Han, hun, hen…? Er det vigtigt at man definerer sit køn, eller må det være op til den enkelte, hvem og hvad man er?
Historien om kvinder, der kæmper for deres rettigheder, rækker langt tilbage og er stadig højaktuel i dag. Men hvor langt er vi egentlig nået i kampen om ligestilling – og kommer vi nogensinde i mål? Det tager vært Nanna Winther og fremtidsforsker Liselotte Lyngsø en snak om i dette første afsnit af podcasten “Tilbage til fremtiden”.
Er kvindernes undertrykkelse bare en myte?
I gamle dage var kvinder kun til for at føde børn og passe huset – mænd var “the real deal”. De var store og stærke, de skaffede føden og værnede om familien. Det er i hvert fald det, vi tolker fra historien. Men hvad nu, hvis kvindesynet i virkeligheden var helt anderledes i gamle dage, end vi tror?
Forfatter, arkæolog og museumsinspektør på Nationalmuseet, Jeanette Varberg, stiller spørgsmål til, om vi rent faktisk kan være helt sikre på den tolkning, vi har om fortidens kvindesyn. Hun tager et kig tilbage på nogen af de allermest primitive samfund, vi har haft. Den gang, hvor man sloges med svær og skjold. Plyndrede og voldtog. Din magt blev defineret af, hvor stor og stærk du var – kvinder kunne umuligt have haft nogen som helst betydning! Eller hvad?
Det viser sig, at man faktisk er stødt på flere gravsteder tilhørende kvindelige krigshelte. I starten af 1900-tallet blev en kvinde fundet med et fiskespyd ved sin side. De mandlige arkæologer troede automatisk, at de havde fundet en mand, indtil det blev bevist at hun havde født op mod ni børn! Og selv der, var de stadig ikke overbeviste om, at kvinden selv havde været kriger. Det måtte jo bare betyde, at hun havde været gift med en kriger, og var blevet begravet med hans spyd.
Hvordan kan det være, at vi så gerne vil fortolke fortiden til mændenes fordel og til kvindernes tab? Måske mangler vi en ny fortælling, der tager højde for, hvor mange forskellige kønsrollemønstrer, der har været i fortiden. Vi må indse, at køn til alle tider har været til forhandling! Det er os selv, der definerer hvem vi er.
“Køn” – et begreb til evig forhandling
Liselotte Lyngsø er medstifter af virksomheden Future Navigator og har været fremtidsforsker i 20 år. Da hun begyndte sin karriere, var hun overbevist om, at kønsdebatten ville være endt for længe siden. Det blev hun dog stærkt modbevist i. Der er langt fra styr på, hvad køn er og ikke er, og nogen steder er vi nærmest trådt et skridt tilbage. Kommer vi nogensinde hen et sted, hvor diskussionen om køn er outdated?
Det tyder i hvert fald på, at en lang række samfundsmæssige strukturer skal ændres, før vi kan komme videre. For eksempel har flere undersøgelser vist os, hvilke konsekvenser det har, at et fag bliver feminiseret. I sundhedsvæsenet har det, at der har været et stigende antal kvindelige læger, forøget mobiliteten. Langt færre kvindelige læger er ikke interesserede i at flytte til udkants Danmark, lige meget hvor stor en stilling der venter dem der. De vil langt hellere blive der, hvor deres børn går i skole og hvor tingene spiller bedst for familien. Nogen vil også argumentere for, at lønninger og status også er nedadgående, så snart der kommer flere kvinder end mænd i et fag. Det er en kæmpemæssig stopklods i ligestillings- og kønsdebatten, at feminiseringen af forskellige fag skal have negative konsekvenser – både for mænd og kvinder.
Det kan godt betale sig at investerer i ligestilling. Aktiveringen af kvinder på arbejdsmarkedet vil skabe enorm social vækst i vores samfund, og det kan også betale sig økonomisk på længere sigt. Men burde man ikke også investere i kvinder af den simple årsag, at de er mennesker?
“Hvorfor skal kvinder kun være noget værd, hvis det kan give X antal kroner på en eller anden bundlinje? Det handler ikke kun om kønsroller, men også om diversitet.”
-Liselotte Lyngsø.
Kvindernes opblomstring er mændenes revolution
Selvom vi endnu ikke kan prale med at have et 100% ligestillet samfund, så har kønsdebatten stadigvæk sat en revolution i gang hos kvinderne og deres selvopfattelse. I Japan er den helt store trend, at kvinderne gifter sig med sig selv. Det gør de som et symbol for deres egen frisættelse fra en ellers meget gammeldags samfundsstruktur. Kvindernes selvværd er i opblomstring i mange steder af verden. Vi lever i en tid, hvor de stort set kan erklære sig fuldstændig uafhængige af mænd – de behøver dem nærmest ikke engang til at lave børn med længere!
At kvinderne er blevet så frigjorte fra mænd, skaber naturligvis en modreaktion. Mændene står overfor deres egen kønsrevolution, hvor de skal kæmpe for retten til at være en anden slags mand, end man har set før. Allerede nu, har de svært ved at få lov til at være fædre. På jobbet kæmper de med at blive opfattet som uambitiøse, fordi de gerne vil have barsel. Derhjemme kæmper de med konen, som har været vant til at have hele barslen før.
Mænd, kom ind i kampen!
Hvor ligestilling før er blevet set på som værende kvindernes kamp, går vi mod en tid, hvor den også bliver mændenes. Der vil blot komme andre ting i fokus. For eksempel har vi et skolesystem, som er indrettet af og til piger, og hvor drengene har det svært. Og så vil udviklinger som p-piller til mænd, revolutionere deres rettigheder når det kommer til børn.
Hvordan vil køn udvikle sig i fremtiden? Får vi nogensinde knækket koden for lige forhold, hvad end man er mand eller kvinde? Hvis det skal lykkes, så skal vi i hvert fald igennem en ombrydning med kønnene. Det kan du høre meget med om, i podcasten med Nanna Winther og Liselotte Lyngsø her.
Vil du høre mere om, hvilken rolle kvinderne kommer til at spille i fremtiden? Så se denne videoblog med Liselotte Lyngsø og Kirsten Stendevad om fremtidens lederskab.
TAG ET KURSUS I FREMTIDSFORSKNING
Vil du lære at trendspotte og oversætte fremtiden til strategi, idéer og handling for dig og din organisation? Så meld dig til et intensivt kursus i fremtidssans med Liselotte Lyngsø.
Link til fysisk kursus.
Link til online kursus.
