Mobilen er den nye raslebøsse

/0 Comments/in , /by

MobilePay var ingen succes ved Folkekirkens Nødhjælps landsindsamling i søndags. Alligevel kan mobilen blive den nye raslebøsse, mener fremtidsforsker.

Kun få danskere valgte søndag at betale til Folkekirkens Nødhjælps landsindsamling via mobiltelefonen. Men Liselotte Lyngsø, fremtidsforsker og direktør i innovationsfirmaet Future Navigator, mener kun, at det er starten, og der er ingen grund til skuffelse over resultatet.

– Sådan er det med danskerne. Det går lidt trægt i starten, men så sker der en eksponentiel vækst. Allerede til næste år, tror jeg, at der vil være dobbelt så mange, som betaler med betalingsmåder som MobilePay. Minimum, siger Liselotte Lyngsøe.

Ved Folkekirkens Nødhjælps landsindsamling blev der indsamlet 13 millioner kr., og heraf blev kun 86.000 kr. indsamlet over MobilePay.

Af Victoria Iris Steiner Henriksen læs original artiklen her

Flere familier flytter sammen

/0 Comments/in , /by

Det skyldes ifølge lektor, at det er praktisk at bo sammen, fordi familier kan være sammen om f.eks. børnepasning. Forsker forudser, at udviklingen vil fortsætte, men mener ikke, at måden der bliver bygget på i de store byer, er tidssvarende.

Der var engang, da beboerne i kollektiverne delte stort set alt lige fra tøj til mad og kærester. Det var i 1970’erne under Ungdomsoprøret. Da det dampede af, betød det samtidig, at kollektiverne blev revet ned eller omdannet til familieboliger med samtalekøkkener og stuer en suite.

De seneste år er udviklingen vendt igen, og flere flytter tilbage i kollektiver. På fem år er antallet af familier, der bor sammen med andre familier i bl.a. kollektiver og bofællesskaber, steget fra 171.000 til 197.000.

Den udvikling vil fortsætte, mener fremtidsforsker Liselotte Lyngsø. Måden, hvorpå der bliver bygget lejligheder og huse på, skal laves om, så den passer bedre til de ønsker, danskerne har.

»Der bliver stort set kun bygget lejligheder til én familie. Hvorfor bevarer man ikke ghettoerne i stedet for at rive dem ned og indretter dem til moderne kollektiver?« spørger Liselotte Lyngsø.

Praktisk fællesskab

Tiden, da beboerne i kollektiverne delte alt, er forbi, mener Hans Thor Andersen, der er lektor i socialgeografi og bypolitik fra Aalborg Universitet. Han mener, at flere familier flytter sammen af praktiske årsager.

»Det er ikke en ideologi om, at nu skal vi leve i kosmos og harmoni med universets skjulte kræfter. Man går mere op i at dele materielle ting som biler, græsslåmaskiner, en motorsav eller et stort værksted i kælderen – for man bruger det jo sjældent, når det kommer til stykket. Og så er det jo praktisk, hvis man ikke har råd til alle disse ting, at man kan deles om dem,« siger han.

Behov for socialt liv

Det bakker Marie Stender, ph.d. fra Statens Byggeforskningsinstitut, op om.

»I en travl børnefamilie, hvor begge forældre arbejder fuld tid og skal have en hverdag til at hænge sammen, har det mange praktiske fordele at flytte sammen med andre børnefamilier i enten kollektiver eller bofællesskaber,« siger hun.

Når man flytter i kollektiv med vennerne, kan man se dem meget oftere, end hvis man bor hver for sig, og det tiltaler mange i den travle hverdag, siger Marie Stender.

»Selv om vi lever i en individualistisk tid, har vi stadig et stort behov for at være sociale, og derfor passer kollektivet godt ind i danskernes hverdag,« siger hun.

5 fremmede men ret fede fremtidsbegreber, du lige står og mangler

/0 Comments/in , , /by

Hvad er din favorit? Stem på det begreb den danske sprog mangler mest lige nu

Dukkha

Dukkha er den smerte man oplever, når man ikke kan finde ud af at give slip på det, der ikke er mere. Dukkha er et flere tusinde år gammelt buddhistisk nøglebegreb, der kan oversættes til fejlagtig bestræbelse. Livet er foranderligt og hele tiden i bevægelse og transformation. Der er nul, nix og minus stabilitet man kan klynge sig til. Den dårlige nyhed er at vi alle er i frit fald; den gode nyhed er at der ikke er nogen bund. Først når man indser denne sandhed, bliver livet frit og trygt og godt.

Det er sågu interessant, at inderne også sad for tusindvis af år siden og krampede fast til deres materielle goder / skriveborde / de nuttede børnesko og andre symboler. Når man står på livets 10 meter vippe, kan der opstå et ekstremt begær efter at holde fast. Og så hænger man der, og det bliver bare mere og mere pinligt. Det er så nemt at se på andre, når de har svært ved at give slip: lærerne lige efter reformen, bankfolk lige efter finanskrisen, den forsmåede lige efter skilsmissen. Men måske lider du også selv af dukkha?

I så fald skal du være glad – dit liv bliver så meget bedre lige om lidt, hvis bare du tør give slip på det, der var engang, men nu ikke er mere.

Ex: “Nåååh, du har da vist fået dukkha”.

Sisu

Sisu er et begreb, der stammer helt dybt inde fra den finske folkesjæl. Sisu er robusthed. Stamina! Modstandskraft! Det er når russerne har smadret hele din gård, dræbt din familie og efterladt dig med hovedet trådt ned i mudderet. Når du vågner, rejser du dig og arbejder videre. Du er sur, men det er ikke undskyldning for at blive liggende.

Kender du nogle stykker, der godt kunne bruge en dosis sisu, så skal du stemme på dette stærke, stolte, indebrændte ord. Glem ikke at udholdenhed var den vigtigste menneskelige kompetence indtil for ganske nyligt. Hvis man kunne udholde: sult, nød, sygdom, pest, bylder, krig, uretfærdighed, overgreb, mord, brand, lidelser og fattigdom – ja, så overlevede man. Indtil man døde. Mennesket er bygget til at kunne klare store mængder af modgang og smerte.

Ex: “Ej, det var en grim hudafskrabning lille ven. Du må hellere bruge noget sisu”.

Rebound

Rebound – det ord kender vi alle. Sig det højt. Det lyder fantastisk. Og det er umuligt at oversætte til dansk: bokseren-blev-slået-til-tælling-men-så-skedejdede-han-op-igen. Barndommens tumling er rebound-eksperten. Den der runde dukke uden ben, som man ikke kan få til at ligge ned. “She’s on the rebound”, siger amerikanerne, når en virksomhedsleder er gået konkurs, men naturligvis vender stærkt tilbage lige om lidt.

“Intet fantastisk kommer ind i menneskets liv uden en forbandelse”, sagde Sofokles. Og det kender alle med små børn og søvnløse nætter godt. Eller dem med det store talent. Eller den fantastiske karriere eller den stormende forelskelse. Højt at flyve dybt at falde, men ved vi at vi rebounder når vi rammer jorden – så tør vi jo godt. Igen og igen og igen.

Ex: “Jeg kan godt se, du ikke er helt på toppen for tiden, så er det ok vi først ses igen, når du er på rebound?” Eller “superfed rebound, du lavede der. Godt kommet igen efter din eklatante fiasko”.

Paskram

Paskram stammer fra det vilde og eksotiske Jylland. Kram er godt. Det er når noget objektivt fungerer som det skal, men det har også liiige det der ekstra sjønø se kua. Problemet er, at der er masser af kram i verden i dag (og masser af bras), og derfor er kram ikke så attraktivt som det har været.

Paskram derimod. Det er der fremtid i. Paskram er når kram passer sammen med andet kram. Når kuglelejet svupper ind i sit led, eller man kan få 4 børnesæder ind i bilen. Børnesæder er kram, bil er kram men hvis ikke det paskrammer, så der det ligemeget.

Hvis du vil lave paskram, så er det slut med at pumpe en ti meter længere medisterpølse ud i verden. Så skal du i stedet lytte, sammenføje, forbinde og koble. Paskram tilfører verden lige det, den mangler mest – forløsning, originalitet, samarbejde, disciplin, umage, fordybelse, flid, omtanke, omsorg og ro.

Ex: “Jeg er så glad for min bankrådgiver. Han gi’r mig bare så meget paskram”.

Er dit CV lidt lunkent?

/0 Comments/in , , /by

Det ved du godt, men du får jo ikke gjort en skid ved det. Her får du 5 gode råd fra fremtiden

Hvert halve år uddannes omkring 200 professionsbachelorer i ernæring og sundhed, ernæringsteknologer og kandidater med en sundhedsfaglig profil. Nye i faget, som gerne vil ud og gøre en forskel.

Jagten på drømmejobbet starter allerede på studiet, hvor praktik, virksomhedsbesøg og projektopgaver bruges som afsæt. Lykkes det ikke at få gaflet et job allerede her, er et målrettet CV, evnen til at netværke og tænke ud af boksen helt nødvendige kompetencer i jobsøgningen, mener job- og karrierecoach i FTF-A, Henriette P. Hansen.

Der er ingen tvivl om, at de nyuddannede professionsbachelorer står med nogle særlige udfordringer, når de skal finde job. Det er en meget bred uddannelse, og de har ikke en konkret stillingsbeskrivelse.

Hele artiklen og interviewet med Liselotte kan du læse i Kost, ernæring og sundhed 6/2014

Årets nye hype – Internet i alting

/0 Comments/in , /by

Nye teknologier bliver ofte omgivet af enorm hype. Nogle indfrier forventningerne, mens andre aldrig lever op til dem. I år er det bølgen med internet i alting, der forventes at nå toppunket for hype.

Internettet flytter ind i alting. Det er ikke kun dig, der logger på med mobilen eller computere – og chatter, kommenterer og deler data digitalt. Det gør bilen, køleskabet og måske endda BHen sammen med et væld af de ting, du omgiver dig med. Sådan kan en af de mest hypede teknologiske felter lige nu kort beskrives.

Den originale artikel kan læses her

DIY og skønhed-labs i hjemmet er in

/0 Comments/in , /by

Vi vil have de fuldstændig skræddersyede og personificerede løsninger, som tager højde for vores unikke profil og behov, og derfor hitter bland-selv-løsninger på skønhedsmarkedet. Når vi tyr til de skræddersyede produkter, er det et udtryk for at ville tage kontrol og ejerskab i en verden med stigende kompleksitet og oceaner af muligheder. Et hjemme-laboratorium kan derfor synes den ideelle løsning, da vi derved får opfyldt behovet for autencitet, selvudfoldelse, kontrol og involvering på en og samme tid. Læs mere om tendensen her.

Danske værdier rammer tidens Zeit Geist

/0 Comments/in , /by

Mange danske skønhedsprodukter markedføres på de værdier, som danske kvinder tiltales af: rent, autentisk, høj kvalitet. Det er derfor ikke så mærkeligt, at salget af danske skønhedsprodukter stiger – de rammer nemlig zeit geisten blandt moderne, danske kvinder.

Vores valg af skønhedsprodukter skal matche vores værdier, fordi de er et spejl af, hvem vi er (eller gerne vil være). Det særlige ved skønhedsprodukter er, at det ikke blot er noget, vi tager på eller bruger, men rent faktisk lader trænge ind i vores hud. Det skal derfor føles helt rigtigt og være i overensstemmelse med vores identitet.

Læs Mettes blog “Derfor stiger salget af DANSKE skønhedsprodukter” her.

Har du styr på dine personlige principper?

/0 Comments/in , /by

Vi bevæger os mod en fremtid, hvor det at kunne træffe sine egne, selvstændige valg bliver uhyre vigtigt. Vi kan ikke længere læne os op ad autoriteterne, men skal selv tage teten, for der kommer ingen og redder os. Vi kommer derfor i langt højere grad til at skabe vores egne principper. Inden for pleje og skønhed betyder det, at vi finder vores eget ståsted omkring fx økologi, videnskab (laboratoriefremstillet), pris, og brand. Altså principper for hvornår man vurderer et naturligt produkt over et videnskabeligt, og hvornår pris trumfer kvalitet, etc.

Læs bloggen “Har du styr på din skønhedsetik” og bliv klogere på fremtidens skønhed, hvor vi blandet andet går fra “MIG til Oneness”.

Sjæl bliver det nye skønhedsideal

/0 Comments/in , /by

Skønhed og velvære bevæger sig mere og mere fra det fysiske og ydre til det mentale og indre, og det er en tendens, der afspejler sig i hele vores samfundsudvikling. I fremtiden vil meningen med livet ikke kun handle om at være lykkelig, men også om at gøre en forskel. Fokusset på “det gode” bliver større, og derfor bliver det at være god – etisk og autentisk – også i større grad et skønhedsideal.

Læs mere om tendensen i Mettes blog “Skønhed handler om sjæl“.

De unge sætter MENING først. Her 3 er stærke grunde til hvorfor!

/0 Comments/in , , /by

De unge vil i dag have, at tingene skal give menig, og det gælder alt fra arbejde, til familie, til de små ting i hverdagen. Men hvorfor er det, de er så optaget af mening?

1) Ansvar og ejerskab selv:  – virksomkeder kan ikke, det viser de med kriser

2) Vil redde verden: frivillighed

3) Kommer tilbage til det nære – familien

Hør mere om “Generation Why’s” motivationer i indslaget med Liselotte Lyngsø på P4 Morgen.

http://www.dr.dk/radio/ondemand/p4vest/p4-morgen-7273/#!/01:13:00