Manderevolution på vej

“Vi har i dag et samfund, der tilgodeser kvinder på en lang række områder. Kvinder har i mange år kæmpet for at få lov at være lige dem, de har lyst til, hvad enten det er det feminine eller maskuline. Mændene har derimod skullet være i nogle pressede rum, hvor de ikke kan udfolde sig” siger fremtidsforsker Liselotte Lyngsø til Netværket på P1. Ifølge Liselotte Lyngsø vil dette i fremtiden føre til en manderevolution, både hvad angår mandens rolle i familien, men også indenfor uddannelse.

Se artiklen her på DR.dk.

Fremtidens parforhold

Fremtidens parforhold skal plejes og iscenesættes for ikke at uddø som konstruktion. 

Klik på de tre links nedenfor, for at høre radioklippene med fremtidsforsker Liselotte Lyngsø om fremtidens parforhold.

Fremtidens parforhold, den lange version, dvs. 7:45 min – del 1

Fremtidens parforhold, den lange version, dvs. 9:44 min – del 2

Fremtidens parforhold, kort og kontant

Vi går fra hinanden, når vi ikke længere er vilde med hinanden – og kæmper ikke til den bitre ende. Et forhold skal være levende og lidenskabeligt – hele tiden. Og jo længere tid vi har været på dating-markedet, jo dårligere er vi til at indgå i et langvarigt forhold. 

 

The road ahead for Uber is car-pooling

Ubers strongest selling-point In the nordic region will be to promote car-pooling.

Carpooling already accounts for 20% in the US – During his visit in Copenhagen this week, Liselotte Lyngso asked David Plouffe, VP Communication Manager at Uber and former Campaign Manager for Obama during the 2008 election about the Uber potential for democratising transport.

Watch the video below

Individualismen ender ægteskab

Et stigene antal især unge par vælger at blive skilt inden for det første år af ægteskabet.

Statistikker viser, at der sidste år var 372 par som blev skilt indenfor et år. Helt frem til 2012 var antallet omkring 150 om året. Det viser tal fra Danmarks statistik.

Fremtidsforsker Liselotte Lyngsø peger på, at nutidens individualisme kan være en god begrundelse for det stigende antal af kortvarige ægteskaber blandt unge:

“Når vi møder hinanden i dag, er vi ikke vant til at dele og gå på kompromis. Vi er mere kantede, og vi er vant til at have uendeligt mange muligheder. Hvis noget ikke er sjovt længere, så stopper vi, mens legen var god. Sådan var det ikke tidligere. Der mødtes man som unge, stiftede familie og udviklede sig sammen” siger Liselotte Lyngsø.

Læs hele artiklen fra Metroxpress her

Fremtidens sociale medier handler ikke om skærme

Fremtiden kommer hurtigt from SIGNAfilm on Vimeo.

Teknologi og familieidyl

Ofte ses teknologien – i form af f.eks. mobiler og Ipads – som en konkurrent til familielivet. Ifølge Anne Skare er der dog ikke nødvendighvis tale om et enten eller, i definitionen på en velfungerende familie. I fremtiden vil vi nemlig gå fra ‘high tech’ til ‘high touch’. Vi vil lære at udnytte de bedste aspekter af teknologien – også i familielivet.

»Derfor skal vi i fremtiden blive bedre til at gøre forskellige ting sammen, lytte til hinanden, snakke problemer igennem, ja, udholde hinandens selskab. Om man vil køre en konsekvent linje ved måltiderne eller flette værdierne ind i andre familiesammenhænge, afgør folk selv« Afslutter Anne skare.

 

Se Annemette Grundtvigs interview med fremtidsforsker Anne Skare om mobiler ved middagsbordet her i Politikken.

Light – a source of happiness

Liselotte Lyngsø asks Tor Nørretranders about the meaning of light – as explained In his book “Light!” With Olufur Eliasson.

Bykunsten bliver demokratiseret og folkelig

Byerne bliver mere folkelige, pyntesyg, fulde af sjæl og liv hvor det uperfekte bliver perfekt. Og om lidt kommer der 3 d printere og så bliver bykunsten for alvor demokratiseret.

Lyt med i indslaget hvor Liselotte Lyngsø taler om streetart i “Drømmefanger”.

Angrib jobmarkedet, før det angriber dig

Af Mette Sillesen

Du skal angribe jobmarkedet, før det angriber dig. Du skal udvikle dig nu, i dag, før udviklingen overrasker dig. Eller, som de siger i Silicon Valley, “Disrupt or be disrupted”.  Er du klar? Ellers bliv det her – det er slet ikke så slemt igen 🙂 

Amatørernes æra er slut

Vi kan ikke længere sidde på vores varme baldepuder og skubbe papiret fra den ene ende af skrivebordet til den anden. Det var så rart og hyggeligt, men nu er det slut. Udviklingen har indhentet os, og det vil den fortsætte med. Inden for de næste 15 år vil ca. to milliarder af de jobs, som vi har i dag, være overtaget af computere, robotter og maskiner. Og nej, det drejer sig ikke kun om servicefagene og de ufaglærte. Automatiseringen rammer alle brancher og erhverv. Fremtidens tabere bliver dem, der ikke kan svare på spørgsmålet “hvilken værdi skaber du?”, og som er opdraget til lønmodtagerkultur. Videregående uddannelse, gode karakterer og en ansættelseskontrakt er absolut ingen garanti for et job i fremtiden.

Fremtiden skriger på dygtighed

Det er ikke for at male fanden på væggen, men for at påpege, at arbejdsmarkedet er under radikal transformation. Og derfor skal du og jeg og alle andre, der ikke vil miste sit job til en robot, se at få fingeren ud. Vi er nødt til at blive meget, meget dygtigere til det vi laver, gøre os mere umage og investere mere i os selv. Det at skabe værdi er ikke noget, man kan læse sig til; værdi skabes ved at handle og gøre. Uddannelse, kurser, certifikater og diplomer er fint og godt, men det er ikke længere nok. Viden er ikke længere en eksklusivitet, men er tilgængelig for alle. Det afgørende er, at du kan omsætte din viden i praksis. F.eks. bliver du ikke leder, fordi du tager en MBA. Nej, det gør du ved at træne dine lederegenskaber igennem mange år, ved at motivere og udvikle dine medarbejdere i det daglige og ved at udvise god adfærd indenfor din professions etiske kodeks. At blive rigtig dygtig til noget kræver benhård og kontinuerlig træning. Det handler om viljen til at blive ved, om at turde udfordre sig selv og samtidig forholde sig åbent og opsøgende.

Det er fedt at være en original

Det lyder måske hårdt og med indikation om, at endnu flere bliver stressramte i fremtiden. Men uanset om du er for eller imod udvikling, så er det et vilkår for fremtiden og en del af alle jobs. Dem, der imødekommer udvikling og investerer tid i at træne og dygtiggøre sig, er fremtidens vindere. Med det sagt, er det også væsentligt at nævne, at det ikke handler om at være perfekt og poleret. Det fejlfrie, som lever op til alle krav og forventninger, er da godt og flot, men det er også ved virkelig at trætte os. I stedet bliver det fedt at være en original – som ikke kan kopieres. Så opfordringen lyder: Få det bedste ud af den, du er, ved at træne dine egenskaber og dyrke dine særheder.

Træn og stink med samme sind

En anden god nyhed er, at det bliver helt okay at ‘stinke’. I Future Navigator ikke alene erkender vi ‘stinkefasen’ (den første periode med træning af noget nyt); vi prisværdiger den. For når man stinker til noget, har man har taget hul på en byld, brudt med en vane og vovet sig ud på nye farevande. Med andre ord skal vi blive meget bedre til at sige som Pippi Langstrømpe: ”Det har jeg ikke prøvet før, så det kan jeg sikkert godt.”

Så er der vist bare tilbage at sige træn og stink med samme sind. Rigtig god fornøjelse!

 

Denne artikel var oprindeligt skrevet som klumme til Jyllands-postens tillæg Kursus og Konference (september 2015). 

Velkommen til den aldersfrie fremtid!

Af fremtidsforsker Mette Sillesen

Gammel er død, og alder ophævet. I fremtiden lever vi ikke bare længere, men også bedre. Vi giver den gas og holder formen langt op i årene – måske helt til vi takker af som 142-årige. Så at betegne mennesker som gamle, når de har mere end halvdelen af livet tilbage, er jo absurd. Og hvad er gammel også? Min chef Anne Skare Nielsen har altid sagt, at gammel er intet andet end dårlig software – og nu bakker diverse eksperter og forskere hende op. Velkommen til den aldersfrie fremtid!

Flere mennesker lever længere

Lad os starte med at ridse banen op med lidt fakta:

#1 Fremtidsfaktum: Flere mennesker

I dag er vi 7 milliarder mennesker på jorden. Det er 3 milliarder flere end for blot 30 år siden, og det er 2 milliarder mindre end om 30 år, hvor vi har rundet de 9 milliarder – og stigningen fortsætter kun.

#2 Fremtidsfaktum: Flere “gamle”

For første gang i historien er der i dag flere mennesker over 60 end under 15. Pyramiden er vendt på hovedet. Om små 20 år vil hele 25 procent af populationen være over 65. Tænk lige over det: Hver fjerde person, du vil møde på din vej, vil være gammel i 2016-optik.

At kategorisere så stor en del af befolkningen som “gamle” er da ret meningsløst, ikke? Særligt hvis de ikke føler sig eller lever som “gamle”.

#3 Fremtidsfaktum: Vi lever længere

I følge prognoserne vil en baby, der fødes i dag (i 2016), leve 20 år længere end sin oldefar (født i 1925). Det er tæt på en levealder på 100 år. Og det er når vi ser bort fra ny og kommende forskning, medicin og teknologi, og kun forholder os til vor nuværende levestil og apparater. Her er der altså ikke taget højde for fx et gennembrud af mirakelmidlet rapamycin (som kan komme til at betyde, at vi bliver sådan cirka 142 år!), eller celleforskningens udbredelse (som allerede nu har vist, at det er muligt at sætte nogle celler i stå og endda skrue dem tilbage!).

Hvorfor lever vi længere – og bedre?

Forskning og innovation er de primære grunde til, at vi lever længere. For eksempel har opfindelsen af køleskabet betydet, at vi kan have mad på køl, uden at der går forrådnelse i det, sæben at vi undgår bakterier, vaccinen at vi er modstandsdygtige overfor sygdomme, etc. En af fremtidens hårdeste trends er eksponentiel acceleration, som betyder, at den teknologiske udvikling (samt udviklingen inden for mange andre områder) fortsat vil udvikle sig med eksponentiel hastighed. Det vil sige en fordobling af, hvad teknologien kan, og hvor hurtigt den opererer cirka hver 18. måned (på nuværende tidspunkt). Dette forhold har betydet, at vi siden år 2000 (altså på godt 15 år) har flyttet os mere, end vi gjorde i hele det 20. århundrede. Det betyder også, at vi de næste 5 år kommer til at udvikle os mere, end vi har gjort de sidste 15 år. Tyg lige på den!

Også oplysning udvikler sig eksponentielt. På grund af internettet og de voldsomme videnskabelige fremtidskridt vi tager hele tiden, er vi så utroligt oplyste i dag. Vi ved, hvad det gode, sunde, lange liv kræver – og vi begynder så småt at handle derefter: Vi spiser sundere, sover mere, motionerer bedre, lærer nyt, tænker positivt, stresser mindre, er mere tilstede og omgiver os med mennesker, der gør os godt.

Not oldies, but goodies

Hvis du synes, at denne tendens er svær at få øje på, så kan jeg godt følge dig. Fedme- og stress-statistikkerne peger jo på det modsatte. Men det er netop derfor: Med en trend, følger altid en modtrend. Med en udfordring, følger altid en løsning. Nuvel. Jeg giver mig en smule: “Flere mennekser lever længere” er en hård trend (et vilkår for fremtiden), mens “flere mennesker lever længere og bedre” kun er en blød trend (en plausibel fremtid). Men lad os abonnere på den konstruktive fremtid og gå med det plausible scenarie: I fremtiden er der få oldies og i stedet masser af goodies: Mennesker over 65 år, som er i topform fysisk, mentalt, emotionelt og spirituelt.

Lad os tage skridtet videre ved at gå aktivt til fremtiden. Det vil sige, lad os spørge os selv, hvad der skal til for, at vi bliver goodies og ikke oldies i fremtiden. Eller, sat på fremtidsforskerformel, oversætte den hårde trend, at vi lever længere, til egenskaber. Mit bud kommer her:

#1. Selvforståelse 

Den første og vigtigste egenskab er selvforståelse. Vi skal først og fremmeste gøre op med “gammel” og stoppe med at putte mennesker i kasser og bokse ud fra deres biologiske alder. Alder er et tal, der fortæller mindre og mindre om os. Og gammel er intet andet end dårlig software.

Alder fortæller mindre og mindre 

I dag er vi børn til vi fylder 11 – max. Herfra er vi unge til vi bliver forælder. Så bliver vi voksne for en stund, for så at blive unge (måske endda teenagere) igen. For så måske at stifte familie påny. Ellers skipper vi det helt og lever “straight out” som singler. Der er flere og flere måder at leve på, men en fælles tendens er, at livsfaserne forskydes eller helt udviskes. 40’erne er de nye 20’ere, og 60’erne de nye 40’ere. For nogle. Andre vælger mere traditionelle forhold, mens endnu andre har frasagt sig alder og normalitet for længst. Pointen er, at vi på en og samme tid lever mere ens (på tværs af alder) og mere fragmenteret (går vores egne veje). Og det betyder, at aldersbegrebet siger mindre og mindre om os.

Gammel er intet andet end dårlig software

Klichén “alder et bare et tal” holder altså. Og det gælder ikke kun måden vi lever på, men også måden vi tænker på. Det er nu videnskabligt bevist, at der en stærk sammenhæng mellem måden vi tænker på og måden vi ældes på. Dit humør, tanker, følelser påvirker direkte din fysiologi. Du har altså selv en voldsom stor indflydelse på, hvornår – og om – du bliver gammel. Det er først, når du begynder at fortælle dig selv, at du er gammel, at du bliver gammel. Fortæller du dig selv, at du er ung, frisk, dynamisk og har noget at bidrage med, så følger hjernen efter!

For eksempel, hvis du er 20 år og slår din hofte, så forventer du, at den bliver god igen af sig selv hurtigt – og det er hvad den gør. Er du 70 år og slår din hofte, fortæller du dig selv, at du er gammel og at din krop er ved at falde fra hinanden. Tænker du som den 20-årige, vil du med stor sandsynlighed hele hurtigere. It’s all about the mind!

Så hvis du gerne vil være ung hele livet, så tænk dig ung. Endnu bedre drop mærkaterne ung og gammel og fokuser på, hvad du gerne vil være. Opfatter du dig selv som sund, energisk, uovervindelig, er det det, du bliver.

#2. Pauser

En anden egenskab, der bliver vigtig, hvis vi vil være goodies og ikke oldies i fremtiden, er pauser. Vi skal igen droppe at tænke på alder som noget, der bare sker. Drop idéen om, at du skal på pension når du fylder 60. For hvorfor skulle du det, når du ikke er gammel og slidt? Og når du har sådan cirka 40 år endnu at gøre brug af? Øv dig i stedet på at holde pauser igennem livet. Fremtidens arbejdsmarked vil kræve af dig, at du genopfinder dig selv løbende og kontinuerligt udvikler din “employability”. I fremtiden bliver vi ikke bedømt på vores CV og alder, men på den værdi vi skaber. Og det er dit eget ansvar. Dermed er det også dit eget ansvar, at du er bæredygtig og ikke brænder ud som stresskanin som 42-årig. Det bliver derfor vigtigt, at du evner at tage pauser igennem livet – til genopfindelse, fornyelse, fordybelse, oplevelser, nærvær, samvær, m.m. Vi skal have små pensioner ind på arbejdsmarkedet. Og vi skal have pauser ind i hverdagen. Fordybelse og nærvær er ikke bare den nye luksus; det er top-nødvendigt i den evigt eskalerende fremtid.

I denne artikel Fra MBA til MBS kan du læse om, hvordan du træner din evne til at holde pauser og fremtidssikrer dig selv til det lange arbejdsliv.

#3. Partnerskifte

Også parforholdet præges af, at vi lever længere. Vi kommer til at have flere partnere igennem livet. Det skyldes ikke kun, at vi lever længere, men fordi vi insisterer på at leve bedre. For ikke så frygtelig mange år siden var det sådan, at en kvinde havde brug for en mand for at overleve og omvendt. Manden tjente pengene, og konen tog sig af børn og hjem, og et brud var så ødelæggende, at det ikke ansås som en mulighed. Sådan er det ikke længere.

I dag går vi ikke fra hinanden, fordi det ikke fungerer, men fordi vi kunne være lykkeligere et andet sted. Vi er i forholdet så længe det er godt. Og når det ikke fordrer os længere, vælger vi os selv og går hver til sit. Seriel monogami vil fortsat være den mest udprægede parforholdsmodel i fremtiden – trods flere og flere hopper ud i polygami, åbne forhold eller bevidst vælger et liv uden en partner. Partnerskifte bliver derfor en essentiel egenskab.

Luksusskilsmissen

At kunne danse med opbrud, håndtere svære følelser og acceptere – og måske endda nyde – at tingene forandrer sig bliver en stor styrke i fremtiden. I dag ses en tendens, hvor vi dyrker luksusskilsmissen. Det vil sige, at man fremskynder skilsmissen, således at man når at blive skilt, mens man stadig har følelser for hinanden, så man kan blive gode skilsmisseforældre. Endnu bedre: I fremtiden behøver vi formentligt ikke selv at hitte ud af, hvordan vi træner denne egenskab. Nej, den følger med på det obligatoriske skilsmisseforberedende kursus til alle nybagte forældre. Bonus!

Måske synes du, at denne model lyder både kynisk og overfladisk, men hvis det er det lange og gode liv, du bestræber, så er den faktisk slet ikke så tosset igen. Ny forskning viser, at hvis vi er i usunde forhold går det markant udover vores sundhed og hvordan vi ældes. Fjendskhed og dårlig trivsel udløser nemlig stresshormoner og nedsætter immunsystemet og fordøjelsen.

Elsk din nabo

Når det er sagt, viser forskningen også, at gifte personer i lange forhold lever længst. Men det er altså kun, hvis de er glade sammen. Forklaringen findes nemlig i, at ens partner giver følelsesmæssigt støtte og tryghed, hvilket medfører større glæde og mindre stress. Partneren er der desuden til at minde om, at du skal huske at tage dine piller og gå til lægen.

Men igen, hvis parret derimod forårsager hinanden stress, er det bedre at være alene, og så i stedet finde sparringen, trygheden og kærligheden blandt nære venner, familiemedlemmer eller måske din nabo.

Vil du vide mere om konsekvenserne af det lange liv, så hør denne podcast, hvor jeg sammen med en filosof, en parterapeut, en arbejdslivsforsker og morgenværterne på Radio24syv diskuterer den nye alderdom.

Af fremtidsforsker Mette Sillesen