Kan man forske i noget, der ikke findes endnu? Kan man på videnskabelig vis forudsige, hvordan verden ser ud om 20, 50 eller 100 år? Hvad vil det egentlig sige at være fremtidsforsker?
Find svarene i artiklen Her er vi – og vi overskuer lige hele virkeligheden, hvor Chris Hansen møder fremtidsforskerne Anne Skare Nielsen og Klaus Mogensen til en undersøgende snak om, hvad fremtidsforskning egentlig er for noget.
Citatudklip fra artiklen:
“Styrken ved fremtidsforskning er også, at man er mindre interesseret i at forstå et problem og mere optaget af at forstå forskellige løsninger.« Skare Nielsen mener, at fremtidsforskningen åbner en dør til det ukendte, at det handler om at være nysgerrig og kunne koble forskellige perspektiver og om at være god til at opsøge irritation.
Fremtidsforskning er samtidig en eklektisk videnskab, der med andre ord samler forskellige forskningsretninger. »Fremtidsforskere er meget opportunistiske i forhold til hvad for noget materiale, man bruger. Så snart det er produceret, bruger vi det hjertens gerne til at skabe nye perspektiver,« siger Skare Nielsen.
Boligen er vores trygge base og udstillingsvindue. Og vi vil vide, hvordan de andre bor! Derfor er boligprogrammer- og magasiner så populære.
“Boligen er sindssygt vigtig for det moderne menneske. Det er her, vi iscenesætter vores inderste drømme og længsler. Nogle gange iscenesætter vi også en drøm, som vi ikke lever ud. Vi køber måske et stort langbord i håbet om, at de voksne børn stadig kommer hjem og spiser, de kommer bare aldrig”, siger Liselotte Lyngsø i denne artikel af
”Der er rigtig mange mennesker, som virkelig er tiltrukket af den her spirituelle tanke om, at vi er forbundet; at mennesker hænger sammen med naturen, at vi kan telepatere m.m. Teknologien kommer så bare til at muliggøre den vision”, lyder det modigt fra Mette Sillesen i denne artikel af Christian Lang Jensen.
Fremtidens velgørenhed byder på en bred vifte af muligheder at støtte på. Fra small til x-large afhængig af hvor aktiv DU vil være. For mange er den traditionelle indsamling i gaden og på TV rigeligt og tilfredsstillende, mens fremtiden viser vej for meget mere engagement og selvbestemmelse blandt den danske befolkning. Støttes skal der i hvert fald!
Støtte og velgørenhed bliver i stigende grad en forlængelse af vores selvfortælling og identitet. Så hvis du gerne vil være med på noderne, spørger du din sidemand ved næste middagsselskab: “Hvis du var en velgørenhedsorganisation, hvem var du så”?
Hør indslaget om fremtidens velgørenhed i p4 med Liselotte Lyngsø
I kultfilmen Tilbage til fremtiden er 2015 det år, hvor vi skulle have selvtørrende jakker, selvbindende sko, robotter der kan gå lufte vores hunde og flyvende biler. Trods disse teknologier ikke umiddelbart har indtaget vores hverdag, rammer mange af filmens forudsigelser plet på den ene eller anden måde.
Når teknologierne ikke rammer i deres ‘rene’ form, er det fordi de ikke er rentabelt for en virksomhed at producere. Og så er det fordi, man ikke har været i stand til at forudsige menneskets reaktion på og adfærd med teknologien. Fx Google Glasses, som er for upraktiske og usmarte til at vi gider at gå med dem.
Læs også om filmens forudsigelser i denne artikel på Metroexpress
Vi fravælger handicappede børn, fordi vi ikke vil belaste velfærdsstaten og vores resterende familie – og vi ønsker ikke at påføre os mere smerte end højest nødvendigt. I fremtiden bliver det endnu sværere for fostrene at nå igennem nåleøjet. Vi sætter større og større krav og stræber intelligente, sunde og smukke børn.
Hør indslaget om emnet med Liselotte Lyngsø på Radio Nova her
Det er ekstremt positivt for Danmark at blive nævnt for det gode i det store udland. For når der Googles på Danmark, er det vigtigt, at det er vores kvaliteter, som velfungerende velfærdsstat, der kombineres med frie markedskræfter, der fremhæves. Derfor er det en super god nyhed, når Danmark fremhæves i den amerikanske valgkamp.
Se indslaget i Aftenshowet nedenfor:
Næsten 145.000 danskere har i dag en selvstændig virksomhed uden ansatte. Det er 1/3 flere end i 2000. Akademikere vil tegne sig for flere og flere af den type virksomheder, mener fremtidsforsker
Af Pernille Siegumfeldt, Magisterbladet
Antallet af virksomheder uden ansatte, der kun har ejeren selv på lønningslisten,er efterhånden så stort, at det ikke længere giver mening at tale om dem som en lille udposning på det ”rigtige” erhvervsliv
Et boost af frihed
Anne Skare, fremtidsforsker og direktør i virksomheden Future Navigator, er ikke overrasket over, at udviklingen går i retning af, at flere og flere arbejder helt solo.
”Iværksættere med medarbejdere er nogle af de mest …
Læs resten af artiklen i Magisterbladet