“Alder er bare et tal” siger vi entusiastisk til hinanden når vi fylder år, men tror vi på det? Det har jeg personligt aldrig gjort, men nu er jeg så småt ved at forstå, at der faktisk er noget om snakken. At alder handler mere om et valg end et tal. 

Ved min sidste fødseldag, funderede jeg over, at mine kulturprægede forestillinger om, hvor man bør være i sit liv, og hvordan man bør leve det i forhold til sin alder, ikke bor hos mig mere. Jeg oplever, at jeg ikke er alene om denne udvikling. At vi kollektivt er blevet mere selvstændige, selvledende, selvrealiserende og ikke mindst selvbestemmende. Vi bestemmer selv, hvordan vi vil leve, hvor sunde vi vil være, og om vi vil være “unge” eller “gamle”.

Samtidig med at vi i stigende grad går vores egne veje og selv sætter dagsordenen for vores måde at leve på, lever vi mere ens på tværs af alder. Vi er på Tinder, stifter familie og bliver skilt i alle aldre. “Teenager” er f.eks. ikke længere kun en person mellem 13 og 19 år, men en livsstil, vi tager i brug igennem hele livet. Ikke mindst når vi når pensionsalderen, som jo netop er en periode i livet, hvor vi har tid og mulighed for at leve spontant og uforpligtende. Seenager (senior teenager) kaldes disse livsglade og livsudlevende ældre mennesker. I hvert fald kan vi slå fast, at de klassiske livsfaser, og hermed tallet på vores fødselssattest, ikke længere er så definerende for os.

Citatuddrag af Mette Sillesen fra lederen “Alder er et valg, ikke et tal” til Media Planets kampagne “Lev livet – hele livet”, juni 2015.