Posts

Iværksætteri kan læres

Iværksætteri kan læres. Det handler om at have viden og talent til at skabe noget. De færreste er forberedte på, at det også kræver mange andre kompetencer

Af Birgitte Flyvholm 

Iværksættere siger om sig selv, at de brænder for at føre en idé ud i livet. De vil selv bestemme over deres tid og den kvalitet, som de kan give deres produkt. Om det er en bygning, en grafisk opsætning eller en frisure. Det er gode incitamenter for at starte en virksomhed. Og rigtig mange gør det.

Der oprettes ifølge SKAT omkring 45.000 nye virksomheder hvert år, en stor del af dem er dog ikke aktive. Det reelle tal ligger på 15-18.000 virksomheder.

”Når der er mange nye virksomheder, så siger det noget om optimismen. Men vi skal også se på, om de overlever. Der er en markant andel af alle dem, der starter, som er lukket igen, inden der er gået tre år og endnu flere, inden der er gået fem år,” siger erhvervspolitisk konsulent i Dansk Erhverv Sigurd Schou Madsen.

Sælg dig selv
Iværksættere, der kommer fra et lønmodtagerjob, bliver overrasket over, at de nu selv skal tage ansvar for alle processer. De regner med at skulle være kreative og føre deres idé ud i livet. Men de skal også tage sig af at gøre rent, skrive fakturaer, bogføre, købe ind, reklamere, være superbruger i it-systemerne og selv sætte toner i kopimaskinen. Det kommer også bag på mange, at de skal sælge sig selv og deres produkt. Kunderne kommer ikke af sig selv.

”De er ikke vant til at sælge sig selv, at skulle forklare hvorfor det, de laver, er godt. De synes, de kommer til ulejlighed, som en støvsugersælger ved døren. Hvis de ikke kan fortælle kunden, hvorfor han skal købe produktet, så har de ikke noget at sælge,” siger forfatter og rådgiver Abelone Glahn.

Det er en udfordring for mange at skulle sælge sin idé. Fordi de har en viden og et talent for at lave et produkt, så er de ikke nødvendigvis en god sælger. Dansk Erhverv arbejder med crowdfunding, hvor nye virksomheder kan komme og pitche deres idé for investorer.

”Der er markant mange, der har en fantastisk idé, hvor jeg bare tænker, hold da op et potentiale, de har, men hvor er de dårlige formidlere,” siger Sigurd Schou Madsen.

Vejen frem er at finde en partner, der kan supplere med de kompetencer, iværksætteren ikke selv besidder. Eller at sætte sig på skolebænken og tage et af de utallige kurser, der giver netop de kompetencer, der er brug for.

”Hvis du er rigtig dårlig til at pitche din idé, så er du nødt til at træne den del,” siger direktør i Væksthus Hovedstadsregionen Marlene Haugaard.

Iværksætteri kan læres og skal derfor på skoleskemaet
De fleste danskere er lønmodtagere, og der er ikke en kultur i Danmark for at starte som selvstændig. Ofte ønsker forældre, at deres børn skal få et godt job, og kalder det en fase, de skal igennem, hvis de unge alligevel forsøger sig som iværksættere. I skolen og på uddannelsesinstitutioner har der ikke været tradition for at arbejde med iværksætteri.

”Der er en udfordring i den måde, vi har skruet vores uddannelsessystem sammen på. Vi opdrager børnene til at blive lønmodtagere. Vi skaber en kultur, hvor det handler om at gå ud og få et job,” siger Marlene Haugaard.

Det er først inden for de seneste ti år, at Fonden for Entrepreneurship har arbejdet med at ændre kulturen og få iværksætteri og innovation ind i uddannelserne. Både i folkeskolen, på ungdomsuddannelserne og universiteterne.

”Der er flere og flere på universiteterne, der tager iværksætterfag og på den måde lærer noget om, hvad det vil sige at drive egen virksomhed. Og der er konkurrencer i iværksætteri på uddannelsesinstitutionerne. Det er med til at motivere og fortælle folk, at der er en anden vej end at gå ud og blive ansat,” siger Marlene Haugaard.

Du kan, hvis du vil
Den danske mentalitet er en hindring for dem, der kunne være potentielle iværksættere. De er bange for fiasko, for at de ikke kan få det til at blive til det, de drømmer om. De frygter, at andre vil se skævt til dem, fordi de har fejlet.

”Det er en helt grundlæggende kultur i Danmark. Der er janteloven; du skal ikke tro, du er noget, og du skal ikke være for storskrydende. Det er helt klart en barriere for folk,” siger Marlene Haugaard.

”Vi tror, at ham ovre på den anden side af gaden er meget bedre til at starte op, end vi selv er. Og det er jo noget fis. Vi har mange muligheder for at uddanne os. Vi kan jo tage kurser på Harvard online. Selvfølgelig kan du lige så godt som ham på den anden side,” siger fremtidsforsker Louise Fredbo-Nielsen.

Små iværksættere er klar til fremtidens arbejdsmarked

Iværksættere er drivkraft for vækst og udvikling. De er også klar til fremtidens arbejdsmarked, hvor freelancere og projektansættelser bliver normen

Af Birgitte Flyvholm

Der er en direkte kobling mellem økonomisk velstand og iværksætteri. Det er alle enige om. Vækst måles traditionelt på omsætning, jobskabelse og eksport. Her spiller vækst-iværksættere en stor rolle, og det er også dem, samfundet satser på.

Det store fokus på vækst-iværksættere og økonomisk vækst har måske været med til, at personer med andre ambitioner har mistet lysten til at blive iværksætter. De føler måske, at der ikke er plads til dem i samfundet.

”Det er vigtigt også at fokusere på de mindre virksomheder. Der er rigtig mange, der har startet en tømrervirksomhed eller åbnet en frisørsalon, og som ikke har ambition om vækst. Der må jeg erkende, at vi ikke udadtil har brugt tid nok på at kalde dem iværksættere,” siger erhvervspolitisk konsulent i Dansk Erhverv Sigurd Schou Madsen.

”Der mangler et andet begreb end vækst for det, iværksættere kan være med til at udvikle,” siger forfatter og rådgiver Abelone Glahn.

Hun mener, at iværksættere i høj grad understøtter andre former for udvikling; netværksudvikling eller afledt vækst ved brug af underleverandører. Eller at små iværksættere er med til at skabe liv i landsbyerne.

”Jeg ville også gerne gøre det op i livskvalitet, for dem selv og deres kunder,” siger Abelone Glahn.

Fremtidens fleksible arbejdsmarked
I de seneste år er der blevet flere iværksættere. Det er især de unge og de ældre, der starter for sig selv.

”Det skyldes nok, at vi er blevet mere individualiserede i Danmark. Folk tør i højere grad prøve deres idé af. At føre deres drømme ud i livet,” siger Sigurd Schou Madsen.

”Vi kan se, at der kommer til at ske en ændring i den måde, vi ser iværksættere på. For vi bliver mere og mere bevidste om – og det viste krisen også – at det altså ikke er trygt at have et 8-16 job mere. Det er lige så utrygt som at være sin egen herre,” siger fremtidsforsker Louise Fredbo-Nielsen.

De unge vokser op i et andet samfund. For dem er det normalt, at de er ansat i nogle år, og så går de ud og starter egen virksomhed. De vil opleve, at de store virksomheder i højere grad vil ansætte til tidsbegrænsede projekter og anvende underleverandører og freelancere.

”De unge vil zappe ind og ud af arbejdsmarkedet. Det bliver også mere normalt at have en virksomhed ved siden af et job, og der vil være mange freelancere,” siger Louise Fredbo-Nielsen.

Ny teknologi giver nærvær
Det er ny teknologi, der giver de nye muligheder til fremtidens arbejdsmarked. Nye teknologier gør det muligt at købe fra freelancere i hele verden. Men det gør det også muligt for en masse små iværksættere at finde kunder og levere til flere. Ny teknologi er med til at skabe en nærhed til kunderne, selv om man er langt fra hinanden.

”Teknologien ændrer den måde, vores samfund fungerer på. Det gør, at der skabes en masse forretningsområder for iværksættere og dermed positiv påvirkning på fremtidens arbejdsmarked. Endomondo er et fantastisk eksempel på, at nærheden til brugerne skabes med de nye teknologier. Det fungerer jo kun, når vi har smartphones og internettet,” siger Louise Fredbo-Nielsen.

10 egenskaber fremtidens omsorgspersonale ikke kan undvære

Intelligente sundhedsdata, telemedicin, virtuelt plejepersonale, robotter der tørrer måsen på de gamle, går stuegang på hospitalet og holder øje med beboerne på værestedet. Den teknologiske udvikling er godt i gang med at tage form i sundhedsvæsnet og tegner en radikal anderledes fremtid for omsorgspersonalet på blandt andet plejehjem, hospitaler og institutioner. Men hvad betyder det for plejen? Og hvad skal du som omsorgspersonale kunne i fremtiden?

Med andre ord: 10 egenskaber fremtidens omsorgspersonale ikke kan undvære?

Læs hele artiklen på Den Offentlige her

Vil du have artiklen som pdf, så kan du købe den for en flad 20’er.

Ja tak! Den vil jeg gerne købe!

Fremtidens arbejdsmarked – MBA’en er fortid

MBA’en er ikke længere ‘the shit’ i forretningslivet!

Fremtidens arbejdsmarked har ikke brug for flere MBA’er. Det har tværtimod brug for ledere, der er visionære, risikovillige og empatiske, og som tør stille sig op og tro på noget, der ikke eksisterer endnu. Læs hele artikler fra Jyllands Posten her.

 

 

3 hårde trends, der giver dig grund til at træne nærvær

Med overgangen til industrisamfundet kom sportscentrene til, fordi vi som konsekvens af mere stillesiddende arbejde fik et behov for at bevæge vores kroppe. På samme måde er det naturligt, at vi med den teknologiske udvikling og en udbredt online livsstil nu også har fået et behov for at træne nærvær. Digitalisering er dog ikke det eneste vilkår, som peger mod et øget behov for at træne nærvær og vende blikket indad. Læs her om 3 hårde trends, der giver dig grund til at træne nærvær.

8 ting du skal kunne i fremtidens job

I stedet for at skille tingene ad i analyser får vi meget mere brug for at kunne sætte ting sammen i fremtidens job.

Mange af de job som findes i dag, kommer ikke til at eksistere i fremtiden. For ligesom nogle af fortidens job i dag virker fuldstændig forældede, vil der ikke være brug for mange af de job, som vi har i dag.

Her er Annes 8 bud på, hvad du skal kunne i fremtidens job:

  1. Dygtighed
  2. Dedikerede fællesskaber
  3. Lære, aflære, genlære
  4. Syntese
  5. Speak data
  6. Proaktiv projekttankegang
  7. Dyb social intelligens
  8. Ydmyg arrogance

Læs om egenskaberne her i artiklen ‘Det skal du kunne i fremtiden job’ på Finans.dk. 

 

 

Portfolio Items