Posts

Fremtidens transport: et abonnement til det store mobilitetspuslespil

Vi står i begyndelsen af en kæmpe tsunami af forandringer inden for transport. Vores muligheder for at komme hurtigt fra A til B er større end nogensinde før. Vi skal ikke gå særligt langt for at få fat i en bycykel, en bybil, et løbehjul eller en af de utallige andre, grønne og bæredygtige transportmidler, der står til rådighed for os. Alligevel foretrækker rigtig mange stadigvæk trygheden i at have deres egen bil, også selvom de måske kun bruger den i under en time om dagen, og kører det meste af tiden alene. Hvordan kan det være?

Debatten inden for transport handler især om el-løbehjulet. Men er det ikke på tide, at vi kigger på de samlede mobilitetsudfordringer? Nogle synes løbehjul er livsfarlige og kan slet ikke forstå, at de er lovlige. Andre, både yngre og ældre, benytter sig af dem flere gange om dagen og mener i øvrigt at det er christianiacykler med motor, der burde forbydes på cykelstien. I en udsendelse på Go’ Morgen Danmark på TV2, diskuterer fremtidsforsker Liselotte Lyngsø de kontroversielle løbehjul.

 

Bliv klimatosse og styrk dit image

Måden vi hver især transporterer os på giver ofte andre mennesker en fornemmelse af, hvem vi er. Engang var det prestigefyldt at have den fedeste og dyreste bil og offentlig transport var til dem, der ikke havde råd til andet. I dag ser det anderledes ud. Flere og flere prøver at leve så bæredygtigt som muligt og værne om vores klima. Folk, der kører rundt i kæmpebiler symboliserer ikke længere “det gode liv” men bliver omvendt set som skurkene i samfundet. Nu er det dem, der kører elbiler, tager offentlig transport eller cykler, der modtager klapsalverne. Pludselig bliver “drømmen” symboliseret i det, at have tid og overskud til at passe på miljøet i midten af en travl hverdag.

Flere og flere vælger de mere miljøvenlige muligheder inden for transport, men det er stadigvæk langt fra alle, der dropper bilen helt. For selvom idéen om en bybil lyder nem, så skal man stadig både bo og arbejde inde i byen for at bruge den. Man skal også helst være tæt på et “hotspot” eller en ladestander, for at man er sikker på at kunne parkere den. Især det med at bo uden for byen kan blive svært, hvis man gerne vil have adgang til de grønne, bæredygtige muligheder. Så hvordan skaber vi noget, som alle har både tid, lyst og råd til at benytte sig af?

 

Fra ejerskab til adgang med et månedligt abonnement

Vi har allesammen abonnementer af forskellige arter. Vi betaler et, eller flere, faste beløb hver måned for ubegrænset adgang til forskellige goder. Og vi gør det også inden for transport. Vi har cykel-abonnementer, månedskort og green mobility. Hvad nu, hvis vi i fremtiden kunne betale et fast beløb på 750 kr., og til gengæld få fri adgang til alle, grønne transportmuligheder, både inde og uden for storbyerne? Ville vi så droppe privatbilerne? I en fremtid, hvor førerløse biler bliver en realitet, kunne det rent faktisk blive til virkelighed.

 

Debatten om fremtidens el- og selvkørende transportmidler er mere aktuel end nogensinde før. Se udsendelsen fra Go’ Morgen Danmark med Liselotte Lyngsø her, og skab din egen mening om trenden.

Se også hele udsendelsen fra Go’ Morgen Danmark her.

Fremtidsforskerens Folkemøde: en Q&A

2019s Folkemøde er hermed slut, og gæsterne har så småt påbegyndt deres travle hverdag igen. Men hvad er det egentlig, vi elsker ved at tage på Folkemøde – hvad er det, vi gerne vil opnå? Og hvordan kommer det til at ændre sig i fremtiden?

 

I en artikel fra dette års Folkemødeavis, deltager fremtidsforsker Liselotte Lyngsø i en Q&A, hvor hun giver dig fem forandringsbud på fremtidens folkemøde.

 

Fremtidens Folkemøde er skræddersyet til dig

En tendens, vi kommer til at se på de næste Folkemøder bliver, at folk ikke længere kommer bare for at hænge ud. I fremtiden vil flere og flere have et formål med at være der. Det går hånd i hånd med en anden tendens, nemlig at vi får et større behov for at blive aktiveret og få vores kompetencer i spil.

“Vi vil måske gå rundt med en børnehaveklasse og fortælle om vores syn på demokrati eller cykle rundt med en ældre og snakke om, hvordan vi kan komme tættere på hinanden på tværs af generationer. Vi vil inddrages, og vi vil spørge hin- anden: ‘Nå, hvilken folkemøde-mission er du så ude på?”

-Liselotte Lyngsø.

 

En anden ting, der helt sikkert vil dominere på fremtidige Folkemøder, er teknologien. Lige nu digitaliseres flere og flere koncepter, og det samme vil ske med Folkemødet. På næste Folkemøde vil der være en funktion, som kender til vores individuelle sundhedstilstand samt ved hvilke bekymringer vi har og hvad vi har set på Netflix for nyligt. Funktionen assisterer os i alt det hårde arbejde. Den hjælper os med at blive klogere på, hvad vi vil, og hvad vi ikke vidste, vi havde brug for. Den “parrer” os op med en buddy, hvis den kan mærke, at vi føler os utilpasse eller generte og så melder den os til de arrangementer og ture, som den mener, vi ville få glæde og gavn af.

 

Vi går en spændende fremtid i møde, og den vil give os Folkemøder, vi aldrig havde drømt om. Læs hele artiklen fra Folkemødeavisen 2019 på side 20 med Liselotte Lyngsø og bliv klogere på, hvad du skal forvente af fremtidens Folkemøde.

 

Se Liselottes 5 forandringsbud her: 

Koden til det livslange parforhold

Følelsen af forelskelse er fuldstændig fantastisk. Men den kærlighed, der ligger under og som vokser sig større og større med tiden er ubeskrivelig. Det er den, mange af os søger og nærmest bliver afhængige af, når vi endelig finder den. Men hvad så, hvis vi pludselig bliver i tvivl om den kærlighed, vi har med et andet menneske i vores parforhold? Skal vi så bare give op og søge efter en ny, eller skal vi knokle for at få den tilbage? Det skal vise sig, at det er en voksende trend at tage ansvar for sit parforhold og arbejde hårdt for at få det til at fungere.

I artiklen “At knokle for kærligheden” fra magasinet Boost, byder fremtidsforsker Liselotte Lyngsø ind med sit bud på, hvorfor vores lyst til at arbejde for at bevare vores forhold bliver større og større.

 

“Det er klart en trend at gøre sig mere umage og at få hjælp til problemerne i parforholdet. Omvendt er det en udfordring, der peger den anden vej, at du kan blive skilt spontant med et klik med musen.”

-Liselotte Lyngsø.

 

Fremtidens parterapeut er bærbar og kan passe ned i din lomme

Vi går en fremtid i møde, som er mere digitaliseret end den nogensinde har været før. Vi ser allerede i dag, at vores anede mængder af teknologisk udstyr – Smartphones, computere, tablets og så videre – fjerner vores fokus i rigtig mange situationer, hvor vi ellers ville være nærværende. Det samme gælder i parforholdet, og som teknologien breder sig, vil det fysiske samvær blive en større og større mangelvare.

Det lyder måske som om, at det ser skidt ud for kærligheden i den digitaliserede fremtid, men der er håb forude! Det kræver bare, at vi udnytter den teknologi, vi udvikler. Mennesker i parforhold har altid haft brug for hjælp til at få det hele til at køre på skinner. Engang tog man til parterapi, i fremtiden findes der en app, som løser problemerne. Som kan fortælle dig, hvad du skal gøre uden at du selv behøver at knække koden!

 

Det varsler altså meget godt for kærligheden og fremtidens parforhold. Hvor bliver det let når vi kan overlade al det hårde arbejde til teknologien! Men hvad med nu og her? Læs hele artiklen fra Boozt Magazine (s. 92), og få tips til at få kærligheden til at holde hele livet.

Fra forlag til freelance i forpligtende fællesskaber

Hvordan vil du helst arbejde – fast eller freelance?

I den nærmeste fremtid vil vi se ændringer indenfor stortest alle brancher – også journalistik. Men hvilke emner er der tale om, og hvordan skal de kommende journalistikstuderende forholde sig til dem?

I en artikel til e-avisen Lixen, giver fremtidsforsker Anne Skare Nielsen sit bud på, hvordan fremtiden ser ud for journalister, og hvorvidt vi går i en retning, hvor flere og flere bliver freelancers.

 

Hvorfor vælger flere og flere journalister at gå freelance?

Journalistik har ændret sig meget gennem tiden, og vil blive ved med at ændre sig. Det er, sammen med en masse andre brancher, blevet til et fag, hvor det ikke giver mening at holde fast i sine faggrænser. Man må træde ud af rammerne og vigtigst af alt, forholde sig spørgende og åben overfor det nye. Og så må man, som som journalist, også glæde sig ved at have valgt en branche, som forbliver trendy og tiltrækkende. De fleste af os elsker jo historier, og vi vil allerhelst høre dem fra professionelle historiefortællere!

Mediebranchen har altid haft mange freelancers, og de fastansatte spejler sig i dem. Det går op for dem, at der faktisk er gode odds, selvom man vælger at gå freelance, og i fremtiden vil de alle finde sammen i “forpligtende fællesskaber”.

 

“Fremtidens mediehuse er ikke huse, men forbund. Professionelle, sammentømrede, forpligtende fællesskaber af mennesker, hvor du har mødt nogle på tværs af landegrænser, som du deler værdigrundlag eller interesse med.”

-Anne Skare Nielsen

Så selvom de er freelance-journalister, så arbejder de stadigvæk sammen for at skabe den bedste fortælling. Med én skribent, én fotojournalist og noget helt tredje, kan man dække konflikter og historier over landegrænser og bruge teknologien som en hjælpende hånd til alt det grove arbejde.

 

Læs endnu mere om fremtidens freelance-journalist i artiklen fra Lixen på side 1o, og få også Anne Skare Nielsens råd til de kommende journalistikstuderende.

 

Hvad vil du bruge tiden på når rattet kan slippes?

Udviklingen indenfor teknologi og kunstig intelligens er lynhurtig og viser sig nyttig indenfor flere og flere områder. Især bilindustrien konkurrerer om at tilbyde de spændende muligheder, der tegner sig. Snart bliver selvkørende biler ikke kun noget, vi ser i science fiction-film, men også ude på motorvejen!

I en artikel fra Jyllandsposten, kommenterer fremtidsforsker Liselotte Lyngsø på den voksende udvikling indenfor selvkørende biler.

 

Kør dine børn i skole og læs lektier med dem samtidigt

I manges tilfælde er det den letteste udvej at tage bilen, både på arbejde, når børnene skal køres i skole og til sport. Men tænk lige over, hvor meget tid vi ville have til overs, hvis vi ikke behøvede at køre bilen selv!

“Længere ude i fremtiden er bilsæderne måske vendt mod hinanden. Så man kan tale sammen, holde møder eller være sammen med familien. Det kan også være, at man kan tage en lur, når man kører sydpå.”

-Liselotte Lyngsø

 

De største bilproducenter er allerede i fuld gang med at udvikle selvkørende biler, som derudover også skal kunne forudsige trafik, undgå ulykker og opdage, hvis du falder i søvn bag rattet. Men hvordan skal det kunne lade sig gøre?

Idéen er, at “træne” bilen i at køre af sig selv. Simpelthen ved at indkode vaner og rutiner i den, så den langsomt bliver mere og mere intelligent. Har man for eksempel en strækning, som man kører ofte så er målet, at bilen, efter et par ture, vil kunne køre hele strækningen selv. Derudover vil den bruge algoritmer til at bestemme, hvad der er bedst for dig. Hen ad vejen vil bilen altså langsomt lære dig og dine præferencer at kende, og til sidst være skræddersyet lige præcist til dig og endda forudsige dine behov.

 

Læs hele artiklen om potentialet for kloge, selvkørende biler med Liselotte Lyngsø her.

Fra personlig shopper til personlig shopping

Forestil dig en fremtid, hvor dit lokale indkøbscenter kender dine shoppingvaner og ved, hvad du søger, fra du træder ind i butikken! Glem alt om at betale i dyre domme for en “personlig shopper”, fremtidens indkøbscenter giver dig både skræddersyede tilbud OG lader dig springe køen over.

I en artikel fra Berlingske, fortæller fremtidsforsker Liselotte Lyngsø om de fordele, vi vil møde indenfor fremtidens shopping.

 

Glem aldrig dine penge derhjemme igen – betal med dit ansigt!

Det virker helt skørt, at vi engang slæbte rundt på en kæmpe, tung pung, med alle vores kontanter og loyalitetskort i. Heldigvis kom vi på bedre tanker. På trods af modgang og mistro, skiftede vi allesammen de klirrende kontanter ud med det velkendte stykke plastik, vi kalder et kreditkort. Men ikke engang kreditkortet fik lov at forblive uændret, og i dag skal vi nærmest ikke engang indtaste en kode, for at betale for vores hverdagsindkøb. Spørgsmålet er, hvorfor vi overhovedet behøver en fysisk genstand, til at betale for ting?

 

“Danskere er som regel først meget skeptiske over for nye teknologier, men tager dem alligevel ret hurtigt til sig og kan bagefter slet ikke leve uden.”

-Liselotte Lyngsø

 

For mange er det uoverskueligt og irriterende at tage på indkøb. Vi gider for eksempel ikke at stå i kø i 20 minutter, for at få lov at betale for 2 liter mælk. Hele betalingsdelen er i det hele taget helt vildt antiklimatisk. Vi gider ikke at blive konfronteret med at bruge penge, så hvorfor skal det fylde så meget?  Tænk hvis vi kunne registere vores ansigter i supermarkederne, så vi automatisk betalte for vores varer når vi forlod butikken! Så behøver vi aldrig at afslutte en shopping med dårlig samvittighed, fordi vi ikke ville blive konfronteret med de høje beløber på samme måde.

 

Læs en hel masse mere om “usynlige betalinger”, skræddersyede tilbud og betalingsløse butikker i artiklen fra Berlingske med Liselotte Lyngsø.

 

Har din virksomhed styr på de 17 verdensmål?

Er din virksomhed rustet til en bæredygtig fremtid?

 

I 2015 vedtog FN 17 verdensmål for en mere bæredygtig udvikling og d. 1. januar 2016 trådte de i kraft. Frem til 2030, skal de sætte en kurs mod et bedre og sundere miljø for både mennesker og planeten, vi bor på.

Erhvervsmagasinet Bizz Up, har spurgt fremtidsforsker Liselotte Lyngsø om, hvad FN’s 17 verdensmål kommer til at betyde for virksomhederne i 2019.

 

Fremtidens investering er god hele vejen rundt – også bæredygtig!

Der er ingen tvivl om, at verdensmålene får større og større betydning for alle, men det er især de større virksomheder, der må gå forrest med kæmpemæssige ændringer for at tilpasse sig.

“Der skal helst være opsat konkrete mål for, hvor meget der kan spares i klimaregnskabet. Det handler mindre om at pege fingre og give dårlig samvittighed og mere om at skabe øget bevidsthed, blandt andet i form af konkrete beregninger, som deles op og efterfølgende kan tjekkes af.”

-Liselotte Lyngsø

Og hvad med alle de investeringer, vi gør os idag? Hvordan kan vi investere på en måde, som støtter op om klimamålene? I fremtiden skal en investering være god hele vejen rundt – bæredygtig for alle! Og på den måde, kan de være med til at løfte hele verdens udvikling mod en mere helhedsbevidst fremtid.

Én ting er, hvordan de 17 verdensmål kommer til at påvirke 2019’s virksomheder. Det næste spørgsmål er, hvad man som virksomhed kan bruge verdensmålene til. For eksempel ved vi, at fremtidens medarbejdere bliver mere og mere bevidste om, at de gerne vil have en jobsstilling, der giver mening og har et større formål. Derfor bliver de 17 verdensmål et kæmpe konkurrenceparameter i forhold til at få de rigtige talenter med om bord.

 

Hvis man ikke tænker bæredygtigt, har man så overhovedet en forretning i fremtiden? Læs magasinet, hvor Liselotte Lyngsø giver dig svaret på det og endnu flere spørgsmål om fremtidens bæredygtige virksomhed.

Læs hele magasinet fra foråret 2019 her.

Eller læs kun Liselotte Lyngsøs input her.

 

 

Hack din hverdag og skab et bedre familieliv

Hvordan kan vi være mere aktive i vores familieliv, uden at det bliver til endnu et projekt i en hverdag fuld af gøremål?  Hvad kan vi gøre sammen, og hvad kan vi gøre hver for sig? Hvordan tilrettelægger vi vores hverdag, så dagligdagens logistik træder i baggrunden, og der bliver mere tid til nærvær?

Det er nogle af de spørgsmål den nye tænketank ’Hack din hverdag i børnefamilien’ skal komme med svar og konkrete løsninger på. Fremtidsforsker Liselotte Lyngsø har også engageret sig i projektet, og du kan læse nogle af hendes “hverdags-hacks” på Facebooksiden Hack din hverdag – Gentofte Kommune.

 

Sunde fællesskaber

I forbindelse med projektet, blev der skabt et nyt koncept: Sunde Fællesskaber, som blev gennemført i perioden 2017-2018. Idéen var at fremme initiativer og aktiviteter, der inspirerede til at prioritere bevægelse og sunde madvaner i børnefamilier.

I en travl hverdag er der ikke altid tid og ro til at trække børnene med ud i køkkenet til en god og familiær madlavningssession. Derfor bliver diverse madlavningsskoler det andet-bedste valg. Her får de højt kvalificeret undervisning, bred sans for madkundskab og socialt samvær med de andre elever.

 

“Som fremtidsforsker ser jeg med bekymring på, hvor mange der ser Den store bagedyst, men ikke selvkan finde ud af at være aktiv i etkøkken. Der er meget langt fra at kunne se noget på YouTube og så til at turde/ville det selv. Vores sund- hed er dalende og hang til conve- nience food voksende. En køkken- skole er en dejlig konkret måde at klæde børn på med færdigheder som kommunikation, timing, empati, nærvær, samvær, fordybelse og det at ”knække koden” til selv at kunne skabe noget – alt sammen elementer vi får en god start på livet af.”

-Liselotte Lyngsø

 

Læs om det spændende projekt og få inspiration til en nemmere hverdag i Evaluering af Sunde Faellesskaber eller på Gentofte Kommunes hjemmeside.

Du skal ikke være MERE leder – du skal være BEDRE leder

Den store sparekniv ligger i lederens hånd. Men der er ingen der har bedt dig om at bruge den til at begå harakiri. Det store problem i den offentlige sektor er at de ansatte bliver bedt om “at gå fra mere til mindre”. Dvs. de skal arbejde mere, levere mere – men for færre ressourcer. Det er ikke nogen supermotiverende hverdag at stå op til. Og det er et tegn på, at chefer er for dårligt klædt på til at spotte tidens trends for at finde nye og bedre veje. 
På kurset “Bliv fremtidens leder“, som afholdes i september 2019, vil fremtidsforsker Anne Skare Nielsen og Henrik Good Hovgaard lære dig hvordan du gør det – hvordan du spotter de vigtige trends, og omsætter dem til handling og “noget bedre”i hverdagen.

 

Det er det store paradigmeskifte, vi står i. Vi behøver ikke gå fra mere til mindre. Det er ikke den store opgave for offentlige ledere at lave spareøvelser, men at finde ud af hvordan vi kan lave noget bedre til nogle flere mennesker med de rigtige ressourcer

-Anne Skare Nielsen

Ikke mere, men BEDRE!

Vi står overfor paradigmeskift og store trends i alle brancher og især i det offentlige vil der ske en masse. Nu er det ledernes opgave at komme dem i forkøbet.

“Hvordan kan vi lave noget bedre til flere mennesker med de rigtige ressourcer?” Det er spørgsmålet, som et godt lederskab skal kunne stille dem selv. Det handler nemlig om at kunne finde ud af hvad “bedre” er, og at “bedre” ikke er det samme som “mere”. Undervisningen på en skole bliver jo, for eksempel, ikke bedre af, at man hyrer flere lærere. Den bliver bedre af, at man hyrer bedre lærere.

 

Etisk sans og empati bliver menneskets helt store guldkorn i fremtiden. At kunne trække dem op ad hatten bliver det, der adskiller os fra robotter, og det vil spille en kæmpe rolle for det gode lederskab. Fremtidens leder skal kunne se fordelene i at ansætte mennesker med følelser fremfor kolde robotter, og vise sine ansatte sin værdsættelse overfor dem. På samme tid vil lederens egen udstråling af empati blive central for anderkendelsen af lederen. Hvis folk skal følge dig, skal de kunne mærke dig som menneske, og at du også rummer drømme og håb ligesom dem.

 

Læs artiklen og se den korte video om at gå “fra mere til bedre”, med Anne Skare Nielsen og Henrik Good Hovgaard her.

 

LÆS OGSÅ: Fremtidens leder: skab magi!

Boligindretning 2019: et opgør med nutidens produktbulimi

Boligindretning har i lang tid handlet om, hvor meget man har i sit hjem fremfor hvad man har. Nu er vi i 2019, hvor samtalen om miljøbevidsthed og bæredygtighed er mere relevant end nogensinde før, og det skaber helt nye boligtrends. 

I artiklen Boligtrends anno 2019:Forbrug eller brug for? fra Avisen.dk får du boligstylist Mette Helena Rasmussen og fremtidsforsker Liselotte Lyngsøs bud på de største trends inden for boligindretning i 2019.

 

Et opgør med brug-og-smid-væk-kulturen

Ifølge Mette Helena Rasmussen, er der to tendenser inden for boligindretning, som begge er opstået i kampen mod overforbrugssamfundet. 

Den ene tendens stiler mod et naturligt look, hvor siv, kurveflet, hør og andre naturmaterialer præger indretningen, hvor den anden tendens udtrykker det stik modsatte. Den er præget af tanken om ikke at skrotte sine gamle sager, blot for at bytte dem ud med ligegyldige nye. Den mikser og matcher, blander allemulige stilarter sammen og fylder langsomt hjemmet op, men uden at det bliver manisk. 

 

Fremtidens boligindretning skal rumme moderne huleboere

“Vi har brug for opladningsrum, der får os til at føle os trygge, og som vi kan putte os i, fordi vores liv er så omskifteligt.”

Liselotte Lyngsø

I en tid, hvor grænsen mellem arbejds- og privatliv bliver fortsat mere og mere utydelig, og hvor vi næsten aldrig tager fri fra alt det bippende og båttende er det vigtigt, at vores bolig fungerer som et slags opladningsrum. 

Vores opladningshjem skal rumme tre sider. For det første skal det dyrke minimalismen – det simple og overskuelige rum. Dernæst skal det være indrettet på en måde, som fylder os med tryghed og varme fra vi træder ind. For eksempel med en masse billeder af dem, som vi holder nært. Sidst og vigtigst, skal vi omgive os med ting, der bevarer værdien. Altså ting, der enten har affektionsværdi, eller som vi hurtigt kan komme af med igen – gode mærker i god kvalitet. 

 

Vi vil gerne leve bæredygtigt og passe på miljøet, og derfor skal vi selvfølgelig også indrette os sådan!

 

Læs mere om, hvorfor vi skal gå fra “forbrug” til “brug for” når det gælder fremtidens boligindretning, i artiklen med Mette Helena Rasmussen og Liselotte Lyngsø. 

Læs artiklen her