Frygten for at skulle være alene som gammel, idéen om at finde kærlighed og den ene person, som du vil bruge resten af dit liv sammen med er måske en uddøende tendens. I stedet blomstrer det op med nye senior bofællesskaber og alder handler i højere grad om, hvor gammel du føler dig end din fødselsdato.
Frisættelse af seniorlivet kunne være en af årsagerne til at antallet af skilsmisser i aldersgruppen 50-70 år er steget markant over de sidste 10 år. Læs fremtidsforsker Liselotte Lyngsøs bud på fremtidens erfarne generation i en artikel med temaet “Sen skilsmisse” i magasinet Søndag.
68-generations opbrud – ikke for enhver pris
68-generationen er aktiv, dyrker motion, arbejder mange år efter den gennemsnitlige pensionsalder og lader sig ikke definere af deres alder. De er ved at sparke døren ind til en hel ny senioridentitet, som ikke minder om tidligere generationers. De har gennem livet revurderet karriere, samliv, kærlighed og livsstil flere gange og ikke er bange for, at skifte gammelt ud med nyt. Hos dem er følelserne i et ægteskab afgørende, og hvis de fader ud – er det legitimt at vælge skilsmisse.
Ét enkelt klik til “frihed”
Det har aldrig været nemmere at komme ud af dit parforhold. I dag kræver det ét klik på computeren at sige farvel til sine vante rammer og starte et nyt kapitel. Det kan du også læse om i artiklen, hvor Dorthe Rehder Mathiasen fortæller om sin oplevelse med at blive skilt efter 37 års ægteskab og i en alder af 54 år. I artiklen fortæller den 64 årige Inger Søndberg også om, hvorfor hun besluttede sig for at blive skilt fra sin mand gennem 44 år.
“Tidligere var det socialt stigmatiserende at blive skilt, nu er det stigende antal skilsmisser blandt ældre et tegn på, at de tager deres liv alvorligt. Vi vil have god livskvalitet.”
– Liselotte Lyngsø
Det individualiserede samfunds let-omskiftelige livsstil
Datidens vaner er blevet skiftet ud med nutidens forandringsafhængige samfund. Verden omkring os er hele tiden i bevægelse og vi må sørge for at følge med, så hvis vi befinder os i et stillestående parforhold, må vi skifte det ud med noget nyt. Vi ved, hvad vi vil have og vi er ikke bange for at være egoistiske på vejen til at finde vores egen lykke – viljen til at sætte sig eget liv på hold for et andet menneske er i frit fald.
Læs hele artiklen om hvorfor flere og flere vælger at blive skilt, i det 31. nummer af bladet Søndag.
https://futurenavigator-dk-uploads.s3.eu-west-1.amazonaws.com/wp-content/uploads/2018/09/24144122/908333824-170667a.jpg339508Cirkelinehttps://futurenavigator-dk-uploads.s3.eu-west-1.amazonaws.com/wp-content/uploads/2022/09/27161948/fn_logo_black_transparent.pngCirkeline2018-09-17 12:18:162018-09-17 12:18:16Alderdommens høje krav til kærlighed
Kunne du tænke dig at blive virksomhedens Ole Lukøje eller CO2-coach? Her kommer fem fremtidige jobtitler, som Liselotte Lyngsøs krystalkugle har kastet af sig.
“Hvad kan jeg blive?” bogen er konstant under omskrivning. I takt med, at teknikker og teknologier ændrer sig, så ændrer vi også vores syn på, hvilken slags medarbejder vi har brug for, til at holde vores virksomhed aktuel og i fremgang. For eksempel er grænsen mellem privat- og arbejdsliv ved at flyde helt ud, og det gør os dårligere til at holde fri. Det vil skabe stillingen som virksomhedens “Ole Lukøje”, som skal sikre, at medarbejderne overholder deres sengetider.
Det miljøfokus vi har lige nu kommer kun til at vokse, og det vil medbringe CO2-coachen. Jobbet kan sammenlignes med nutidens svar på en revisor, men i stedet for at holde styr på dine penge, så sørger “miljørevisoren” for, at din “grønne konto” hele tiden er i plus.
De nye generationer tænker ikke på, hvor mange penge de tjener eller hvilken status de har på deres arbejde. De søger nærvær, anerkendelse og mening med det de laver. Derfor vil fremtidens jobtitler fokusere mere på, hvilken værdi jobbet skaber, fremfor hvilket hierarkiniveau det befinder sig på.
Hvilket job kommer til at blive aktuelt, når gamer-generationen skal på arbejdsmarkedet og hvem skal holde styr på, hvad der er sande eller falske bedømmelser på internettet? Læs artiklen om de jobtitler, der venter dig lige rundt om hjørnet.
https://futurenavigator-dk-uploads.s3.eu-west-1.amazonaws.com/wp-content/uploads/2018/09/24144131/871196052-170667a.jpg345500Cirkelinehttps://futurenavigator-dk-uploads.s3.eu-west-1.amazonaws.com/wp-content/uploads/2022/09/27161948/fn_logo_black_transparent.pngCirkeline2018-09-11 12:17:292018-09-11 12:17:29Hvad bliver din næste jobtitel?
What will the perfect working space and future office look like?
We all know how it feels to have tons of work to do, but no focus or energy to get it done. In a situation like that, a nice and quiet office can be a great way to get into a productive working mood. An office symbolizes something that we can step out of, once we’ve finished our work. It allows us to work when we have to work, and relax when we’re off.
Through time, the idea of what an office looks like has changed a lot. Today, most people don’t even have one. Some people consider every comfortable chair or space as a proper office. Just look at all the people who gets their work done at Starbucks and other hip cafés. Many people work from home, which allows them to stay in bed all day!
In the article “Office Space Timeline: Past, Present and Future” we take a look back at some of the previous decades’ office trends. Futurist Liselotte Lyngsø’s gives her thoughts on what the future office is going to look like. Together with another futurist, Yesim Kunter, Liselotte points out future office-trends involving culture-, design- and attire.
Offices through the decades
A timeline from the past to the future illustrates office culture-, design- and attire. Is also states the amount of women in the workforce!
The office of the future
What will an office be like in 2030 & what will it look like in the 2100s century?
2030s: Influence of technology
The cultural aspect of the 2030-office evolves around how we’re going to manage people working from home, being digital nomads, while still needing a space to meet up in real life.
The design focusses on technology, sustainability and wellness. Offices will be designed based on the need of every single individual and not “one size fit all”.
How will working hours be distributed and how will women be considered?
“It is more likely that a woman is raised valuing empathy. While it’s difficult to feel empathetic towards a workforce of 200, it’s much easier for a workforce of 20. The progressive decentralisation of work will provide women with more opportunities to become leaders.”
-Liselotte Lyngsø
2100s: From high-tech to high-touch
The fact that we’re already becoming digital nomads today and that the level of actual human interaction is becoming smaller and smaller will result in a gigantic need of intimacy later on.
Read the article and discover how this will have an influence on different aspects of the 2100-office.
Hvordan vil vi indrette os i fremtidens hjem og hvordan vil det præge måden vi lever, prioriterer og tænker familie på?
“Fremtidens hjem er et billede på menneskets tilbagevenden til de fysiske værdier, hvor vi selv vil skabe vores verden.”
-Liselotte Lyngsø
I IKEAs historiefortælling om hjemmets betydning, finder du fremtidsforsker Liselotte Lyngsø og andre eksperter som sociolog Emilia Van Hauen og reportagefotograf Jan Grarup, der hver især snakker om, hvad hjem er for dem.
Liselotte Lyngsø kommer med sit bud på, hvad der kendetegner et hjem i dag, og hvor det er på vej til at udvikle sig hen.
Se den korte video her og find ud af, hvorfor vores hjem vil blive præget af selvskabte fællesskaber og tænk over, hvad “hjem” betyder for dig.
Hvis du vil blive klogere på, hvordan fremtidens hjem kunne komme til at se ud, så læs også artiklen Fremtidens Landsby.
https://futurenavigator-dk-uploads.s3.eu-west-1.amazonaws.com/wp-content/uploads/2018/08/24144227/844364494-170667a.jpg311553Cirkelinehttps://futurenavigator-dk-uploads.s3.eu-west-1.amazonaws.com/wp-content/uploads/2022/09/27161948/fn_logo_black_transparent.pngCirkeline2018-08-29 10:24:272018-08-29 10:24:58Fremtidens hjem - hvad er et hjem for dig?
I tilbageblik har “den perfekte familie” set meget anderledes ud, end hvad den gør i dag. Rammebetingelserne for at være en familie ændrer sig konstant, og selv om familiebegrebet ikke har udviklet sig nær så hurtigt som for eksempel arbejdslivet, vil også morgendagens “perfekte familier” blive defineret af den nye type samfund vi er på vej hen imod. Typisk vil de værdier, som ikke alle er forundt, få status – dvs i et samfund kendetegnet ved ensomhed vil fællesskabet blive attråværdigt.
I en artikel for Gjensidige, byder fremtidsforsker Liselotte Lyngsø ind med fire scenarier for fremtidens familie. Scenarierne er tænkt som debatoplæg, som den enkelte familie aktivt kan forholde sig til.
“Det kan føles som om, at vi ikke kan andet end at se passivt til, mens fremtiden overrumpler os – især, når der samtidig skal passes familie og karriere. Men vi skal kigge fremtiden i øjnene, så vi kan tage stilling til, hvem vi har lyst til at være og hvilke værdier vi har. Fremtiden kommer ikke om 50 år, men inden for de næste fem til ti år.”
-Liselotte Lyngsø
Børnene med førertrøjen på
Det helt utrolige ved forholdet mellem børn og deres forældre i dag er, at deres generationer adskiller sig så tydeligt fra hinanden på grund af børnenes opvækst i et meget mere teknologisk og digitaliseret samfund. Børnene lever nærmest i et virtuelt parallelunivers hvortil de færreste voksne har adgang og indsigt. I scenariet kan du læse om, hvorfor det vil resultere i, at barnet i stigende grad bliver “den voksne” for de voksne. Sommerens diskussioner om, hvor vidt børn skal have adgang til online universet i skoletiden er et godt eksempel på nogle af de spørgsmål som er svære for de voksne at svare på.
Den alvidende offentlighed
Fremtiden er spækket med information, som er tilgængeligt for den enkelte hele tiden. Med blot få klik kan du få svar på din usikkerhed i stedet for at skulle basere en beslutning på din egen fornemmelse. Dette gælder også for forældre, der spørger læreren til råds. På den måde bliver det offentligheden, der kommer til at styre børneopdragelsen. Denne trend vil få medvind af kunstig intelligens og dataforudsigelse, der for eksempel kan udpege skole-drop-outs, depression, ADHD og misbrugstendenser længe inden mor og far.
Fremtidens landsbysamfund
Den næste generation af familier er vant til at designe deres egne spillelister, uddannelser og venskabspræferencer. De vil nægte at bo i en “boks” sammen med tilfældige naboer. De har gennem hele deres opvækst designet deres egne drømmesamfund gennem diverse computerspil, og det vil få stor indflydelse på deres deltagelse i samfundet. I spil som Minecraft og The Sims har børnene bygget minisamfund, som de vil vække til livs i den virkelige verden. På den måde vil fremtidens børnefamilie ikke kun have deleøkonomi indenfor hjemmets rammer, men også i det samfund, de lever i. De vil med førerløse biler og et hurtigere WIFI blive sat fri til at planlægge og bygge deres egne familiefællesskaber lige der hvor de har lyst.
Læs mere om landsbysamfundet i en anden artikel med Liselotte Lyngsø her.
Den superambitiøse familie
Der ses en stigning i antallet af meget ambitiøse børnefamilier der ser børneopdragelsen som projekt, som var det en virksomhedsopstart. Udover sex er den gode børneopdragelse blevet det mest efterspurgte emne i søgemaskinerne. Den ambitiøse familie har typisk kun et barn, er oppe i årene og hunderæd for, at børneprojektet ikke bliver en megasucces. Det er en familie som sætter hensynet til gode skoler langt højere end hensynet til arbejdslivet. For eksempel forældre, der spiller klassisk musik for deres børn under graviditeten, tager barnets navn til numerolog, henter barnet tidligt “men aldrig tidligt nok” og gerne kører de ekstra 30 km til den gode (privat)skole. Den ambitiøse familie vil fylde meget i det offentlige rum, fordi de er ekstremt engagerede i skolebestyrelser, på SkoleIntra, på some og nogle vil endda deltage i barnets første ansættelsessamtale. De vil sætte fokus på rene toiletter, retten til økologisk mad og alkoholkontrakter i stedet for feks inklusion, integration, lus og fravær.
Læs artiklen med Liselotte Lyngsø, og mere om tendenserne indenfor fremtidens børnefamilie her.
https://futurenavigator-dk-uploads.s3.eu-west-1.amazonaws.com/wp-content/uploads/2018/07/24144319/802448636-170667a.jpg339509Cirkelinehttps://futurenavigator-dk-uploads.s3.eu-west-1.amazonaws.com/wp-content/uploads/2022/09/27161948/fn_logo_black_transparent.pngCirkeline2018-08-17 11:18:162018-08-17 11:36:15Fire trends i fremtidens familie
I Kenneth Sejlø Andersens podcast “Mennesker, Meninger og Ledelse” finder du fremtidsforsker Anne Skare Nielsen i en dialog om, hvordan fremtidens ledelse kommer til at handle om forpligtende fællesskaber, vores etiske kompas og det at træffe beslutninger og gøre dem til de rigtige.
Lær at mestre dygtighed
En vigtig del af, at kunne tænke i nye baner og acceptere forandring er, at kunne være nysgerrig. Hvis du er nysgerrig, vil du hele tiden være åben for at opdage og lære nyt, hvilket vil skabe en naturlig plads til diversitet. Problemet er, at vi ikke får evnen til nysgerrighed ind med modersmælken, som vi burde. evnen til at spørge ind og blive forundret burde være en del af skolesystemets læringsmetoder, sådan at fremtidens ledere, som lige nu er i gang med deres uddannelse, vil føre det videre ind i deres arbejdsliv. Fremtidens ledere skal kunne tage fat i en opgave og løse den med hensigt på at lære noget nyt og udvikle sig selv i stedet for blot at tjene penge.
Hvis fremtidens ledere er nysgerrige, så vil man kunne udskifte den hierarkiske ledelsesordning og Dronning Margrethe-syndromet, hvor de vante rammer altid vil herske, med beslutningstagere og forpligtende fællesskaber.
Elever burde kunne gå til eksamen i dygtighed i stedet for de gamle, firkantede fag som matematik, dansk og engelsk. Dygtighed = at mestre noget, og hvis man kan det, så kan man klare sig overalt.
Fra Human Doings til Human beings
Dit arbejde behøver ikke at fylde hele dit liv, hvis du ikke vil have det. Vi er gået fra at være human doings, der kun fokuserer på at løse problemet, til at være human beings, hvor vi selv får noget ud af problemløsningen og udvikler os i takt med vores personlige præstationer. Fremtidens ledere og arbejdere skal kunne skabe og genskabe sig selv om og om igen i stedet for at bygge deres personlighed op om deres visitkort.
Det hele handler om relationer og personlighed. I takt med, at robotterne og digitaliseringen hersker mere og mere på arbejdspladsen, vil vi begynde at værtsætte personligt nærvær meget mere. Det handler om at hjælpe hinanden gennem fællesskaber, der holder dig i ørene på bedst mulig vis.
Er du fremtidens leder? Så notér dig disse tre gode fremtidsforsker-råd
Vær nysgerrig og lær at sige “nå”.
Vær dit eget personlige kompas.
Træf en beslutning og gør den selv til den rigtige.
Hør mere om de tre råd til fremtidens leder i Kenneth Sejlø Andersens podcast med Anne Skare Nielsen og få flere svar på fremtidens forventninger til en ledelse.
Nutidens arbejdsplads ser ikke ud som den har gjort. I dag kommer den i mange forskellige størrelser og på vidt forskellige steder. Der er nemlig ingen grænser for, hvor og hvornår folk udfører deres arbejde. Den klassiske 9-17 ordning er blevet udskiftet med andre arbejdstider, der passer til den enkelte medarbejders behov.
Det giver den enkelte frihed til at være herre over sine egne pligter og udførelsen af disse, men det betyder også, at grænsen mellem arbejdsliv og privatliv er blevet langt mere utydelig. Vi glemmer, hvornår vi har fortjent at tage en pause fra at please vores chef, familie eller ven og rent faktisk gøre noget godt for os selv, og det mener mange danskere, at vores arbejdsplads skal hjælpe os med at få ændret på.
En tredjedel adspurgte danskere ønsker, at fysisk aktivitet, kostrådgivning samt hjælp til rygestop burde kunne findes på arbejdspladsen.
I en artikel fra Finans, har fremtidsforsker Anne Skare Nielsen givet sit syn på udviklingen af arbejdspladsen. Behovet for at have muligheden for at passe på sig selv på arbejdspladsen kommer fra den udvikling, der er sket i forholdet mellem job og fritid.
»Arbejdspladsen er stadig det sted, hvor vi bliver udsat for faste rammer og disciplin. Det er bare nemmere at møde ind på arbejde sammen med de andre og træne nye gode vaner i stedet for at være overladt til os selv og falde i det franske hotdoghul kl. 5 om eftermiddagen,«
-Citat fra Anne Skare Nielsen.
Læs artiklen fra Finans med Anne Skare Nielsen her.
https://futurenavigator-dk-uploads.s3.eu-west-1.amazonaws.com/wp-content/uploads/2018/07/24144321/638806316-170667a.jpg339509Cirkelinehttps://futurenavigator-dk-uploads.s3.eu-west-1.amazonaws.com/wp-content/uploads/2022/09/27161948/fn_logo_black_transparent.pngCirkeline2018-08-10 10:40:402018-08-10 10:40:40Fra arbejdsplads til plads til dig
TastePlease er en ny app og hjemmeside, som forbinder middagsgæster og værter. Hvis du for eksempel holder konfirmation og får afbud fra 4 gæster kan du sælge kuverterne til nysgerrige fremmede. Tanken er at skabe et globalt fællesskab, hvor brugerne bliver i stand til at finde og dele måltider overalt i verden.
I en artikel fra Lørdagsliv, giver fremtidsforsker Liselotte Lyngsø sit bud på tendensen med at søge tættere på fremmede.
“Når vi rejser, er det for at få autentiske oplevelser ind under huden. Så når vi har krydset seværdighederne af, så er det næste vi vil at møde en rigtig lokal familie og spise den lokale mad. Vi vil ikke bare gøre det samme hver gang, vi rejser eller går ud.”
Middagsselskabernes svar på Airbnb
Ligesom AirBnB har revolutioneret hotelbranchen, så vil det her kunne blive en øjenåbner for restaurationsbranchen og være med til at skabe fornyelse. Det kan blive kæmpestort, især på turistmarkedet, men det bliver ikke en konkurrent for vi dropper ikke at spise på restauranter.
I takt med, at alt bliver digitalt, bliver vi sultne efter rigtige oplevelser og derfor passer konceptet perfekt ind. Nærværet og samværet har trange kår i dag, men de fleste vil det i virkeligheden gerne. Vi er nysgerrige på at kigge ind i andre folks hjem og få nye indtryk.
Adgangsøkonomiens opblomstring
I Danmark har vi tendens til at være tilbageholdende overfor fremmede, men adgangsøkonomi og deleøkonomi har gyldne tider i Danmark lige nu. Det ser vi for eksempel i Den Blå Avis, loppemarkeder og fællesspisning i Absalon kirken på Vesterbro.
Læs artiklen og find ud af hvilke udfordringer der ligger i Appen og om det kunne være noget du selv kunne finde på.
Hvordan kommer fremtidens arbejdsliv til at se ud, når digitaliseringen og de nyeste teknologier virkelig overtager?
I dette afsnit af radioprogrammet Digital, på P1, er fremtidsforsker Anne Skare Nielsen inde og tale om, hvorfor og hvordan vi bruger teknologien på arbejdet i dag samt hvilken indflydelse det har. For det er ikke kun arbejdet, der bliver inficeret med diverse apps og monitorer – også privatlivet bliver påvirket. Fordi teknologien er ligeglad med hvorvidt du sidder hjemme i din sofa eller på kontoret når du arbejder, så er grænsen mellem arbejds- og privatliv blevet udtværdet.
Hvad er hvad?
På den ene side har digitaliseringen og muligheden for at arbejde hvor som helst og når som helst skabt en enorm fleksibilitet. Forældre kan jonglere privat- og arbejdslivet ved både at få klaret opgaverne og samtidigt hentet børnene tidligt. Flere og flere er blevet digitale nomader, der tager både arbejde og tætte relationer med over landegrænser uden problemer.
På den anden side vil det, at privatlivet inficeres af arbejdslivet også øge vores idé om hvilke krav vi er stillede. Når vi konstant har muligheden for at arbejde, hvornår er det så okay at holde en pause?
Ny dansk undersøgelse
Stine Lomborg, der er forsker indenfor institut for medier, erkendelse og formidling, er sammen med andre forskere begyndt at undersøge hvad der egentlig sker med arbejdslivet som følge af digitaliseringen. De lægger især stort fokus på, om det virkelig kan være rigtigt, at det er teknologien, der øger vores stressniveau eller om dette blot er en myte. Derfor kigger de på måden vi bruger teknologien på i stedet for at kigge på hvad brugen af teknologi gør ved os.
Stines råd til, hvordan vi tager afstand fra denne udviskede grænse mellem privat- og arbejdsliv er, at vi skal være bedre til at koble fra ved simpelthen at slukke mobiltelefonen og anden teknologi, når vi ikke arbejder.
Teknologiens selvmål
Dette mener Anne Skare Nielsen, at teknologien faktisk selv vil hjælpe os med i fremtiden. I løbet af de næste par år vil vi være utroligt dårlige til at skelne mellem arbejdet og privaten men det vil til gengæld skabe den store forløsning for fremtidens arbejdsliv. I stedet for, at vi går og bliver stressede over medierne, så vil vi blive bedre til at udnytte dem. Dette skal ske ved hjælp af to ting:
den menneskelige del
den teknologiske del
Hvordan de to områder skal hjælpe os, kan du høre om i radioprogrammet på P1.
I radioprogrammet kan du desuden også høre om, hvordan fremtidens arbejdsliv bliver påvirket af augmented reality, gamificering og kunstig intelligens, som vil gøre det sjovere og og lettere at udføre de uoverskuelige opgaver.
Hør radioprogrammet Digitalt på P1 med Anne Skare Nielsen her.
Project Zero er visionen om at skabe økonomisk vækst og nye grønne jobs i Sønderborg, baseret på omstillingen til et CO2-neutralt samfund.
I programmet ‘Den Store Omstilling’ byder fremtidsforsker Liselotte Lyngsø ind med sin vision for hvad der kan gøre den bæredygtige udvikling tiltrækkende både hjemme og internationalt samt hvad der skal til for at alle, unge såvel som gamle, får lyst til at indgå i projektet.
Det er ikke kun én person, som kan ændre miljøet og skabe en bæredygtig fremtid, men hvis vi står sammen, er der ikke langt til målstregen. Derfor skal vi have flere mennesker med på den bæredygtige bølge og ved at give dem et fælles mål gennem Project Zero, bliver ambitionsniveauet hævet. Projektet relaterer borgerne og giver dem en praktisk fornemmelse for at skabe en bæredygtig fremtid. Samtidigt fungerer Project Zero som et fyrtårn, der kan vise vejen for andre lande.
Fra bæredygtig til overskud af både glæde og energi
Vi er gået kold i bæredygtighed. Bare ordet ‘bæredygtig’ får os til at miste modet, da det associeres med noget, der skal tage endnu mere af vores tid i en allerede, travl hverdag. Vi kan roligt skrue op for ambitionerne om at det samtidigt skal føles godt. Det er ikke meningen, at vi skal blive mere travle. Lige omvendt skal det give os mere overskud. Vi skal se på bestræbelsen efter bæredygtighed som en investering, som skal bringe os god energi hele vejen rundt til både mennesker og planet. Det skal vi opnå gennem innovative løsninger, som gør det sjovere at være menneske.
Steen Hildebrandt, professor i organisations og ledelsesteori på Aarhus universitet er enig i, at kloden har taget en forkert drejning, og at vi skal arbejde sammen for at få den på rette kurs igen. Vi skal droppe forestillingen om, at vi ikke kan gavne kloden fordi vi er et så småt land og understreger, at selv et enkelt menneskes omstilling er med til at få klimaet på rette spor igen.
Vi skal have fat i de unge
Ifølge Hildebrandt er det særligt de unge mennesker, som skal tages fat i, hvis vi vil have omstillingen til at lykkes. De unge og børnene har ikke fået så mange dårlige vaner endnu, og derfor er det nemmere at vende deres livsstil i en mere bæredygtig retning. Han pointerer, at de ældre selvfølgelig også skal tage del i projektet, blandt andet gennem mere samkørsel, flere delebiler og en større udbredelse af solceller.
Lige så vel som at vi er afhængige af kloden for at få mad og drikke, så er kloden også afhængig af os! Det handler om at mødes om et ambitiøst mål og derfor er netop projekter som Project Zero, der i sidste ende skal være med til at sikre vores samfund.
Se hele afsnittet af Den Store Omstilling og få fat i alle Liselotte Lyngsøs pointer her eller i videoen nedenfor.
https://futurenavigator-dk-uploads.s3.eu-west-1.amazonaws.com/wp-content/uploads/2018/04/24144530/unnamed-1.png6211104Cirkelinehttps://futurenavigator-dk-uploads.s3.eu-west-1.amazonaws.com/wp-content/uploads/2022/09/27161948/fn_logo_black_transparent.pngCirkeline2018-05-13 18:36:052018-05-13 18:36:05Project Zero, den store omstilling