Posts

Sådan redder du din forretning

Hvordan skal en post-corona forretning designes?

Måden vi skal til at leve, uddanne os og lede en virksomhed på bliver helt anderledes, end hvad vi før har kendt. En global pandemi har lukket verden ned, og det er gået udover økonomien, ledigheden og hele vores måde at betragte verden på. Alt er forandret, og det skal vi udnytte. Vi skal finde ud af, hvordan vi vender situationen til vores egen fordel, så forandringerne bliver til det bedre.

Fremtidsforsker Liselotte Lyngsø taler i denne podcast med vært, Caroline Søeborg Ahlefeldt om, hvordan coronakrisen kommer til at ændre vores verden.

 

Burde vi lade os overvåge?

Under corona pandemien har der ikke været plads til en egocentreret tankegang. Vi har alle måtte ofre for fællesskabet og løfte i flok. Typen, der tror at han kommer hurtigere frem i køen ved at ånde personen foran i nakken, har aldrig været lagt for mere had, end nu. Det handler om vores sundhed. Om at passe på os selv og hinanden. Men hvordan sørger vi for at opretholde den mentalitet? Og hvor går grænsen for, hvor meget vi må blande os i hinandens liv?

I Singapore har 40% af alle dem, der er blevet testet for coronavirus, ikke selv bedt om en test. Der har myndighederne selv været ude og banke på døren hos dem, der højest sandsynligt ville være smittet. Vores sundhed er ikke nær så privat som den engang var, men hvor langt vil vi gå? Hvis det kan holde smittespredningen nede, er det så okay at tracke og overvåge borgere, for at forudsige smittesprederne?

Ser vi på udviklingen indenfor bekæmpelsen af rygning, har regeringen i den grad blandet sig i borgernes liv. Det er langt de færreste steder, det er tilladt at ryge længere, og cigaretpriserne stiger med lynets hastighed. Det er fordi, vi har fundet ud af, hvor dårlig en investering det er at ryge. For selvom omsætningen giver gevinst, betaler vi det hele tilbage igen når vi dør langsomt af virkningerne. Burde man så ikke behandle hele menneskets sundhed med samme mentalitet?

Psykisk velvære som en investering fremfor en udgift

Det handler ikke kun om fysisk sundhed. Psykisk velvære har bevist sig at være nøglen til det gode samfund. En sund og glad borger er også en aktiv borger. Men hvordan sørger man for den enkeltes mentale sundhed, hvis de ikke selv råber op? Skal virksomhederne have tilladelse til at monitorere deres ansattes døgnrytmer, spisevaner og stressniveau?

Hvilke lande kommer til at trives bedst post corona? Bliver det Kina, hvor fællesskab er nøglen til alle beslutninger? Eller USA, hvor virksomheder tilbyder løsninger efter hvad borgerne klikker på, på internettet? Hvad med EU, som holder fast i retten til privatliv?

 

Fra just in time til just in case: fremtidens bedste forretningsmulighed

Rigtig mange virksomheder har fået et chok under corona. Nogen har måtte dreje nøglen om, og andre har været nødt til at ændre deres forretningsplan fuldstændig. For eksempel fandt man i USA ud af, at stort set alle deres brudekjoler blev importeret fra Kina, så pludselig havde man ikke flere af dem!

“Hvis det er sket før, kan det ske igen.” Det gælder også en global pandemisk krise. Virksomhederne har lært deres lektie. Nemlig at drive en “just in case” forretningsmodel fremfor “just in time”. Coronakrisen har vist, at udenlandsk, billig arbejdskraft ikke nødvendigvis er den bedste investering. At lokal produktion kan være en sikrere forretning.

Virksomhederne skal til at tænke i mere lokale baner når det kommer til eksekvering og produktion. Den grønne omstilling kommer ikke til at tillade andet end minimal transporttid og maksimal bæredygtighed hos fremtidens forretning. Men når det gælder innovation, samarbejde og idéudvikling har vi brug for hinanden på et globalt niveau. Vi skal bruge hinanden til at nytænke- og skabe. Og så skal vi holde fast i den faglige grænseglidning, vi har tillært os under krisen. Pandemien har sat fremtiden på turbo, og vores tilpasningsevne er blevet sat på prøve. Alkoholproducenter begyndte at producere håndsprit da vi pludselig var ved at løbe tør, og utallige caféer og restauranter tilbyder nu også take away. Vi skal tænke i, hvilken værdi vi skabe udover det, vi er vant til. Hvordan kan vi sætte os selv i spil på nye måder?

 

Pandemien som smagsprøve for borgerløn

Efter de fleste har prøvet tilværelsen i karantæne er der mange, der har fundet ud af, hvor vigtigt det er for dem at være uundværlige. At få lov til at skabe noget og være værdifulde. Det er den samme mentalitet, vores børn skal vokse op med. De skal vide, hvor vigtig det er, at de bidrager til samfundet. Mange af dem er allerede i gang. De lærer om aktuelle samfundsdebatter som Black Lives Matter og Corona gennem digitale medieplatforme og influencers. Men vi må ikke glemme dem, der ikke er med på bølgen. Dem, der er bange for ikke at passe ind. De skal lære, at det ikke er det at passe ind, der er vigtigt men det at skabe deres egen værdi i samfundet.

Men hvordan sørger vi for, at vores børn træner den mentalitet? Selvom lærere og pædagoger har været blandt de hjemsendte under corona, har de stået med en af de største opgaver overhovedet. De har haft til opgave at skabe et nytænkende, virtuelt klasselokale, der har skulle passe til alle elever. Fag som matematik, dansk og engelsk er blevet kogt ned til hjemmearbejdsopgaver og børnene har måtte tage en aktiv rolle i deres egen læring. Til gengæld er samtalen, innovation og legen blevet sat i fokus i det fælles, virtuelle klasselokale. Det har givet plads til en læringsmodel, der handler om at give børnene skaberkraft og evne til at se verden med andres briller på. Måske bliver det det vigtigste element i fremtidens gentænkte uddannelsessystem?

 

Pausen har gjort godt – for mennesket og for den grønne omstilling

Selvom den lange karantæneperiode har slidt hårdt på mange, har vi også været enormt tilpasningsdygtige. Pausen har lært rigtig mange værdien af at tage den med ro, lade børn og familie komme lidt mere i centrum og bruge mere tid i det grønne. Salget af sommerhuse er steget markant, fordi vi har opdaget, hvor meget vi sætter pris på at have et frirum. Man kan roligt sige, at den lange periode med ro, frisk luft og fokus på os selv har været en hjælpende hånd i klimakampen. Og klimakampen er bestemt ikke blevet glemt under corona. Tværtimod, har det været tydeligt for mange, hvor godt miljøet har haft det uden fly på himmelen, trafikpropper på vejene og udsigt til blå himmel i byer, der tidligere var fyldt med smog. Desuden skal vi til at indstille os på en fremtid, hvor ingen går fri fra at tage stilling til klimakampen.

Der er det nemlig de yngre generationer, der står i spidsen, og de har ikke tænkt sig at trække sig. De har betalt prisen og i den grad taget en omgang for de ældre. Både efter finanskrisen og nu også ved at være solidariske og blive hjemme under Covid-19. De forventer at få noget retur – nemlig samarbejdsvillighed i kampen om den grønne omstilling. Og den vil de have fra de ældre. Det kommer vi til at se, når de specifikt kommer til at vælge at arbejde for de mest klimavenlige og bærerdygtige virksomheder.

 

Hvilke nye grønne teknologier ville Liselotte Lyngsø satse sine penge på? Hør svaret i podcasten ‘Fremtidens Forretning’ på Radio4. 

 

TAG ET KURSUS I FREMTIDSFORSKNING

Vil du lære at trendspotte og oversætte fremtiden til strategi, idéer og handling for dig og din organisation? Så meld dig til et intensivt kursus i fremtidssans med Liselotte Lyngsø.

Link til fysisk kursus.

Link til online kursus.

Har din virksomhed styr på de 17 verdensmål?

Er din virksomhed rustet til en bæredygtig fremtid?

 

I 2015 vedtog FN 17 verdensmål for en mere bæredygtig udvikling og d. 1. januar 2016 trådte de i kraft. Frem til 2030, skal de sætte en kurs mod et bedre og sundere miljø for både mennesker og planeten, vi bor på.

Erhvervsmagasinet Bizz Up, har spurgt fremtidsforsker Liselotte Lyngsø om, hvad FN’s 17 verdensmål kommer til at betyde for virksomhederne i 2019.

 

Fremtidens investering er god hele vejen rundt – også bæredygtig!

Der er ingen tvivl om, at verdensmålene får større og større betydning for alle, men det er især de større virksomheder, der må gå forrest med kæmpemæssige ændringer for at tilpasse sig.

“Der skal helst være opsat konkrete mål for, hvor meget der kan spares i klimaregnskabet. Det handler mindre om at pege fingre og give dårlig samvittighed og mere om at skabe øget bevidsthed, blandt andet i form af konkrete beregninger, som deles op og efterfølgende kan tjekkes af.”

-Liselotte Lyngsø

Og hvad med alle de investeringer, vi gør os idag? Hvordan kan vi investere på en måde, som støtter op om klimamålene? I fremtiden skal en investering være god hele vejen rundt – bæredygtig for alle! Og på den måde, kan de være med til at løfte hele verdens udvikling mod en mere helhedsbevidst fremtid.

Én ting er, hvordan de 17 verdensmål kommer til at påvirke 2019’s virksomheder. Det næste spørgsmål er, hvad man som virksomhed kan bruge verdensmålene til. For eksempel ved vi, at fremtidens medarbejdere bliver mere og mere bevidste om, at de gerne vil have en jobsstilling, der giver mening og har et større formål. Derfor bliver de 17 verdensmål et kæmpe konkurrenceparameter i forhold til at få de rigtige talenter med om bord.

 

Hvis man ikke tænker bæredygtigt, har man så overhovedet en forretning i fremtiden? Læs magasinet, hvor Liselotte Lyngsø giver dig svaret på det og endnu flere spørgsmål om fremtidens bæredygtige virksomhed.

Læs hele magasinet fra foråret 2019 her.

Eller læs kun Liselotte Lyngsøs input her.

 

 

Personligt udstyr vinder i vores bæredygtige fremtid

Takeaway-kulturen efterlader en syndflod af skrald, men personligt udstyr vinder frem. Den personlige, hjemmebragte kop hitter, imens papkrus og plastik bliver fortsat mere og mere kikset.

Fremtidsforsker Liselotte Lyngsø mener i en artikel fra Politiken, at butikkerne roligt kan købe stort ind af diverse termokopper og bæredygtige to-go krus.

“Jeg tror, den personlige kop bliver et fast udstyr. Vi fylder op hjemmefra, går på gaden og får refill på en café”

Liselotte Lyngsø

Ud med plastik – ind med personligt udstyr

Med flere og flere digitale nomader, der arbejder fleksibelt og mobilt, vil personligt udstyr vinde frem. Når vi går rundt med headset på og taler i telefon, vil vi have vores egen termokop i hånden, og få refill på den nærmeste café.

Flaskevand mister også status når dyre, trendy restauranter med stolthed serverer postevand. Og i fitnesscentre har flere og flere deres egne, bæredygtige drikkeflasker med.

Behovet for bæredygtighed og en miljøvenlig livsstil vokser og trenden med personligt udstyr er derfor kommet for at blive.

Læs mere om trenden i artiklen “Henrik Beha: Jeg vil bruge min røde, skramlede drikkeflaske hele livet” med Liselotte Lyngsø.

Læs også: https://politiken.dk/forbrugogliv/art7033646/Ny-app-skal-vise-vej-til-fontæner-hvor-du-gratis-kan-fylde-din-vandflaske

fremtidens ferie – en transformation

I fremtiden vil ferie ikke bare betyde en flugt fra hverdagens stress og jag. Vi vil ikke serviceres, men aktiveres. Det handler ikke om at få en på opleveren, da vi i vores virtuelle hverdag allerede har muligheden for at se og lære om nye ting. Vi går fra inspiration til transformation. Den visuelle oplevelse har vi allerede haft, nu vil vi vil rystes, røres og ændres.

 

I artiklen “Sådan bliver din rejse i fremtiden” fra Børsen.dk interviewes Liselotte Lyngsø om fremtidens rejser. Den kan læses som pdf via linket her Sådan-rejser-du, eller nedenfor i tekstform.

 

 

 

 

Sådan bliver din rejse i fremtiden

Af Hanne Høiberg

 

“At rejse bliver en modreaktion til den virtuelle hverdag. Efterhånden som vi får mere og mere smart data, kan være på overalt og bevæge os rundt i Parthenon-templet via Tripadvisor, stiger behovet for autentiske rejseoplevelser ”

Fremtidsforsker Liselotte Lyngsø, Future Navigator, ser utallige tegn på, vi fremover søger mod mere ægte oplevelser. Blandt andet fordi en virtuel rundtur på et rejsemål nok giver masser af detaljer, men ikke kan mærkes på egen krop.

”Det kan også godt være, du har været rundt i alle kroge af et silent retreat i Østen med en video på nettet. Men igen: Du har ikke selv gennemlevet fem dage med total tavshed… ”

Vi vil også have andre, dybere lag, når vi rejser. Smag, berøring, nye fællesskaber. Ifølge Liselotte Lyngsø går vi fra inspiration til transformation – vi vil have noget nyt med hjem. Noget vi ikke vidste, vi gerne ville have.

”Det har været utrolig populært at tage på ayurvedisk retreat hos dr. Unni i Sydindien. Men når man så opdager, at massøren har et tomt blik i øjnene – ikke brænder for dét, hun laver… ja så kigger man sig om efter ildsjælene næste gang.”

Det kan være en cykeltur i Bangkok, hvor man selv navigerer frem for at betragte metropolen fra indersiden af en bus. Man kan også cykle gennem rismarkerne langt ude på landet i Vietnam. Eller løbe over Karlsbroen i Prag med en lokal guide så tidligt om morgenen, at den 660 år gamle bro med helgenfigurerne endnu ikke er indhyllet i plattenslagere og turister. For begrebet løbende sightseeing er et faktum, der findes i langt de fleste storbyer.

”Man kan også vælge at droppe ind hos Yoga to the People i New York eller San Francisco, hvor man så donerer de foreslåede 10 dollars efter en times livgivende stræk på måtten. Hovedsagen er, at man får oplevelsen af at blive del af the local hood,” siger Liselotte Lyngsø.

 

Fællesskab
Fællesskabet med andre, der deler samme interesser, er blandt de stærke trends på rejsemarkedet. Liselotte Lyngsøe henviser f.eks. til de allestedsnærværende mamils, midaldrende mænd i lycra, der tager på træningstur til Mallorca på deres carboncykler. Eller til trekket med lokale guider i Marokkos Atlasbjerge, det nordlige Thailand eller den norske ødemark.

”I dag er det vigtigt, at man klarer nogle hurdler undervejs, gør noget,” siger hun og nævner amerikanske Burning Man som et – omend ret ekstremt – eksempel på et fællesskab. Eventen finder sted over en uge i august-september i en fiktiv by, Black Rock City i Nevadaørkenen . Fordi det hele foregår i ørkenen, skal hver af de over 55.000 deltagere selv have mad, vand og telt med sig. Her handler det ikke om penge, men om basale oplevelser (burningman.org).

 

Gør det enkelt
Selv om vi sagtens selv kan planlægge rejsen ved hjælp af stadigt mere effektive rejsesøgemaskiner og bookingsites, gør vi det ikke nødvendigvis.

”Tid er vor tids store mangelvare, og det kræver både tid at planlægge rejsen og at gennemføre den. Derfor vil der fortsat være behov for rejsearrangøren, der kan give en særlig rådgivning. Har man kun tre dage, har man ikke tid til fejltagelser. I fremtiden rejser vi oftere og i kortere perioder – måske for at tage en pause og finde os selv. Så skal rejsen også være godt tænkt,” siger Liselotte Lyngsøe.

 

Mød ildsjælene
Ifølge Liselotte Lyngsøe er vi trætte af at blive set som forbrugere. Vi vil rejse som mennesker – ikke bare være passive tilskuere, men medaktører. Hvilket passer som hånd i handske med, at rejsen er blevet mere demokratiseret – almindelige ildsjæle der kommer på banen med pop up-tilbud. Det kan være Ida Chams Yadbouy Cooking School i Gambia, hvor man begynder med indkøb på markedet i Tajni, hvorefter dagens måltid tilberedes i Idas gårdhave (facebook.com/ida.cham.52). Luisa Weiss onsdags-blog, hvor den kokkeuddannede Berlin-fødte skribent anbefaler caféer, restauranter, barer (thewednesdaychef.com). Eller den moderne kunst-tur i Prag med en ung jurastuderende som Ales Pitin, der guider til fods for Think Prague, (thinkprague.com).

Liselotte Lyngsøe peger videre på, at vi er trætte af at butikker, restauranter og hoteller verden over ligner hinanden. Vi vil ud over mainstream, søger autentiske steder at bo hvad enten vi finder det via Airbnb eller booker os ind på et lille, familieejet hotel med stor personlighed. Det kan være Drakamöllan Gårdshotell i Österlen, drevet af den tidligere headhunter Ingalill Thorsell, der har udviklet sig til en unik perle med stor gastronomi og masser af kultur-events (drakamollan.com). Tutka Bay Lodge i Alaska, etableret af den prisbelønnede Cordon Bleu-uddannede kok og madskribent Kirsten Dixon og hendes mand Carl Dixon (withinthewild.com). Eller måske Ging Oya Lodge ved Ging-floden i på Sri Lankas vestkyst. Et lille stykke bæredygtigt paradis drevet af det belgiske ægtepar Myrjam Heylen og Leo Claes (gingoya.com).

 

Bæredygtighed
Den internationale turismeorganisation UNWTO under FN har udnævnt 2017 til internationalt år for bæredygtig turismeudvikling. Målet er at mindske det aftryk, som følger med, når turisterne udforsker stadig fjernere hjørner af vores klode. Derfor er der god chance for, at bæredygtighed bliver et af årets buzzwords.

Lars Thykier, administrerende direktør i Danmarks Rejsebureau Forening, bifalder initiativet, men siger også:

”Vi har arbejdet med bæredygtighed siden 2004, alligevel er der ikke den store efterspørgsel. Mit bedste bud er, at max fem procent af kunderne efterspørger bæredygtige rejser.”

Lars Thykier peger på, at mange operatører gør en masse for at minimere madspild, tager ansvar for miljøet, betaler deres ansatte en fair løn og bliver bæredygtighedscertificerede gennem det internationale initiativ Travelife. Og han håber, at det går med bæredygtighed, som det er gået med økologi.

”Da det begyndte at komme frem for omkring 20 år siden, havde det ingen synderlig grobund. I dag vinder økologiske varer stadig større markedsandel og har virkelig stor betydning.”

Fremtidens byggeri og økolandsbyer

Frederikke Aagaard er arkitekt og giver giver her sit bud på gamechangere inden for fremtidens byggeri.

Fremtidens byggeri har fokus på bæredygtighed og mange flere ting end i dag. Det omfatter genanvendelse, materialer, solceller, ressourcebesparelse og ikke mindst integrationen af ny teknologi, – det handler om at tænke hele vejen rundt!

Se interviewet med Frederikke Aagaard her

Derfor stemmer københavnerne på Alternativet

I sidste uge tog Poul Erik Skammelsen igennem det spredte Danmark for at blive klogere på begrundelserne bag valgkrydsene. Han var blandt andet et smut forbi vores hood på Vesterbro, hvor han fik en snak med Mette Sillesen, som er en af de mange københavnere, der satte sit kryds ved Alternativet.

Se udsendelsen fra TV2 Nyhederne her >>

Mette skulle give sit bud på, hvad hun mener ligger til grund for hvorfor Københavnerne stemmer alternativet. Det gjorde hun på ved at forklare, hvordan Alternativet formår at skabe en attraktiv vision, hvor de viser vejen fra “mere paradigmet” til “bedre paradigmet”. Men hun nåede ikke at få forklaret, hvordan hun ser, at partiet er identitetsskabende og bidrager til et opbrud i social status, så den kommer her:

Vi ser en ny social status, som ikke handler om identifikation i materielle ting, men om hvem man er som menneske, og hvad man gør. Status er at være et godt, empatisk menneske, som tager ansvar ikke bare for sit eget liv, men også for sine medmennsker og for kloden. Det handler om fællesskab og det, man skaber sammen. Alternativets seks kerneværdier er empati, generøsitet, mod, ydmyghed og gennemsigtighed, og derfor tapper partiet direkte ind i den nye sociale status. Derfor stemmer københavnerne Alternativet.

Se udsendelsen fra TV2 Nyhederne her >>

Er du oprigtig bæredygtig?

Bæredygtighed som trend er vokset kolossalt de seneste par år – særligt bæredygtig på det mentale og verbale plan. Det forbrugerne skriger på nu er impact. Det er den egentlige forskel, som de køber ind på, som er blevet bæredygtig. De kløgtigste brands skruer derfor ned for marketingen og op for den reelle forskel, som skal være bæredygtig. Derudover er det ikke helt dumt også omvendt at stille krav til sine kunder, fx ved at opfordre til at recycle emballagen, som er en bæredygtig tilgang.

Læs mere om denne tendens her og bliver klogere på, hvad det er, der får virksomhederne til at producere bæredygtigt UDEN at gøre et stort nummer ud af det.