Fra 2011 til 2018 steg antallet af kvinder, der fik donorbørn alene med 27% og fremtidsforsker Liselotte Lyngsø er ikke overrasket.

I en artikel fra TV2 Lorry fortæller hun om, hvorfor det at få donorbørn som enlig forældre bliver mere og mere normaliseret i en verden i opbrud fra de stereotype modeller.

Læs med og bliv klogere på, hvorfor donorbørn bliver mere og mere efterspurgte.

Vores liv er et patchwork tæppe, som vi selv skal sy sammen

Helt fra vi var små og gik i børnehaven har vi leget mor, far og børn. Det er normen – reglen – de fleste af os er vokset op med. Men familierne ændrer sig, og det går hurtigt.

Ved du hvad en regnbuefamilie er?

I dag blomstrer flere og flere familietyper frem. I de seneste årtier har familiernes udseende ændret sig helt vildt. Kernefamilien med far, mor og børn suppleres i stigende grad af alternative samlivsformer. Faktisk kan vi i dag sætte navn på hele 37 forskellige måder at være familie på! Kvinder, der får børn alene, er bare én ud af rigtig mange familieversioner i dag.

Om vi vil leve i en regnbuefamilie, have delebørn, gifte os med vores venner, gå på pension og barsel samtidigt eller noget helt femte er op til os selv. Nye rollemodeller viser os vejen til at skabe lige nøjagtig de livsformer, vi gerne vil have.

Flest donorbørn i Region Hovedstaden

“Som fremtidsforsker ser jeg jo altid trends starte i de store byer, så det kan godt være et bud på, at det er noget, vi kommer til at se meget mere af.”

-Liselotte Lyngsø. 

Ressourcestærke får donorbørn

Læs mere i artiklen fra TV2 med Liselotte Lyngsø. 

Nu får du muligheden for deltage på et eksklusivt kursus i fremtidssans!

Hvad tænker du på, når du hører ‘dansk julefrokost’?

I Danmark er vi kendt for at drikke, MEGET! Julefrokosten er ingen undtagelse. Men tiden, hvor den sagnomspundne  julefrokosts højdepunkt var mad og drikke i uanede mængder, er ved at være forbi.

I en artikel fra Møde & Event magasinet, kan du læse fremtidsforsker Liselotte Lyngsøs bud på fremtidens julefrokost.

Fremtidens julefrokost er under udvikling – men bestemt ikke afvikling

Julefrokosten skal, ligesom med så mange andre fænomener, følge de norm- og værdiændringer, der sker i vores samfund, for at holde sig attraktiv. For eksempel bliver det at give sine medarbejdere omsorg og følelsen af inklusion, generelt en kæmpe del af at lede en velfungerende virksomhed i fremtiden. Og det samme gælder julefrokosten.

Desuden har vi, under lockdown, opbygget et stort behov for rent faktisk at tale med hinanden, fremfor blot at feste løs, og det kommer også til at ændre dynamikken. Det er en udvikling, der bliver forstærket af en trend hos ikke mindst yngre, som har et mere disciplineret forhold til alkohol. Der er ikke en drift mod at drikke sig meget beruset. For mange handler det derimod om at være i kontrol og med skarpe sanser. Det er blot et spørgsmål om tid før der står en professionel juicer ved siden af den tjekkede bartender.

Julefrokost for fællesskabet fremfor fuldemandsfnidder

Rikke Vestenbæk er Eventplanlægger med over 15 års erfaring. Ifølge hende, har værdigrundlaget for den våde traditionsrige fest ændret sig meget gennem den seneste årrække.

Virksomhederne har fået øjnene op for, hvordan julefrokosten kan bruges som et redskab til at skabe bedre sammenhold og fællesskab blandt medarbejderne. Den skal ikke længere være et sted, hvor folk kommer og læner sig tilbage uden at tale rigtigt med hinanden. I stedet skal den årlige begivenhed danne rammerne om et inkluderende, involverende og nærværende socialt arrangement. En investering i medarbejdernes velvære og trivsel.

»Det handler ikke længere kun om at blive fuld og mæt. Der er langt mere fokus på, at vi skal være sammen med vores kolleger og at arbejdspladsen står som afsender på julefrokosten, så den læner sig op ad og indeholder firmaets værdier.«

-Rikke Vestenbæk.

Ifølge fremtidsforsker Liselotte Lyngsø, taler Rikke Vestenbæks erfaringer lige ned i de tendenser, vi ser i udviklingen af fremtidens julefrokost. For julefrokosten som vi engang kendte den, er klart ved at skifte karakter.

»I dag er julefrokosten både en investering i medarbejderen og et udstillingsvindue for virksomhedens værdier.«

-Liselotte Lyngsø.

En anden samfundstendens, som julefrokosten må hamle op med, er vores øgede bevidsthed om klima og sundhed. Hvis virksomhederne skal holde en julefrokost, der afspejler dens værdier, skal der helst ikke være madspild og kæmpe røde bøffer på bordet. Der skal mindst være et vegansk alternativ til flæskestegen.

Generelt kommer maden til at have større og større fokus. Det at servere mindre portioner med gode råvarer bliver en investering i den sunde medarbejder. Men vigtigere: Det er et krav fra stadigt flere medarbejdere.

Læs om, hvorfor julefrokosten er kommet for at blive og hvorfor, vi endda vil få et endnu større behov for den, end vi har i dag, i artiklen med Liselotte Lyngsø lige her.

Nu får du muligheden for deltage på et eksklusivt kursus i fremtidssans – den 19. og 26. august 2022.

Men hvilken slags træning taler vi om? Det kan du læse om i artiklen fra TID & TENDENSER om fremtidens leder. Her svarer fremtidsforsker Liselotte Lyngsø og to ledelsesrådgivere på, hvad det kræver for at være en god leder i 2021.

I virkeligheden er det meget simpelt

Som en anlægsgartner med 140 ansatte i Frederikssund sagde til mig for nyligt: ”Min opgave er at få planter og mennesker til at gro.” Men hvordan er det så lige, man gør det? Og ikke mindst: Hvilke krav stiller fremtiden til ledelse?

-Liselotte Lyngsø. 

Liselotte Lyngsø peger på tre helt afgørende trends.

For det første skal du som leder have et knivskarpt blik for, hvem i virksomheden der er tidsejere, og hvem der er tidsslaver. Covid-19 har vist, at mange opgaver kan løses hjemmefra eller på distancen, og mange mennesker har således oplevet, at de ejede deres tid. Omvendt er der også mange funktioner, der kræver fysisk tilstedeværelse over for kunder eller i produktionen. Men fattigdom er relativt. ”De kan gå derhjemme og klippe hæk, mens jeg er tvunget til at køre ind på jobbet.”

Fremtidens leder skal kunne navigere i det spændingsfelt

Forstå at nogle er mere privilegerede end andre og gøre, hvad der skal til for, at det ikke udvikler sig til en egentlig konflikt på arbejdspladsen.

Det afgørende, at fremtidens leder evner at tænke på fællesskabet

Vi ved ikke altid, hvad der er bedst for os selv. Mange har det måske strålende med at passe sig selv, men virksomheden har brug for kultur, innovation, sammenhold og on-boarding. Hver enkelt kan kun udvikles i samspil med andre. Når man spørger universitetsstuderende, hvordan de helst vil bo, siger langt de fleste, at de vil have eget bad og køkken. Måler man på, hvad der virker bedst i forhold til at få høje karakterer, trivsel og studiefastholdelse, er det at mødes i køkkenet. Så leder tænk på fællesskabets vegne.

Som leder skal du kunne vurdere, om du er klar til at gå uret eller kompassets vej

Begge veje kan give store resultater. Militæret er et godt eksempel på ur-ledelse. Mød ind her, gør dette, detailinstruktioner og overvågning. Og forsvaret er blevet uhyre populært blandt de unge, som higer efter klare rammer, regler og udviklingsveje. Betingelser, som jo virker vildt eksotisk i en tid med fri teknologiopdragelse og fremtidsusikkerhed. Kompassets vej kræver af dig som leder, at du er ekstrem skarp på at samle medarbejderne om formålet – og at være meget præcis på, hvad I jager. Hvad drømmer I om at opnå helt konkret, og hvordan kunne nogle af delmålene se ud? Og hvor længe må man som medarbejder nørkle med en forhindring, før end bolden skal sendes videre til en anden?

Daglig træning for medarbejderne

Helt grundlæggende bliver fremtidens leders vigtigste opgave at sikre daglig træning for medarbejderne. Du kan gå i et fitnesscenter i 20 år uden at blive stærkere, hvis træningen ikke er på plads. Og som leder skal du træne alle medarbejdere hele tiden. Som i HELE TIDEN. For vi får ikke et ’one-size-fits-all’, når det handler om ledelse.

I gamle dage troede man, at det kun var muligt at overnatte på et hotel. Vi kunne vælge mellem antal stjerner, og om der var roomservice. Kategorien var ikke til diskussion. Så kom Airbnb, og vi fik øjnene op for, hvor ufatteligt mange måder vi kan bo på. Med seje trampoliner og køkkenredskaber. På en båd eller i et træ. Det samme vil ske på arbejdsmarkedet. Vi vil få en global eksplosion af nye måder at arbejde og lede på, som alle er skræddersyede til de arbejdsopgaver der skal udføres, den særlige værdi der skal skabes, og de profiler der skal involveres. Glæd dig til at finde din helt egen ledelsesstil i et biodiverst arbejdsmarked.

Læs hele artiklen om fremtidens lederskab med Liselotte Lyngsø og bliv også klogere på, hvad de to ledelsesrådgivere, Erik Korsvik Østergaard og Elsebeth Hauge, har at sige om emnet.

Nu får du muligheden for deltage på et eksklusivt kursus i fremtidssans – den 19. og 26. august 2022.

Vil du gerne leve mere bæredygtigt?

Kunne du tænke dig at blive mere uafhængig af samfundets infrastruktur og leve selvforsynende?

Er tid vigtigere for dig end penge?

-Kan du svare JA til mindst én af de ovenstående spørgsmål? Så overvej at flytte ind i et tiny house community….

Fra villa til tiny house

Vores lyst til at leve mere bæredygtigt og i pagt med naturen stiger markant. I en analyse af danskernes syn på klima og bærerdygtighed, foretaget af Landbrug og Fødevarer i 2019, svarede hele 95%, at de kunne finde på at ændre adfærd eller vaner af hensyn til klima, miljø eller bæredygtighed.

Alligevel er det noget drastisk at skalere ned til et 45 kvadratmeters hus. Særligt hvis der skal være plads til andre end os selv.

For 27-årige Jakob Solkær var det ikke bare en fiks idé, da han besluttede sig for at bygge sit helt eget minihus. Og ifølge fremtidsforsker Liselotte Lyngsø, vil trenden med at skabe communities omkring værdifællesskaber kun vokse sig stærkere.

Vi vil diktere rummet – ikke omvendt

Store huse og dyre biler var engang luksus. Nu er det kampen for klimaet, det er sejt at arbejde for.

Særligt blandt den yngre generation.

Otte unge mennesker har netop sultestrejket for klimaet i en uge foran Christiansborg. Generation Z og Alpha bliver dem, der vil tage de mest ekstreme metoder i brug for at nå et mål. De skal være på planeten længe endnu og har derfor mest på spil.

Ifølge fremtidsforsker Liselotte Lyngsø, vil tiny house bevægelsen i høj grad blive søsat af unge og enlige. De små huse emmer nemlig af frihed og udstråler en modtrend til materialismen, og samtidigt bliver man en del af et fællesskab. Tiny houses passer perfekt til de nyeste indretningstendenser, hvor det ikke skal være rummet, der dikterer adfærd, men aktiviteten, der dikterer rummet. Med den indstilling har vi slet ikke brug for alle de funktionsopdelte rum, som stue, spisestue, fitnesslokale, kontor, hobbyrum og så videre. Det lille hjem bliver en hybrid, der kan omstilles til alle gøremål.

Økonomisk praktisk og en fryd for fællesskaberne

Flytter vi ind i et tiny house vil vi være selvforsynende fra starten, hvilket befrier os for svinedyre forbrugsregninger. Og glem ikke fordelen ved de grønne og økologiske råvarer, høstet direkte fra egen grund!

Den næste generation skal ikke regne med at blive lige så rige som deres forældre. De skal kæmpe med pandemien, et overophedet boligmarked og klimakrise. Tiny houses kan blive en redning fra at bo hjemme i meget længere tid, end de har lyst til.

Søndagsmiddag med familien, madklubber med vennerne og altid nogen, der kan passe børnene når man gerne vil på date night… Hvem drømmer ikke om at bo i samme område med sine nærmeste?

Tiny house tendensen går hånd i hånd med vores voksende behov for at have fællesskaber i nærområdet. Allerede nu, viser flere kommuner stor interesse for at tiltrække dem, der gerne vil bo i tiny houses. Det vil bidrage positivt til  lokaludviklingen, når fællesskaber med den samme indstilling til det gode liv, allierer sig i et nyfortolket bofællesskab af minihuse på samme grund.