Fremtidsforskere, som de er bedst, er ikke dystopiske, men konstruktive – ikke fordi de er jubelidioter, men fordi de er “dømt” til at se muligheder.
Lyt med nedenfor hvor Anne Skare er inviteret i studiet hos radioens grand old lady Monica Krogh-Meyer til en snak om hvorfor fremtidsforskere altid er i så godt humør, når nu det hele går af helvede til.
“Alder er bare et tal” siger vi entusiastisk til hinanden når vi fylder år, men tror vi på det? Det har jeg personligt aldrig gjort, men nu er jeg så småt ved at forstå, at der faktisk er noget om snakken. At alder handler mere om et valg end et tal.
Ved min sidste fødseldag, funderede jeg over, at mine kulturprægede forestillinger om, hvor man bør være i sit liv, og hvordan man bør leve det i forhold til sin alder, ikke bor hos mig mere. Jeg oplever, at jeg ikke er alene om denne udvikling. At vi kollektivt er blevet mere selvstændige, selvledende, selvrealiserende og ikke mindst selvbestemmende. Vi bestemmer selv, hvordan vi vil leve, hvor sunde vi vil være, og om vi vil være “unge” eller “gamle”.
Samtidig med at vi i stigende grad går vores egne veje og selv sætter dagsordenen for vores måde at leve på, lever vi mere ens på tværs af alder. Vi er på Tinder, stifter familie og bliver skilt i alle aldre. “Teenager” er f.eks. ikke længere kun en person mellem 13 og 19 år, men en livsstil, vi tager i brug igennem hele livet. Ikke mindst når vi når pensionsalderen, som jo netop er en periode i livet, hvor vi har tid og mulighed for at leve spontant og uforpligtende. Seenager (senior teenager) kaldes disse livsglade og livsudlevende ældre mennesker. I hvert fald kan vi slå fast, at de klassiske livsfaser, og hermed tallet på vores fødselssattest, ikke længere er så definerende for os.
Citatuddrag af Mette Sillesen fra lederen “Alder er et valg, ikke et tal” til Media Planets kampagne “Lev livet – hele livet”, juni 2015.
“Vi har i dag et samfund, der tilgodeser kvinder på en lang række områder. Kvinder har i mange år kæmpet for at få lov at være lige dem, de har lyst til, hvad enten det er det feminine eller maskuline. Mændene har derimod skullet være i nogle pressede rum, hvor de ikke kan udfolde sig” siger fremtidsforsker Liselotte Lyngsø til Netværket på P1. Ifølge Liselotte Lyngsø vil dette i fremtiden føre til en manderevolution, både hvad angår mandens rolle i familien, men også indenfor uddannelse.
Se artiklen her på DR.dk.
Fremtidens parforhold skal plejes og iscenesættes for ikke at uddø som konstruktion.
Klik på de tre links nedenfor, for at høre radioklippene med fremtidsforsker Liselotte Lyngsø om fremtidens parforhold.
Fremtidens parforhold, den lange version, dvs. 7:45 min – del 1
Fremtidens parforhold, den lange version, dvs. 9:44 min – del 2
Fremtidens parforhold, kort og kontant
Vi går fra hinanden, når vi ikke længere er vilde med hinanden – og kæmper ikke til den bitre ende. Et forhold skal være levende og lidenskabeligt – hele tiden. Og jo længere tid vi har været på dating-markedet, jo dårligere er vi til at indgå i et langvarigt forhold.
Ubers strongest selling-point In the nordic region will be to promote car-pooling.
Carpooling already accounts for 20% in the US – During his visit in Copenhagen this week, Liselotte Lyngso asked David Plouffe, VP Communication Manager at Uber and former Campaign Manager for Obama during the 2008 election about the Uber potential for democratising transport.
Watch the video below
Et stigene antal især unge par vælger at blive skilt inden for det første år af ægteskabet.
Statistikker viser, at der sidste år var 372 par som blev skilt indenfor et år. Helt frem til 2012 var antallet omkring 150 om året. Det viser tal fra Danmarks statistik.
Fremtidsforsker Liselotte Lyngsø peger på, at nutidens individualisme kan være en god begrundelse for det stigende antal af kortvarige ægteskaber blandt unge:
“Når vi møder hinanden i dag, er vi ikke vant til at dele og gå på kompromis. Vi er mere kantede, og vi er vant til at have uendeligt mange muligheder. Hvis noget ikke er sjovt længere, så stopper vi, mens legen var god. Sådan var det ikke tidligere. Der mødtes man som unge, stiftede familie og udviklede sig sammen” siger Liselotte Lyngsø.
Ofte ses teknologien – i form af f.eks. mobiler og Ipads – som en konkurrent til familielivet. Ifølge Anne Skare er der dog ikke nødvendighvis tale om et enten eller, i definitionen på en velfungerende familie. I fremtiden vil vi nemlig gå fra ‘high tech’ til ‘high touch’. Vi vil lære at udnytte de bedste aspekter af teknologien – også i familielivet.
»Derfor skal vi i fremtiden blive bedre til at gøre forskellige ting sammen, lytte til hinanden, snakke problemer igennem, ja, udholde hinandens selskab. Om man vil køre en konsekvent linje ved måltiderne eller flette værdierne ind i andre familiesammenhænge, afgør folk selv« Afslutter Anne skare.
Se Annemette Grundtvigs interview med fremtidsforsker Anne Skare om mobiler ved middagsbordet her i Politikken.
Liselotte Lyngsø asks Tor Nørretranders about the meaning of light – as explained In his book “Light!” With Olufur Eliasson.
Byerne bliver mere folkelige, pyntesyg, fulde af sjæl og liv hvor det uperfekte bliver perfekt. Og om lidt kommer der 3 d printere og så bliver bykunsten for alvor demokratiseret.
Lyt med i indslaget hvor Liselotte Lyngsø taler om streetart i “Drømmefanger”.