Mobilen vokser ud af bukselommen

I følge Annette Sand, journalist på Berlingske peger smartphonemoden generelt mod modeller, der på skærmmål vokser sig ud af den klassiske smartphonekategori og bliver til såkaldte »phablets«, der er en mellemting mellem en smartphone og en tablet. Ligesom den også er på vej til at vokse ud af bukselommerne.

Allerede sidste år affødte de store mobiler forlydender om, at tøjproducenter overvejer større lommer for at give plads til dem. De har fået nyt liv med den seneste tids lanceringer fra blandt andre Apple, Samsung og Sony.

Liselotte Lyngsø mener dog, at gigamobilerne kun bliver en lidt »uhandy« mellemstation, hvor man venter på næste generation af smartphonemodeller. De vil igen blive mindre, men samtidig reelt gøre det muligt at skippe mange af de andre elektroniske enheder, man bærer rundt på.

Lige nu ser vi en »as big as it get’s«-tendens. Når producenter får de modeller fyret af, bliver der plads til næste generation, hvor enhederne er mindre, men vi i højere grad inddrager omgivelserne. Blandt fremtidsforskere ventes generelt, at der på længere sigt vil komme skærme allevegne, hvor vi blot har brug for en lille enhed, hvorfra vi kan benytte de platforme, vi er omgivet af.

Mobilen er den nye raslebøsse

MobilePay var ingen succes ved Folkekirkens Nødhjælps landsindsamling i søndags. Alligevel kan mobilen blive den nye raslebøsse, mener fremtidsforsker.

Kun få danskere valgte søndag at betale til Folkekirkens Nødhjælps landsindsamling via mobiltelefonen. Men Liselotte Lyngsø, fremtidsforsker og direktør i innovationsfirmaet Future Navigator, mener kun, at det er starten, og der er ingen grund til skuffelse over resultatet.

– Sådan er det med danskerne. Det går lidt trægt i starten, men så sker der en eksponentiel vækst. Allerede til næste år, tror jeg, at der vil være dobbelt så mange, som betaler med betalingsmåder som MobilePay. Minimum, siger Liselotte Lyngsøe.

Ved Folkekirkens Nødhjælps landsindsamling blev der indsamlet 13 millioner kr., og heraf blev kun 86.000 kr. indsamlet over MobilePay.

Af Victoria Iris Steiner Henriksen læs original artiklen her

Flere familier flytter sammen

Det skyldes ifølge lektor, at det er praktisk at bo sammen, fordi familier kan være sammen om f.eks. børnepasning. Forsker forudser, at udviklingen vil fortsætte, men mener ikke, at måden der bliver bygget på i de store byer, er tidssvarende.

Der var engang, da beboerne i kollektiverne delte stort set alt lige fra tøj til mad og kærester. Det var i 1970’erne under Ungdomsoprøret. Da det dampede af, betød det samtidig, at kollektiverne blev revet ned eller omdannet til familieboliger med samtalekøkkener og stuer en suite.

De seneste år er udviklingen vendt igen, og flere flytter tilbage i kollektiver. På fem år er antallet af familier, der bor sammen med andre familier i bl.a. kollektiver og bofællesskaber, steget fra 171.000 til 197.000.

Den udvikling vil fortsætte, mener fremtidsforsker Liselotte Lyngsø. Måden, hvorpå der bliver bygget lejligheder og huse på, skal laves om, så den passer bedre til de ønsker, danskerne har.

»Der bliver stort set kun bygget lejligheder til én familie. Hvorfor bevarer man ikke ghettoerne i stedet for at rive dem ned og indretter dem til moderne kollektiver?« spørger Liselotte Lyngsø.

Praktisk fællesskab

Tiden, da beboerne i kollektiverne delte alt, er forbi, mener Hans Thor Andersen, der er lektor i socialgeografi og bypolitik fra Aalborg Universitet. Han mener, at flere familier flytter sammen af praktiske årsager.

»Det er ikke en ideologi om, at nu skal vi leve i kosmos og harmoni med universets skjulte kræfter. Man går mere op i at dele materielle ting som biler, græsslåmaskiner, en motorsav eller et stort værksted i kælderen – for man bruger det jo sjældent, når det kommer til stykket. Og så er det jo praktisk, hvis man ikke har råd til alle disse ting, at man kan deles om dem,« siger han.

Behov for socialt liv

Det bakker Marie Stender, ph.d. fra Statens Byggeforskningsinstitut, op om.

»I en travl børnefamilie, hvor begge forældre arbejder fuld tid og skal have en hverdag til at hænge sammen, har det mange praktiske fordele at flytte sammen med andre børnefamilier i enten kollektiver eller bofællesskaber,« siger hun.

Når man flytter i kollektiv med vennerne, kan man se dem meget oftere, end hvis man bor hver for sig, og det tiltaler mange i den travle hverdag, siger Marie Stender.

»Selv om vi lever i en individualistisk tid, har vi stadig et stort behov for at være sociale, og derfor passer kollektivet godt ind i danskernes hverdag,« siger hun.

Er dit CV lidt lunkent?

Det ved du godt, men du får jo ikke gjort en skid ved det. Her får du 5 gode råd fra fremtiden

Hvert halve år uddannes omkring 200 professionsbachelorer i ernæring og sundhed, ernæringsteknologer og kandidater med en sundhedsfaglig profil. Nye i faget, som gerne vil ud og gøre en forskel.

Jagten på drømmejobbet starter allerede på studiet, hvor praktik, virksomhedsbesøg og projektopgaver bruges som afsæt. Lykkes det ikke at få gaflet et job allerede her, er et målrettet CV, evnen til at netværke og tænke ud af boksen helt nødvendige kompetencer i jobsøgningen, mener job- og karrierecoach i FTF-A, Henriette P. Hansen.

Der er ingen tvivl om, at de nyuddannede professionsbachelorer står med nogle særlige udfordringer, når de skal finde job. Det er en meget bred uddannelse, og de har ikke en konkret stillingsbeskrivelse.

Hele artiklen og interviewet med Liselotte kan du læse i Kost, ernæring og sundhed 6/2014

Årets nye hype – Internet i alting

Nye teknologier bliver ofte omgivet af enorm hype. Nogle indfrier forventningerne, mens andre aldrig lever op til dem. I år er det bølgen med internet i alting, der forventes at nå toppunket for hype.

Internettet flytter ind i alting. Det er ikke kun dig, der logger på med mobilen eller computere – og chatter, kommenterer og deler data digitalt. Det gør bilen, køleskabet og måske endda BHen sammen med et væld af de ting, du omgiver dig med. Sådan kan en af de mest hypede teknologiske felter lige nu kort beskrives.

Den originale artikel kan læses her

De unge sætter MENING først. Her 3 er stærke grunde til hvorfor!

De unge vil i dag have, at tingene skal give menig, og det gælder alt fra arbejde, til familie, til de små ting i hverdagen. Men hvorfor er det, de er så optaget af mening?

1) Ansvar og ejerskab selv:  – virksomkeder kan ikke, det viser de med kriser

2) Vil redde verden: frivillighed

3) Kommer tilbage til det nære – familien

Hør mere om “Generation Why’s” motivationer i indslaget med Liselotte Lyngsø på P4 Morgen.

http://www.dr.dk/radio/ondemand/p4vest/p4-morgen-7273/#!/01:13:00

Nedfrysning af æg som ny frynsegode

Liselotte Lyngsø om nedfrysning af æg som ny frynsegode på P1 Morgen d. 17. oktober 2014

P1 Morgen spørger: At få folk til at trives er vigtigt, men hvad er det så at trives? Er det for eksempel at man som kvinde med karriereambitioner – på firmaets regning – kan få frosset æg ned og dermed udsætte moderskabet til der er bedre tid? Det tilbud har Facebook og Apple nu gjort til en del af deres arbejdskultur og det kommer også her i Danmark, mener fremtidsforsker Liselotte Lyngsø.

Hør indslaget som lydfil (5 min)

Hør indslaget på P1 Morgen (1.30-1.36 min)

hypen om Apples produkter

Hvorfor er der så stor hype om Apples produkter? Hvad vil det sige at være konkurrencekommisær – og kan man lave en uofficiel åbning af en nationalpark? Lyt med og få svarene i P4 Eftermiddag.

Hør hele indslaget her

Fortjener skoleelever uforberedte lærere?

Mange folkeskoleelever møder ind til uforberedte lærere. Hør hvorfor i P4 Morgen, hvor du også får regionale nyheder, trafik og vejr.

Hør indslaget her

Derfor er vi vilde med juice, tattoos og høj musik

Opskriften på et succesfuldt café-imperie er hippe fyre bag disken med tatoveringer op ad armene, knaldhøj musik i højttalerne og en menu, der bugner af friskpresset juice, café latte og sandwiches.

Læs hele artiklen her