I fremtiden vil din printer gøre dig glad

Malebøger giver indre ro

Voksne finder ro og afslapning i en travl hverdag med malebøger, der er populære som aldrig før. Men hvorfor ser vi denne trend nu?

I følge Mette Sillesen findes en del af svaret i Slow Luxury trenden:

Tid er blevet den nye luksus. I dag optimerer vi altid på tiden, og det betyder, at tidskrævende ting ender med at blive den ultimative luksus. Vi har fået nok kompleksitet i vores liv og har derfor brug for simpelhed og simple living. I mange år har det været sådan, at jo mere teknologi, jo bedre. Vi er altid online, og som et resultat af det, har vi set stress i udpræget grad. Nu er vi kommet til punktet, hvor vi skal finde ud af, hvordan vi skal tackle den. De næste mange år kommer til at handle om at finde balancen mellem det teknologiske og det fysiske, som er den tid, hvor du ikke er online.

Læs hele artiklen om den nye trend her

 

Angrib jobmarkedet, før det angriber dig

Amatørernes æra er slut. Vi kan ikke længere sidde på vores varme baldepuder og skubbe papiret fra den ene ende af skrivebordet til den anden. Det var så rart og hyggeligt, men nu er det slut. Udviklingen har indhentet os, og det vil den fortsætte med. Inden for de næste 15 år vil ca. to milliarder af de jobs, som vi har i dag, være overtaget af computere, robotter og maskiner. Og nej, det drejer sig ikke kun om servicefagene og de ufaglærte. Automatiseringen rammer alle brancher og erhverv. Fremtidens tabere bliver dem, der ikke kan svare på spørgsmålet “hvilken værdi skaber du?”, og som er opdraget til lønmodtagerkultur. Videregående uddannelse, gode karakterer og en ansættelseskontrakt er absolut ingen garanti for et job i fremtiden.

Læs hele klummen fra Kursus og konference i Jyllands-posten fra den 21. august 2015.

Anne Skare Nielsen serverer videnskab gennem din tv-skærm!

Så skal der dælme laves fremtids-videnskabs-tv! – og fremtidsforsker Anne Skare Nielsen er klar til at gribe science-nyhederne, når de falder ned fra himmelen. Hun skal nemlig være vært på det nye ugentlige magasin ‘NewScience’ på tv2 NEWS.

For hvor i alverden er vi på vej hen? Innovationen og videnskaben rykker sig hele tiden og det går rigtig stærkt. Vi skal konstant være omstillingsparate så vi følger med tiden, og det kan godt være stressende.  Nu bliver der heldigvis taget hånd om det, og vi får nu videnskaben serveret gennem vores tv-skærme! Arrrg… nu kan vi læne os tilbage i sofaen med en god kop kaffe og bare suge til os.

“Som fremtidsforsker oplever jeg, at mange er nervøse for fremtiden – de er bange for det ukendte og for ting, de ikke forstår. Omvendt sker det også, at man kan blive helt skyllet væk i det seneste nye gejl eller smide al fornuft overbord, fordi man bliver forført at “det store gennembrud”. Videnskab er den saglige, kritisk-konstruktive tilgang til verden, og videnskab er væsentlig i forhold til at give folk et mere trygt og velfunderet billede af, hvordan fremtiden ser ud. Videnskab har en spændvidde helt fra magi til høj saglighed, og jeg synes, det er vigtigt og vildt spændende at være med til at formidle dette”, siger Anne Skare Nielsen.

’NewScience’ har premiere onsdag 30. september kl. 18.10

Læs hele artiklen her

Fremtidens sundhed – holisme, DNA tests, oksehjerter og meget mere…

Hvor er sundhed på vej hen? Hvilke udfordringer står vi overfor? Og hvor ligger de store muligheder?

Ny indsigt i den menneskelige natur, vores adfærd og plejermentalitet kombineret med de teknologiske hjælpemidler såvel som ældgamle teknikker som meditation og visualisering tegner fremtidens sundhed.

Det er nu videnskabligt bevist, at der en stærk sammenhæng mellem sind og krop. Dit humør, tanker, følelser og relationer påvirker direkte din fysiologi. Men hvordan sætter vi denne viden i spil – og hvem har ansvaret?

Det er et de emner, som sundhedsrevolutionær Umahro Cadogan og fremtidsforsker Mette Sillesen udfordrer i denne 43 minutters live video.

Holisme, nudging, sundhedsdata, MBS og A-og-B-holdet er kodeordene.

Er fremtidens sundhed at bestemme sig for (at nudge sig til) at leve sundt? Eller kan vi bare tage en pille? Eller skal vi i højere grad til at dyrke det åndelige?

Bliv klogere på svarene her med Umahro og Mette

Det er fedt at være en god nabo

“En af tidens stærkeste tendenser handler om at række ud efter hinanden i lokalsamfundet og vise åbenhed over for mennesker, der er anderledes end os selv”
Mette Sillesen

Forpligtende fællesskaber er blevet en kæmpe trend. Men det handler ikke om, at vi er på vej tilbage til hippietidens kollektivisme, hvor egoet blev lagt i baglommen på trompetbukserne.

Vi er stadig meget individualistiske og har brug for at udvikle os selv. Det, der kendetegner de nye fællesskaber, er, at de ses som en vej til personlig udvikling og mening.

Læs artiklen Det er fedt at være en god nabo fra Femina/34 som pdf .

 

Vi vil deles om vores ting

“Deleøkonomi er en global trend i kraftig vækst. Vi er snart ni milliarder mennesker på planeten, så det handler meget og miljø og en ny måde at blive rig på. Derfor vil vi deles om vores ting og skabe win-win, som har en positiv påvirkning på fællesskabet” – Liselotte Lyngsø

Rigdom handler om livskvalitet, for du kan ikke for penge købe en lækker skål suppe, som en privat dame har brugt en hel dag på at lave, på en restaurant.

Vi er langt mere ansvarlige når vi låner eller lejer personligt af hinanden. Hvis en kommune stiller biler til rådighed, så passer folk ikke godt nok på dem. Det er det personlige der tæller.

Hent artiklen fra Femina 2015/33 Vi vil deles om vores ting som pdf

Hvis jeg har det godt med min blævrende mås, så… (DR P4)

… vil jeg også have lov til at poste den på Instagram!

Siden Facebook for alvor slog igennem i Danmark i 2007-2008, har fokus hovedsagligt været på at fremstå ih og åh så perfekte på de sociale medier, med speltboller, trutmundsselfier, og vilde feriebilleder. Men vi ser nu en modtrend til den (lidt selvfede) “perfekthed”. For nu tør vi så småt godt fremstå mere uperfekte, menneskelige og vise vores blævrende mås  – og også på Facebook.

Af Mette Sillesen og Louise Fredbo-Nielsen, fremtidsforskere i Future Navigator

Læs hele artiklen her >>

At skille sig ud er ikke længere nok

Vil du frem i livet, så handler det om at tage de utraditionelle og kreative metoder i brug. At skille sig ud er ikke længere nok. Man er nødt til at være kreativ! For det handler alt sammen om at blive delt og set.

En, der formår både at skille sig ud fra mængden og blive delt, er 21-årige Pernille Mie Knoop Olsen, som har lavet en meget utraditionel boligansøgning:

“Denne her sang går ud til dig, der måske har et værelse eller en lejlighed, som du kunne tænke dig at leje ud til en, som måske står i en lidt indviklet situation,” indleder Pernille Mie Knoop Olsen i en video, hun har lagt på Facebook i et forsøg på at nå ud til potentielle udlejere, der kan hjælpe hende med at finde et sted at bo i København.

Se videon fra BT her

I fremtiden er det dog ikke nok at skille sig ud. For til sidst vil alle ende skille sig ud. Og så bliver man ens igen. I fremtiden skal man derfor blive bedre til at målrette sig til sin målgruppe. Man skal henvende sig til dem, man gerne vil have til at lytte, i stedet for brøle bredt, lyder rådet fra Liselotte Lyngsø.

Iværksætteri kan læres

Iværksætteri kan læres. Det handler om at have viden og talent til at skabe noget. De færreste er forberedte på, at det også kræver mange andre kompetencer

Af Birgitte Flyvholm 

Iværksættere siger om sig selv, at de brænder for at føre en idé ud i livet. De vil selv bestemme over deres tid og den kvalitet, som de kan give deres produkt. Om det er en bygning, en grafisk opsætning eller en frisure. Det er gode incitamenter for at starte en virksomhed. Og rigtig mange gør det.

Der oprettes ifølge SKAT omkring 45.000 nye virksomheder hvert år, en stor del af dem er dog ikke aktive. Det reelle tal ligger på 15-18.000 virksomheder.

”Når der er mange nye virksomheder, så siger det noget om optimismen. Men vi skal også se på, om de overlever. Der er en markant andel af alle dem, der starter, som er lukket igen, inden der er gået tre år og endnu flere, inden der er gået fem år,” siger erhvervspolitisk konsulent i Dansk Erhverv Sigurd Schou Madsen.

Sælg dig selv
Iværksættere, der kommer fra et lønmodtagerjob, bliver overrasket over, at de nu selv skal tage ansvar for alle processer. De regner med at skulle være kreative og føre deres idé ud i livet. Men de skal også tage sig af at gøre rent, skrive fakturaer, bogføre, købe ind, reklamere, være superbruger i it-systemerne og selv sætte toner i kopimaskinen. Det kommer også bag på mange, at de skal sælge sig selv og deres produkt. Kunderne kommer ikke af sig selv.

”De er ikke vant til at sælge sig selv, at skulle forklare hvorfor det, de laver, er godt. De synes, de kommer til ulejlighed, som en støvsugersælger ved døren. Hvis de ikke kan fortælle kunden, hvorfor han skal købe produktet, så har de ikke noget at sælge,” siger forfatter og rådgiver Abelone Glahn.

Det er en udfordring for mange at skulle sælge sin idé. Fordi de har en viden og et talent for at lave et produkt, så er de ikke nødvendigvis en god sælger. Dansk Erhverv arbejder med crowdfunding, hvor nye virksomheder kan komme og pitche deres idé for investorer.

”Der er markant mange, der har en fantastisk idé, hvor jeg bare tænker, hold da op et potentiale, de har, men hvor er de dårlige formidlere,” siger Sigurd Schou Madsen.

Vejen frem er at finde en partner, der kan supplere med de kompetencer, iværksætteren ikke selv besidder. Eller at sætte sig på skolebænken og tage et af de utallige kurser, der giver netop de kompetencer, der er brug for.

”Hvis du er rigtig dårlig til at pitche din idé, så er du nødt til at træne den del,” siger direktør i Væksthus Hovedstadsregionen Marlene Haugaard.

Iværksætteri kan læres og skal derfor på skoleskemaet
De fleste danskere er lønmodtagere, og der er ikke en kultur i Danmark for at starte som selvstændig. Ofte ønsker forældre, at deres børn skal få et godt job, og kalder det en fase, de skal igennem, hvis de unge alligevel forsøger sig som iværksættere. I skolen og på uddannelsesinstitutioner har der ikke været tradition for at arbejde med iværksætteri.

”Der er en udfordring i den måde, vi har skruet vores uddannelsessystem sammen på. Vi opdrager børnene til at blive lønmodtagere. Vi skaber en kultur, hvor det handler om at gå ud og få et job,” siger Marlene Haugaard.

Det er først inden for de seneste ti år, at Fonden for Entrepreneurship har arbejdet med at ændre kulturen og få iværksætteri og innovation ind i uddannelserne. Både i folkeskolen, på ungdomsuddannelserne og universiteterne.

”Der er flere og flere på universiteterne, der tager iværksætterfag og på den måde lærer noget om, hvad det vil sige at drive egen virksomhed. Og der er konkurrencer i iværksætteri på uddannelsesinstitutionerne. Det er med til at motivere og fortælle folk, at der er en anden vej end at gå ud og blive ansat,” siger Marlene Haugaard.

Du kan, hvis du vil
Den danske mentalitet er en hindring for dem, der kunne være potentielle iværksættere. De er bange for fiasko, for at de ikke kan få det til at blive til det, de drømmer om. De frygter, at andre vil se skævt til dem, fordi de har fejlet.

”Det er en helt grundlæggende kultur i Danmark. Der er janteloven; du skal ikke tro, du er noget, og du skal ikke være for storskrydende. Det er helt klart en barriere for folk,” siger Marlene Haugaard.

”Vi tror, at ham ovre på den anden side af gaden er meget bedre til at starte op, end vi selv er. Og det er jo noget fis. Vi har mange muligheder for at uddanne os. Vi kan jo tage kurser på Harvard online. Selvfølgelig kan du lige så godt som ham på den anden side,” siger fremtidsforsker Louise Fredbo-Nielsen.