Mave, balle, lår er ikke længere nok i vintersæsonen

Motionister dropper fitnesscentret, når formen skal holdes ved lige i vintermånederne. I stedet trodser de mørke, kulde og blæst for at deltage i ekstremløb. Det handler om at få oplevelser og mærke sig selv fysisk i en ellers digital verden.

Læs artiklen “Mave, balle, lår er ikke længere nok i vintersæsonen” af Christina Hasselbalch Langpap i Jyllands-posten her

Uddrag fra artiklen:

High tech, high touch

Fremtidsforsker, Mette Sillesen ser tendensen, som er en del af den såkaldte ”High tech, high touch”-tendens, som ifølge hende er sigende for mange udviklinger i det moderne samfund, hvor en stor del af livet leves digitalt og foran computerskærmen.

»Når vi endelig giver slip på den virtuelle verden, så har vi brug for at mærke os selv fysisk. Det kan vi ved for eksempel at give os i kast med løb i naturen, hvor vi udforsker vores egen natur for at se, hvor langt vi kan drive vores krop. Mave, balle og lår eller spinning er ved at blive for kedeligt – der skal mere til. Men det behøver ikke at være ekstremsport. Folk, der ikke er til en Ironman, begynder at trekke, og andre eksperimenterer for eksempel med Chakra yoga og meditation. Det handler om forskellige situationer, hvor man udfordrer sig selv,« forklarer hun.

Mange af de ting, som tidligere krævede et menneske for at blive udført, er i dag erstattet af teknologien for eksempel robotten, der klarer støvsugningen og i fremtiden den førerløse bil, som fragter mennesker fra et sted til et andet, uden at de skal tænke over at køre bilen.

»Videnskaben og teknologien har taget over på mange af de ting, som mennesket før har skullet kunne, og det betyder, at vi i dag i mindre grad skal præstere fysisk i vores hverdag. Men vi føler stadig en trang til at skulle bruge kroppen og har stadig behov for et adrenalinkick. På et mere biologisk plan har vi også et behov for, at der er brug for os, og derfor prøver vi at skabe det behov – en falsk virkelighed – selv ved for eksempel at melde os til forskellige løb, hvor vi skal udfordres, « siger Mette Sillesen.

 

En podcast om fremtidsforskning

Liselotte Lyngsø drøfter fremtidsforskning og fremtidsperspektiver med et par norske fremtidsforskere i denne podcast.

God fornøjelse 🙂

 

Gratis webinar: Organizational Health Model

Den 2. december kan du møde Liselotte Lyngsø i et gratis webinar under emnet “Organizational Health Model” for Stockholm School of Economics.
Webinaret broadcastes fra Rusland og starter kl. 17. dansk tid.
Liselotte går på kl. 18 og har 15-20 minutter samt tid til spørgsmål bagefter. Men gå på kl. 17. De to talere før Liselotte vil uden tvivl være ærgerlige at misse.
Vi glæder os til at se dig!

Hvad er fremtidsforskning egentlig?

Kan man forske i noget, der ikke findes endnu? Kan man på videnskabelig vis forudsige, hvordan verden ser ud om 20, 50 eller 100 år? Hvad vil det egentlig sige at være fremtidsforsker?

Find svarene i artiklen Her er vi – og vi overskuer lige hele virkeligheden, hvor Chris Hansen møder fremtidsforskerne Anne Skare Nielsen og Klaus Mogensen til en undersøgende snak om, hvad fremtidsforskning egentlig er for noget.

Citatudklip fra artiklen:

“Styrken ved fremtidsforskning er også, at man er mindre interesseret i at forstå et problem og mere optaget af at forstå forskellige løsninger.« Skare Nielsen mener, at fremtidsforskningen åbner en dør til det ukendte, at det handler om at være nysgerrig og kunne koble forskellige perspektiver og om at være god til at opsøge irritation.

Fremtidsforskning er samtidig en eklektisk videnskab, der med andre ord samler forskellige forskningsretninger. »Fremtidsforskere er meget opportunistiske i forhold til hvad for noget materiale, man bruger. Så snart det er produceret, bruger vi det hjertens gerne til at skabe nye perspektiver,« siger Skare Nielsen.

Læs hele artiklen her

 

Dit hjem fortæller historien om dig selv

Boligen er vores trygge base og udstillingsvindue. Og vi vil vide, hvordan de andre bor! Derfor er boligprogrammer- og magasiner så populære.

“Boligen er sindssygt vigtig for det moderne menneske. Det er her, vi iscenesætter vores inderste drømme og længsler. Nogle gange iscenesætter vi også en drøm, som vi ikke lever ud. Vi køber måske et stort langbord i håbet om, at de voksne børn stadig kommer hjem og spiser, de kommer bare aldrig”, siger Liselotte Lyngsø i denne artikel af Ulla Hinge Thomsen på DR.dk

Bogværk trodser digital tidsalder

(…)
Spørger man en fremtidsforsker, om det giver mening fem år ind i fremtiden at udgive et stort bogværk over Danmark, bliver der trukket på smilebåndet. At Trap Danmark udgiver bøgerne først og undervejs udbygger hjemmeside og app er helt omvendt, mener Liselotte Lyngsø, partner i Future Navigator og tidligere forskningsdirektør ved Instituttet for Fremtidsforskning.
»Det lyder meget vildt. De perfekte udgivelsers tid er ovre. Man er vant til, at der hele tiden kommer ny viden og information, og derfor skal man løbende kunne opdatere det, og man skal hele tiden kunne forny og bygge på. Indsamlingen af viden er en digital proces, og jeg ville tænke på det digitale først og så se, om det er interessant nok til, at det også skal være på tryk,« siger hun.
»Når det så er sagt – hvis det kan bruges som pynt og en form for lysisolering af hjemmet, så er det nok den fine mandelgave. Kogebøger er jo heller ikke forsvundet.« 
(…)

En chip under huden vil forbinde os

”Der er rigtig mange mennesker, som virkelig er tiltrukket af den her spirituelle tanke om, at vi er forbundet; at mennesker hænger sammen med naturen, at vi kan telepatere m.m. Teknologien kommer så bare til at muliggøre den vision”, lyder det modigt fra Mette Sillesen i denne artikel af Christian Lang Jensen.

Fremtidens velgørenhed handler om DIG!

Fremtidens velgørenhed byder på en bred vifte af muligheder at støtte på. Fra small til x-large afhængig af hvor aktiv DU vil være. For mange er den traditionelle indsamling i gaden og på TV rigeligt og tilfredsstillende, mens fremtiden viser vej for meget mere engagement og selvbestemmelse blandt den danske befolkning. Støttes skal der i hvert fald!

Støtte og velgørenhed bliver i stigende grad en forlængelse af vores selvfortælling og identitet. Så hvis du gerne vil være med på noderne, spørger du din sidemand ved næste middagsselskab: “Hvis du var en velgørenhedsorganisation, hvem var du så”?

Hør indslaget om fremtidens velgørenhed i p4 med Liselotte Lyngsø 

 

Tilbage til fremtiden – pletskud og ommere

I kultfilmen Tilbage til fremtiden er 2015 det år, hvor vi skulle have selvtørrende jakker, selvbindende sko, robotter der kan gå lufte vores hunde og flyvende biler. Trods disse teknologier ikke umiddelbart har indtaget vores hverdag, rammer mange af filmens forudsigelser plet på den ene eller anden måde.

Når teknologierne ikke rammer i deres ‘rene’ form, er det fordi de ikke er rentabelt for en virksomhed at producere. Og så er det fordi, man ikke har været i stand til at forudsige menneskets reaktion på og adfærd med teknologien. Fx Google Glasses, som er for upraktiske og usmarte til at vi gider at gå med dem.

Hør Liselotte Lyngsøs vurdering af, hvor Tilbage til fremtiden ramte plet, og hvor den skød helt ved siden af, i dette radioindslag på Nova

Læs også om filmens forudsigelser i denne artikel på Metroexpress

 

Derfor fravælger flere handicappede børn

Vi fravælger handicappede børn, fordi vi ikke vil belaste velfærdsstaten og vores resterende familie – og vi ønsker ikke at påføre os mere smerte end højest nødvendigt. I fremtiden bliver det endnu sværere for fostrene at nå igennem nåleøjet. Vi sætter større og større krav og stræber intelligente, sunde og smukke børn.

Hør indslaget om emnet med Liselotte Lyngsø på Radio Nova her