Sundhedsbegrebet er i rivende udvikling. I fremtiden vil fokus være på det hele menneske i stedet for præstationer. Vi vil ikke se op til fx ironman på samme måde, som vi gør i dag. Vi kommer til at bestræbe helhed og balance fremfor resultater og udholdenhed. Med andre ord kommer det til at handle mere om at være end at gøre.
Læs artiklen ‘Balance frem for konkurrence’ af Melea Wallenius, journaliststuderende, her
Der er masser af jobs til fremtidens unge, hvis bare de holder op med at tænke som robotter, siger Liselotte Lyngsø til Gymnasieskolen.
Sådan lyder det fra Anne Skare Nielsen i denne artikel af Anne Møller Kristensen i magasinet Drivkraft (side 4).
Citatuddrag:
“Danske produktionsvirksomheder bliver i 2015 præget af selvkørende trucks, nul pension og kontaktlinser, der gør arbejdsdagen til et computerspil. Robotterne vil overtage mange funktioner, nuvel, men er du villig til at løbende at opdatere dig selv, er der grobund for menneskelig revolution”
Facebook-stifteren, Mark Zuckerberg, har netop offentliggjort, at han vil donere 99 pct. af sine Facebook-aktier til velgørenhed.
»Facebook er ikke længere bare en stor glubsk, pengemaskine og en ond big-data-djævel. Nu er det faktisk en virksomhed, der er stiftet af en mand, som besluttede at bruge pengene til at gøre verden til et bedre sted«, siger Henrik Byager i denne artikel på Berlingske Business af Stefanie Mather.
Liselotte Lyngsø supplerer:
»Der er kommet et skifte i, hvad de rige ønsker at bruge deres penge på. Tidligere gjaldt det om at skabe værdi for sig selv. I dag gælder det om at gøre verden til et bedre sted.«
Vi går ind i en tid, hvor dem der har meget, vil give mere væk. Der er mange problemer i verden, og de rige kan ikke bruge alle pengene selv. Samtidig er der enormt meget goodwill forbundet med at give penge til velgørenhed. Det smitter af på dem selv og de virksomheder, de repræsenterer.
Citatuddrag af Liselotte Lyngsø:
»I virkeligheden er der tale om en kulturændring i, hvordan de rige forvalter sine penge.
Der er et helt generationsskifte i gang. Den tidligere generation af rige skulle opleve mest muligt, inden de døde. Den nye generation af rige, som Mark Zuckerberg er en del af, vil gerne gøre en forskel, inden de dør.
Tidligere byggede store mænd store monomenter. I dag, tror jeg, at måden at blive udødelig på, er at have fikset et af verdens problemer. Jeg tror, at de rige gerne vil vise: »Den har jeg fikset. Det er mig, der har gjort verden til et bedre sted. Der er Malaria i verden, men efter jeg kom, var der ikke Malaria mere.«
Fire piger fra 2.g på Ingrid Jespersens Gymnasieskole skrev i efteråret AT-opgave om Konstruktiv Journalistik og interviewer her fremtidsforsker Mette Sillesen om, hvad Konstruktiv Journalistik egentlig er, dets potentiale og forventede udvikling, og hvor vi ser det.
Køb ebogen Ryk Verden her – bogen der klær dig på til fremtiden og paradigmeskiftet i journalistikken, og som giver dig de kommunikative redskaber til at skabe løsningsrum og en bedre verden
Læs mere om Ryk Verden og Konstruktiv Journalistik her
Motionister dropper fitnesscentret, når formen skal holdes ved lige i vintermånederne. I stedet trodser de mørke, kulde og blæst for at deltage i ekstremløb. Det handler om at få oplevelser og mærke sig selv fysisk i en ellers digital verden.
Uddrag fra artiklen:
High tech, high touch
Fremtidsforsker, Mette Sillesen ser tendensen, som er en del af den såkaldte ”High tech, high touch”-tendens, som ifølge hende er sigende for mange udviklinger i det moderne samfund, hvor en stor del af livet leves digitalt og foran computerskærmen.
»Når vi endelig giver slip på den virtuelle verden, så har vi brug for at mærke os selv fysisk. Det kan vi ved for eksempel at give os i kast med løb i naturen, hvor vi udforsker vores egen natur for at se, hvor langt vi kan drive vores krop. Mave, balle og lår eller spinning er ved at blive for kedeligt – der skal mere til. Men det behøver ikke at være ekstremsport. Folk, der ikke er til en Ironman, begynder at trekke, og andre eksperimenterer for eksempel med Chakra yoga og meditation. Det handler om forskellige situationer, hvor man udfordrer sig selv,« forklarer hun.
Mange af de ting, som tidligere krævede et menneske for at blive udført, er i dag erstattet af teknologien for eksempel robotten, der klarer støvsugningen og i fremtiden den førerløse bil, som fragter mennesker fra et sted til et andet, uden at de skal tænke over at køre bilen.
»Videnskaben og teknologien har taget over på mange af de ting, som mennesket før har skullet kunne, og det betyder, at vi i dag i mindre grad skal præstere fysisk i vores hverdag. Men vi føler stadig en trang til at skulle bruge kroppen og har stadig behov for et adrenalinkick. På et mere biologisk plan har vi også et behov for, at der er brug for os, og derfor prøver vi at skabe det behov – en falsk virkelighed – selv ved for eksempel at melde os til forskellige løb, hvor vi skal udfordres, « siger Mette Sillesen.
Liselotte Lyngsø drøfter fremtidsforskning og fremtidsperspektiver med et par norske fremtidsforskere i denne podcast.
God fornøjelse 🙂
Kan man forske i noget, der ikke findes endnu? Kan man på videnskabelig vis forudsige, hvordan verden ser ud om 20, 50 eller 100 år? Hvad vil det egentlig sige at være fremtidsforsker?
Find svarene i artiklen Her er vi – og vi overskuer lige hele virkeligheden, hvor Chris Hansen møder fremtidsforskerne Anne Skare Nielsen og Klaus Mogensen til en undersøgende snak om, hvad fremtidsforskning egentlig er for noget.
Citatudklip fra artiklen:
“Styrken ved fremtidsforskning er også, at man er mindre interesseret i at forstå et problem og mere optaget af at forstå forskellige løsninger.« Skare Nielsen mener, at fremtidsforskningen åbner en dør til det ukendte, at det handler om at være nysgerrig og kunne koble forskellige perspektiver og om at være god til at opsøge irritation.
Fremtidsforskning er samtidig en eklektisk videnskab, der med andre ord samler forskellige forskningsretninger. »Fremtidsforskere er meget opportunistiske i forhold til hvad for noget materiale, man bruger. Så snart det er produceret, bruger vi det hjertens gerne til at skabe nye perspektiver,« siger Skare Nielsen.