /by
Fremtidsforskerne og stifterne af Future Navigator Anne Skare Nielsen og Liselotte Lyngsø, har skrevet en inspirerende og tankevækkende fortælling om fremtidens sundhed. Rejsen starter her, i den første ud af 3 artikler i serien, skrevet til magasinet Den Offentlige.dk

Der findes ikke nogen sektor, der er så kompliceret som sundhed. Så tilgiv dig selv, hvis du har mistet overblikket, lyder det fra fremtidsforskerne Anne og Lotte, som i denne artikel tager dig med i helikopteren for at se på de positive scenarier.

Selvom man skulle tro det, spiller teknologien ikke den afgørende rolle indenfor fremtidens sundhed. Det er vores eget mod på at deltage og være omsorgsfulde, der kommer til at fylde og give mening.

 

Sundhedssektorens paradigmeskift

I Danmark er vi de vildeste vanedyr. Derfor er det supervigtigt, at vi giver plads til forandring. Fremtidens skal mødes med nysgerrighed og åbenhed.

Når først vi har sluppet alt hvad der hedder “sådan plejer vi at gøre”, vil vi kunne se mulighederne i alt hvad der er nyt. Sundhedssektoreren står midt i et paradigmeskifte, hvor medicin ikke længere er “one-size-fits-all” men skræddersyet til den enkelte patients behov.

 

“Når vi ikke kan “se” fremtiden er det som regel, fordi vi ikke kigger. Fordi vi ikke kommer nok ud. Eller fordi vi er så pressede i vores hverdag, at der ikke er plads til håb og drømme.”

Mød op i fremtiden – og kæmp kampen på den rigtige side af historiebogen. Det gode liv i fremtiden er betinget af at vi i højere grad indgår i omsorgsfulde, forpligtende fællesskabe, for teknologi – hvor fabelagtig den end kan være – kan kun løse 50% af vores problemer.

Vi mennesker skal selv meget mere på banen med vores passion, egne idéer, menneskelighed, praktiske løsninger og armsved.

Læs hele artiklen, hvor vi kigger tilbage på de paradigmeskift, sundhedssektoren allerede har været igennem og glæd dig til at læse næste artikel i serien!