Downsizing på dagsordenen

/in , , , , /by

Hvor mon du kunne have brug for lidt downsizing?

Mange af os kender følelsen af at have brug for noget nyt. Nyt lækkert outfit, nyt badeværelse, nye støvler. Muligheden for at købe ind og købe nyt er hele tiden omkring os. Butikkerne lukker aldrig i vores samfund af online hjemmesider og ekspresforsendelser. Vi vil have nyt hele tiden, og jo mere nyt vi køber, jo hurtigere bliver det også gammelt igen. Og så hober det sig op som ind i helvede. Men tænk lige over det. “Følelsen af at have brug for noget nyt”. Hvornår har man egentlig rigtigt BRUG for noget nyt?

“Downsizing” er et begreb, der dækker over en tendens i vores ellers meget materialistiske samfund. Når vi downsizer, så skærer vi alt overflødigt indhold i vores liv fra, for at opnå en mere meningsfuld tilstand. Det handler om at gå fra mere til bedre, og det er folk i alle aldersgrupper, der hopper med på trenden.

I en artikel fra ugebladet Søndag, kan du læse om to kvinder, der med hver deres grund, har valgt at downsize deres liv. Og så giver fremtidsforsker Liselotte Lyngsø sit bud på, hvorfor trenden både er populær for unge børnefamilier og de ældre generationer.

“Ordet downsizing lyder, som om det går ned af bakke, men det handler først og fremmest om, at man optimerer sig selv ved at finde ud af, hvad der er vigtigt for en.”

-Liselotte Lyngsø.

To grunde til downsizing

For Louise Scheele og Abelone Glahn har downsizing haft en kæmpestor betydning for begge deres liv. For Louise, har det været den nyfundne tid til socialt samvær med venner familie, sport og et helt nyt pusterum, der har gjort forskellen. Hende og familien skiftede deres 300 kvadratmeter ud med langt mindre plads og 76 bofæller i alle aldre.

Hvor meget tid tror du, du bruger på huslige pligter derhjemme? Lave mad, gøre rent, gøre hovedrent, rydde op, slå græs, vande blomster… Der er ingen grænser for, hvad man lige skal have gjort derhjemme, før man kan tage fri. Efter at have flyttet i et bofællesskab, har Louise Scheele og hendes familie fire årlige arbejdsdage i bofællesskabet. De behøver kun at købe stort ind og lave mad til de andre beboere én gang hver femte uge! Forestil dig, hvad du ville bruge tiden på, hvis ikke du skulle klare en masse ting derhjemme først.

Abelone Glahn er 64 år gammel. En dag valgte hun at luge sin gårdsplads med en plæneklipper – simpelthen fordi hun ikke havde tid til at gøre det i hånden. Da hun bagefter stod med en gårdsplads, med gruset sprøjtende til begge sider og to smadrede vinduer vidste hun, at hun måtte lave en ændring i sit liv. Hun valgte downsizing, og brugte en hel sommer på at rydde ud i alle de flyttekasser med gamle ting og sager, der havde hobet sig op. Under oprydningen gik det op for hende, at der blandt skrammel og ligegyldigheder, også var skatte og gode minder fra fortiden, og fandt værdi i det, selv at kunne vælge, hvad der skulle smides ud og hvad der fik lov at blive.

 

Den grønne omstilling

Det er langt nemmere at leve bæredygtigt, hvis man bor sammen med flere mennesker. Så er der flere at arve tøj fra og give sit brugte tøj til. I det hele taget er der flere til at blive enige om en grøn livsstil med alt, hvad det indebærer. Sortering af affald, varme- og vandbesparelser etc. Downsizing betyder også, at man ikke behøver at eje alt. Og derfor er det vigtigt, at man samler sig omkring folk, der har det man ikke selv har. Bor man for eksempel i et bofællesskab, behøver alle ikke at eje en bil. Så kan det være, at den ene har en bil, men den anden har en blender. På den måde deles man om tingene, så man ikke får fuldstædig overflod af materielle sager.

 

Downsizing = optimering

Tendensen til at downsize passer godt til nutidens samfund, hvor flere og flere begynder at værne om klimaet og indgå aktivt i samarbejdet om at værne om kloden. Men downsizing er faktisk ikke en helt nyopstået tradition.

 

“For de ældre generationer gælder det, at første halvdel af deres liv har været rig på produkter, mens anden halvdel bliver fyldt med immaterielle værdier, aktiv selvrealisering og bidrag til samfundet.”

-Liselotte Lyngsø.

Downsizing er altså ikke kun noget, de yngre generationer er optagede af. De ældre generationer er også med på trenden, og har været det længe.

Downsizing er på mange måder lidt det samme som at optimere sig selv. Altså at ændre sig selv til det bedre, og på en måde, der følges ad med de værdier og principper, der er vigtige for en. Men hvornår er det egentlig, at vi får brug for at downsize – at optimere os selv? Måske bliver vi skilt eller mister vores job. For ældre mennesker kan det være, at børnene flytter hjemmefra. Pludselig synes huset alt for stort til kun to personer, og så flytter de i noget mindre, mens de stadig er fysisk i stand til det.

Behovet for at downsize bliver altså typisk udløst af en stor ændring i vores livssituation. Men burde vi i virkeligheden skabe endnu flere grunde til downsizing? Får vi i fremtiden mulighed for at tage på downsizing-weekend, hvor vi skærer ned, udveksler erfaringer og idéer med hinanden?

 

Læs hele artiklen fra Søndag om downsizing, med fremtidsforsker Liselotte Lyngsø her.

 

LÆS OGSÅ: Boligindretning 2019: et opgør med nutidens produktbulimi

Lad os hylde kunsten i at kunne være single

/in , , , , /by

I dag bor 40% alene, men den statistik kan i hvert fald ikke ses på vores single kultur! For på trods af, at vi alle sammen kommer til at have perioder i vores liv, hvor vi er singler. Så er det at være single stadigvæk tabubelagt på mange områder.

I radioprogrammet “Du er ikke alene” med Britt Berglund, taler fremtidsforsker Liselotte Lyngsø om fremtidens singleliv. Psykolog Thomas Markersen, er også med til at diskutere emnet, og til at finde svar på, hvordan vi mon bliver mere accepterende overfor tilværelsen som single. Hvad skal der til? Er det fordi, vi helst skal have 100% styr på vores eget liv, før vi vil have en kæreste? Eller er det at være sårbar, fortvivlet, ensom i virkeligheden det, der presser os til at forene os med andre?

Vores samfund rummer alle! Eller gør det?

Hvordan kan det være, at det for nogen, er tabubelagt at være single? Hvorfor skal vi absolut have fundet “vores bedre halvdel” før vi kan kalde os selv komplette. Før vi kan blive en del af den gruppe i samfundet, der er socialt acceperet – nemlig gruppen af par!

“Samfundet halter bagved. Det har stadig en kernefamilie-model med 2 voksne og 2 børn. Men ser vi på virkeligheden, så er det er patchwork tæppe af rigtig mange forskellige måder at indrette sig på.”

-Liselotte Lyngsø

 

Når det kommer til vores civilstatus, kan man vist roligt sige, at vi i 2020 har bevæget os langt væk fra 1950’ernes tendenser. Dengang fandtes en kultur, hvor kvinder kun havde ét formål med at klæde sig fint på og tage ud. Nemlig at finde en mandlig forsørger. Og hvor størstedelen af samfundet generelt var i par – for det var det der skulle til, hvis man ville have tingene til at løbe rundt. Ingen p-piller og ingen abort.

Sådan er det heldigvis ikke længere. I dag er rigtig mange mennesker singler, og det bliver der ikke kigget skævt på. Eller hvad? For rigtig mange af de servicer, der burde være allemandseje i vores samfund, virker alligevel til at være designet mest til par. Går du for eksempel ind på en café alene, vil det allerede være forudbestemt for dig, hvor du skal sidde. Caféen er nemlig indrettet således, at der er fyldt op med borde til to. Og singlerne må også gerne sidde ved bordene, men det ville være mere bekvemt, hvis de satte sig oppe i vinduet, hvor de kan sidde på display ud mod verden – og selvfølgelig med ryggen til alle parrene, der sidder bagved.

 

Vi er ikke ensomme nok

Mennesker har brug for mennesker. Vi er flokdyr og vi har brug for få vores sociale kompetencer stimuleret ved at være sammen med andre. Derfor er det heller ikke mærkeligt, at så mange af os længes efter at få en kæreste og en at gå igennem livet med. Men hvordan kan det så være, at så mange alligevel er singler?

Ifølge psykolog Thomas Markersen, findes der bland andet to mulige grunde. Den ene finder vi hos kvinderne, som på en måde har overtaget en maskulin, gammeldags måde at tænke på parforhold på. I gamle dage skulle manden nemlig have opnået visse goder, før de kunne tage en kone. På en måde kan man sige, at nogen kvinder tænker lidt på samme måde i dag. De skal både have succes på jobbet, være på toppen af deres udseende og have styr på dit og dat, før de føler sig “værd” nok til at stille sig til rådighed på datingmarkedet. Og i takt med, at de har så høje forventninger til dem selv, så stiger deres forventninger også til, hvor fantastiske andre skal være.

Den anden grund til den store mængde singler er, at vores relationsmønstrer har ændret sig. Engang havde en stor del af vores sociale færden noget at gøre med vores familie. Vi var vores families eje indtil vi giftede os og stiftede vores egen. Og derfor var det også meget vigtigt at finde en partner. I dag ser vi anderledes på det. Vi vægter stadigvæk familien højt, men ser ikke nær så traditionelt på den. Mange af os har venner, som vi kalder for vores familie og behandler ligeledes. Vi finder ikke længere kun den helt nære relation i vores kærlighedsforhold, men også i vores generelle omgangskreds, og derfor længes vi ikke efter den på samme måde.

 

Vi skal hylde singlerne

Det er faktisk mærkeligt, at det er tabubelagt at være single i dag. For ser man på, hvilken gruppe singlerne udgør så er det jo dem, der går mest ud, bruger byen og er aktive. I virkeligheden er de guf for markedskræfterne. Så hvornår begynder samfundet og virksomheder at få øjnene op for, at vi er mange, der lever alene, og som ovenikøbet også er ressourcestærke?

I andre lande er det så småt begyndt at gå op for folk, at der findes et stort marked hos singlerne. Rejsebureauerne designer ferier til solorejsende, som undgår al form for singlediskrimination. Der laves også flere og flere events, der siger “du er velkommen – også alene!”

Singleparade?

I stedet for at have så travlt med at parrer folk op med hinanden, så burde vi altså også hylde dem, der lykkes med at være alene i store perioder af deres liv. Vi lever i en tid, hvor vi nærmest aldrig kan være i fred. Vores telefoner gør, at vi altid har vores sociale liv og arbejde lige ved hånden, og der er ingen grænser for, hvor meget vi kan nå eller hvor mange mennesker vi kan nå at se på en dag. Derfor vælger nogen også singlelivet for simpelthen at skabe et rum i deres liv, der kun er til dem selv. Den tid, de er alene, bliver nærmest et ritual for dem, hvor de trækker stikket og mærker dem selv.

 

Hvordan kan vi få vores samfund til at acceptere singlerne? Med gay parade har homoseksualitet fået en langt større plads på dagsordenen, end den havde engang. Skal vi mon også have en single parade?

Lyt til episoden af podcasten “Du er ikke alene” med fremtidsforsker Liselotte Lyngsø og psykolog Thomas Markersen, og lær meget mere om, hvordan fremtidens singleliv kommer til at se ud.

Drop pensionen – tag en pause!

/in , , , , /by

Hvad siger du til at droppe pensionen?

“Fra pension til pauser”. Det er et begreb, vi bør vænne os til at høre i fremtiden.

Fremfor at knokle derudaf indtil vi når pensionen, vil vi tage pauser undervejs, hvor vi træner nye færdigheder, reorienterer os og f.eks. prioriterer børn. Det bliver en naturlig reaktion på et hastigt foranderligt arbejdsmarked. Og på at one size ikke passer til alle. Vi får en generation, der selv vil tage ansvaret for at sammensætte kombinationen af uddannelser, opgaver, pauser og jobs, der får forløst deres potentiale. De går fra at få et job til at skulle skabe det. Og de nærer ingen illusioner om, at der står og venter en folkepension til dem, når de bliver gamle.

I en podcast med Nykredit, taler fremtidsforsker Liselotte Lyngsø om tendenserne i fremtidens arbejdsliv.

Indenfor fremtidsforskning er vores pensionssystem fuldstændig oldnordisk

Vi hører det igen og igen. Grænsen mellem arbejdsliv og privatliv bliver mere og mere utydelig, og flere og flere af os tager ofte arbejdet med hjem. Det vil sige, at vi arbejder mere, og vi har svært ved at give os selv fri. Heldigvis har vi en pensionsordning i Danmark. Med den ved vi, at vi ikke bare skal arbejde indtil vi dør. At vi, når vi når en vis alder, med god samvittighed kan skifte arbejdsskoene ud med sutskoene og holde vores fortjente, livsopsparede pension. Men selvom vi ved, at vi har pensionen at se frem til. Og at den i princippet burde motivere os til at arbejde, så er det ikke det, der sker. Antallet af folk, der får stress og andre arbejdsskader er stigende, og rigtig mange mennesker vil gerne på pension før tid. Men gad vide om pensionen overhovedet kommer til at eksistere i fremtiden?

Kigger vi på de nyeste generationer ser vi, at rammerne for alt traditionsbundet har ændret sig markant. De vælger selv, hvem deres familie og venner skal bestå af, hvad de skal uddanne sig som, og hvor de skal bo. Mon de virkelig kommer til at acceptere, at nogen fortæller dem, hvornår de må holde fri?

“De nye generationer har ikke lyst til, at regeringen skal sætte en “slutdato” for, hvornår de skal stoppe deres arbejdsliv.”

-Liselotte Lyngsø.

 

Hellere leve med lidt end at leve uden mening

FIRE movement (Financial Independence, Retire Early), er et klart eksempel på en af de store tendenser, vi kommer til at se indenfor fremtidens arbejdsliv. Bevægelsen søger en tilværelse, hvor de undgår forbrugerbølgen og sparer så meget de kan. Deres mål er at blive økonomisk uafhængige, så de kan finde mening i livet andre steder end på arbejdsmarkedet.

Man skulle tro, at det der med at leve et helt vildt meningsfyldt liv, hvor arbejdets økonomiske fordele ikke er i centrum hele tiden, ville være attraktivt for rigtig mange, ikke? Det sjove er, at når det kommer til stykket, så bliver folk meget hurtigt trætte af at have fri. Så selvom de har trukket stikket og svoret på det simple liv, så hopper de alligevel tilbage til arbejdet. Så hvad er det egentlig for et arbejdsliv, vi gerne vil have?

 

Begrebet “pension til pauser” dækker over en tilværelse, hvor man hverken arbejder for at kunne holde fri, eller holder fri hele tiden. Det handler om at kunne stoppe op undervejs i arbejdslivet, holde en pause og blive opladt. At man giver sig selv tid til at reflektere over, om man stadig laver det, der giver mest meningen for en, eller om man skal videre i livet og lave noget andet. I fremtiden kan vi ikke kan regne med, at vores uddannelse holder hele livet. Og vi skal heller ikke kun have én uddannelse, men nærmere aflære og genlære hele tiden, gennem livet.

Vi skal kigge mod pensionsbranchen

En af de aktører, der rent faktisk kan få noget til at ske indenfor arbejdsmarkedet, er pensionsbranchen. De skal ruste folk til at investere i dem selv, og forsikre dem om, at de har noget at komme tilbage til. Og så skal de agere sparringspartnere i forhold til, hvad vi overhovedet skal bruge pauserne på. For hvad ville du gøre, hvis du fik et år til at gøre lige hvad du havde lyst til?

Som det allerede er blevet nævnt, så kommer den livslange uddannelse til at spille en kæmpe rolle i pauserne. Det er vigtigt, at vi har lov og tid til at lære noget nyt, hvis vi ikke længere finder mening med det, vi laver i forvejen. Det kan også være, at vi gerne vil bygge videre på den viden, vi allerede har. Men pauserne kommer ikke nødvendigvis kun til at have uddannelsen til formål. Pausen skal ses som en investering i sig selv. Så hvis man har dårlig ryg, så investerer man i sig selv ved at træne sig stærkere, så man kan vende mere robust og arbejdsdygtig tilbage.

Vores samfund bliver mere og mere digitaliseret, og rigtig mange arbejdsopgaver bliver overtaget af maskiner. Derfor skal mennesker til at være ekstra gode til at være mennesker, for at få succes på arbejdsmarkedet. Men det kræver, at tager tid til at investere i os selv. Og at fremtidens arbejdspladser ser vigtigheden i, at investere i deres medarbejdere. Vi skal nå til et sted, hvor vi får det bedste frem i mennesker. Hvor alle ikke bliver behandlet som maskiner, men set på som individer med forskellige styrker og svagheder.

 

Hør meget mere om begrebet “pension til pauser” og om, hvordan det kommer til at påvirke fremtidens samfund, i denne podcast med Liselotte Lyngsø.

 

LÆS OGSÅ:

“Vi vil hellere have pauser end pension”, med Liselotte Lyngsø.

Feedback krisen vil kradse!

/in , , , , /by

Du skal til at holde tungen lige i munden for at navigere som leder i fremtiden. Det vil ikke længere bare handle om at svinge med dirigentstaven og få folk til at gøre deres arbejde. Offentlig ledelse står overfor komplekse problemstillinger, som for eksempel manglen på ressourcer, det stigende antal ældre, nye samarbejdsstrukturer og kæmpe forventninger fra politikernes side.

I magasinet Offentlig Ledelse, beskriver fremtidsforsker Liselotte Lyngsø, hvorfor vi vil få sværere ved at lede. Ifølge fremtidsforskeren, vil vi blive ramt af en feedbackkrise, forsaget af blandt andet dovenskab. Ud med det fysiske møde og ind med chatbots og digitale spejlkabinetter.

 

Kompetenceudvikling kun gennem en chatbot

Vi befinder os i stigende grad i en feedbackkrise. Vi får ikke nok input på, hvad vi gør rigtigt og forkert. Og når vi endelig giver noget feedback, så er det ikke i en dur, der rent faktisk gør en forskel. I stedet for at kigge hinanden i øjnene, så sender vi en besked. Vi gider ikke at ringe til hinanden længere – det er lettere at sende en sms eller et memo. Og det samme vil gælde på nettet, hvor alt kommunikation vil forgå via chatbots, når vi skal have hjælp til noget.

Øjenkontakt, kropssprog og fysisk berøring er uundværligt også når vi skal give og modtage feedback i fremtiden. Det er ikke kun medarbejderne, der skal vurderes. Lederne er dem, der har mest brug for det. I fremtiden må vi alle løfte i samlet flok, og ikke lægge ansvaret over på én person. Hvordan kan vi stille vores leder til ansvar for vores utilfredshed, hvis vi ikke udtrykker den og giver mulighed for forandring? Feedback går begge veje. Modtager vi den, motiveres vi til at gøre noget bedre eller fortsætte med det, vi allerede gjorde rigtigt. Giver vi den, motiveres vi ved at føle os vigtige og værdsatte.

 

Som leder er du rollemodel for dine medarbejdere

Feedback skal altså bestå af nærvær og øjenkontakt, hvis den skal kunne bruges til noget. Måske skal fremtidens evalueringssamtale altid ende med en krammer?

Det handler ikke om, at feedback på en arbejdsplads pludselig skal tage al tiden og suge energien ud af folk. Tværtimod behøver vi ikke at bruge mere tid på den. Den skal bare gøres lettere og mere nærværende. Ved at supplere nærvær med teknologi, der monitorerer og rådgiver os, får fremtidens feedback potentialet til både at blive skalerbart og brugbart med et mere skræddersyet arbejdsmiljø, designet til den enkelte medarbejder.

 

Læs hele artiklen med Liselotte Lyngsø og find ud af, hvordan fremtidens job bliver en udviklingsrejse og endnu mere om, hvordan teknologien kan benyttes til at skabe bedre feedback og større motivation.

Spil Typisk! og træn dig til kærlighed

/in , , , , /by

Det er for lang tid siden bevist, at vi mennesker elsker at elske. Vi har brug for kærlighed – for nærvær. Kærligheden skal plejes, for at den kan bestå, og der er empati og nærvær vigtige nøgleord. Evnen til at genkende og forstå hinandens følelser, både gennem ord og kropssprog. Den empatiske sans skal trænes, men det er svært i et online samfund af auto-sms’er og chatbots.

 

Fremtidsforsker Liselotte Lyngsø vurderer, at vi er ved at miste evnen til at se, lytte og forstå hinanden. Derfor har hun brugt mange år, sammen med sin ven Per Striegler, på at udvikle et spil, der skal træne os i at se hinanden. “Typisk!” er et brætspil, der på en sjov måde træner din evne til at spille og gætte andre typer.

”Jeg oplever, at folk får sværere og sværere ved at sidde i en gruppe og samarbejde, og det er direkte samfundsskadeligt, at vi ikke snakker sammen mere i vores samfund.”

-Liselotte Lyngsø.

 

Er fremtidens vej til kærlighed en robot?

I dag forgår meget af vores sociale liv på nettet. På Facebook og Instagram holder vi kontakten med vores venner. På TikTok og Youtube finder vi vores underholdning og gennem apps, kan vi swipe os til en ny kæreste eller noget mindre forpligtende. Hvor ender vi henne, når det gælder kærlighed? Snart kommer robotterne. De kan lytte til os og imødekomme vores behov, for de har ikke deres egne.

Hvis vi skal beholde kærligheden – for venner, kærester og familie – så må vi kæmpe for at genskabe vores empatiske evne. Vi skal kunne grine af konflikterne. Vi skal huske, at vi ikke altid tænker ens og er drevet af de samme ting. Men at vores forskellighed er det, der gør os gode for både hinanden og for samfundet.

 

Læs om, hvordan spillet træner vores empatiske muskel i denne artikel fra Gentofte Lokalavis og Villabyerne, med Liselotte Lyngsø. Du kan også se videoer og læse meget mere om spillet lige her. 

 

Digital wellness – det blev vi budt på i 2019

/in , , , , /by

Digital wellness, gaming og livsfarlige EL-løbehjul. Hvilke teknologiske udviklinger husker du fra året, der snart er gået?

Endnu et år er så småt forbi, og vi bevæger os langsomt ind i et nyt. Et nyt år, men også et helt nyt årti. 2020 er lige om hjørnet. Om få dage skal mange af os, på traditionel vis, hoppe ned fra stole og borde for at fejre det nye kapitel. Men før vi gør det, skal vi udføre en anden tradition. Nemlig at kigge tilbage på det år, vi lige har været igennem.

I en artikel fra Avisen.dk, blev fremtidsforsker Liselotte Lyngsø og Mette Sillesen, i december 2018 nemlig spurgt ind til, hvilke udviklinger vi kunne se frem til at opleve i 2019. Hvad mon de fik ret i?

 

Et år med wellness

Der var særligt én pointe i artiklen, som begge fremtidsforskere var enige i. Nemlig at vi i 2019 ville komme til at se en helt ny form for wellness – den digitale slags. Med digital wellness forbedrer man sig selv igennem teknologien. Gennem en app eller ens ur, får man hele tiden fif til, hvordan man kan holde sig sund – fysisk og mentalt. Så hvor wellness normalt handler om fysisk pleje: massage, ansigtsbehandlinger og så videre. Så handler digital wellness mere om at optimere ens krop og sind.

“Vi kommer ind i en tidsalder, hvor vi godt er klar over, at vores produktivitet bliver skadet af, at vi hele tiden bliver distraheret.”

-Liselotte Lyngsø.

I løbet af 2019 er der kommet mange bud på digital wellness, og trenden er især boomet inden for apps til smartphones. Med appen Sleep Cycle, kan du for eksempel monitorere dit søvnmønster og se, hvor lang tid du er i de forskellige søvnstadier. Relax & Sleep Well er en app, der hjælper dig med hypnoterapi og en beroligende stemme, Den får dig til at falde i søvn ved at fjerne eventuel stress eller angst, der måske holder dig vågen. Du kan også downloade Calm, der guider dig igennem en meditation, eller blive vækket på det helt rigtige tidspunkt om morgenen, med appen Good Morning Alarm Clock.

Inden for digital wellness, har personlig tracking også taget stor plads. Flere og flere af os måler konstant, hvad vi laver – og også hvad vi ikke laver nok af. Vi bruger vores ure, telefoner, og måske også snart en chip i huden. Udstyret tæller vores skridt, måler vores puls og minder os om at spise, drikke og motionere. Det er nutidens måde at holde sig sund og rask på.

Læs meget mere om det i artiklen “Personlig tracking: kan man måle sig sund, eller mister man kropsfornemmelsen?”, hvor Liselotte Lyngsø taler om nemlig det.

Netflix for gamere

Men digital wellness skulle ikke være det eneste, der vandt frem i 2019. I artiklen fra Avisen.dk, pointerede Liselotte Lyngsø også den store udvikling inden for den teknologi, der skal hjælpe os rundt i landet.

“Vi kommer til at have løbehjul med motor i storbyerne.”

-Liselotte Lyngsø.

 

2019 har stået i teknologiens tegn inden for mange områder. Især gaming har nydt godt at vores teknologiske færdigheder, og sporten er vokset som aldrig før.

Google Stadia er en ny spilleplatform, der blev lanceret af Google i november 2019. Det, der gør den særlig er, at den tilbyder et abonnement på dens tjenester. Så skal man ikke ind og købe hvert enkelt spil, som man for eksempel gør med FIFA eller nogen af de andre populære spil. I artiklen fra 2018, var trenden med  spilabonnementer også på tale. Her kaldte Liselotte Lyngsø det for “Netflix for gamere”.

 

“Hele forretningsmodellen vil nemlig blive ændret, når gamere ikke længere går i en butik eller online for at købe spillene et ad gangen, men i stedet får adgang via et abonnement.”

-Liselotte Lyngsø.

 

Digital wellness, løbehjul i storbyerne og spilabonnementer… Hvad synes du om de teknologiske fremskridt, vi har gjort os i 2019? Og hvad mon 2020 kan finde på at diske op med?

Læs hele artiklen fra Avisen.dk med Liselotte Lyngsø og find ud af, om hun fik ret i flere af sine forudsigelser om 2019.

Vores rejser skal ikke inspirere os, de skal transformere os

/in , , , , /by

Vi skandinavere rejser sindssygt meget. Vi elsker det, og vi smider gerne mange penge for at komme ud og opleve verden. Men tænk, at man engang skulle fysisk ned i en butik for at bestille en rejse. Man gik ned, talte med ekspedienten om, hvad man kunne tænke sig. Ville man et varmt sted hen, på badeferie? Eller var det skiferien, man lige gik og drømte om? I dag er det fysiske rejsebureau blevet digitalt. På få klik kan vi nemt og hurtigt få bestilt vores drømmeferie. Faktisk er det at skulle op fra stolen og ud og hente kreditkortet i pungen efterhånden den mest krævende del af købsprocessen.

En DIBS årsrapport om nordic e-commerce viser, at hver fjerde danske krone i nethandlen bliver brugt på køb af rejser. Og at danskerne desuden brugte hele 33,3 milliarder DKK på rejser online i 2018. Nordmændenes forbrug ligger lige under vores, og svenskernes er helt i top med et svimlende beløb på 113 milliarder SEK i 2018. Men er det, at det er blevet lettere og hurtigere at bestille en rejse grunden til, at vi rejser så meget i dag? Eller kan der være en anden årsag til vores kæmpemæssige rejsetrang?

I en artikel fra IT-Kanalen, fortæller fremtidsforsker Liselotte Lyngsø om nutidens rejsetendenser og om, hvad de måske skyldes.

 

Jo større en investering, jo mindre plads er der til fejl og spild

Når vi beslutter os for at trække stikket, vende arbejdet ryggen og forkæle familien, vennerne eller blot sig selv med en rejse, så er det er modsvar til vores daglige rutiner. Grænsen mellem arbejds- og privatliv er blevet så flydende i dag. Det kan være svært at finde ro og pause, hvis man ikke aktivt flytter sig selv et helt andet sted hen – måske endda til et helt andet land.

Mange af os sætter vores lid til rejsebureauerne, og vælger pakkerejse-løsningen. Men det skyldes ikke nødvendigvis, at vi er dovne eller ikke har tid til selv at nørkle med planlægningen. Rigtig ofte bunder det faktisk i præstationsangsten i at skulle designe den perfekte rejse. Vi har ikke tid eller penge til, at den mislykkes. At vi ikke bliver genopladet eller ikke vender hjem med unikke oplevelser. Rejsen er ikke bare en destination, men noget, der skal flytte os. Og den skal ikke bare inspirere os – den skal transformere os.

 

Vores behov for at rejse skyldes altså i høj grad det udbytte, vi får af det. Det er vores pause, vores frirum, vores mulighed for at blive transformeret. Men ligesom med så meget andet, så spiller de sociale medier også en stor rolle indenfor rejsetendensen.

 

“Vi er blevet græshopper, som spejler os i hinandens oplevelser. Vi rejser først virtuelt og så i virkeligheden. Det gør os langt mere eksperimenterende end tidligere.”

-Liselotte Lyngsø

 

Hvad er en god rejse for dig? Hvorfor bliver vi ved med at rejse? Hvordan kommer vi til at rejse i fremtiden? Læs hele artiklen med Liselotte Lyngsø om, hvorfor vi rejser så meget her. 

 

Vil du læse mere om tendenserne inden for rejser? Så læs også denne artikel om solorejsende med Liselotte Lyngsø.

The future of X #2: Gamification

/in , , , , /by

What if your work could be as fun as a game? Wouldn’t it be much more motivation and exciting to go to work, if you knew you would be rewarded as you would in a game? If for every client you gained or product you sold, you would “reach a new level”? Think about it. Maybe you’re already playing!

On the second episode of OZY’s newest season of the podcast, The Future of X: The workplace, futurist Liselotte Lyngso joins the discussion of how gamification will change the way we work. On this episode, her co-experts are Mark Stevenson, Keisha Howard, Gene Farrell and James Canton.

 

“The future isn’t so abstract when it comes to gamification. It’s already all around us. Pilots hire gamers to become pilots, because they’ve basically already done the training.”

-Liselotte Lyngso.

Do you like your job?

Mark Stevenson is a futurist and the author of “An Optimist’s Tour of the Future” and one of his biggest worries about today’s work life is employee disengagement. He wonders why work isn’t enjoyable, when it’s such a significant part of our lives.

“The average employee is currently productive for about three to four hours a day. 85 percent of employees are disengaged with their work.”

-Mark Stevenson.

Maybe employee disengagement is a cause of habit. We’ve gotten so used to doing the things we do, and we’re not even sure why we do it anymore. Or maybe we don’t care, because our boss doesn’t give us high enough demands. No matter what causes this, something has to be done.

If you dislike your job, it’s most likely the way you have to perform your job, that you don’t like. According to Mark Stevenson, we can fight this by making the active replication enjoyable itself. An example of this is having sex. Society would say that we have sex because we enjoy it. But the biological explanation is actually that we have to reproduce ourselves. So, we would probably still do it, even if Mother Nature hadn’t made it enjoyable for us. It’s kind of the same thing with our work. Whether we like it or not, we have to do it in order to support ourselves. But doing a “Mother Nature” and making it more enjoyable would probably solve a lot of issues and enhance our productivity tremendously!

 

Your gamer group is your new team mates

So how do we then make our jobs more fun? Mark Stevenson suggests gamification. This is something that Keisha Howard, the founder of Sugar Gamers, agrees strongly with. Her point is that human beings, kids, and animals intrinsically learn through play. And that gamification will have a positive influence on a lot of spectrums in our work lives.

“If we could quantify or qualify our work skills like in a game, or level up and earn points, it would motivate people in a whole new way. Maybe even give them a completely new platform to relate to one another.”

-Keisha Howard.

But gamification wouldn’t only be a way of motivating people to do their jobs. It might actually be the foundation of a whole new way of creating work teams. In a lot of video games, roleplay and choosing your own character is a big part of the game. The idea is to team up with players who have skills that you don’t. So, the characters might not be good at everything individually, but when they come together as a team, they can be a very powerful source. If we began to create work teams like we do in video games, it could revolutionize the whole team dynamic at the future workplace.

Today, we strike to perform perfectly every time and we’re really hard on ourselves if we don’t succeed. In gaming, everyone loses all the time. The point is exactly that you can only win when you’ve actually allowed yourself to lose all those times. Therefore, gamification might also create a whole new idea of what it means to lose.

 

How will democratizing problem solving influence future work life, and what might become some of the downsides to introducing gamification in future work life? Listen to the rest of the podcast with Liselotte Lyngso here, and find out.

 

Want to read more about the future workplace and work life? Check out these articles with Liselotte Lyngso.

 

The future of X #1: the workplace

/in , , , , /by

The future workplace is beyond the office. And our tools are becoming smarter and more powerful. How and why will our work change over the next 50 years? What does the next generation of the workforce care about? 

 

Futurist Liselotte Lyngsø, Future Navigator, is proud to be a part of OZY’s newest season of the podcast, The Future of X: The workplace. She talks about how frustration, curiosity and creativity is the key to success in the worklife of the future. To also give their input about the subject, was CEO of the Institute for Global Futures, James Canton and CEO of Smartsheet, Mark Mader. 

Based on OZY’s journalism and timely interviews with leading futurists, the podcast examines the ways in which technology will improve the contributions humans make to the world.

 

Watch out for the robots! Or what?

People often get really worried when they think about their future. Especially when it comes to their worklife, and especially in these times. Over the years, the technological era has really shown its face. The development of machines and robots is so fast, it’s hard to keep track of what we’ve got and what’s still yet to come. We talk about how almost every job that we see today is going to be a machine driven job in the future workplace and we ask: “well am I then going to be out of a job?”.

The truth is, human work has been evolving for a long time. It’s less than a 100 years ago that almost 100% of the jobs back then was found on farms. Who does the work on current farms? Machines! And the farmers are still not unemployed. They just found something better do do with their time. Doctor James Cantor states that as it is, humans aren’t event qualified to do future jobs. They need to learn new skills to stay in work. Human, emotional skills, that no robot can master.

“We need to understand as individuals – as leaders of companies and organizations, as leaders of even nations – that we are in a seismic change in the workforce.”

-James Canton, CEO of the Institute for Global Futures.

From being an on-looker to doing!

Maybe the robots will overtake the future workplace. But does that stop us from working? Or does it give us room to do what we’re actually qualified to do? We no longer need to be machines and do the hard work. In the future, people will study to become great humans. Learning human skills and mastering human emotions.

“Everyone should be creative! And creativity needs oxygen which we’ll get when less meaningful work is done by AI and machines.” 

-Mark Mader, CEO of Smartsheet.

Think about the inventions and ideas that have been brought to life over time. Robotic vacuum cleaners, loan mowers etc. Where did they come from? Why did we start inventing machines in the first place? Because we didn’t want to do the boring housework ourselves! Frustration leads to a better, smarter solution.

 

“For me creativity is also being lazy. It’s also being irritated. It’s also being curious. It’s basically being all the stuff that machines are not.”

-Liselotte Lyngsø, Future Navigator.

That’s what the machines are for!

For the next generation, a job is never going to just be a job anymore. And future leaders will also expect so much more from their employees. Not just that they do the paperwork – the machines can do that. But that they bring creativity and innovation into every project that they’re handed. The future workplace is not about looking at what everyone else is doing. We have to make the best out of people and create mening wherever we go.

 

How do we prepare people for what to come? Are people without a degree in science or math going to be jobless in the future? Not according to Mark Mader, but that’s for you to hear about in the first episode of The Future Workplace by OZY.

 

You can also read more about the future workplace in these articles with Liselotte Lyngso.

 

Personlig tracking: kan man måle sig sund eller mister man kropsfornemmelsen?

/in , , , , /by

Tror du, at konstant tracking og påmindelser om, hvad der ville være sundt for dig, gøre dig sundere?

Kigger man rundt på folk i dag, vil man på mange kunne spotte et ur på deres håndled. Men det er ikke længere et klassisk ur i guld eller sølv og med læderrem. Det er faktisk ikke engang særlig pænt, og det er i hvert fald ikke diskret. Men det er den helt nye mode. Uret kan nemlig tracke sin ejers skridt, kalorier, puls etc. Det minder dig om at holde dig sund – gå en tur eller tage et smut i fitness.

I artiklen “Din tracker bliver en skræddersyet GPS til sundhed” fra Avisen.com, fortæller fremtidsforsker Liselotte Lyngsø om, hvordan tracking-værktøj vil påvirke og nudge os til at leve sundere i fremtiden.

 

Fra “one-fits-all” til skræddersyet

Vores velvære og sundhed har fyldt meget for os i lang tid. Flere mennesker nørder det helt ned til sidste detalje og har alle gadgets og værktøjer man kan få, til en konstant tracking af sig selv. Men der findes også dem af os, hvis førsteprioritet ikke er sundhed. Ikke nødvendigvis fordi vi ikke gider. Måske har vi ikke tid. Eller måske er det fordi det er et kæmpemæssigt og komplekst felt af viden. Hvem ved i virkeligheden, hvad sundhed er? Fremtiden byder på utallige af måleenheder, som vil gavne både den ene og den anden type. Wearables og sensorer, skræddersyet til din blodtype – din DNA!

I dag kan man allerede få armbånd, der måler fugtigheden i din hud og minder dig om at drikke vand. Tænk, hvis det armbånd også kunne minde dig om at spise og endda vide, hvad der ville være bedst for dig at spise!

Vi er allesammen forskelligt bygget. Nogle har gener der gør, at deres forbrænding kickstartes og forhøjes, når de træner. Andre tager hurtigt på af at spise fedt, men kan til gengæld indtage kulhydrat som det passer dem, uden påvirkning. Man kan også være gluten- eller laktoseintolerant. Alt det her, kan man allerede finde ud af om sig selv, ved at tage en DNA test. Og i fremtiden vil den info ligge i vores ur – eller i en chip i vores hud! På den måde vil vi blive informeret og nudget til at spise på en måde, der er god for os – og på den måde holde os sunde og raske.

 

Personlig tracking lyder som den perfekte løsning til at holde os sunde. Men er det hele guld og grønne skove, eller kan det også medføre negative konsekvenser? Læs meget mere om det, i artiklen med Liselotte Lyngsø.