Posts

Teknologi gør os både klogere og dummere

/in , , , , /by

De seneste samfundstendenser tyder på opblomstrende teknologi, demokratisering af uddannelserne og en helt nye form for professionalisme.

 

I en episode af podcasten Transformator, fra Teknologiens Mediehus, tager fremtidsforsker Liselotte Lyngsø os med under det kæmpestore lup, som coronaen har sat vores samfund under. Sammen med vært, Henrik Heide, får hun de seneste samfundstendenser vendt og drejet. Spørgsmålet er, om tendenserne får lov at blive, eller om vi falder tilbage i vores gamle vaner når vi når den anden side?

 

Nu ændres hele den globale læringsmetode

I snart to måneder har undervisningen af de danske skoleelever forgået virtuelt. Projekter er blevet præsenteret, opgaver er blevet afleveret og billedkunst er blevet ferniseret. Alt sammen over en skærm. Men det er ikke kun de danske elever, hvis skolegang er blevet vendt på hovedet. Lige nu kan hele verdens uddannelsessystem betragtes som et stort eksperimentarium. Hvor helt nye og banebrydende læringsmetoder bliver testet. For hvor meget er det egentlig muligt at lære hjemmefra?

På det überpopulære sociale medie Tik Tok, deler unge, helt ned til 7-års alderen forskellige “hacks” med hinanden. Fra at brygge en “simple iced-latte”, lave perfekte proptrækkerkrøller ved brug af strømper til at fabrikere slim i alle regnbuens neonfarver. Youtube kan lære selv den mest amatøragtige musiker at spille klaver med video på 3 minutter. Og på Netdoktor.dk kan vi spare os selv for en tur til lægen. De yngre generationer er allerede vant til at indhente deres viden fra internettet. Nu skal resten – lærere, ledere og undervisningsministrer – følge trop. Den klassiske frøken lærer skal gentænkes. Coronaen har startet revolution af verdens skolesystemer.

 

Alle vil have fat i fleksible arbejdstider

Det at have fleksible arbejdstider er ikke noget nyt koncept. I lang tid har folk taget deres laptop under armen og rejst ud for at arbejde på den anden side af kloden. Men det er langt fra de fleste arbejdspladser, der har kunne – og ville – tilbyde deres medarbejdere en sådan fleksibilitet. Nu står vi midt i en krise, hvor alle arbejdspladser er tvunget til at sadle om. De har måtte sende deres ansatte hjem fra kontorerne og 9-17 arbejdstiderne. Og vupti. Pludselig sad folk og arbejdede lige der, hvor det passede dem bedst. Og lige på det tidspunkt, der matchede deres behov.

Potentialet begyndte at vise sig – både for arbejdsgiveren og medarbejderen. Fordelen ved ikke at skulle pendle frem og tilbage hver dag. Ikke at skulle snakke almindeligheder før man kommer i gang med nødvendighederne. Coronaens hjemmekontorer har skabt et opbrud med arbejdsmarkederne som vi kendte dem engang. 9-17 arbejdstid er død. Nu vil vi være tidsejere fremfor tidsslaver.

Vi får brug for feedback

Vi bliver konstant forkælet med ny, fantastisk og banebrydende teknologi. Kunstig intelligens vil revolutionere inden for møder. Forestil dig at have en robot til at skrive referatet og desuden kun opsummere de allervigtigste pointer. At have teknologi, der kan undersøge, hive viden ind og generelt gøre møder mere intelligente end de nogensinde har været før! Men hvad så med alle de fordele, der var ved det fysiske kontorfællesskab? Når vi sms’er i stedet for at snakke. Når vores eneste og vigtigste sparringspartner pludselig er vores chatbot. Får vi så muligheden for at udvikle os, få ægte feedback og lytte højt? Hvis vi skal blive ved med at holde afstand lang tid endnu, så forstærker det kun den feedback krise, vi allerede var på vej ind i. Teknologi gør os klogere på rigtig mange ting. Men den kan også være med til at gøre os dummere.

 

Profession til professionalisme

 

Det er ikke alle, der har kunne arbejde hjemme. For nogen har krisen betydet, at de har måtte sidde derhjemme og trille tommelfingre, og vente på at kunne komme på arbejde igen. Og det har skabt en helt ny trend. Det har vist sig, at det at være stillestående for en stund ikke nødvendigvis er negativt. Folk har fået mulighed for at reflektere og gentænke deres arbejdsliv som aldrig før. Nu bryder flere og flere frem med helt nye måder at udføre deres arbejde på. Sprutproducenen producerer og sælger nu også håndsprit. Pizzamanden, der ikke har kunne åbne i 2 måneder, laver nu online madlavningskurser. Vi arbejder ikke længere i de samme gamle baner. Nu gentænker vi og udnytter hvert aspekt af vores profession.

Krisen har haft store konsekvenser for mange virksomheder. Men den har også givet et blik på, hvad der sker, når vi får lov til at stoppe op for en stund. Så skal vi i virkeligheden til at holde flere pauser gennem livet i stedet for at gå på pension? Og give os selv muligheden for at kan lære noget nyt og optimere os selv og vores evner. Revurdere vores arbejdsliv og tænke over, hvilken værdi vi har at bidrage med. Reflektere over, om det man laver virkelig er det vigtigste man overhovedet kunne tænke sig at lave.

 

 

Må din arbejdsgiver gerne bruge teknologi til at overvåge dit fysiske og mentale helbred? Lyt til podcasten med Liselotte Lyngsø og lær meget mere om, hvad coronakrisen kommer til at ændre på i samfundet.

 

LÆS OGSÅ: Sådan gør vi virksomhederne post corona-krise klar, med Liselotte Lyngsø.

 

Vil du lære at trendspotte og oversætte fremtiden til strategi, idéer og handling for dig og din organisation? Så meld dig til et intensivt kursus i fremtidssans med Liselotte Lyngsø.

Link til fysisk kursus.

Link til online kursus.

PARADOKS: Kvinder runder sidste forbrugsdato før mænd – selvom de lever længere

/in , , , , /by

Vi mennesker lever længere og længere. Især kvinder. I dag lever kvinder faktisk længere tid end mænd i næsten alle verdens lande.  Hvorfor det er, er der vist ingen, der har det endelige svar på. Nogen siger, at det kan skyldes mændenes større forbrug af tobak, alkohol og stoffer, samt at de generelt har færre hæmninger end kvinder. At de kører mindre forsigtigt, spiser mere usundt og sjældent tager til lægen. Noget forskning peger på, at kvinderne har en fordel rent biologisk, når det kommer til overlevelse. Og så er der Palle, der skriver for Ugeavisen Faaborg. Han mener, at mænd dør tidligere af stress, fordi de altid skal vente på kvinderne.

Der findes mange spændende teorier til at besvare gåden om, hvorfor kvinder lever længere. Det helt store spørgsmål – og paradoks – er dog, hvorfor kvinder bliver stemt ude af skønhedsspillet lang tid før mænd gør? Og er det netop på grund af det paradoks, at mange kvinder ivrigt forsøger at stritte imod deres alder med diverse skønhedsindgreb? Eller har den trend bare ikke nået mændene endnu?

 

I en artikel fra magasinet KK, forsøger fremtidsforsker Liselotte Lyngsø, at finde ud af, hvorfor ageism findes og hvorfor vi har det så svært med at blive ældre.

 

Ungdommen på en piedestal

Selvom det især er kvinder, der oplever ageism, så rammer det alligevel begge køn. Især på arbejdsmarkedet. Vi lever længere, og skal derfor også arbejde længere. Ergo skal vi holde os godt, så vi ikke bliver diskvalificeret og byttet ud med en yngre udgave. For det er nemlig de unge, arbejdsgiverne er ude efter. De er symbolet på innovation, fleksibilitet og omstillingsparathed.

Presset er stort, når det kommer til at holde sig ung og frisk. Meget tyder på, at det ikke er nok at spise sundt og bruge dyre cremer. Engang var det at få foretaget en skønhedsoperation et kæmpe tabu, som folk nægtede at have fået gjort. I dag er det normalen at få puffet læberne op en gang om måneden eller udfyldt rynkerne. Det er dog stadigvæk ikke os allesammen, der har hverken råd eller lyst til at leve op til den tendens. Og er det så okay? Har man lov til at lade sit hår blive gråt og rynkerne fortsat ikke-udfyldt?

 

Det handler om sex

Mænd er bedre stillet end kvinder. På mange områder men især når det gælder deres alder. Tag bare Hillary Clinton og Donald Trump. Hillary Clinton er et helt år yngre end Trump, og alligevel var mange usikre på, hvorvidt hun kunne klare præsidentposten! Når kvinder både lever længere, sundere og passer bedre på dem selv end de fleste mænd, hvordan kan det så være, at de er mere udsatte end mænd, når det gælder ageism?

Vi er efterhånden kommet langt med at få vores samfund væk fra gammeldags og krænkende kultur som sexisme og andre anti-ligestillingsværdier. De fleste af os arbejder på at gøre vores samfund så inkluderende og antikrænkende som muligt. Desværre er vores biologi endnu ikke hoppet med på moden – endnu! For når det kommer til vores biologiske ur, så tikker mændenes i mange flere år, end kvindernes. Faktisk kan mænd frit få børn stort set hele deres liv, hvor kvinden stopper med at være frugtbar ca. halvvejs i sit liv. Kan det virkelig være på grund af mænds større frugtbarhed, at flere kvinder bliver diskrimineret for deres alder end mænd?

Biologien ikke er hoppet med på ligestillingsbølgen endnu. Heldigvis udvikles der konstant ny teknologi og muligheder, der giver kvinderne et lille forspring. Måske stopper ageism den dag, kvinder kan fryse deres æg ned, og gå på pension og barsel samtidigt?

 

Ageism kommer fra os selv

Hvad sker der den dag, hvor vi allesammen render rundt og lader som om vi er 20 år yngre, end vi i virkeligheden er? Hvem skal så være de voksne?

“Det sjove er, at de unge er trætte af, at generationen over dem ikke står for den, de er. At de ikke vil være myndige og ikke tager ansvar. Derfor søger de institutioner med strenge regler og rammer. Til militæret og alle mulige steder, hvor der er nogen, der tør være voksen.”

-Liselotte Lyngsø. 

 

Vores omverden – samfundet og biologien – presser os til at have et problem med alder. Vi presser os selv til at have et problem med alder. Vi kender allesammen typen, der i flere år har påstået at fylde 35 til sin fødselsdag. Det ligger også i vores ordforråd. Vi komplimenterer hinanden ved at sige, at vi ser yngre ud, end vi er.

Måske skal ageism bekæmpes ved, at vi nedbryder det tabu, det er at blive ældre? Det, at vi en dag skal dø af alderdom, er næsten ikke noget, vi snakker om længere. Skal vi fremover til at gå til alderdoms- og dødsforberedelse, ligesom når vi går til fødselsforberedelse?

 

Læs hele artiklen med Liselotte Lyngsø og find ud af, hvordan hun selv har det med at blive ældre.

 

LÆS OGSÅ: “Gå på pension og barsel samtidigt” med Liselotte Lyngsø.

 

Vil du lære at trendspotte og oversætte fremtiden til strategi, idéer og handling for dig og din organisation? Så meld dig til et intensivt kursus i fremtidssans med Liselotte Lyngsø.

Link til fysisk kursus.

Link til online kursus.

Sådan gør vi virksomhederne post corona-krise klar

/in , , , /by

Om lidt skal virksomhederne åbnes op igen. De har overlevet en lock down. Nu skal de overleve en genåbning i et samfund, hvor alt er anderledes og hvor nye regler gælder. Men hvordan ved de, hvad kunderne har brug for?

I podcasten Inspire Monday, tager erhvervscoach Helena Risager en spændende og inspirerende snak med fremtidsforsker Liselotte Lyngsø. Her snakker de om, hvad fremtidsforskning er og hvordan man kan bruge det til at få fut i virksomhederne. Og så forsøger de at finde svar på, hvad vi skal forvente af den fremtid, der banker på døren når vores samfund skal være normalt igen. Mon vi nogensinde får lyst til at kramme andre igen?

 

Slut med nærvær?

Det at vi har været tvunget til at holde afstand har kridtet banehalvdelene tydeligt op, når det gælder typer. På den ene banehalvdel har vi dem, der har været lettede over at have en undskyldning for at undgå fysisk nærkontakt. De stortrives i vores nye, kram- og håndtryksløse verden. På den anden banehalvdel findes de typer, for hvem det gør kæmpe indtryk, at de skal undgå fysisk kontakt. Det er dem, der udtrykker deres følelser for andre gennem kærtegn, og som kan gå helt ned over ikke at måtte kramme deres nære.

Udeblivelsen af fysisk kontakt har tvunget os til at træne vores samtaleevne. Vi må ikke være sammen mange mennesker, og derfor udøver vi 1 til 1 walk’n talks som aldrig før. Vi får skabt nogle buddyteams, som i dykkerverdenen betyder, at vi har nogen, der har vores ryg og omvendt. Nogen, der hjælper os og giver os hudløs ærlig feedback. Det får vi ikke meget af i den tid, vi står i lige nu. Kun fra sociale medier og vores chatbots, der giver os de svar, vi gerne vil have! Mon buddyteams bliver et etableret begreb hos virksomhederne efter krisen?

 

Hop med på dovenskabsbølgen!

Det, der især får sin opblomstring lige nu, er teknologien. Hvor mange af os var skeptiske og tilbageholdende overfor digitaliseringen af hverdagen før, er flere begyndt at åbne op og se mulighederne i den. Vi har for eksempel set, hvor let det egentlig er at holde virtuelle møder. Det er gået op for os, hvor tidskrævende det var at tage hele vejen hen til kontoret, når man lige så godt kunne arbejde hjemme fra sengen. Mon vi går 100% tilbage til fysiske møder og 9-17 kontortider, når lock down bliver ophævet? Næppe, for dovenskab er den allerstørste drivkraft til innovation. Hvis der kan udvikles en lettere måde at gøre tingene på, så gør vi det! Se bare på avocadokniven…

Det, at vi konstant skaber nyere, smartere og lettere muligheder gør, at vores forventninger til service stiger og stiger. Og automatisering sætter turbo på kvalitetsskabelse ude i virksomhederne. Om lidt bliver den umotiverede kassemedarbejder skiftet ud med robotten. Men supermarkedernes personale skal ikke udryddes. De skal være en blanding mellem salgsassistenter og life coaches. Teknologien overvåger os allerede nu. Den kan se, hvilket slags tøj vi foretrækker og hvad vores madpræferencer er. Om lidt ved den også, om vi helst køber økologisk eller om vi er laktoseintolerante. Og det bliver et vigtigt værktøj, når medarbejderne i supermarkederne skal coache os til, hvad vi skal shoppe og hvorfor.

“Interessant – spændende!”

En anden stor drivkraft for nytænkning og innovation er vores irritation. Hvornår blev du sidst rigtig frustreret over noget? For Liselotte Lyngsø var det dengang hun altid skulle køre 30 kilometer hele vejen frem og tilbage fra sin farmor for at købe hendes yndlings te til hende. Hun var nemlig den eneste, der vidste hvor man kunne få den. Hun stillede ofte spørgsmålstegn til, hvorfor en af hendes naboer ikke kunne købe den med. De handlede alligevel i samme butik, som solgte teen. Men vi er i det hele taget ikke særlig gode til at bede om hjælp fra hinanden, i vores samfund. Og det er et stort problem – en irritation. Det resulterede i appen “Sammenholdet”, der gør det lettere for kræftpatienter at bede andre om hjælp i hverdagen. Den opretter nemlig et netværk af hjælpere, der kan slå til under sygdomsforløbet.

Virksomhederne gør altså klogt i at øve sig i at sige “interessant, spændende”, når de bliver frustrerede over noget. Hvem ved? Måske bliver deres irritation koden til en helt ny opfindelse.

Den tabte ungdom

Finanskrise, klimakrise og coronakrise vil koste den næste generation dyrt i forhold til manglende praktikophold, høje adgangskrav til uddannelse, arbejdsløshed og en klimaudfording, der stadigvæk skal løses. De er lagt i kakkeloven til generationskonflikter. Med mindre genopbygningen af samfundet bliver med en dobbelt bundlinje, der både har fokus på vækst og grøn omstilling.

Hør hele podcastepisoden med Helena Risager og Liselotte Lyngsø. 

Tag et kursus i fremtidsforskning

Vil du lære at trendspotte og oversætte fremtiden til strategi, idéer og handling for dig og din organisation? Så meld dig til et intensivt kursus i fremtidssans med Liselotte Lyngsø.

Link til fysisk kursus.

Link til online kursus.

 

Tilbage til Fremtiden #3: Klima og corona

/in , , , , /by

Mennesket er ekstremt tilpasningsdygtigt når det er nødvendigt. Indtil for lidt siden havde vi stort set klima på dagordenen. Men så kom corona ad bagveje, og det fik os til at stoppe brat op. Og det er ikke første gang, at vi ser en så markant ændring. Også i vores oldtid ændrede omgivelserne sig ret dramatisk, hvor mennesket viste sig tilpasningsdygtigt. Ved at kigge ind i maveindholdet på det kendte moselig ‘Tollundmanden’ har Morten Fischer Mortensen fra National Museet et bud på, hvad det var for et samfund, vores danske forfædre levede i.

 

Hvordan løser vi den globale krise, som er kendetegnet ved fødevareforsyning, bæredygtighed men også sårbarhed overfor netop pandemier, hvis vores biodiversitet bliver for snæver? Og hvordan vil det ændre den måde, vi kommer til at indrette os på? Det taler vært Nanna Winther med fremtidsforsker Liselotte Lyngsø fra Future Navigator om i dette 3. afsnit af podcasten ‘Tilbage til Fremtiden’ fra Heartbeats. 

 

3 scenarier for fremtidens klima

Vi er ikke i tvivl længere. Selv dem på bagerste række ved, at det er os mennesker, der har rodet os ud i de problematikker, vi ser i klimaet. Klimaforandringerne buldrer derudaf på fuld skrue, og det er en alt-eller-intet allemandsopgave at få rodet os ud igen. Vi kommer til at stå overfor svære til- og fravalg og vi skal være mere omstillingsparate end vi nogensinde har været før.

Hvordan ender vi med at redde vores klima? På den unaturlige eller naturlige måde?

 

1. scenario: Unaturlig natur

Vi lever i en teknologisk tidsalder. Det, der karakteriserer den tidsperiode vi befinder os i lige nu, er den fantastiske teknologi, vi hele tiden spytter ud. Spørgsmålet er, om det kan blive til vores fordel i klimakampen?

 

Teknologien forventes at erstatte rigtig mange, ellers, naturlige processer. Vi kan for eksempel producere kød i laboratorier. Teknologien kan gøre os fuldkommen uafhængige af tid og sted og breddegrad. Med LED lys, solceller og tilførsel af næringsstoffer, kan vi lave vertical gardens, der kan høste hvad som helst, flere gange årligt og uden behov for jord. Vores CO2 aftryk kunne blive indfanget kemisk. Teknologien benyttes til at skabe vores helt egen unaturlige natur. På menneskets betingelser.

 

Kunstigt og godt? Hvis vi pludselig kan udlede al den CO2 vi har lyst til, fordi vi så let som ingenting kan lagre den, vil vi så gå fuldstændig amok i CO2 afledning?  Spørgsmålet er, om vi kan klare os med en kunstig livsførelse – meget tyder på det – for da vi gik fra hestevogne til biler, så gad vi jo ikke hestene længere… Dovenskab har gennem alle tider været en massiv drivkraft for vores livsførelse. Opvaskemaskinen og robotstøvsugeren har vi skabt, for at gøre livet mere behageligt for os selv. Er naturen ikke bare bøvlet og rodet?

 

2. scenario: Über-naturlig natur

Mennesker har en urforbindelse til naturen. Vi bliver glade af at være i ét med naturen og for nogen virker det helbredende. Mon der ikke også er nogen af bakterierne i naturen, som faktisk er gode for os?

 

I det andet scenarie for fremtidens klima skal ALT være bæredygtigt. Og her kommer teknologien i den grad også i spil. Vi skal nemlig til at bruge teknologien i kampen om at redde klimaet. Den har fuldstændig styr på, hvornår tingene skal vandes og hvor meget gødning der skal til før den siver ned i grundvandet.  Vores børn kommer til at lære at lave mad fra robotkokke, der har ubegrænsede mængder af opskrifter – og tålmodighed!

 

Med en megatrend kommer ALTID en mega modtrend. Når nu teknologien overtager alt praktisk arbejde, vil vi pludselig begynde at se det at få lov til at gøre tingene selv som en kæmpemæssig luksus. Fra jord til bord konceptet bliver max prestigefyldt fordi de færreste vil have tid til det.

 

 

3. scenario: stop op

Og så kom corona – det 3. Scenario som tvang os til at stoppe brat op, holde fri, lade være med at rejse og at nyde naturen fordi fitnesscentrene var lukket ned. Har vi overhovedet behov for den turbo produktion og mobilitet – eller for vi øjnene op for at globalisering, pendling og produktbulimi sagtens kan erstattes af lokalt nærvær og engagement?

 

Skal vi tilbage til naturen, skabe den på ny eller bare stoppe op? Hør det tredje afsnit af podcasten ‘Tilbage til Fremtiden’ med Nanna Winther og Liselotte Lyngsø lige her. 

 

LÆS OGSÅ: “Naturlig eller unaturlig natur?” Med Liselotte Lyngsø. 

 

TAG ET KURSUS I FREMTIDSFORSKNING

Vil du lære at trendspotte og oversætte fremtiden til strategi, idéer og handling for dig og din organisation? Så meld dig til et intensivt kursus i fremtidssans med Liselotte Lyngsø.

Link til fysisk kursus.

Link til online kursus.

Tilbage til Fremtiden #2: storbyer eller minisamfund?

/in , , , , /by

Skal vi fortsat leve i storbyer, eller vil vi i fremtiden indrette os på helt nye måder, helt andre steder?

I dette afsnit af ‘Tilbage til fremtiden’ tager vært Nanna Winther på besøg hos Lasse Sørensen, som er forsker ved Nationalmuseet med speciale i neolitisering – den periode hvor vores forfædre gik fra at være jægere og samlere til at dyrke jorden.

Mennesket har i tusinder af år søgt anden menneskelig kontakt og haft et behov for at dele historier med hinanden. Derfor har familier samlet sig med andre familier og skabt større og større samfund, landsbyer, storbyer og megabyer. Men ifølge fremtidsforsker Liselotte Lyngsø, Future Navigator, kan det godt være, at byernes fremtid ikke nødvendigvis er større og vildere.

 

Fra storbyer til forpligtende fællesskaber

Hvordan kommer vores storbyer til at se ud i fremtiden? Vi kunne godt fremskrive den udvikling, vi allerede ser i dag. En enorm stigning i antallet af gigantbyer, hvor skyskraber efter skyskraber buldrer op. Men tænker vi lidt over hvilken generation, der skal leve i fremtidens storbyer, så ser det måske anderledes ud?

Store dele af den ungdom, der er på vej ind på boligmarkedet lige nu, er gamers. Det er et segment, der har skabt deres helt egne virtuelle samfund og fællesskaber gennem deres opvækst. De har venner fra hele verden, på kryds og tværs af både alder og køn. Godt nok er de vokset op hos en forældregeneration, der ikke har dyrket naboskabet og valgt deres egne naboer. Men det har gamerene været vant til at gøre virtuelt.

Vi har at gøre med en generation, der vil synes det fuldstændig latterligt at skulle bo med naboer, de ikke kender. Og de er ikke kun gamers. Det er også en generation, hvor størstedelen af dem har set deres forældre blive skilt – måske endda flere gange. De ved godt, at idéen om villa, Volvo og vovse ikke kan være plan A længere. De styrker sig i byer af forpligtende fællesskaber.

“Partneren kommer og går, men børnene består. Det er sindssygt vigtigt at have nogen fede rammer omkring børnene, som er mere robuste, end hvad man kan tilbyde som enkeltperson.” 

-Liselotte Lyngsø

 

Digitale nomader og selvforsynede samfund

Vi har altid strømmet til byerne, for det har altid været der, hvor arbejdspladserne har været. I dag behøver vi ikke en arbejdsplads for at være på arbejde – vores senge og sofaer er blevet til “kontorer”! Teknologien giver os mulighed for at arbejde som digitale nomader. Internettet bliver 100 gange bedre end det er i dag, så folk vil ovenikøbet kunne holde møder gennem hologrammer. Og hvis det fysiske møde alligevel bliver nødvendigt, så skal vores førerløse bil nok få os fra A til B uden at dyrebar tid går tabt.

LÆS OGSÅ: “Working together apart – will you be a time owner or a time slave?”. 

 

Bæredygtighed og selvforsynede byer vil blive eftertragtede. Når nu vi skal til at leve i de her minisamfund af forpligtende fællesskaber, så vil vi også være 100% uafhængige. Vi vil selv dyrke vores mad og kun få energi fra solceller og jordvarme. Så vores bosted skal give adgang til både alternative energiressourcer men også til viden og sparing.

“Vi kommer så meget længere på literen, når vi deler ressourcerne, i stedet for at købe de samme ting, parallelt.”

-Liselotte Lyngsø.

Det handler ikke kun om lige at kunne låne en græsslåmaskine. Vidensdeling bliver ekstremt vigtigt. Har man f.eks. både en læge, en advokat, en tømre, en revisor, en datanørd og en kok  i sit nabolag, så er man fuldstændig dækket ind – hvis man altså også selv har noget at byde på.

 

Bagsiden af medaljen

Hvad med alle de mennesker, der ikke bliver inviteret ind i fællesskaberne? I dag bor 40% alene – hvor kommer de til at høre til?

Vi skal til at være rigtig gode til at række ud og kommunikere med hinanden. Samtidigt udvikles der hele tiden ting, der sparer os for samtalen. Smarte højtalere genkender dine mønstrer på nul komma fem, og giver dig lige den info, du vil have. De kender dine behov bedre end du gør selv. Vi henter ikke længere hjælp ved at ringe ud. I stedet kommunikerer med chatbots, der løser vores problemer med perfektion og nøjagtighed. Vi står overfor en feedback krise, hvor teknologien fæstner os i vores egne mønstrer. Den eneste feedback vi får bliver online, gennem sociale medier eller gaming. Vi får ikke den feedback, vi har brug for. Den, der rummer følelser, empati og som tager tabuerne op.

LÆS OGSÅ: “Feedback krisen vil kradse!”

 

Et tabu, der kommer til at holde os tilbage er, at vi er helt vildt dårlige til at bede om hjælp. For at de her landsby-agtige samfund skal lykkes, skal vi kunne sænke paraderne og droppe fortidens idé om, at succes betød at have fuldstændig styr på det hele. Det skal være lige så fint at være den, der spørger om hjælp, som at være den, der giver den.

 

Skal vi til at passe mere på hinanden og leve sammen – og dele? Eller skal vi fortsætte feedbackkrisen og leve parallelt med hinanden i vores teknologiske bobler?

Hør hele episoden af 2. afsnit af podcasten “Tilbage til Fremtiden” med vært Nanna Winther, og fremtidsforsker Liselotte Lyngsø.

 

TAG ET KURSUS I FREMTIDSFORSKNING

Vil du lære at trendspotte og oversætte fremtiden til strategi, idéer og handling for dig og din organisation? Så meld dig til et intensivt kursus i fremtidssans med Liselotte Lyngsø.

Link til fysisk kursus.

Link til online kursus.

Downsizing på dagsordenen

/in , , , , /by

Hvor mon du kunne have brug for lidt downsizing?

Mange af os kender følelsen af at have brug for noget nyt. Nyt lækkert outfit, nyt badeværelse, nye støvler. Muligheden for at købe ind og købe nyt er hele tiden omkring os. Butikkerne lukker aldrig i vores samfund af online hjemmesider og ekspresforsendelser. Vi vil have nyt hele tiden, og jo mere nyt vi køber, jo hurtigere bliver det også gammelt igen. Og så hober det sig op som ind i helvede. Men tænk lige over det. “Følelsen af at have brug for noget nyt”. Hvornår har man egentlig rigtigt BRUG for noget nyt?

“Downsizing” er et begreb, der dækker over en tendens i vores ellers meget materialistiske samfund. Når vi downsizer, så skærer vi alt overflødigt indhold i vores liv fra, for at opnå en mere meningsfuld tilstand. Det handler om at gå fra mere til bedre, og det er folk i alle aldersgrupper, der hopper med på trenden.

I en artikel fra ugebladet Søndag, kan du læse om to kvinder, der med hver deres grund, har valgt at downsize deres liv. Og så giver fremtidsforsker Liselotte Lyngsø sit bud på, hvorfor trenden både er populær for unge børnefamilier og de ældre generationer.

“Ordet downsizing lyder, som om det går ned af bakke, men det handler først og fremmest om, at man optimerer sig selv ved at finde ud af, hvad der er vigtigt for en.”

-Liselotte Lyngsø.

To grunde til downsizing

For Louise Scheele og Abelone Glahn har downsizing haft en kæmpestor betydning for begge deres liv. For Louise, har det været den nyfundne tid til socialt samvær med venner familie, sport og et helt nyt pusterum, der har gjort forskellen. Hende og familien skiftede deres 300 kvadratmeter ud med langt mindre plads og 76 bofæller i alle aldre.

Hvor meget tid tror du, du bruger på huslige pligter derhjemme? Lave mad, gøre rent, gøre hovedrent, rydde op, slå græs, vande blomster… Der er ingen grænser for, hvad man lige skal have gjort derhjemme, før man kan tage fri. Efter at have flyttet i et bofællesskab, har Louise Scheele og hendes familie fire årlige arbejdsdage i bofællesskabet. De behøver kun at købe stort ind og lave mad til de andre beboere én gang hver femte uge! Forestil dig, hvad du ville bruge tiden på, hvis ikke du skulle klare en masse ting derhjemme først.

Abelone Glahn er 64 år gammel. En dag valgte hun at luge sin gårdsplads med en plæneklipper – simpelthen fordi hun ikke havde tid til at gøre det i hånden. Da hun bagefter stod med en gårdsplads, med gruset sprøjtende til begge sider og to smadrede vinduer vidste hun, at hun måtte lave en ændring i sit liv. Hun valgte downsizing, og brugte en hel sommer på at rydde ud i alle de flyttekasser med gamle ting og sager, der havde hobet sig op. Under oprydningen gik det op for hende, at der blandt skrammel og ligegyldigheder, også var skatte og gode minder fra fortiden, og fandt værdi i det, selv at kunne vælge, hvad der skulle smides ud og hvad der fik lov at blive.

 

Den grønne omstilling

Det er langt nemmere at leve bæredygtigt, hvis man bor sammen med flere mennesker. Så er der flere at arve tøj fra og give sit brugte tøj til. I det hele taget er der flere til at blive enige om en grøn livsstil med alt, hvad det indebærer. Sortering af affald, varme- og vandbesparelser etc. Downsizing betyder også, at man ikke behøver at eje alt. Og derfor er det vigtigt, at man samler sig omkring folk, der har det man ikke selv har. Bor man for eksempel i et bofællesskab, behøver alle ikke at eje en bil. Så kan det være, at den ene har en bil, men den anden har en blender. På den måde deles man om tingene, så man ikke får fuldstædig overflod af materielle sager.

 

Downsizing = optimering

Tendensen til at downsize passer godt til nutidens samfund, hvor flere og flere begynder at værne om klimaet og indgå aktivt i samarbejdet om at værne om kloden. Men downsizing er faktisk ikke en helt nyopstået tradition.

 

“For de ældre generationer gælder det, at første halvdel af deres liv har været rig på produkter, mens anden halvdel bliver fyldt med immaterielle værdier, aktiv selvrealisering og bidrag til samfundet.”

-Liselotte Lyngsø.

Downsizing er altså ikke kun noget, de yngre generationer er optagede af. De ældre generationer er også med på trenden, og har været det længe.

Downsizing er på mange måder lidt det samme som at optimere sig selv. Altså at ændre sig selv til det bedre, og på en måde, der følges ad med de værdier og principper, der er vigtige for en. Men hvornår er det egentlig, at vi får brug for at downsize – at optimere os selv? Måske bliver vi skilt eller mister vores job. For ældre mennesker kan det være, at børnene flytter hjemmefra. Pludselig synes huset alt for stort til kun to personer, og så flytter de i noget mindre, mens de stadig er fysisk i stand til det.

Behovet for at downsize bliver altså typisk udløst af en stor ændring i vores livssituation. Men burde vi i virkeligheden skabe endnu flere grunde til downsizing? Får vi i fremtiden mulighed for at tage på downsizing-weekend, hvor vi skærer ned, udveksler erfaringer og idéer med hinanden?

 

Læs hele artiklen fra Søndag om downsizing, med fremtidsforsker Liselotte Lyngsø her.

 

LÆS OGSÅ: Boligindretning 2019: et opgør med nutidens produktbulimi

Drop pensionen – tag en pause!

/in , , , , /by

Hvad siger du til at droppe pensionen?

“Fra pension til pauser”. Det er et begreb, vi bør vænne os til at høre i fremtiden.

Fremfor at knokle derudaf indtil vi når pensionen, vil vi tage pauser undervejs, hvor vi træner nye færdigheder, reorienterer os og f.eks. prioriterer børn. Det bliver en naturlig reaktion på et hastigt foranderligt arbejdsmarked. Og på at one size ikke passer til alle. Vi får en generation, der selv vil tage ansvaret for at sammensætte kombinationen af uddannelser, opgaver, pauser og jobs, der får forløst deres potentiale. De går fra at få et job til at skulle skabe det. Og de nærer ingen illusioner om, at der står og venter en folkepension til dem, når de bliver gamle.

I en podcast med Nykredit, taler fremtidsforsker Liselotte Lyngsø om tendenserne i fremtidens arbejdsliv.

Indenfor fremtidsforskning er vores pensionssystem fuldstændig oldnordisk

Vi hører det igen og igen. Grænsen mellem arbejdsliv og privatliv bliver mere og mere utydelig, og flere og flere af os tager ofte arbejdet med hjem. Det vil sige, at vi arbejder mere, og vi har svært ved at give os selv fri. Heldigvis har vi en pensionsordning i Danmark. Med den ved vi, at vi ikke bare skal arbejde indtil vi dør. At vi, når vi når en vis alder, med god samvittighed kan skifte arbejdsskoene ud med sutskoene og holde vores fortjente, livsopsparede pension. Men selvom vi ved, at vi har pensionen at se frem til. Og at den i princippet burde motivere os til at arbejde, så er det ikke det, der sker. Antallet af folk, der får stress og andre arbejdsskader er stigende, og rigtig mange mennesker vil gerne på pension før tid. Men gad vide om pensionen overhovedet kommer til at eksistere i fremtiden?

Kigger vi på de nyeste generationer ser vi, at rammerne for alt traditionsbundet har ændret sig markant. De vælger selv, hvem deres familie og venner skal bestå af, hvad de skal uddanne sig som, og hvor de skal bo. Mon de virkelig kommer til at acceptere, at nogen fortæller dem, hvornår de må holde fri?

“De nye generationer har ikke lyst til, at regeringen skal sætte en “slutdato” for, hvornår de skal stoppe deres arbejdsliv.”

-Liselotte Lyngsø.

 

Hellere leve med lidt end at leve uden mening

FIRE movement (Financial Independence, Retire Early), er et klart eksempel på en af de store tendenser, vi kommer til at se indenfor fremtidens arbejdsliv. Bevægelsen søger en tilværelse, hvor de undgår forbrugerbølgen og sparer så meget de kan. Deres mål er at blive økonomisk uafhængige, så de kan finde mening i livet andre steder end på arbejdsmarkedet.

Man skulle tro, at det der med at leve et helt vildt meningsfyldt liv, hvor arbejdets økonomiske fordele ikke er i centrum hele tiden, ville være attraktivt for rigtig mange, ikke? Det sjove er, at når det kommer til stykket, så bliver folk meget hurtigt trætte af at have fri. Så selvom de har trukket stikket og svoret på det simple liv, så hopper de alligevel tilbage til arbejdet. Så hvad er det egentlig for et arbejdsliv, vi gerne vil have?

 

Begrebet “pension til pauser” dækker over en tilværelse, hvor man hverken arbejder for at kunne holde fri, eller holder fri hele tiden. Det handler om at kunne stoppe op undervejs i arbejdslivet, holde en pause og blive opladt. At man giver sig selv tid til at reflektere over, om man stadig laver det, der giver mest meningen for en, eller om man skal videre i livet og lave noget andet. I fremtiden kan vi ikke kan regne med, at vores uddannelse holder hele livet. Og vi skal heller ikke kun have én uddannelse, men nærmere aflære og genlære hele tiden, gennem livet.

Vi skal kigge mod pensionsbranchen

En af de aktører, der rent faktisk kan få noget til at ske indenfor arbejdsmarkedet, er pensionsbranchen. De skal ruste folk til at investere i dem selv, og forsikre dem om, at de har noget at komme tilbage til. Og så skal de agere sparringspartnere i forhold til, hvad vi overhovedet skal bruge pauserne på. For hvad ville du gøre, hvis du fik et år til at gøre lige hvad du havde lyst til?

Som det allerede er blevet nævnt, så kommer den livslange uddannelse til at spille en kæmpe rolle i pauserne. Det er vigtigt, at vi har lov og tid til at lære noget nyt, hvis vi ikke længere finder mening med det, vi laver i forvejen. Det kan også være, at vi gerne vil bygge videre på den viden, vi allerede har. Men pauserne kommer ikke nødvendigvis kun til at have uddannelsen til formål. Pausen skal ses som en investering i sig selv. Så hvis man har dårlig ryg, så investerer man i sig selv ved at træne sig stærkere, så man kan vende mere robust og arbejdsdygtig tilbage.

Vores samfund bliver mere og mere digitaliseret, og rigtig mange arbejdsopgaver bliver overtaget af maskiner. Derfor skal mennesker til at være ekstra gode til at være mennesker, for at få succes på arbejdsmarkedet. Men det kræver, at tager tid til at investere i os selv. Og at fremtidens arbejdspladser ser vigtigheden i, at investere i deres medarbejdere. Vi skal nå til et sted, hvor vi får det bedste frem i mennesker. Hvor alle ikke bliver behandlet som maskiner, men set på som individer med forskellige styrker og svagheder.

 

Hør meget mere om begrebet “pension til pauser” og om, hvordan det kommer til at påvirke fremtidens samfund, i denne podcast med Liselotte Lyngsø.

 

LÆS OGSÅ:

“Vi vil hellere have pauser end pension”, med Liselotte Lyngsø.

Feedback krisen vil kradse!

/in , , , , /by

Du skal til at holde tungen lige i munden for at navigere som leder i fremtiden. Det vil ikke længere bare handle om at svinge med dirigentstaven og få folk til at gøre deres arbejde. Offentlig ledelse står overfor komplekse problemstillinger, som for eksempel manglen på ressourcer, det stigende antal ældre, nye samarbejdsstrukturer og kæmpe forventninger fra politikernes side.

I magasinet Offentlig Ledelse, beskriver fremtidsforsker Liselotte Lyngsø, hvorfor vi vil få sværere ved at lede. Ifølge fremtidsforskeren, vil vi blive ramt af en feedbackkrise, forsaget af blandt andet dovenskab. Ud med det fysiske møde og ind med chatbots og digitale spejlkabinetter.

 

Kompetenceudvikling kun gennem en chatbot

Vi befinder os i stigende grad i en feedbackkrise. Vi får ikke nok input på, hvad vi gør rigtigt og forkert. Og når vi endelig giver noget feedback, så er det ikke i en dur, der rent faktisk gør en forskel. I stedet for at kigge hinanden i øjnene, så sender vi en besked. Vi gider ikke at ringe til hinanden længere – det er lettere at sende en sms eller et memo. Og det samme vil gælde på nettet, hvor alt kommunikation vil forgå via chatbots, når vi skal have hjælp til noget.

Øjenkontakt, kropssprog og fysisk berøring er uundværligt også når vi skal give og modtage feedback i fremtiden. Det er ikke kun medarbejderne, der skal vurderes. Lederne er dem, der har mest brug for det. I fremtiden må vi alle løfte i samlet flok, og ikke lægge ansvaret over på én person. Hvordan kan vi stille vores leder til ansvar for vores utilfredshed, hvis vi ikke udtrykker den og giver mulighed for forandring? Feedback går begge veje. Modtager vi den, motiveres vi til at gøre noget bedre eller fortsætte med det, vi allerede gjorde rigtigt. Giver vi den, motiveres vi ved at føle os vigtige og værdsatte.

 

Som leder er du rollemodel for dine medarbejdere

Feedback skal altså bestå af nærvær og øjenkontakt, hvis den skal kunne bruges til noget. Måske skal fremtidens evalueringssamtale altid ende med en krammer?

Det handler ikke om, at feedback på en arbejdsplads pludselig skal tage al tiden og suge energien ud af folk. Tværtimod behøver vi ikke at bruge mere tid på den. Den skal bare gøres lettere og mere nærværende. Ved at supplere nærvær med teknologi, der monitorerer og rådgiver os, får fremtidens feedback potentialet til både at blive skalerbart og brugbart med et mere skræddersyet arbejdsmiljø, designet til den enkelte medarbejder.

 

Læs hele artiklen med Liselotte Lyngsø og find ud af, hvordan fremtidens job bliver en udviklingsrejse og endnu mere om, hvordan teknologien kan benyttes til at skabe bedre feedback og større motivation.

Videoblog: bliver fremtidens lederskab mere feminint?

/in , , , , /by

Bliver fremtidens lederskab mere feminint eller maskulint? Hvad sker der, når maskiner og robotter overtager alle vores nuværende arbejdsopgaver?

Lyt med, til en samtale mellem fremtidsforsker Liselotte Lyngsø og Kirsten Stendevad, om fremtidens lederskab.

Kirsten Stendevad er en visionær frontløber inden for ledelsesudvikling. Hun er ekspert i lederskab baseret på den feminine model og forfatter til 7 trendsættende bøger, herunder bogen “Fremtiden er Feminin”.

ER fremtiden feminin? Fra systematiske til empatiske arbejdsopgaver

Hvor er vi egentlig på vej hen, når det gælder lederskab og kønsroller? I lang tid, har mændene haft overhånden, og i dag er der stadig langt flere mandlige ledere end kvindlige. Men kommer det mon til at ændre sig, når vi i fremtiden får helt nye arbejdsopgaver?

Lige om lidt vil både mænd og kvinder få en helt ny konkurrent – nemlig robotten. Maskiner kommer til at overtage de opgaver, der i dag ses som “systematisk slavearbejde”. Når det sker, så vil vi mennesker blive forventet til at have nogle helt anderledes kompetencer i spil, end det forventes lige nu. Kompetencer, der ligger det feminine mere nært end det maskuline. For eksempel står vi overfor kæmpemæssige etiske spørgsmål, som virkelig kræver den empatiske muskelkraft, for at blive besvaret. Spørgsmål, der omhandler privatlivspolitik – hvor meget data skal vi dele ud af? Hvor går grænsen mellem privat og offentligt? Det er spørgsmål, der får brug for at blive besvaret med grundig overvejelse af alle sider af historien.

 

Men behovet for mere feminin tankegang er ikke ens betydende med, at fremtidens lederskab udelukkende bliver kvindelig. Det tyder blot på, at der vil være en øget plads til forskellighed. Diversitet bliver afgørende, når maskinerne tænker “ens”, så det bliver op til os at skabe innovation og det nye!

 

Fremtidens ledere skal være irriterede

Det er ikke kun lederne, der skal indstille sig på at få andre kompetencer i spil. Hele vores samfund skal danne grundlag og skabe plads til en ny tankegang. Vi skal have et samfund, hvor der er plads til irritation. Hvis én person er irriteret over noget, så er der nok også andre, der er det. Og hvis vi får lov til at ytre vores frustrationer med andre, der deler vores holdning, så bliver vi flere om at løse problemet. Irritation skaber ny mening og ny værdi. I lang tid har man kaldt kvinder for hysteriske, når de har udvist irritation. I fremtiden bliver hysteri grobund for konstruktiv innovation!

En anden ting, som også er vigtig at gøre plads til i vores samfund, er fejl. Maskinerne kommer alligevel til at udføre de krævende fejl-løse opgaver. Derfor skal der gøres plads til, at vi får lov at lave fejl, så vi kan lære af dem og forbedre os til næste gang.

 

Fra human ressource til human revolutionary

Rigtig mange mennesker går og frygter fremtiden. De er bange for, hvad der skal blive af dem, når deres job bliver overtaget af en maskine. Nøglen til at bekæmpe den frygt, bliver nysgerrighed. I stedet for at frygte, at skal vi undre os. Spørge: “hvilke problemstillinger findes der i samfundet, og hvordan kan vi løse dem?”. Bogen “Hvad kan jeg blive?” er for længst blevet smidt til genbrug og er nu lavet om til en designer-dyr genbrugslampe. Den næste generations jobmuligheder er ikke engang skabt endnu. Det er op til os alle at finde ud af, hvad vi kan skabe af værdi i samfundet. Men for at gøre det, skal vi ændre vores instilling og forventninger til arbejdsopgaverne i samfundet. Hvis vi kan det, så vil hver enkelt person pludselig være og føle sig langt mere værdifuld. Se interviewet og hør hvordan SOSU-assistenten og kassemedarbejderen kan bruge nysgerrighed til at skabe nye jobs og værdi for dem selv.

 

Hvordan skal ledere, virksomheder og mennesker ruste sig til fremtiden, blive konkurrencedygtige og redde verden? Se med og få svaret med Kirsten Stendevad og Liselotte Lyngsø her.

 

Vil du også helst være solorejsende?

/in , , , , /by

Det er dejligt at være på ferie. Altså, når man først har været igennem den 20. forventningsafstemning om, hvor man skal spise aftensmad. Eller fået løst konflikten om, hvis tur det er til at holde rygsækken, eller sidde på forsædet i taxaen. Så er det da skønt at være afsted med familie eller nære venner. Eller hvad?

I en artikel fra Jyllands-Posten, fortæller fremtidsforsker Liselotte Lyngsø om, hvordan tendensen til at rejse alene, vil vokse i fremtiden.

 

Fra ensomhed til modighed

I lang tid, har de fleste af os ikke rejst alene. Om der så har været tale om en kort charterferie eller lang dannelsesrejse, så har vi foretrukket en kompagnon, når vi har skulle forlade reden for en stund. Men nu ser det ud til at vende. Tendenserne peger på, at flere og flere begynder at rejse alene. Hvad har mon ændret vores mening?

“Der er en tendens til, at vi har brug for at opfylde vores egne rejseønsker, uden at vi hele tiden behøver at blive enige med andre. Det kan være en kæmpe gave at rejse alene, hvis man ønsker fordybelse med sig selv, eller hvis man gerne vil møde nye mennesker.”

-Liselotte Lyngsø

 

At rejse for at møde mennesker og fordybelsesrejser vinder frem side om side, selvom de er stikmodsatte. Den ene er indadvendt, den anden udadvendt. Men fælles for dem begge er, at man er solorejsende og dermed er i selvudvikling hele vejen igennem. Det skal ikke være et tabu at rejse alene. I fremtiden vil folk ikke se den solorejsende som et ensomt menneske. De vil se personen som et modigt menneske, der tør at være alene og fordybe sig i sig selv.

Det bliver nemt at være solorejsende

Og man skal heller ikke selv være bange for at blive ensom, når man rejser alene i fremtiden. Faktisk er solorejsen netop en billet til andres selskab. Man er nemlig langt mere mere åben overfor nye mennesker, når man ikke rejser i flok. Derudover kommer der flere og flere tilbud specifikt til dem, som gerne vil rejse alene. F0r eksempel er mange lokale begyndt at tilbyde deres hjem til rejsende. På den måde får man automatisk en autentisk oplevelse af den lokale hverdag, det sted man er. Og ved at bo hos en lokal, føler man sig måske heller ikke så alene.

 

Ikke nok med, at vi begynder at rejse mere og mere alene, bliver vores rejser i fremtiden også langt mere velovervejede. Vi er midt i en kæmpemæssig klimakamp, og det at flyve vil kun blive et større og større tabu. Derfor skal vi virkelig føle, at vi kommer hjem fra vores rejser med hele rygsækken fyldt – og ikke bare af souvenirs! Vi vil gerne komme hjem med fornyet energi og inspiration i vores liv til, hvordan vi kan udvikle os selv. I fremtiden sætter vi os ikke længere ind i et fly for at tage på en passiv “badeferie”. Den må vi få gennem virtuelle briller.

 

Læs hele artiklen om solorejser med Liselotte Lyngsø, og bliv klog på fremtidens rejsetendenser.