Posts

Fra Catwalk til Krisetid: Velkommen til “Recession Core”

Er dine slidte sokker pludselig blevet trendy? Både på TikTok og i gadebilledet er en ny modetrend ved at tage form: Recession core. Her handler det ikke længere om at flashe logoer og luksus, men om at signalere enkelhed, genbrug og små, bevidste luksusvarer.

Det kommenterer fremtidsforsker Liselotte Lyngsø på i en artikel fra TV2.

Tøjet som økonomisk barometer

Mode har altid hængt tæt sammen med økonomi. Når tiderne er gode, ser vi ofte mere mod til farver, mønstre og luksus – mens usikkerhed og kriser trækker os mod det klassiske, sikre og nedtonede.

Et kendt eksempel er den såkaldte hemline-indeks-teori, som i mange år har været brugt som et slags modebarometer: når økonomien boomer, bliver nederdelene kortere. Når økonomien bremser op, bliver de længere. Det lyder måske skørt, men pointen er enkel – vores garderobe afspejler de følelser og stemninger, vi har om fremtiden.

Ifølge fremtidsforsker Liselotte Lyngsø ser vi lige nu en ny variation af denne tendens. I stedet for glitrende logoer og dyrt mærketøj er det slid, strik og små luksusdetaljer som læbestift eller neglelak, der dominerer. Det er den nye virkelighed, hvor mode ikke bare handler om stil men også om, hvordan vi kollektivt bearbejder usikkerhed.

Recession på catwalken – og mørke rander i ansigtet

Også modeekspert Chris Pedersen ser klare tegn på, at vi er i en ny æra, hvor ekstravagance pakkes væk. Han peger på, at rige mennesker i stigende grad føler skam ved at vise deres rigdom. Store logoer og dyre tasker, som før var statussymboler, bliver nu lagt på hylden.

Liselotte Lyngsø ser et todelt mønster. Nogle forbrugere gør recession til en bevidst stil – med klimavenlig minimalisme og håndarbejde – mens andre presses økonomisk og ender med at købe billige ting, der ikke holder.

Og samme bevægelse ser vi også i aktuelle skønhedsrutiner. På TikTok hitter trenden “Tired Girl”, hvor mørke rander under øjnene, fremhæves med makeup i stedet for at blive dækket til. Det mener Liselotte Lyngsø er et opgør med perfekthedskulturen og det polerede AI-look, hvor alt er filtreret og fejlfrit. Nu bliver det rodede og trætte i sig selv et statement.

Se et eksempel på ‘Tired Girl Makeup’ her.



Men her gemmer der sig et fascinerende paradoks: For at se ”naturligt træt” ud, bruger man… makeup. Det kræver faktisk en hel del iscenesættelse at signalere, at man ikke gider iscenesættelse. Der blendes, tones og leges med eyeliner, så det uperfekte i virkeligheden bliver perfekt kurateret. Det er en slags meta-perfektionisme: vi arbejder for at se ud, som om vi ikke har arbejdet for det. Crazy, ikke?

Hvor Recession core viser sig i vores garderober, afslører Tired Girl en lignende længsel i vores selvbilleder: en trang til at smide masken og insistere på, at det uperfekte også har værdi – selvom vi ironisk nok stadig må tage masken på for at skabe illusionen.

Vis mig din garderobe og jeg skal fortælle dig, hvad den siger om fremtiden

Mode og skønhed er måske ikke bare overflade. De fungerer som sociale markører, der afspejler, hvordan vi håndterer kriser, klimaudfordringer og ulighed. Når recession og træthed bliver til trends, rejser det nogle vigtige spørgsmål:

  • Er vi vidner til en ægte bevægelse mod mere ærlighed og bæredygtighed – eller blot endnu et lag af trends, der skal se uperfekte ud på den perfekte måde?
  • Hvem har råd til at gøre enkelhed og minimalisme til en æstetisk livsstil – og hvem presses blot til det af økonomiske vilkår?
  • Og hvad siger det om vores fremtid, at luksus i stigende grad handler om små detaljer eller “trætte” øjne frem for store logoer og fejlfri hud?

Som Liselotte Lyngsø pointerer, handler det i fremtidens garderobe og beauty-rutiner ikke om at have det hele – men om at vælge bevidst, hvad der bliver en del af vores udtryk, når resten skæres væk.

 

Læs hele artiklen om Recession core her, og om ’tired girl’ trenden her.

 

Vil du dykke dybere ned i, hvad nutidens trends siger om, hvordan fremtiden ser ud? Så finder du flere perspektiver her på Future Navigators blog. Du kan også lytte til podcasten Supertrends, hvor Liselotte Lyngsø, sammen med eksperter, nysgerrigt undersøger alle de tendenser, der potentielt kommer til at vende vores liv på hovedet. Du finder podcasten i din foretrukne podcastapp.

 



Sådan bliver du verdensmester i at spotte trends og tendenser!
TAG ET KURSUS I FREMTIDSFORSKNING

Vil du lære at trendspotte og oversætte fremtiden til strategi, idéer og handling for dig og din organisation? Så meld dig til et intensivt kursus i fremtidssans med Liselotte Lyngsø.

Ferie eller Ferrari – hvad vælger du?

Prioriterer du at tage på ferie, eller køber du en ny bil?

Vi vil i stigende grad eje vores egen tid i stedet for, bevidstløst at dele dagene op i arbejde og fritid. Vi nedprioriterer nye biler og nyt tøj, men higer til gengæld efter tid til os selv og rejser ud i verden. Det viser en ny måling, som Berlingske har fået foretaget.

Fremtidsforsker Liselotte Lyngsø kommenterer på tendensen i denne artikel fra Berlingske.

Fra forbrug til transformation

Vores trang til ejerskab over egen tid, viser sig også ved, at flere end hver femte dansker drømmer om et liv som selvstændig. Denne drøm bunder for mange i, at bygge et anderledes liv op.

Det handler dog ikke om at tage fuldstændig fri fra alle forpligtelser, men om at skabe noget nyt med det, man allerede har. For eksempel kunne man blive digital nomade og arbejde forskellige steder i verden.

»Når vi sidder ved et middagsselskab, bliver det set som en luksus at kunne fortælle om de projekter, man har gang i. Det handler ikke længere om, hvilket nyt køleskab man har købt. Vi er gået fra at fokusere på forbrug til at fokusere på transformation.«

Liselotte Lyngsø

Vi vil have ejerskab over vores tid

»Vi ønsker i stigende grad at tage ejerskab over vores tid. Undersøgelser viser, at folk foretrækker maksimal mulighed for at styre deres egen tid og dermed få mest mulig indflydelse på deres liv, og de valg de træffer, frem for højere indkomst,« siger Søren Harnow Klausen, der er professor i filosofi ved Syddansk Universitet.

Sune Bang, som er reklamemand og kommunikationsrådgiver pointerer, at lykken ikke ligger i en splinterny sofa, men i det at have gode oplevelser og rejser i bagagen.

Læs hele artiklen fra Berlingske med Liselotte Lyngsø her

 

Snart bliver din tommeltot guld værd

Til sommer kan turister i Japan betale med fingreaftryk i udvalgte butikker. Liselotte Lyngsø vurderer, at den nye og hurtig betalingsform bliver en win-win. Løsningen med fingreaftryk betyder nemlig, at betalingssitationen vil gå hurtigere, og det giver mindre eller ingen kø i supermarkederne. Og det betyder, at vi får kortere tøvetid, og sådan kommer vi til at købe mere. Derfor kan nye betalingsløsninger være rigtig attraktive for virksomheder. 

Læs hele artiklen om den nye betalingsform her

 

 

Hvis jeg har det godt med min blævrende mås, så… (DR P4)

… vil jeg også have lov til at poste den på Instagram!

Siden Facebook for alvor slog igennem i Danmark i 2007-2008, har fokus hovedsagligt været på at fremstå ih og åh så perfekte på de sociale medier, med speltboller, trutmundsselfier, og vilde feriebilleder. Men vi ser nu en modtrend til den (lidt selvfede) “perfekthed”. For nu tør vi så småt godt fremstå mere uperfekte, menneskelige og vise vores blævrende mås  – og også på Facebook.

Af Mette Sillesen og Louise Fredbo-Nielsen, fremtidsforskere i Future Navigator

Læs hele artiklen her >>

Supermennesker

Fremtidens forbruger er supermennesker og vil være den bedste version af dem selv – på alle parametre. Opskriften for de kompromisløse supermennesker er kort og godt sundhed, både fysisk og mentalt.

Læs mere om supermennesket og forretningspotentialet i at målrette sig denne forbrugergruppe

Joy-flation – Optimismen er tilbage!

Optimismen er tilbage blandt forbrugerne, som igen folder tegnebogen ud og spenderer på dyre ting. Men hvorfor ser vi dette opsving i optimismen NU? Hvorfor betaler vi igen gerne for dyre mærker? Og hvad er det, vi køber ind på? Disse spørgsmål får du svarene på her, hvor Mette tager et kig bagom tendensen joy-flation.