Har du også fået dig et selvrealiserings sommerhus?

/in , , , , /by

Var du også hurtigt ude efter et sommerhus i Danmark, da dine udenlandsferieplaner blev aflyst på grund af corona?

I lang tid har de fleste af os været vant til bare at hoppe på et fly til et sydligt land, når vi har haft sommerferie. Sådan bliver det ikke i år. I hvert fald ikke uden irriterende karantæneregler og coronatests. Til gengæld kan ekstra mange danskere hoppe ind i deres splinternye sommerhus. For salget af dem, er nemlig eksploderet under coronakrisen. Men er det hurtigt voksende behov for et sommerhus fordi, vi ikke kan rejse ud af Danmark? Eller har vi bare fundet ud af, hvor godt vi kan lide at have et sted, hvor vi kan slappe af og selvrealisere?

 

I en udsendelse af TV2 News, kommenterede Liselotte Lyngsø på den stigende tendens til at købe et sommerhus i Danmark.

 

Work-life til life-work balance

Ingen ved, hvornår pandemien er forbi. Vi ved ikke, om der går to år før vi kan rejse rigtigt igen, uden at skulle gå i karantæne i 2 uger efterfølgende. Eller uden at priserne på flybilletterne er skyhøje. Især i år, har vi måtte erkende, at sommeren 2020 bliver dansk. Men måske passer det os egentlig meget fint alligevel?

I den tid, vi nu så småt er på vej ud af, har fokusset på os selv været kæmpestort. Vi har måtte samle alle hjørner og dele af vores liv i hjemmet og gentænke rammerne for både privat- og arbejdsliv. Vi har lært at arbejde hjemmefra, og at blande arbejde med fritid. Genåbningen er begyndt, og samfundet ligner snart sig selv igen. Og så alligevel ikke. Vi står stadigvæk overfor en sommer, som for mange, på ingen måde kommer til at ligne sig selv.

Et sommerhus i lockdown

Og hvad skal vi så lave i den sommer? Måske skal vi i virkeligheden lave nogle af de samme ting, som vi lærte at holde så meget af under lockdown. Der havde vi pludselig tid til afslapning og afkobling. I starten sad mange af os foran Netflix og var ellevilde med idéen om, endelig at have tid til at binge den serie, vi aldrig fik set. Men så gik ugerne. Vi blev rastløse. Det var ikke længere sjovt at se Netflix, hvis man kunne gøre det hele dagen lang. Så vi slukkede fjernsynet, og begyndte at spille hovedrollerne i vores egne liv. Og vi er kommet ud af krisen med de mest finurlige, nye færdigheder. Interessen for have og gør-det-selv er eksploderet. Vi har fået hobbyer, vi aldrig vidste var noget for os, før vi fik tiden til at udforske dem.

Nu er næsten alle tilbage på arbejde, og har snart ikke tid til hus og have længere. Det er måske der, et sommerhus kommer i spil? Måske bliver sommerhusene der, hvor vi kan genleve en tid, hvor vi fik lov til at bryde ud ad arbejdslivets stressede hverdag. Hvor den eneste stress vi havde var, om vores planter nu fik sol og vand nok til at vokse.

Rejserestriktioner byttede globalisering ud med glokalisering

Behovet for at rejse burde efterhånden været kæmpestort hos de fleste. Især dem, der ofte rejser normalt. Men selvom vi ikke tænker over det, så har vi aldrig rejst så meget, som vi gjorde i coronakrisen. Det var bare virtuelt. Vi var i kontakt med hele verden og kæmpede den samme krig. Det kan vi også gøre fra vores sommerhus. Så kan vi sidde i trygheden af vores egen stue og udforske fjernområder, vi aldrig vidste fandtes.

“Selvom vi er enormt mobile, så kan mennesker bare godt lide at være derhjemme. Det er det, der er hygge, trygt og sikkert. Det ved vi, hvad er.”

-Liselotte Lyngsø.

 

Fra sommerhusområde til minisamfund

Når det kommer til stykket, så kan mange af os bedst lide at være hjemme. Og når der er frit valg på alle hylder, så vil vi helst bare opgradere på vores egne rammer. Og det gør vi ved at købe et sommerhus uden for byen. Sommerhuset er egentlig bare en lille smagsprøve for, at alle ejerskabsbolde bliver kastet op i luften. Med førerløse biler, stigende mobilitet og et 5G netværk hvor man kan arbejde på distancen, så bliver vi sat fri fra industrisamfundslogikken om, at skulle bo midt i byen.

I dag kender de fleste af os knapt nok vores naboer. Den næste generation gider ikke at sidde i et lejlighedskompleks med folk, de ikke kender. Det bliver hele landsbyer, der flytter uden for de store byområder. Der kan de skabe fællesskaber, der sørger for og deler med hinanden.

 

 

Hvorfor er tendensen og lysten til at købe et sommerhus i Danmark pludselig vokset så markant under coronakrisen? Er det en god investering? Hør udsendelsen fra TV2 News med Liselotte Lyngsø og bliv klogere på den voksende sommerhustrend.

 

LÆS OGSÅ: Kan du slappe af? Så lever du luksuslivet. Med Liselotte Lyngsø.

 

Vil du lære at trendspotte og oversætte fremtiden til strategi, idéer og handling for dig og din organisation? Så meld dig til et intensivt kursus i fremtidssans med Liselotte Lyngsø.

Link til fysisk kursus.

Link til online kursus.

Teknologi gør os både klogere og dummere

/in , , , , /by

De seneste samfundstendenser tyder på opblomstrende teknologi, demokratisering af uddannelserne og en helt nye form for professionalisme.

 

I en episode af podcasten Transformator, fra Teknologiens Mediehus, tager fremtidsforsker Liselotte Lyngsø os med under det kæmpestore lup, som coronaen har sat vores samfund under. Sammen med vært, Henrik Heide, får hun de seneste samfundstendenser vendt og drejet. Spørgsmålet er, om tendenserne får lov at blive, eller om vi falder tilbage i vores gamle vaner når vi når den anden side?

 

Nu ændres hele den globale læringsmetode

I snart to måneder har undervisningen af de danske skoleelever forgået virtuelt. Projekter er blevet præsenteret, opgaver er blevet afleveret og billedkunst er blevet ferniseret. Alt sammen over en skærm. Men det er ikke kun de danske elever, hvis skolegang er blevet vendt på hovedet. Lige nu kan hele verdens uddannelsessystem betragtes som et stort eksperimentarium. Hvor helt nye og banebrydende læringsmetoder bliver testet. For hvor meget er det egentlig muligt at lære hjemmefra?

På det überpopulære sociale medie Tik Tok, deler unge, helt ned til 7-års alderen forskellige “hacks” med hinanden. Fra at brygge en “simple iced-latte”, lave perfekte proptrækkerkrøller ved brug af strømper til at fabrikere slim i alle regnbuens neonfarver. Youtube kan lære selv den mest amatøragtige musiker at spille klaver med video på 3 minutter. Og på Netdoktor.dk kan vi spare os selv for en tur til lægen. De yngre generationer er allerede vant til at indhente deres viden fra internettet. Nu skal resten – lærere, ledere og undervisningsministrer – følge trop. Den klassiske frøken lærer skal gentænkes. Coronaen har startet revolution af verdens skolesystemer.

 

Alle vil have fat i fleksible arbejdstider

Det at have fleksible arbejdstider er ikke noget nyt koncept. I lang tid har folk taget deres laptop under armen og rejst ud for at arbejde på den anden side af kloden. Men det er langt fra de fleste arbejdspladser, der har kunne – og ville – tilbyde deres medarbejdere en sådan fleksibilitet. Nu står vi midt i en krise, hvor alle arbejdspladser er tvunget til at sadle om. De har måtte sende deres ansatte hjem fra kontorerne og 9-17 arbejdstiderne. Og vupti. Pludselig sad folk og arbejdede lige der, hvor det passede dem bedst. Og lige på det tidspunkt, der matchede deres behov.

Potentialet begyndte at vise sig – både for arbejdsgiveren og medarbejderen. Fordelen ved ikke at skulle pendle frem og tilbage hver dag. Ikke at skulle snakke almindeligheder før man kommer i gang med nødvendighederne. Coronaens hjemmekontorer har skabt et opbrud med arbejdsmarkederne som vi kendte dem engang. 9-17 arbejdstid er død. Nu vil vi være tidsejere fremfor tidsslaver.

Vi får brug for feedback

Vi bliver konstant forkælet med ny, fantastisk og banebrydende teknologi. Kunstig intelligens vil revolutionere inden for møder. Forestil dig at have en robot til at skrive referatet og desuden kun opsummere de allervigtigste pointer. At have teknologi, der kan undersøge, hive viden ind og generelt gøre møder mere intelligente end de nogensinde har været før! Men hvad så med alle de fordele, der var ved det fysiske kontorfællesskab? Når vi sms’er i stedet for at snakke. Når vores eneste og vigtigste sparringspartner pludselig er vores chatbot. Får vi så muligheden for at udvikle os, få ægte feedback og lytte højt? Hvis vi skal blive ved med at holde afstand lang tid endnu, så forstærker det kun den feedback krise, vi allerede var på vej ind i. Teknologi gør os klogere på rigtig mange ting. Men den kan også være med til at gøre os dummere.

 

Profession til professionalisme

 

Det er ikke alle, der har kunne arbejde hjemme. For nogen har krisen betydet, at de har måtte sidde derhjemme og trille tommelfingre, og vente på at kunne komme på arbejde igen. Og det har skabt en helt ny trend. Det har vist sig, at det at være stillestående for en stund ikke nødvendigvis er negativt. Folk har fået mulighed for at reflektere og gentænke deres arbejdsliv som aldrig før. Nu bryder flere og flere frem med helt nye måder at udføre deres arbejde på. Sprutproducenen producerer og sælger nu også håndsprit. Pizzamanden, der ikke har kunne åbne i 2 måneder, laver nu online madlavningskurser. Vi arbejder ikke længere i de samme gamle baner. Nu gentænker vi og udnytter hvert aspekt af vores profession.

Krisen har haft store konsekvenser for mange virksomheder. Men den har også givet et blik på, hvad der sker, når vi får lov til at stoppe op for en stund. Så skal vi i virkeligheden til at holde flere pauser gennem livet i stedet for at gå på pension? Og give os selv muligheden for at kan lære noget nyt og optimere os selv og vores evner. Revurdere vores arbejdsliv og tænke over, hvilken værdi vi har at bidrage med. Reflektere over, om det man laver virkelig er det vigtigste man overhovedet kunne tænke sig at lave.

 

 

Må din arbejdsgiver gerne bruge teknologi til at overvåge dit fysiske og mentale helbred? Lyt til podcasten med Liselotte Lyngsø og lær meget mere om, hvad coronakrisen kommer til at ændre på i samfundet.

 

LÆS OGSÅ: Sådan gør vi virksomhederne post corona-krise klar, med Liselotte Lyngsø.

 

Vil du lære at trendspotte og oversætte fremtiden til strategi, idéer og handling for dig og din organisation? Så meld dig til et intensivt kursus i fremtidssans med Liselotte Lyngsø.

Link til fysisk kursus.

Link til online kursus.

PARADOKS: Kvinder runder sidste forbrugsdato før mænd – selvom de lever længere

/in , , , , /by

Vi mennesker lever længere og længere. Især kvinder. I dag lever kvinder faktisk længere tid end mænd i næsten alle verdens lande.  Hvorfor det er, er der vist ingen, der har det endelige svar på. Nogen siger, at det kan skyldes mændenes større forbrug af tobak, alkohol og stoffer, samt at de generelt har færre hæmninger end kvinder. At de kører mindre forsigtigt, spiser mere usundt og sjældent tager til lægen. Noget forskning peger på, at kvinderne har en fordel rent biologisk, når det kommer til overlevelse. Og så er der Palle, der skriver for Ugeavisen Faaborg. Han mener, at mænd dør tidligere af stress, fordi de altid skal vente på kvinderne.

Der findes mange spændende teorier til at besvare gåden om, hvorfor kvinder lever længere. Det helt store spørgsmål – og paradoks – er dog, hvorfor kvinder bliver stemt ude af skønhedsspillet lang tid før mænd gør? Og er det netop på grund af det paradoks, at mange kvinder ivrigt forsøger at stritte imod deres alder med diverse skønhedsindgreb? Eller har den trend bare ikke nået mændene endnu?

 

I en artikel fra magasinet KK, forsøger fremtidsforsker Liselotte Lyngsø, at finde ud af, hvorfor ageism findes og hvorfor vi har det så svært med at blive ældre.

 

Ungdommen på en piedestal

Selvom det især er kvinder, der oplever ageism, så rammer det alligevel begge køn. Især på arbejdsmarkedet. Vi lever længere, og skal derfor også arbejde længere. Ergo skal vi holde os godt, så vi ikke bliver diskvalificeret og byttet ud med en yngre udgave. For det er nemlig de unge, arbejdsgiverne er ude efter. De er symbolet på innovation, fleksibilitet og omstillingsparathed.

Presset er stort, når det kommer til at holde sig ung og frisk. Meget tyder på, at det ikke er nok at spise sundt og bruge dyre cremer. Engang var det at få foretaget en skønhedsoperation et kæmpe tabu, som folk nægtede at have fået gjort. I dag er det normalen at få puffet læberne op en gang om måneden eller udfyldt rynkerne. Det er dog stadigvæk ikke os allesammen, der har hverken råd eller lyst til at leve op til den tendens. Og er det så okay? Har man lov til at lade sit hår blive gråt og rynkerne fortsat ikke-udfyldt?

 

Det handler om sex

Mænd er bedre stillet end kvinder. På mange områder men især når det gælder deres alder. Tag bare Hillary Clinton og Donald Trump. Hillary Clinton er et helt år yngre end Trump, og alligevel var mange usikre på, hvorvidt hun kunne klare præsidentposten! Når kvinder både lever længere, sundere og passer bedre på dem selv end de fleste mænd, hvordan kan det så være, at de er mere udsatte end mænd, når det gælder ageism?

Vi er efterhånden kommet langt med at få vores samfund væk fra gammeldags og krænkende kultur som sexisme og andre anti-ligestillingsværdier. De fleste af os arbejder på at gøre vores samfund så inkluderende og antikrænkende som muligt. Desværre er vores biologi endnu ikke hoppet med på moden – endnu! For når det kommer til vores biologiske ur, så tikker mændenes i mange flere år, end kvindernes. Faktisk kan mænd frit få børn stort set hele deres liv, hvor kvinden stopper med at være frugtbar ca. halvvejs i sit liv. Kan det virkelig være på grund af mænds større frugtbarhed, at flere kvinder bliver diskrimineret for deres alder end mænd?

Biologien ikke er hoppet med på ligestillingsbølgen endnu. Heldigvis udvikles der konstant ny teknologi og muligheder, der giver kvinderne et lille forspring. Måske stopper ageism den dag, kvinder kan fryse deres æg ned, og gå på pension og barsel samtidigt?

 

Ageism kommer fra os selv

Hvad sker der den dag, hvor vi allesammen render rundt og lader som om vi er 20 år yngre, end vi i virkeligheden er? Hvem skal så være de voksne?

“Det sjove er, at de unge er trætte af, at generationen over dem ikke står for den, de er. At de ikke vil være myndige og ikke tager ansvar. Derfor søger de institutioner med strenge regler og rammer. Til militæret og alle mulige steder, hvor der er nogen, der tør være voksen.”

-Liselotte Lyngsø. 

 

Vores omverden – samfundet og biologien – presser os til at have et problem med alder. Vi presser os selv til at have et problem med alder. Vi kender allesammen typen, der i flere år har påstået at fylde 35 til sin fødselsdag. Det ligger også i vores ordforråd. Vi komplimenterer hinanden ved at sige, at vi ser yngre ud, end vi er.

Måske skal ageism bekæmpes ved, at vi nedbryder det tabu, det er at blive ældre? Det, at vi en dag skal dø af alderdom, er næsten ikke noget, vi snakker om længere. Skal vi fremover til at gå til alderdoms- og dødsforberedelse, ligesom når vi går til fødselsforberedelse?

 

Læs hele artiklen med Liselotte Lyngsø og find ud af, hvordan hun selv har det med at blive ældre.

 

LÆS OGSÅ: “Gå på pension og barsel samtidigt” med Liselotte Lyngsø.

 

Vil du lære at trendspotte og oversætte fremtiden til strategi, idéer og handling for dig og din organisation? Så meld dig til et intensivt kursus i fremtidssans med Liselotte Lyngsø.

Link til fysisk kursus.

Link til online kursus.

Slut med Netflix og dårlige vaner, nu vil vi spille hovedrollen i vores eget liv

/in , , , , /by

Hvilke vaner havde du før coronaen, som du ikke har længere? Og hvilke nye vaner har du fået?

I podcasten ‘Du er ikke Alene’ med Britt Berglund, taler fremtidsforsker Liselotte Lyngsø om de nye vaner, vi kan se frem til at få i fremtiden. For eksempel skal vi til at tage mere ansvar for vores egen lykke, og så bliver vi langt mere klimabevidste, end vi var før.

 

Skal du tilbage til dit gamle job efter krisen?

Kan du huske den hverdag du havde før coronaen? De fleste af os levede et liv med smæk på. Konstant på farten, hele tiden nye ting, der skulle ordnes og gøres. Det at have stress var nærmest ikke en diagnose længere, men nærmere en tilstand, vi alle levede med og var vandt til at være i. Tænk engang, at mange af os lod stress blive én af vores dårlige vaner! En anden vane, mange af os sikkert kan nikke genkendende til, var binging. Det der med at sluge en hel sæson af en serie på 2 dage. Det var det vi gjorde, når vi endelig fik tid til at slappe af.

Nu fik vi en pause. Vi har haft tid til at reflektere og tænke over vores tilværelse som aldrig før. Tid til at overveje, om vi laver det vi allerhelst vil lave. Og til at tænke over, hvad vi eventuelt kunne tænke os at lave i stedet. Hos de yngre generationer er prioriteringerne og interesserne kridtet tydeligt op. De er nærmest blevet til en hel håndarbejdegeneration. De er vandt til at indhente læring fra internettet og blive inspireret på de digitale platforme. For mange af dem, er det meget mere relevant at kombinere praktiske, fysiske færdigheder her og nu med viden, end at sidde på skolebænken i 5 år og få undervisning, de ikke ved, om de kan bruge til noget i fremtiden.

Der er blevet gjort op med vores gamle vaner. Refleksionstiden har mindet os om, at vi alle er herre over vores egne liv. Nu vil vi binge den serie, vi selv spiller hovedrollen i. Nemlig vores egne liv. Spørgsmålet er, hvem der formår at tage skeen i egen hånd og leve sine egne drømme ud. Og hvad med dem, der ikke gør?

 

Klimakrisen lurer i det skjulte

Refleksionstiden har ikke kun startet en selvrealiseringsbølge. Den har også givet os mulighed for at stoppe op og tænke over de valg, vi tager i løbet af vores travle hverdag. Selvom vi ikke har kunne snakke om andet end corona i lang tid nu, så ligger de gamle diskussionsemner og problematikker stadigvæk og lurer under overfladen. Når coronakrisen er slut, banker klimakrisen straks på døren. Og den er kommet for at blive.

De yngre generationer vil stå med en kæmpe regning, når det kommer til at sørge for både at beskytte de ældre og planeten. Under coronakrisen, har de måtte ligge deres vaner om og droppe deres sociale liv så de, sammen med resten af samfundet, kunne passe på de ældre. Når de så har overstået det, så skal de også lige redde kloden, og fikse det rod, industrisamfundets vækstlogik har efterladt. Det kommer til at ligge som en undertone i alt hvad vi gør og derfor bliver det slut med at give den gas med produktbulimi. At passe på klimaet bliver en prioritering, der bliver endnu vigtigere, end den var før. Vores gamle hverdag og de vaner, der kom med den, vil ophøre med at eksistere.

Det er slut med dyr latte og takeaway retter på vej hjem fra en travl arbejdsdag. Vores båndbredde er blevet bredere efter at vi har fået tid til at tænke os om. Vi går ind i en ny tid. En tid, hvor der bliver tid og mod til at tage de rigtige valg.

 

Et arbejdsmarked med plads til både A og B mennesker

Distancearbejde var en kæmpe succes. Også allerede inden lockdown. Det sparer os for ligegyldig transporttid og kontorpladser. COVID-19 har sat turbo på transformationen fra vores “one size” arbejdsmarked til at være skræddersyet til den enkelte medarbejder. Vi er gået fra work-life til life-work balance. Naturmennesker kan tage arbejdet med i sommerhus, bymennesker tager det med på café. A menneskerne får fri når B menneskerne står op.

Der er selvfølgelig en bagside af medaljen, som vi især har set i coronatiden. For det kan være svært at finde en stille krog af huset, når både vuggestuebørn og teenagere også skal være der. Det skaber på sigt mange flere pop-up kontorfællesskaber. Co-working spaces, der skaber de rammer, der passer præcist til den enkelte.

Det vigtigste i fremtidens arbejdmarked er, at vi ikke kan gøre tingene alene. Vi skal vænne os af med tanken om, at vi kan klare det hele alene. I fremtidens arbejdsliv skal mennesker være gode til alt det, robotterne ikke kan tilbyde. De skal være innovative, empatiske og evne spontanitet. Men hvordan bliver vi gode til det, hvis vi arbejder alene og kun får feedback fra sociale medier og chatbots? Der er ikke plads til at drøfte tabuer og tunge emner på nettet. Vi skal dybere ind på hinanden, så vi undgår en feedbackkrise. Det gør vi ved at monitorere medarbejderne. Ikke for at se, hvor meget arbejde de får lavet. Men får at måle, hvad der motiverer dem og gør dem lykkelige.

“Dovenskab har altid været innovationens største drivkraft. Det er lettest at mødes online og tjekke ind og ud af hinandens liv. Men det er ikke der, vi udvikler os. Det er i de lange, smertefulde dage, hvor man sidder og skal løse noget, man ikke har løst før.”

-Liselotte Lyngsø. 

 

Fremtidens rejse er dybere og vigtigere for os

Meget tyder på, at vi må droppe drømmen om den eksotiske charterferie og blive i Danmark over sommeren – “Staycation!” Og det kan gå flere veje. Måske bliver det blå himmel og solskin, som får os til at overveje om vi nogensinde skal rejse væk i sommerferien igen. Det kan dog også gå den anden vej med regn, der aldrig holder op. Og så kan det godt være, at man skal passe ekstra meget på sit parforhold.

Til gengæld kan en sommer i Danmark gøre os mere klimabevidste. Når vi ser, at vi sagtens kan undvære flyrejserne, så vil vi søge nye måder at rejse på. Tog- og busruterne bliver lige så lette at navigere rundt i som når man bestiller flybilletter på Momondo. Vi vil se nogle helt nye bevægelsesformer inden for rejsebranchen, som er langt mere klimavenlige.

Når vi skal rejse igen, så vil vores prioriteringer også se helt anderledes ud. De klassiske turistattraktioner har vi allerede set før. Hvis ikke in real life, så gennem virtual reality. Men mens coronaen har stået på, har vi lært, hvordan forskellige kulturer og lande har håndteret krisen og udfordringerne. Og det er netop det, vi gerne vil ud og se, opleve og mærke. Pludselig har vi allesammen været i krig mod den samme fjende, og vi vil gerne lære vores medkrigere at kende.

 

Hvordan skal du holde din danske sommer? Skal du gå Camønoen i stedet for Caminoen? Hør hele udsendelsen af podcasten ‘Du er ikke alene’ med Liselotte Lyngsø her. 

 

LYT OGSÅ til første del af udsendelsen om vaner. Her taler Britt Berglund med læge Imran Rashid, om de digitale vaner, vi har tillagt os de seneste par måneder, hvor alt har været vendt på hovedet.

 

Vil du lære at trendspotte og oversætte fremtiden til strategi, idéer og handling for dig og din organisation? Så meld dig til et intensivt kursus i fremtidssans med Liselotte Lyngsø.

Link til fysisk kursus.

Link til online kursus.

Sådan gør vi virksomhederne post corona-krise klar

/in , , , /by

Om lidt skal virksomhederne åbnes op igen. De har overlevet en lock down. Nu skal de overleve en genåbning i et samfund, hvor alt er anderledes og hvor nye regler gælder. Men hvordan ved de, hvad kunderne har brug for?

I podcasten Inspire Monday, tager erhvervscoach Helena Risager en spændende og inspirerende snak med fremtidsforsker Liselotte Lyngsø. Her snakker de om, hvad fremtidsforskning er og hvordan man kan bruge det til at få fut i virksomhederne. Og så forsøger de at finde svar på, hvad vi skal forvente af den fremtid, der banker på døren når vores samfund skal være normalt igen. Mon vi nogensinde får lyst til at kramme andre igen?

 

Slut med nærvær?

Det at vi har været tvunget til at holde afstand har kridtet banehalvdelene tydeligt op, når det gælder typer. På den ene banehalvdel har vi dem, der har været lettede over at have en undskyldning for at undgå fysisk nærkontakt. De stortrives i vores nye, kram- og håndtryksløse verden. På den anden banehalvdel findes de typer, for hvem det gør kæmpe indtryk, at de skal undgå fysisk kontakt. Det er dem, der udtrykker deres følelser for andre gennem kærtegn, og som kan gå helt ned over ikke at måtte kramme deres nære.

Udeblivelsen af fysisk kontakt har tvunget os til at træne vores samtaleevne. Vi må ikke være sammen mange mennesker, og derfor udøver vi 1 til 1 walk’n talks som aldrig før. Vi får skabt nogle buddyteams, som i dykkerverdenen betyder, at vi har nogen, der har vores ryg og omvendt. Nogen, der hjælper os og giver os hudløs ærlig feedback. Det får vi ikke meget af i den tid, vi står i lige nu. Kun fra sociale medier og vores chatbots, der giver os de svar, vi gerne vil have! Mon buddyteams bliver et etableret begreb hos virksomhederne efter krisen?

 

Hop med på dovenskabsbølgen!

Det, der især får sin opblomstring lige nu, er teknologien. Hvor mange af os var skeptiske og tilbageholdende overfor digitaliseringen af hverdagen før, er flere begyndt at åbne op og se mulighederne i den. Vi har for eksempel set, hvor let det egentlig er at holde virtuelle møder. Det er gået op for os, hvor tidskrævende det var at tage hele vejen hen til kontoret, når man lige så godt kunne arbejde hjemme fra sengen. Mon vi går 100% tilbage til fysiske møder og 9-17 kontortider, når lock down bliver ophævet? Næppe, for dovenskab er den allerstørste drivkraft til innovation. Hvis der kan udvikles en lettere måde at gøre tingene på, så gør vi det! Se bare på avocadokniven…

Det, at vi konstant skaber nyere, smartere og lettere muligheder gør, at vores forventninger til service stiger og stiger. Og automatisering sætter turbo på kvalitetsskabelse ude i virksomhederne. Om lidt bliver den umotiverede kassemedarbejder skiftet ud med robotten. Men supermarkedernes personale skal ikke udryddes. De skal være en blanding mellem salgsassistenter og life coaches. Teknologien overvåger os allerede nu. Den kan se, hvilket slags tøj vi foretrækker og hvad vores madpræferencer er. Om lidt ved den også, om vi helst køber økologisk eller om vi er laktoseintolerante. Og det bliver et vigtigt værktøj, når medarbejderne i supermarkederne skal coache os til, hvad vi skal shoppe og hvorfor.

“Interessant – spændende!”

En anden stor drivkraft for nytænkning og innovation er vores irritation. Hvornår blev du sidst rigtig frustreret over noget? For Liselotte Lyngsø var det dengang hun altid skulle køre 30 kilometer hele vejen frem og tilbage fra sin farmor for at købe hendes yndlings te til hende. Hun var nemlig den eneste, der vidste hvor man kunne få den. Hun stillede ofte spørgsmålstegn til, hvorfor en af hendes naboer ikke kunne købe den med. De handlede alligevel i samme butik, som solgte teen. Men vi er i det hele taget ikke særlig gode til at bede om hjælp fra hinanden, i vores samfund. Og det er et stort problem – en irritation. Det resulterede i appen “Sammenholdet”, der gør det lettere for kræftpatienter at bede andre om hjælp i hverdagen. Den opretter nemlig et netværk af hjælpere, der kan slå til under sygdomsforløbet.

Virksomhederne gør altså klogt i at øve sig i at sige “interessant, spændende”, når de bliver frustrerede over noget. Hvem ved? Måske bliver deres irritation koden til en helt ny opfindelse.

Den tabte ungdom

Finanskrise, klimakrise og coronakrise vil koste den næste generation dyrt i forhold til manglende praktikophold, høje adgangskrav til uddannelse, arbejdsløshed og en klimaudfording, der stadigvæk skal løses. De er lagt i kakkeloven til generationskonflikter. Med mindre genopbygningen af samfundet bliver med en dobbelt bundlinje, der både har fokus på vækst og grøn omstilling.

Hør hele podcastepisoden med Helena Risager og Liselotte Lyngsø. 

Tag et kursus i fremtidsforskning

Vil du lære at trendspotte og oversætte fremtiden til strategi, idéer og handling for dig og din organisation? Så meld dig til et intensivt kursus i fremtidssans med Liselotte Lyngsø.

Link til fysisk kursus.

Link til online kursus.

 

Hvordan ser en post-corona hverdag ud?

/in , , , , /by

I disse corona tider er vi vist alle efterhånden blevet bevidste om, at vores vante hverdag og måden, vi levede på før, ikke kan opretholdes længere. Sådan er det, når noget så uhåndgribeligt og ukontrollerbart som en virus, pludselig spreder sig. Så må vi vende op og ned på alt det, vi før kaldte normalt. Omstrukturere vores samfund og gentænke rutinerne. Lige nu skaber vi det, vi i fremtiden kommer til at kalde normalen. Og selvom forandring sjældent er nogens kop te, så er det ikke nødvendigvis en dårlig ting, at vi får rusket lidt op i vanerne.

Fremtidsforskere Daria Krivonos og Liselotte Lyngsø giver i denne artikel fra TV2 deres bud på, hvad corona-epidemien kommer til at betyde for fremtidens hverdag.

Med corona er vi blevet tvunget til at udforske vores teknologiske muligheder

Når vi snakker om fremtiden, så er det ofte i vendinger som “det kommer til at ske” og “lige om lidt er alt helt anderledes!”. Det har vi længe gjort med den teknologi, der gør, at vi kan mødes virtuelt. I lang tid har vi diskuteret fordelene ved både fjernundervisning og det virtuelle mødelokale, men først nu, i corona-krisen, er vi begyndt at få det til at ske. Nu udvikler uddannelsesområdet sig med en hastig fart. Hvor mon vi ender henne?

Når vi først har set og mærket, at forandring fryder, så går vi sjældent tilbage til måden, vi gjorde ting på før. Vi må antage, at krisen på et tidspunkt kommer til at slutte, og så vil de positive erfaringer fra perioden leve videre.

 

“Man skal typisk bruge seks uger på at ændre adfærd, og det vel at mærke for ting, man ikke har lyst til at ændre på. Når man ser det gode ved ændringerne, tager det ikke så lang tid.”

-Liselotte Lyngsø. 

 

Selvdesignede arbejdstider

De virtuelle møder boomer derudaf og vi hjemmearbejder på livet løs. Det har vist sig at være fuldkommen uproblematisk at lade folk være ejere over deres egne arbejdstider. Nogen sover længe og arbejder sent ud på aftenen. Andre kombinerer arbejdet med morgenmad på sengen. Og kontorene? Ja, de savner ikke deres ejermand mere end de allerede gjorde før. Der stod de nemlig alligevel tomme om aftenen og i weekenderne.

Vi kan betragte den her corona lock-down som et eksperiment. Eksperimentet gik ud på at finde ud af, hvorvidt vi virkelig behøvede af et 9-17 skema og et kontor. Og konklusionen er – for rigtig mange af os – at nej, det gjorde vi ikke. Det skaber tværtimod kæmpe fordele for vores arbejdspladser. De vil ikke længere behøve at bruge ressourcer på plads, der ikke bliver udfyldt. Forskudte og fleksible arbejdstider lever videre efter epidemien. Og det giver arbejdspladserne mulighed for at skabe det bedst mulige arbejdsliv for deres ansatte.

 

Et kropsforskrækket, kontantløst samfund

Hvis der er én positiv ting, vi har lært efter coronavirussen så er det at være opmærksom på vores egen hygiejne. Der er opstået en fælles bevidsthed om, hvordan bakterier og virus spreder sig, og hvordan man undgår smitte. Det får os automatisk til at holde to meters afstand, når vi passerer hinanden på gaden, og flere af os er allerede nede på tredje hudlag efter al den håndvask.

Samfundet bliver forhåbentlig snart åbnet igen. Mon vi bare kan gå tilbage til knus og kram og “vil du smage min is?” igen? Kan den kropsforskrækkelse, krisen har påført os, udviskes?

 

“Nærkontakt bliver en luksus, storrummet erstattes af distancearbejde, og når vi endelig mødes, skal gruppen aldrig være større, end den kan dele to pizzaer, så vi kan få fuld gavn og feedback af hinanden.”

-Liselotte Lyngsø. 

Det er ikke kun nærkontakt, vi får problemer med at finde efter krisen. Kontanternes udfasning er i den grad også blevet sat på turbo. Mange butikker nægter at tage imod betaling, hvis det ikke er med kreditkort. De bakteriebefængte kontanter har ingen plads i et coronaramt samfund. Mon de kommer til at have det i post-corona tidsalderen?

 

Læs hele artiklen med Daria Krivonos og Liselotte Lyngsø og reflekter over, hvordan du tror vores samfund kommer til at se ud på den anden side.

 

LÆS OGSÅ: 10 bud på hvordan Corona-krisen vil skærpe din fremtidssans, med Liselotte Lyngsø.

 

Vil du lære at trendspotte og oversætte fremtiden til strategi, idéer og handling for dig og din organisation? Så meld dig til et intensivt kursus i fremtidssans med Liselotte Lyngsø.

Link til fysisk kursus.

Link til online kursus.

Hvad er du værd i den selvledende arbejdsform?

/in , , , , , /by

Hvad ville du sige til en selvledende arbejdsform? Hvor alle var chefer over dem selv og havde frit slag til at bestemme deres egen løn, arbejdstimer- og opgaver?

Abzu er en lille virksomhed på 12 mand – hvor man selv vælger sin arbejdstid og sin løn. Dog skal man lige drøfte det med et par kollegaer først. Abzu har valgt at gøre op med den traditionelle måde at indrette en arbejdsplads på. Her bestemmer alle lige meget, alle har en andel i firmaet, og man vælger selv, hvornår man skal have lønforhøjelse. Inspirationen kommer fra Holland, hvor modellen har opnået stor succes. Den hollandske model er nu så småt nået til Danmark.

 

I et indslag af Go Aften Danmark, kommenterer Liselotte Lyngsø på den nye arbejdsmodel. Bliver det en arbejdsform, der passer bedre til den næste generation på arbejdsmarkedet?

 

Fremtidens arbejdsform er selvstyret

Vi er på vej i en hel ny retning, når det gælder arbejdsmarkedet. Og især, når det gælder ledelse. Vi står overfor en feedbackkrise, hvor ingen rigtig giver hinanden respons længere. Om lidt vil den eneste form for feedback vi får, være på de sociale medier eller fra vores chatbot – som er kodet til at give os ret! Det presser den traditionelle leder ud af billedet, og giver plads til en helt ny model. Nemlig den selvledende model.

I lang tid har ansvaret for alle medarbejderes toppræstationer, kun ligger hos én udnævnt leder. Nu bliver tendensen til at tage ansvar for vores eget arbejdsliv større og større. Vi vil gerne allesammen være med til at bestemme og have ansvar. En arbejdsform af selvstændige teams, der arbejder sammen, selvstruktureret og selvledende begynder at fylde mere og mere i vores arbejdsliv.

 

Men hvad sker der, når vi selv må bestemme, hvor meget vi skal have i løn eller hvor meget vi skal arbejde? Bliver arbejdsmarkedet så fyldt med overlønnede egoister, der udnytter systemet?

Udfordringen med en selvledende model, er den rådgivningsprocess, det vil kræve. Det at skulle samle sig mod til at spørge ens kollegaer, om de også synes, at man fortjener lønforhøjelse. Bare det at skulle bedømme sit eget værd, er for mange en kæmpemæssig udfordring. Den hårdeste chef, man overhovedet kan have, er sig selv. Så det at have en god gammeldags chef, hvis job det er at træffe – lette såvel som svære – beslutninger, bliver pludselig meget mere overskueligt.

 

Er den selvledende model en god idé for fremtidens arbejdsform?

Se indslaget med Liselotte Lyngsø her.

 

Tag et kursus i fremtidsforskning

Vil du lære at trendspotte og oversætte fremtiden til strategi, idéer og handling for dig og din organisation? Så meld dig til et intensivt kursus i fremtidssans med Liselotte Lyngsø.

Link til fysisk kursus.

Link til online kursus.

 

Er du praktisk eller romantisk, når du vælger bolig?

/in , , , , /by

Er du typen, der elsker at reparere, fikse og pusle om din bolig? Eller er tanken om vedligeholdelse og malerprojekter noget, der hænger dig langt ud af halsen? Vi må erkende, at fingerfærdighed ikke just er alles spidskompetence, og derfor fortrækker næsten 3 ud af 4 boligejere et vedligeholdsfrit hus.

 

I en artikel fra Bolius, beskriver fremtidsforsker Liselotte Lyngsø, hvorfor det at ønske sig en vedligeholdelsesfri sin bolig er en voksende tendens.

De ældre vil have egen – og egnet – bolig

For nogen kan det at reparere et tag, male en væg eller lakere et gulv, føles terapeutiske – meditativt. Især hvis det er i en lang sommerferie, hvor man har tiden til det. Eller her i corona-krisen, hvor vi pludselig ikke har andet end tid! Men for mange virker vedligeholdelsesopgaver som et stort stresselement i deres liv. De vil langt hellere bruge deres fritid på at slænge sig i haven end at skulle lappe det samme hul i taget, som de lappede for få år siden. Handy-work ligger fjernt for mange af os. Hvor det at være god med sine hænder var essentelt dengang vores forfædre levede, er det ikke noget, vi nødvendigvis behøver at mestre længere. I dag er det i langt højere grad vores hjerner, der skal være i top.

“Vedligeholdelse er ikke nær så glædesskabende som at se noget spire frem i din nye køkkenhave. Vi vil hellere investere i noget nyt end gå og vedligeholde noget gammelt og blive mindet om det forfald, der ligger bag.”

-Liselotte Lyngsø.

Rigtig mange af os ønsker sig altså en vedligeholdsfri bolig. Og det gælder for flere generationer. Flere og flere ældre bliver boligejere og de vil gerne investere i materialer, der ikke kræver meget vedligeholdelse. På den måde kan de nemlig have et hus, de kan blive boende i længe og som ikke kræver noget af dem.

 

Lang levetid = mere bæredygtigt

Der er gået sport i den, når de kommer til boligkøb og investering. Og den vedligeholdsfri bolig er klart en investering, der taler til nutidens generation af boliginvestorer.

“Vi kan mærke en stigende interesse for det vedligeholdelsesfrie, fordi folk prioriterer deres tid, og fordi der er fokus på miljøet. Og så oplever vi, at folk ser et vedligeholdelsesfrit hus som en investering.” 

-Uffe Leth, arkitektfirmaet Leth & Gori.

Vi vil gerne investere i noget, der holder længe. Så vi jagter den gode, holdbare kvalitet i stedet for at bruge pengene på dyr hjælp udefra.

Vores prioriteringer har ændret sig markant, efter vi har fået øjnene op for den klimakrise, vi står i. Derfor går vi også op i, at de materialer vi bruger, er bæredygtige. Og jo længere levetid det har, desto mere bæredygtigt er det.

Der skal være balance mellem det praktiske og romantiske

Vi er vilde med den vedligeholdelsesfrie bolig. Men der er dog grænser for, hvor langt vi vil gå. Det skal stadigvæk se pænt ud, være hyggeligt og give god stemning. Heldigvis formår producenterne af de vedligeholdelsesfrie materialer at få det praktiske og det pæne til at stemme overens. På den måde ender vi hverken med en tagterrasse af stål og plastik, eller et rodet villa Villekulla.

“Det kan godt se hyggeligt og sødt ud med sådan en Villa Villekulla, men hvis den skal males og vedligeholdes konstant, betakker vi os. På det punkt er vi mere praktiske end romantiske.”

-Liselotte Lyngsø. 

 

Vores travle hverdag og konstante tidsunderskud har ædt vores lyst til at nusle om vores bolig. Nu står vi midt i en tid, hvor vi ikke har andet end tid. Og mange bruger tiden på småprojekter derhjemme. De maler vægge og giver stuen en makeover. Mon corona-krisen får gentændt vores lyst til håndarbejde?

Læs artiklen fra Bolius med Liselotte Lyngsø her. 

 

LÆS OGSÅ: “Downsizing på dagsordenen”, med Liselotte Lyngsø.

10 bud på hvordan Corona-krisen vil skærpe din fremtidssans

/in , , , /by

”Meget er kastet op i luften. Men en ting er jeg ikke i tvivl om. Corona-krisen vil skærpe vores sans for at navigere i fremtiden!”

 

Af LISELOTTE LYNGSØ, fremtidsforsker, direktør og stifter af Future Navigator.

 

Aldrig i nyere historie har så mange mennesker ændret deres adfærd i så stort et omfang på så kort tid, som vi ser i disse uger. Som fremtidsforsker gennem mere end 20 år har jeg ikke oplevet en situation, der var så radikal og dybtgående. Corona-krisen har kastet os ud på det helt mørke vand. Der er blevet sat en ekstra skub i trends, der allerede lå i tiden. Altså udviklinger og brudflader vi godt vidste var vigtige, men hvis betydning og potentiale, vi havde svært ved at se udmøntet, fordi meget var som ”det plejede”. Vi har fået serveret fremtiden under en kæmpe lup. Se bare på din egen familie, hvor vi pludselig skal være sammen på en ny måde. Se på din arbejdsplads, hvor vi skal lære at samarbejde uden at være sammen. Nye regler gælder. Verden er ufrivilligt blevet omdannet til et gigantisk laboratorium. Det giver os en enestående mulighed for allerede i dag at øve os i at håndtere morgendagens samfund. Men det kræver at vi kigger de rigtige steder. Jeg vil pege på 10 konkrete nedslag, som vil sætte deres præg på verden på den anden side af COVID-19 krisen.

 

1. Vi genopfinder vores tro på eksperter

10 bud på hvordan Corona-krisen vil skærpe din fremtidssans

Efter en lang periode med begreber som fake news, alternative sandheder og det post-faktuelle samfund, hvor alt var ligegyldigt, så står vi nu som kollektiv i en situation, hvor viden er afgørende. Altså ægte viden. Adgangen til at mene noget og bidrage er baseret på faglige kundskaber og ikke antallet af likes, følgere på Instagram eller evne til at råbe højt. Alvor og viden klæder hinanden. Og det vil gælde i årene efter, at COVID-19 har lagt sig.

Eksperter er mennesker med en særlig dyb indsigt vi alle kan nyde gavn af. Vi vidste det godt. Men havde bare glemt det i de sociale mediers malmstrøm af holdninger og råberi. Det vil få afgørende betydning for vores mulighed for eksempelvis at løse klimakrisen, at vi forstår, at der er forskel på rigtigt og forkert.

 

2. Vi lærer at reagerer på farer som ikke er synlige

Corona var længe noget man havde i Wuhan, Kina. Kun de færreste havde fantasi til at forestille sig, at det ville komme til Europa, endsige Danmark. Vi kunne ikke se sygdommen. Ikke forstå den. Ikke mærke kinesernes skæbne i vores eget liv. Mange af fremtidens udfordringer bliver dem som ikke står tindrende klart – før de banker på vores dør.

Vi har gennem i årevis talt om eksponentialitet uden helt at forstå den som andet end matematiske formler. I denne tid begynder vi – på den hårde måde – at forstå princippet i en udvikling, der følger en eksponentiel kurve. Det bliver en fordel når den teknologiske revolution for alvor stempler ind. Eller når isen smelter med accelererende hast. Vi har fået en kollektiv lektie i hvorfor, det er vigtigt at handle i tide– og ikke vente til vi når tipping-point – og det er for sent!

 

3. Vi skal blive bedre til at forebygge en feedbackkrise

10 bud på hvordan Corona-krisen vil skærpe din fremtidssans

Vores hjem er blevet omskabt til små digitale hubs. Møder afvikles online. Der bliver skåret ind til benet, mange vil opleve det som voldsomt effektivt. Hvor spildte vi dog meget tid på møder og ligegyldig snak! Distancearbejde var en trend, der allerede lå i kortene.

Det store amerikanske erhvervsmagasin Forbes Magazine pegede i februar på distancearbejde som det afgørende parameter for at tiltrække og fastholde unge talenter. Nu vil det buldre afsted. Men det fungerer kun, hvis vi også bliver bedre til at give og modtage feedback. Vi bliver godt nok konstant bedt om at ranke og rate. På TripAdvisor, TrustPilot, ja vi kan dårligt handle i en bager uden at skulle tage stilling til om servicen var god nok. Vores relationer bliver gjort til algoritmer i online-samfundet. Distancearbejde forstærker den udvikling. Men den forstærker også den feedbackkrise vi allerede står i.

For når vi gør feedback til anonyme tal, risikerer vi at gå glip af svarene på det vi ikke har spurgt om, men som er vigtige. Hvordan skal vi som mennesker reagerer på, at vi fik 5 i stedet for 6 på en skala fra et til 10? Og hvad med de tabuer, der kræver tillid og nærvær for at blive forløst? Der er en reel risiko for, at vi bliver afstumpede af hele tiden at kommunikere med maskiner og bots – digitale robotter, der svarer på vores spørgsmål – og som er designet til at give os ret. Skal vi forløse distancearbejdets enorme potentiale er det ekstremt vigtigt, at vi gør noget ved hudsult, træner vores evne til at lytte højt, er nærværende, konstruktive, nysgerrige og empatiske, når vi endelig kan mødes igen hinanden.

 

4. Vi insisterer på at spille hovedrollen i vores eget liv ved aktivt at slukke

 

10 bud på hvordan Corona-krisen vil skærpe din fremtidssans

Netflix, HBO og alle de andre streamingtjenester har kronede dage. Gør din borgerpligt: Bliv på sofaen. For Danmark. Det er et kig ind i en fremtid, hvor flere og flere risikerer at blive passive tilskuere. Godt nok på et meget højt underholdningsniveau med konstant nye og endnu bedre tilbud. Men det er binging. Infotainment bulimi. I disse dage skal vi hver især vælge, hvordan vi aktivt forholder os til en situation, der opfordrer til passivitet. Lærer vi nye sprog? Bygger vi om? Melder vi os aktivt til at hjælpe i nærområdet – hvis man må? Har vi styrken til at sige nej til at lade nyhedsflowet overvælde os, og i stedet tage kontrol selv indenfor en meget begrænset ramme. Coronakrisen kan være det som udløser, at vi for alvor får trænet vores evne til aktiv fordybelse. Selv om omverden lokker, er usikker, bimler og bamler.

 

5. Vi dropper indlæggelse og satser på hjemlæggelse

10 bud på hvordan Corona-krisen vil skærpe din fremtidssans

I løbet af ultrakort tid er vi blevet sat i en situation, hvor vi skal tage ansvar for egen sundhed. Er jeg syg? Har jeg lidt feber? Ingen tør hoste mere – undtagen i smug. I det omfang vi overhovedet kan, bliver vi hjemme. Sygehuse er kun for de sygeste! Steder du for en hver pris bør undgå.

Det kræver at vi øger vores viden om egen sundhed. Vi skal monitorere vores temperatur, vores vejrtrækning, vores almen tilstand. Det rejser en række etiske spørgsmål.  Er den viden vi indsamler fælles eller privat? Skal vi dele med vores arbejdsgiver, hvis vi kan måle, at vi er ved at udvikle en forkølelse? Kan vores arbejdsgivere i fremtiden forlange, at medarbejderne bruger nye teknologiske muligheder for at følge eget helbred? Men vigtigst vi kommer til at se en eksplosion i frivillig selv-overvågning og diagnosticering, så vi sammen med chefen kan tage stress og forkølelser i opløbet.

 

 

6. Vi finder nye læringsstier til både børn og voksne

I uddannelsessektoren har man længe talt om mulighederne for fjernundervisning. Men det har været halvhjertet og mange har set det som et forsøg på at spare. Nu er der ingen vej uden om. Alt undervisning er flyttet over på onlineplatforme. Min søn skal registrere sin puls og løbeturene som en del af fjerngymnastiktimen. Han nyder at det sædvanlige hierarki med stræberne, der rækker hånden op på første række og altid bliver hørt, er blevet brudt. I stedet skriver de allesammen svaret i kommentarfeltet. Kunstig intelligens måler præcist på netop dine huller og finder adaptive øvelser, der passer præcist til dit niveau.

10 bud på hvordan Corona-krisen vil skærpe din fremtidssans

Alle undervisere bliver kastet ud på digitalt vand – vi slipper for diskussioner om med eller uden skærmtid. Undervisere og elever er tvunget til at blive meget bedre til at udnytte potentialet i forskellige læringsformer så one size erstattes af my size. Min oplevelse er, at entusiasme hos både elever og undervisere er stor. Alle føler en forpligtigelse til at gøre det så godt som muligt i nødens stund. Det helt afgørende bliver en systematisk evaluering af erfaringerne fra det store digitale klasserum. Hvordan reagerer eleverne? Hvordan reagerer underviserne? Og hvordan kan det hjælpe os med livslang læring? Vi får aldrig en bedre mulighed for at blive klogere.

 

7. Vi stopper op og bliver bevidst nøjsomme

I disse dage stiller vi knivskarpt på vores forbrug – ikke mindst vores overforbrug. Jeg er næppe den eneste dansker, der har måtte afbestille påskeferien. Eller fået aflyst en fest eller udskudt en biograftur. Krisen har mindet os om, at alt har en ende og at den vigtigste ressource i vores liv er et godt helbred for os selv og vores nærmeste. Vi vidste det godt i forvejen. Vi havde bare glemt det.

Men nu er mulighederne for overforbrug skåret dramatisk ned og mange danskere – ja i hele den rige verden – vil sidde tilbage med en følelse af, at det egentligt var ok. Vi talte i forvejen om staycation (ferie i Danmark) og undersøgelser viser igen og igen, at en stor gruppe danskere drømmer om at geare ned. Det sker nu. Mange vil opleve, at det faktisk ikke er så tosset at arbejde smartere og forbruge mindre. Så er det hellere ikke vigtigere at komme til Rom.

 

8.Vi får styr på rammerne

10 bud på hvordan Corona-krisen vil skærpe din fremtidssans

37 familieformer har længe skulle passe ind i et boligmarked skabt til en kernefamilie med villa og vovhund. Corona-krisen kommer til at sætte sine spor i vores hjem. Når hele familien skal være hjemme så længe og børnene skal gå i skole og forældrene skal arbejde i hjemmet, så finder vi virkelig ud af hvad, der fungerer og hvad, der ikke fungerer. Den ultimative test.

Vi får multifunktionelle hjem, vi bygger huler, smider ud og ommøblerer på livet løs derhjemme: Så er stuen et mødelokale. Så er det fitnesscenter. Så er det workshop for børn, der skal lave kreative malerier. Vores hjem har fået en ny opgave: Det skal være mere situationstilpasset i forhold til hvad vi har behov for – fremfor, at beboerne skal passe til stuerne.

 

10 bud på hvordan Corona-krisen vil skærpe din fremtidssans

 

9. Time-out for hvor ender det?

Bliver jeg eller mine kære syge i denne COVID-19 bølge eller den næste. Mister jeg mit job? Hvad skal jeg leve af? Hvem har brug for mig? Hele oplevelsessektoren, der har levet trygt og ombejlet står pludselig med håret i postkassen og alle planer aflyst. Ikke underligt stresser det os helt vildt når vi pludselig selv skal finde på noget at lave og hverken kender de nye spilleregler eller kan gennemskue spillet. Usikkerheden virkede meget abstrakt og diffus i snakken om disruption og robotter, der ville tage vores arbejde.

Nu forstår alle, undtagen samfundets allervigtigste, hvad det vil sige at blive ”slået hjem”. Vi har fået et eksistentielt wake-up-call. Hverdagen som vi kender den kan faktisk slutte fra det ene pressemøde i Statsministeriet til det næste. Mange vil begynde at tage pension med pauser. Hvor vi tager timeout og forlader de daglige rutiner, for at overveje, hvad det er for en værdi, som vi kan og vil bidrage til samfundet med.

 

10. Vi bliver nysgerrige på andre lande

I årevis har vi talt om den globale landsby. Månelanding og begivenheder som de Olympiske Lege har gjort verden mindre og skabt et imaginært fællesskab af at være verdensborger. Nu får vi i fællesskab konkrete erfaringer med at være isolerede og kæmpe mod Corona. Vi har længe været offer i en politisk og ideologisk handelskrig mellem USA og Kina. Beskyldningerne er fløjet frem og tilbage. Nu vil borgerne vide mere om hinanden. Pludselig handler det om vores allesammens hverdag. Hvordan har de det i Spanien? Hvad er reglerne i Sydkorea? Er de holdt op med at kysse på kinden i Frankrig? Hvordan begraver italienerne deres døde? Og kan det nu passe at kineserne har fået inddæmmet smitten?

10 bud på hvordan Corona-krisen vil skærpe din fremtidssans

Måske bliver vi alligevel til en slags globale verdensborgere, der har fingeren på pulsen i forhold til at lade os inspirere af andre måder at indrette os på. Vi har alle stået på samme side i den samme krig. De store internationale institutioner har med deres tavshed efterladt os til selv at konkludere. Meget er kastet op i luften. Men en ting er jeg ikke i tvivl om. Corona-krisen vil skærpe vores sans for at navigere i fremtiden!

 

 

Læs artiklen i Politiken her.

Copyright: Future Navigator 

Skal du også til at gå til nærvær?

/in , , , , /by

I lang tid har vi set en udvikling, hvor fokus på nærvær er blevet mindre og mindre. Vi går allesammen går rundt i hver vores boble. En boble, der symboliseres ved de høretelefoner, vi har på når vi er ude og gå. Eller den smartphone, vi søger ned i når vi tager offentlig transport.

»Vi er gået fra en kultur baseret på nærvær til andetstedsværelse. Opfindelsen af smarttech har kastet os alle ud i en kollektiv feedbackkrise.«

-Liselotte Lyngsø 

Nu står vi midt i en krise, der tvinger os væk fra hinanden. Når vi endelig bevæger os ud fra hjemmeisolationen, så holder vi 2 meters afstand og vender os væk fra en hver form for smittefare og nærkontakt. Før virkede det uhøfligt at have hovedet begravet ned i mobilen, uden at se sig for. Nu er du en helt, hvis du holder dig for dig selv. Den boble, vi befandt os i før, er kun blevet forstærket af corona-krisen.

 

Coronavirus sætter turbo på feedback-krisen

En af grundene til, at vi i lang tid har bevæget os længere og længere væk fra hinanden, er teknologien. Den har gjort mange af de processer, der før krævede fysisk nærvær, virtuelle. For eksempel ser vi, at især arbejdsrelaterede møder, i høj grad bliver afviklet online i stedet for fysisk. Det er fantastisk, at vi er eksponerede overfor de teknologiske muligheder, som vi ser i dag. Især i den tid vi får igennem lige nu, hvor det fysiske fremmøde er umuligt – og også ulovligt til en vis grad. Men den vænner os også mere og mere til en tilværelse, hvor fysiske relationer bliver mere og mere fremmedgjorte.

Teknologien har også givet os smarte robothøjtalere som Siri og Alexa, der kan afkode, hvad vi trænger til. De kan også fungere som en “nem” kilde til samtale, fordi de giver os ret og kender til vores behov. Til gengæld kan de ikke afkode vores skjulte sider og frustrationer. De giver os heller ikke den feedback, vi skal bruge for at udvikle og forbedre os selv.

Corona-krisen sætter turbo på feedback-krisen. Den eneste feedback vi modtager for tiden, er den, vi læser på de sociale medier. Eller når vi bliver skældt ud nede i supermarkedet, fordi vi glemte at spritte af eller tage handsker på.

 

Vi bliver så dårlige til nærvær at vi skal begynde at gå til det

Om lidt bliver nærvær noget, vi aktivt skal vælge at have i vores liv. Med teknologien og kriser som den, coronaen har skabt, bliver vi mere og mere vant til en hverdag uden nærvær. Folk, der arbejder på kontorer, som ikke bliver udsat for meget fysisk bevægelse i hverdagen, skal aktivt vælge at dyrke motion ved at løbe en tur eller tage i fitness. Sådan bliver det også, når vi gradvist bliver dårligere til at være tæt på hinanden. Så må vi opfinde redskaber, der kan træne og holde vores nærværsmuskel ved lige.

Her kommer brætspillene til at gøre en stor forskel. Dem kan man nemlig ikke spille alene eller med sin chatbot. Om end de går ud på at spille sammen eller mod hinanden, så fungerer de som et samlingspunkt.

Liselotte Lyngsøs eget spil Typisk!, er udviklet netop til at træne vores empatiske muskel. Det handler om personlighedstyper, hvor man både opdager, hvilken type man selv er, og samtidig skal forlade sin egen personlighedstype for at træne at se verden gennem andres øjne. Deltagerne i spillet kan kun vinde, hvis de sidder sammen, taler sammen og samarbejder.

 

Mon vi skal til at gå til nærvær, på samme måde som vi har gået til fitness? I så fald, kommer du så til at skrive dig op til holdet? Læs mere om tendensen til at bruge brætspil som kilden til nærvær i denne artikel fra Berlingske med Liselotte Lyngsø.

 

Original artikel skrevet af: Sine Gerstenberg. 

 

LÆS OGSÅ: “Spil Typisk! og træn dig til kærlighed” med Liselotte Lyngsø.