Sundhedsbegrebet er i rivende udvikling. I fremtiden vil fokus være på det hele menneske i stedet for præstationer. Vi vil ikke se op til fx ironman på samme måde, som vi gør i dag. Vi kommer til at bestræbe helhed og balance fremfor resultater og udholdenhed. Med andre ord kommer det til at handle mere om at være end at gøre.
Læs artiklen ‘Balance frem for konkurrence’ af Melea Wallenius, journaliststuderende, her
Fire piger fra 2.g på Ingrid Jespersens Gymnasieskole skrev i efteråret AT-opgave om Konstruktiv Journalistik og interviewer her fremtidsforsker Mette Sillesen om, hvad Konstruktiv Journalistik egentlig er, dets potentiale og forventede udvikling, og hvor vi ser det.
Køb ebogen Ryk Verden her – bogen der klær dig på til fremtiden og paradigmeskiftet i journalistikken, og som giver dig de kommunikative redskaber til at skabe løsningsrum og en bedre verden
Læs mere om Ryk Verden og Konstruktiv Journalistik her
Motionister dropper fitnesscentret, når formen skal holdes ved lige i vintermånederne. I stedet trodser de mørke, kulde og blæst for at deltage i ekstremløb. Det handler om at få oplevelser og mærke sig selv fysisk i en ellers digital verden.
Uddrag fra artiklen:
High tech, high touch
Fremtidsforsker, Mette Sillesen ser tendensen, som er en del af den såkaldte ”High tech, high touch”-tendens, som ifølge hende er sigende for mange udviklinger i det moderne samfund, hvor en stor del af livet leves digitalt og foran computerskærmen.
»Når vi endelig giver slip på den virtuelle verden, så har vi brug for at mærke os selv fysisk. Det kan vi ved for eksempel at give os i kast med løb i naturen, hvor vi udforsker vores egen natur for at se, hvor langt vi kan drive vores krop. Mave, balle og lår eller spinning er ved at blive for kedeligt – der skal mere til. Men det behøver ikke at være ekstremsport. Folk, der ikke er til en Ironman, begynder at trekke, og andre eksperimenterer for eksempel med Chakra yoga og meditation. Det handler om forskellige situationer, hvor man udfordrer sig selv,« forklarer hun.
Mange af de ting, som tidligere krævede et menneske for at blive udført, er i dag erstattet af teknologien for eksempel robotten, der klarer støvsugningen og i fremtiden den førerløse bil, som fragter mennesker fra et sted til et andet, uden at de skal tænke over at køre bilen.
»Videnskaben og teknologien har taget over på mange af de ting, som mennesket før har skullet kunne, og det betyder, at vi i dag i mindre grad skal præstere fysisk i vores hverdag. Men vi føler stadig en trang til at skulle bruge kroppen og har stadig behov for et adrenalinkick. På et mere biologisk plan har vi også et behov for, at der er brug for os, og derfor prøver vi at skabe det behov – en falsk virkelighed – selv ved for eksempel at melde os til forskellige løb, hvor vi skal udfordres, « siger Mette Sillesen.
”Der er rigtig mange mennesker, som virkelig er tiltrukket af den her spirituelle tanke om, at vi er forbundet; at mennesker hænger sammen med naturen, at vi kan telepatere m.m. Teknologien kommer så bare til at muliggøre den vision”, lyder det modigt fra Mette Sillesen i denne artikel af Christian Lang Jensen.
Vores huse og møbler er ikke kun funktionelle genstande. De skal fortælle en historie om hvem vi er som mennesker. Og helst at vi er gode, etiske mennesker, som tilhører et fællesskab. At vi er en del af en større historie, som rækker tilbage til bedre tider, hvor sociale medier og markedsundersøgelser ikke fandtes, og hvor alting var mere autentisk – dette er reaktionen på finanskrisen.
Arkitektstuderende Niels Guénec har fokus på en bæredygtig tilgang til byggeri og arkitektur og arbejder for tiden på et skoleprojekt om at konstruere en tilbygning til Frederiksborg Slot. Denne opgave handler ikke om at opfinde den dybe tallerken og lave noget nyt og banebrydende, men derimod om at finde en løsning, som andre allerede har lavet. Niels forklarer: ”Der er så meget værdi, man kan hente i den historie og de former, der allerede er. Og det er også noget, som kan formidle et projekt. Det er den bæredygtige tilgang jeg kan lide; at man tager udgangspunkt i noget, som allerede er lavet i stedet for at producere nyt, nyt, nyt.”
Forbrugerforskning peger på, at vi er blevet trætte af den marketingtænkning, som vi oplever har invaderet næsten alle aspekter af vores liv. Forskningen viser, at vi i stigende grad oplever os selv som aktører på et marked, hvor vi skal sælge os selv. Stadig flere steder udsættes vi for markedstænkning, selv på skoler, universiteter og sygehuse. Al produktudvikling og branding er baseret på forbrugerundersøgelser, hvor man konstant prøver at komme så tæt på forbrugeren som muligt. Derfor er vi begyndt at efterspørge ting, som vi tror er uden for markedet, som fx godt håndværk og ting fra ’gamle dage’.
Fremtidsforsker Mette Sillesen siger: ”Det handler om at gå fra mere til bedre. Finanskrisen var en vanvittig form for produktbulimi. Nu vil folk gerne rydde ud og finde mening og værdi i ting. Folk sælger ud og putter ting på Den Blå Avis. Man vil gerne leve mere “clean & simple living”. Der skal være en historie bag, og det skal helst være bæredygtigt. I stedet for at købe mange ting i IKEA, venter man og køber noget dyrere og af bedre kvalitet, som man kan stå inde for.”
Læs hele artikel på side 16 her
Voksne finder ro og afslapning i en travl hverdag med malebøger, der er populære som aldrig før. Men hvorfor ser vi denne trend nu?
I følge Mette Sillesen findes en del af svaret i Slow Luxury trenden:
Tid er blevet den nye luksus. I dag optimerer vi altid på tiden, og det betyder, at tidskrævende ting ender med at blive den ultimative luksus. Vi har fået nok kompleksitet i vores liv og har derfor brug for simpelhed og simple living. I mange år har det været sådan, at jo mere teknologi, jo bedre. Vi er altid online, og som et resultat af det, har vi set stress i udpræget grad. Nu er vi kommet til punktet, hvor vi skal finde ud af, hvordan vi skal tackle den. De næste mange år kommer til at handle om at finde balancen mellem det teknologiske og det fysiske, som er den tid, hvor du ikke er online.
Læs hele artiklen om den nye trend her
Amatørernes æra er slut. Vi kan ikke længere sidde på vores varme baldepuder og skubbe papiret fra den ene ende af skrivebordet til den anden. Det var så rart og hyggeligt, men nu er det slut. Udviklingen har indhentet os, og det vil den fortsætte med. Inden for de næste 15 år vil ca. to milliarder af de jobs, som vi har i dag, være overtaget af computere, robotter og maskiner. Og nej, det drejer sig ikke kun om servicefagene og de ufaglærte. Automatiseringen rammer alle brancher og erhverv. Fremtidens tabere bliver dem, der ikke kan svare på spørgsmålet “hvilken værdi skaber du?”, og som er opdraget til lønmodtagerkultur. Videregående uddannelse, gode karakterer og en ansættelseskontrakt er absolut ingen garanti for et job i fremtiden.
Læs hele klummen fra Kursus og konference i Jyllands-posten fra den 21. august 2015.
Hvor er sundhed på vej hen? Hvilke udfordringer står vi overfor? Og hvor ligger de store muligheder?
Ny indsigt i den menneskelige natur, vores adfærd og plejermentalitet kombineret med de teknologiske hjælpemidler såvel som ældgamle teknikker som meditation og visualisering tegner fremtidens sundhed.
Det er nu videnskabligt bevist, at der en stærk sammenhæng mellem sind og krop. Dit humør, tanker, følelser og relationer påvirker direkte din fysiologi. Men hvordan sætter vi denne viden i spil – og hvem har ansvaret?
Det er et de emner, som sundhedsrevolutionær Umahro Cadogan og fremtidsforsker Mette Sillesen udfordrer i denne 43 minutters live video.
Holisme, nudging, sundhedsdata, MBS og A-og-B-holdet er kodeordene.
Er fremtidens sundhed at bestemme sig for (at nudge sig til) at leve sundt? Eller kan vi bare tage en pille? Eller skal vi i højere grad til at dyrke det åndelige?
“En af tidens stærkeste tendenser handler om at række ud efter hinanden i lokalsamfundet og vise åbenhed over for mennesker, der er anderledes end os selv”
– Mette Sillesen
Forpligtende fællesskaber er blevet en kæmpe trend. Men det handler ikke om, at vi er på vej tilbage til hippietidens kollektivisme, hvor egoet blev lagt i baglommen på trompetbukserne.
Vi er stadig meget individualistiske og har brug for at udvikle os selv. Det, der kendetegner de nye fællesskaber, er, at de ses som en vej til personlig udvikling og mening.
Læs artiklen Det er fedt at være en god nabo fra Femina/34 som pdf .
… vil jeg også have lov til at poste den på Instagram!
Siden Facebook for alvor slog igennem i Danmark i 2007-2008, har fokus hovedsagligt været på at fremstå ih og åh så perfekte på de sociale medier, med speltboller, trutmundsselfier, og vilde feriebilleder. Men vi ser nu en modtrend til den (lidt selvfede) “perfekthed”. For nu tør vi så småt godt fremstå mere uperfekte, menneskelige og vise vores blævrende mås – og også på Facebook.
Af Mette Sillesen og Louise Fredbo-Nielsen, fremtidsforskere i Future Navigator