Verden bliver mere high tech og high touch (nærvær, naturen og fysisk interaktion med andre mennesker), hvor sidstnævnte bliver den nye luksus. Vi kommer til at sætte mere pris på at være i naturen og fællesskaberne, og vi ønsker at gå ”back to basics”: til det, der engang var banalt og simpelt, men som vi har forsømt.
I juni stod Dansk Design Centre med flere for en ambitiøs debat om, hvordan vi skal designe fremtidens by. Hovedpointen var, at tech og touch skal forenes. Bliv klogere på dette og få debattens “highlights” her >>
Vil du ikke nøjes med højdepunkterne, så har du mulighed for at se hele debatten her >>
Anne Skare Nielsen var moderator, og det komptente line-up af debatdeltagere finder du her >>
Føl dig heldig, for her får du 20 GRATIS FOREDRAG, der er bedre end TED.
For de er på dansk.
Og det er Danmarks absolut bedste foredragsholdere.
Heriblandt Anne Skare Nielsen med sit foredrag Flyt dig! Eller fremtiden kommer efter dig!
Enjoy!
På blot 4 år er antallet af uddannede møbelsnedkere tredoblet. De håndlavede unikke træmøbler hitter, og bonderøvsmentaliteten lokker de unge med.
Læs artiklen ‘Det er blevet hipt at være møbelsnedker’ på Politiken her
»I det hele taget har det at kunne et håndværk, lave noget med sine hænder og bonderøvsmentaliteten fået en meget højere status. At man skaber noget, man faktisk kan røre ved – og ikke bare ser det på en skærm. Det er det, vi kan se, at de unge bliver tiltrukket af«.
Fremtidsforsker hos Future Navigator Mette Sillesen har speciale inden for forbrugeradfærd, livsstil, bæredygtighed og fremtidens arbejdsmarked. Hun spår, at vi i højere grad får brug for folk, der kan noget med deres hænder. For alle fag og brancher bliver i en eller anden grad automatiseret, men det, der ikke kan automatiseres, er mennesker, der kan skabe noget unikt, påpeger hun.
Læs artiklen ‘Det er blevet hipt at være møbelsnedker’ på Politiken her
“Alder er bare et tal” siger vi entusiastisk til hinanden når vi fylder år, men tror vi på det? Det har jeg personligt aldrig gjort, men nu er jeg så småt ved at forstå, at der faktisk er noget om snakken. At alder handler mere om et valg end et tal.
Ved min sidste fødseldag, funderede jeg over, at mine kulturprægede forestillinger om, hvor man bør være i sit liv, og hvordan man bør leve det i forhold til sin alder, ikke bor hos mig mere. Jeg oplever, at jeg ikke er alene om denne udvikling. At vi kollektivt er blevet mere selvstændige, selvledende, selvrealiserende og ikke mindst selvbestemmende. Vi bestemmer selv, hvordan vi vil leve, hvor sunde vi vil være, og om vi vil være “unge” eller “gamle”.
Samtidig med at vi i stigende grad går vores egne veje og selv sætter dagsordenen for vores måde at leve på, lever vi mere ens på tværs af alder. Vi er på Tinder, stifter familie og bliver skilt i alle aldre. “Teenager” er f.eks. ikke længere kun en person mellem 13 og 19 år, men en livsstil, vi tager i brug igennem hele livet. Ikke mindst når vi når pensionsalderen, som jo netop er en periode i livet, hvor vi har tid og mulighed for at leve spontant og uforpligtende. Seenager (senior teenager) kaldes disse livsglade og livsudlevende ældre mennesker. I hvert fald kan vi slå fast, at de klassiske livsfaser, og hermed tallet på vores fødselssattest, ikke længere er så definerende for os.
Citatuddrag af Mette Sillesen fra lederen “Alder er et valg, ikke et tal” til Media Planets kampagne “Lev livet – hele livet”, juni 2015.
Du skal angribe jobmarkedet, før det angriber dig. Du skal udvikle dig nu, i dag, før udviklingen overrasker dig. Eller, som de siger i Silicon Valley, “Disrupt or be disrupted”. Er du klar? Ellers bliv det her – det er slet ikke så slemt igen 🙂
Vi kan ikke længere sidde på vores varme baldepuder og skubbe papiret fra den ene ende af skrivebordet til den anden. Det var så rart og hyggeligt, men nu er det slut. Udviklingen har indhentet os, og det vil den fortsætte med. Inden for de næste 15 år vil ca. to milliarder af de jobs, som vi har i dag, være overtaget af computere, robotter og maskiner. Og nej, det drejer sig ikke kun om servicefagene og de ufaglærte. Automatiseringen rammer alle brancher og erhverv. Fremtidens tabere bliver dem, der ikke kan svare på spørgsmålet “hvilken værdi skaber du?”, og som er opdraget til lønmodtagerkultur. Videregående uddannelse, gode karakterer og en ansættelseskontrakt er absolut ingen garanti for et job i fremtiden.
Det er ikke for at male fanden på væggen, men for at påpege, at arbejdsmarkedet er under radikal transformation. Og derfor skal du og jeg og alle andre, der ikke vil miste sit job til en robot, se at få fingeren ud. Vi er nødt til at blive meget, meget dygtigere til det vi laver, gøre os mere umage og investere mere i os selv. Det at skabe værdi er ikke noget, man kan læse sig til; værdi skabes ved at handle og gøre. Uddannelse, kurser, certifikater og diplomer er fint og godt, men det er ikke længere nok. Viden er ikke længere en eksklusivitet, men er tilgængelig for alle. Det afgørende er, at du kan omsætte din viden i praksis. F.eks. bliver du ikke leder, fordi du tager en MBA. Nej, det gør du ved at træne dine lederegenskaber igennem mange år, ved at motivere og udvikle dine medarbejdere i det daglige og ved at udvise god adfærd indenfor din professions etiske kodeks. At blive rigtig dygtig til noget kræver benhård og kontinuerlig træning. Det handler om viljen til at blive ved, om at turde udfordre sig selv og samtidig forholde sig åbent og opsøgende.
Det lyder måske hårdt og med indikation om, at endnu flere bliver stressramte i fremtiden. Men uanset om du er for eller imod udvikling, så er det et vilkår for fremtiden og en del af alle jobs. Dem, der imødekommer udvikling og investerer tid i at træne og dygtiggøre sig, er fremtidens vindere. Med det sagt, er det også væsentligt at nævne, at det ikke handler om at være perfekt og poleret. Det fejlfrie, som lever op til alle krav og forventninger, er da godt og flot, men det er også ved virkelig at trætte os. I stedet bliver det fedt at være en original – som ikke kan kopieres. Så opfordringen lyder: Få det bedste ud af den, du er, ved at træne dine egenskaber og dyrke dine særheder.
En anden god nyhed er, at det bliver helt okay at ‘stinke’. I Future Navigator ikke alene erkender vi ‘stinkefasen’ (den første periode med træning af noget nyt); vi prisværdiger den. For når man stinker til noget, har man har taget hul på en byld, brudt med en vane og vovet sig ud på nye farevande. Med andre ord skal vi blive meget bedre til at sige som Pippi Langstrømpe: ”Det har jeg ikke prøvet før, så det kan jeg sikkert godt.”
Så er der vist bare tilbage at sige træn og stink med samme sind. Rigtig god fornøjelse!
Denne artikel var oprindeligt skrevet som klumme til Jyllands-postens tillæg Kursus og Konference (september 2015).
Til sommer kan turister i Japan betale med fingreaftryk i udvalgte butikker. Liselotte Lyngsø vurderer, at den nye og hurtig betalingsform bliver en win-win. Løsningen med fingreaftryk betyder nemlig, at betalingssitationen vil gå hurtigere, og det giver mindre eller ingen kø i supermarkederne. Og det betyder, at vi får kortere tøvetid, og sådan kommer vi til at købe mere. Derfor kan nye betalingsløsninger være rigtig attraktive for virksomheder.
Læs hele artiklen om den nye betalingsform her
3D printede kønsorganer og virtuelle kærester… Den oppustelige Lolita dukke skiftes ud med sex-robotten Roxxxy, hvis personlighed og humør man selv kan indstille, og telefonsex udvides med teledildoer. Læs Louises 5 bud på sex i fremtiden her.
Med et armbånd der måler, hvad du spiser, og en gentest, der kan fortælle dig, hvad der er bedst for dit helbred, er sundhed i dag skræddersyet til den enkelte. Læs om Liselotte Lyngsøs bud på 2016s sundhedstrends her, på Metroexpress.