Gå på pension og barsel samtidigt

Gå på pension og barsel samtidigt

Når det kommer til ældre gravide, findes der utallige myter – men hvad er egentlig fup, og hvad er fakta? Det går journalist Kicki Thomas i krig med at få svar på i denne artikel fra ALT.

For at få svar på, hvilke myter, der er sande eller falske skal der både et biologisk og et samfundsmæssigt synspunkt til. Derfor har Kicki Thomsen hentet fertilitetseksperten Ursula Bentin-Ley og fremtidsforsker Liselotte Lyngsø ind til at hjælpe sig.

 

Hvad er mest unormalt? Unge eller ældre mødre?

En myte, man ofte hører er, at det er unormalt at blive mor i en sen alder, men kigger man på vores kultur er det faktisk nærmere unormalt at få børn i en ung alder. Vores ungdomsliv varer lang længere i dag end det gjorde engang, og det er ikke mange, der har lyst til at vinke farvel til festerne og alt det sociale, der følger med.

Vi lever i en individualiseringskultur, hvor både mænd og kvinder gerne vil være i kontrol med alt, hvad de laver og skaber. Så fra at få flere børn og gerne tidligt, får vi i dag et eller to såkaldte “projektbørn”. Med dem stræber vi efter at blive perfekte forældre og overlader intet til tilfældighederne.

 

Er muligheden for fertilitetsbehandling skyld i alle de “ældre gravide”?

En anden myte, som man en gang i mellem støder på er, at forekomsten af flere ældre mødre skyldes fertilitetshjælp. Men her er det i virkeligheden samfundstendenser, vi kan skyde skylden på. Faktisk viser statistikker, at en stor del af kvinder på over 35 år bliver gravide helt naturligt uden lægevidenskabelig hjælp. Det vil altså sige, at modet til at få børn i en sen alder ikke nødvendigvis kommer af den hjælp man kan få til det. Kig bare på nutidens trend-sættende kendisser!

 

“Vi bliver helt klart også påvirkede af den no-aging trend, som vi blandt andet ser udtrykt ved at hollywoodstjerner og royale får børn sent i livet og i det hele taget er unge og hippe frem til pensionsalderen. Det er en trend, hvor man simpelthen insisterer på selv at bestemme, hvornår man vil de forskellige ting i sit liv – i stedet for at lade biologien råde.”

-Liselotte Lyngsø

 

Mon det er rigtigt, at det er sværere at blive gravid efter midten af 30’erne? Og er risikoen for abort større, jo længere man venter med at blive gravid? Læs hele artiklen og få sandheden om nogle af de største myter inden for ældre gravide.