Posts

Donorbørn vinder frem – Vi kan og vil selv

Fra 2011 til 2018 steg antallet af kvinder, der fik donorbørn alene med 27% og fremtidsforsker Liselotte Lyngsø er ikke overrasket.

I en artikel fra TV2 Lorry fortæller hun om, hvorfor det at få donorbørn som enlig forældre bliver mere og mere normaliseret i en verden i opbrud fra de stereotype modeller.

Læs med og bliv klogere på, hvorfor donorbørn bliver mere og mere efterspurgte.

 

Vores liv er et patchwork tæppe, som vi selv skal sy sammen

Helt fra vi var små og gik i børnehaven har vi leget mor, far og børn. Det er normen – reglen – de fleste af os er vokset op med. Men familierne ændrer sig, og det går hurtigt.

Ved du hvad en regnbuefamilie er?

I dag blomstrer flere og flere familietyper frem. I de seneste årtier har familiernes udseende ændret sig helt vildt. Kernefamilien med far, mor og børn suppleres i stigende grad af alternative samlivsformer. Faktisk kan vi i dag sætte navn på hele 37 forskellige måder at være familie på! Kvinder, der får børn alene, er bare én ud af rigtig mange familieversioner i dag.

 

Om vi vil leve i en regnbuefamilie, have delebørn, gifte os med vores venner, gå på pension og barsel samtidigt eller noget helt femte er op til os selv. Nye rollemodeller viser os vejen til at skabe lige nøjagtig de livsformer, vi gerne vil have.

 

Flest donorbørn i Region Hovedstaden

Selvom flere kvinder vælger at få børn alene i hele Danmark, topper tendensen især i Region Hovedstaden.

 

Og det er typisk i storbyer vi ser nye trends først:

“Som fremtidsforsker ser jeg jo altid trends starte i de store byer, så det kan godt være et bud på, at det er noget, vi kommer til at se meget mere af.”

-Liselotte Lyngsø. 

Ressourcestærke får donorbørn

Udover, at de fleste solomødre befinder sig i hovedstaden, har de også flere ting til fælles.

Ifølge Solomor-rådgiveren Camilla Hall, er arketypen på en mor med donorfar ressourcestærke kvinder, der føler sig handlekraftige, har sundheden & økonomien i orden og som tør gøre tingene selv. Rent historisk er det også først for relativt nyligt, at faren er begyndt at blive en signifikant del af kernefamilien. I lang tid har manden i højere grad stået for ressourcerne – et behov, der langt fra er lige så afgørende i dag. Studier viser nemlig, at de enlige kvinder i fertilitetsbehandling gennemsnitligt har længere uddannelse, end kvinderne i parforhold.

 

Hvorfor tror du, at flere kvinder får donorbørn? Og vil det samme gælde for mænd?

Læs mere i artiklen fra TV2 med Liselotte Lyngsø. 

 

 

Nu får du muligheden for deltage på et eksklusivt kursus i fremtidssans!

Sådan bliver du verdensmester i at spotte trends og tendenser!
TAG ET KURSUS I FREMTIDSFORSKNING

Vil du lære at trendspotte og oversætte fremtiden til strategi, idéer og handling for dig og din organisation? Så meld dig til et intensivt kursus i fremtidssans med Liselotte Lyngsø.

Få fremtidsforskerens anbefalinger på film, serier og bøger, der giver en forsmag på en fremtid med SCI-FI

Sci-fi kommer til at spille en stor rolle i vores fremtid. Derfor er det for fremtidsforsker Liselotte Lyngsø, også et af de vigtigste og mest spændende og interessante emner, vi kan tale om lige nu. Om lidt vil brugen af sci-fi forandre vores verden og revolutionere den på måder, vi aldrig troede var mulige!

Derfor giver hun dig sine anbefalinger på film, serier og bøger, hun føler, giver en forsmag på en fremtid med SCI-FI.

1. Beforeigners – om identitetspolitik

TV-serie på HBO MAX.

Mennesker fra fortiden begynder på uforklarlig vis at blive fundet i havet. Nogle år senere sættes kriminalassistent Lars Haaland sammen med Alfhildr Enginnsdottir, den første betjent af vikingeoprindelse, for at løse en mordgåde i Oslo.

 

2. Klara og Solen – om kunstige venner og genmanimulation

Bog af Kazuo Ishiguro.

Romanen fortæller historien om Klara, en Kunstig Ven med en usædvanlig observationsevne, som fra sin plads inde bag butiksruden observerer adfærden hos de kunder, der kommer ind for at se på varerne. Men Klara er også ualmindelig opmærksom på de mennesker, der går forbi på fortovet udenfor.  Hun håber til stadighed på at få sig en menneskelig ejer, at en kunde skal vælge hende, men da det viser sig, at dette sandsynligvis vil forandre Klaras liv for altid, tager hun det som en advarsel mod at fæste alt for stor lid til menneskers løfter. Hvordan ser en fremtid, hvor vi er venner med robotter mon ud?

3. Years & Years – om en fremtid med fake news og overvågning

British tv-serie på HBO MAX.

Years and Years følger familien Lyons i Manchester. Daniel skal giftes med Ralph. Stephen og Celeste er bekymrede for deres børn. Rosie jager en ny fyr. Edith har ikke været hjemme i årevis. Over dem alle hersker Bedstemor, den majestætiske Muriel.

4. Ready Player One – om metaverse

Film af Steven Spielberg.

År 2045. Verden er på randen af kaos og sammenbrud, men folk har fundet tilflugt i OASIS – et omfattende virtuelt univers, skabt af den geniale og excentriske James Halliday. Da Halliday dør, efterlader han sin enorme formue til den første person, som finder et digitalt ’Easter egg’, som han har skjult et sted i OASIS. Det udløser en konkurrence, der spreder sig til hele verden. Da en ung fyr ved navn Wade Watts beslutter sig for at deltage i konkurrencen, bliver han trukket ind i en halsbrækkende og virkelighedsfjern skattejagt og et fantastisk univers af mysterier, opdagelser og farer.

5. I’m Your Man – om robotkærlighed

Film af Maria Schrader.

Vinderen af skuespillerprisen i Berlin, 2021. I Politiken skrev Erik Jensen: ‘En smuk kvinde sidder over for en flot mand ved et bord på det, der engang var kendt som en danserestaurant. De er begge i deres fineste tøj og følger tjenerens anbefaling af en fremragende flaske fra Bordeaux, mens deres nysgerrige blikke søger hinanden. Ud ad højttalerne flyder afslappet musik, der sagtens kunne handle om, at forelskelsen lurer i luften. Forventningsfuldt stiller hun ham aftenens første spørgsmål: ‘Hvad er 3.587 gange 982 delt med 731?’. Svaret falder prompte: ‘4.818,65116’. Så er den romance ligesom skubbet i gang.’

Filmen er først lige udkommet og kan derfor kun ses i biografen.

 

6. Black Mirror – om etiske dilemmaer

Tv-serie på Netflix.

Sci-fi serien Black Mirror udforsker en speciel, højteknologisk, nær fremtid, hvor menneskehedens største nyskabelser og mørkeste instinkter kolliderer.

7. Handmaid’s Tale – om diktatur

Tv-serie på HBO MAX.

”The Handmaid’s Tale” er baseret på Margaret Atwoods 1985-roman af samme navn, og både bogen og serien handler om det dybt religiøse og totalitære styre Gilead, som vi engang kendte som USA. Her bliver fertile kvinder bragt til for at føde børn til overklassen, fordi fertiliteten i landet er faretruende lav.

8. Ex_machina – om kunstig intelligens

Film af Alex Garland.

En ung programmør skal teste den nye og revolutionerende menneskelignende robot Ava. Igennem lange samtaler forelsker han sig i hende, men hvordan kan man være sikker på, at de følelser robotten lægger for dagen ikke blot er en del af programmeringen?

Kan du forestille dig en fremtid, hvor vi forelsker os i robotter?

Er du interesseret at høre mere fra Liselotte Lyngsø?

Nu får du muligheden for deltage på et eksklusivt kursus i fremtidssans – den 19. og 26. august 2022.

Sådan bliver du verdensmester i at spotte trends og tendenser!
TAG ET KURSUS I FREMTIDSFORSKNING

Vil du lære at trendspotte og oversætte fremtiden til strategi, idéer og handling for dig og din organisation? Så meld dig til et intensivt kursus i fremtidssans med Liselotte Lyngsø.

Glæd dig! Sådan vil sci-fi rykke verden til helt nye højder

Sci-fi er ikke længere kun en kategori på Netflix. Det udvikles hele tiden og skaber fantastiske og spændende muligheder for os. I 2022 holder ABBA hologram-koncert!

Ifølge fremtidsforsker Liselotte Lyngsø, har science fiction aldrig været vigtigere og mere spændende at tale om. Det fortæller hun om i sit oplæg for Art Tech Tuesday. En serie, der med digital trend- og fremtidsanalytiker, blogger og foredragsholder, Christiane Vejlø i spidsen som vært, inspirerer og skaber debat i krydsfeltet mellem teknologi, kunst og erhverv.

I episoden med Liselotte Lyngsø, bliver vi introduceret til, hvordan vi skal udnytte sci-fi til at revolutionere verden. Hør også, hvad firedobbelt vinder af Niels Klim-prisen, Amdi Silvestri, og forsker og underviser Mads Rosendahl Thomsen, har at sige om emnet.

 

I seng med sci-fi

Under pandemien har det været uundgåeligt for os ikke at blive bekendte med nye og spændende teknologier. Det er platforme som Zoom og Teams, som vi måske ikke ellers havde givet en chance. De er blevet vores nye mødelokaler når vi ikke har kunne mødes fysisk. Og selvom tjenesterne er high-tech og supersmarte, er der stadigvæk lang vej igen, hvis de skal hamle op med følelsen af at mødes i en simulation.

Men frygt ej! Sci-fi og Zuckerberg har allerede fundet løsningen. Mark Zuckerberg har udviklet en sci-fi verden – Metaverse – som vil gøre fiktionens verden til virkelighed. I Metaverse vil vi møde hinanden ‘fysisk’ gennem vores avatarer. Ifølge Liselotte Lyngsø kommer en stor del af både vores sociale og professionelle liv til at foregå i simulationer, hvor grænserne mellem virkelighed og virtuelt nedbrydes.

 

Mark Zuckerberg bliver interviewet i Metaverse.

 

Er du stadig ikke helt overbevist, så prøv at gå i gamernes fodspor. De har længe løst opgaver sammen virtuelt. Dovenskab, tidspres og klimahensyn vil også være med til at få os til at vælge at mødes i simulationer. Og i takt med at kvalitet og særlige effekter bliver mere sofistikerede, kan du glæde dig at komme på eventyr, som du aldrig havde turde prøve i den virkelige verden.

 

Hvad bliver nøglen til et succesfuldt erhvervsliv med science fiction?

Vores brug af simulationer er afgørende, når vi skal udtænke fremtidens løsninger og lege med nye teknologier.

Vi skal lære at tænke som science fiction-forfattere, hvor alle spilleregler kan ændres. På den måde vil vi komme til at kunne simulere et utal af kunde-, borger- eller patientuniverser. Og så vil forestillingsevne og kreativitet også fylde langt mere i vores arbejdsliv.

I takt med at science fiction bliver til science fact, bliver vi desuden stillet overfor en lang række moralske og etiske dilemmaer. Dilemmaer, der vil berøre nogle af de emner, som også vil skabe morgendagens konflikter.

 

Liselotte Lyngsøs 8 anbefalinger til dig, der vil vide mere om sci-fi
  1. Identitetspolitik: Beforeigners – Tv-serie på HBO
  2. Kunstige venner og genmanimulation: Klara og Solen – Bog af Kazuo Ishiguro
  3. Fake News og overvågning: Years and years – British tv-serie på HBO
  4. Metaverse: Ready Player One – Film af Steven Spielberg
  5. Robotkærlighed: I’m your man – Film af Maria Schrader
  6. Etiske dilemmaer: Black Mirror – Tv-serie på Netflix
  7. Diktatur: Handmaids Tale – Tv-serie på HBO
  8. Kunstig intelligens: Ex_machina – Film af Alex Garland

 

Med sci-fi har afstanden fra at forestille os en verden, til at skabe den selv, aldrig været kortere.

 

Vil du vide mere om, hvad sci-fi har at byde på og hvordan vi skal oversætte budskaberne til nutiden? Vil du være bedre til at diskutere etik? Så lyt til hele afsnittet med Liselotte Lyngsø her.

 

 

Nu får du muligheden for deltage på et eksklusivt kursus i fremtidssans – den 19. og 26. august 2022.

Sådan bliver du verdensmester i at spotte trends og tendenser!
TAG ET KURSUS I FREMTIDSFORSKNING

Vil du lære at trendspotte og oversætte fremtiden til strategi, idéer og handling for dig og din organisation? Så meld dig til et intensivt kursus i fremtidssans med Liselotte Lyngsø.

 

Tilhører fremtiden de frygtløse eller de forsigtige?

Fremtiden er rykket tættere på end nogensinde før. Og nu kan du komme endnu tættere på.

Lyt til podcasten ‘Torben & Foredragsholderne’, hvor fremtidsforsker Liselotte Lyngsø taler om, hvorvidt fremtiden tilhører de bekymrede, de nysgerrige eller de frygtløse.

 

Fremtiden er for de frygtløse… Eller hvad?

Det er altid de modigste – de mest frygtløse – der går forrest. Derfor tror mange også at det er dem, der kommer til at dominere i fremtiden. Det har Liselotte Lyngsø dog en anden holdning omkring.

Ifølge hende tilhører fremtiden også de bekymrede. Især under corona-pandemien, har der været stort fokus på hvad vi gør, hvis alt lukker ned. Og det er måske netop i de forberedelser, vi får brug for dem, der allerede går og frygter det værst tænkelige scenarie.

Fremtiden buldrer derudaf og de frygtløse er i virkeligheden dem, som slet ikke forholder sig til den. Så måske er fremtiden ikke blot forbeholdt de frygtløse alligevel?

 

Vi skal være nysgerrige

Som fremtidsforsker insisterer Liselotte på, at vi skal forholde os åbne og nysgerrige overfor de forandringer vi står midt i. Men, for der er et stort men, vi kan heller ikke være nysgerrige hele tiden. Nogle gange kan det være befriende at spise på en restaurant, hvor måltiderne er bestemt på forhånd og vi egentlig kun skal tage stilling til, om vi kan lide maden eller ej.

Vi skal skabe en vekselvirkning mellem det at være nybegyndere og det at sætte livet på autopilot. For det kræver et enormt nærvær at mærke efter. Sat på spidsen: Vi bliver skøre, hvis vi hele tiden skal være nysgerrige på alt!

“Det er derfor at man siger, at børn skal have det godt i skolen. De skal have det godt socialt, så de har mere overskud til rent faktisk at lære og udforske.”

-Liselotte Lyngsø.

 

 

Lyt til hele episoden og hør, hvad både Liselotte og Torben gerne vil have svar på om fremtiden inden vi en gang skal bort herfra – og meget, meget mere!

 

Nu får du muligheden for deltage på et eksklusivt kursus i fremtidssans – den 19. og 26. august 2022.

Sådan bliver du verdensmester i at spotte trends og tendenser!
TAG ET KURSUS I FREMTIDSFORSKNING

Vil du lære at trendspotte og oversætte fremtiden til strategi, idéer og handling for dig og din organisation? Så meld dig til et intensivt kursus i fremtidssans med Liselotte Lyngsø.

Færre fulderikker og fut i fællesskabet – det skal du forvente af fremtidens julefrokost

Hvad tænker du på, når du hører ‘dansk julefrokost’?

I Danmark er vi kendt for at drikke, MEGET! Julefrokosten er ingen undtagelse. Men tiden, hvor den sagnomspundne  julefrokosts højdepunkt var mad og drikke i uanede mængder, er ved at være forbi.

I en artikel fra Møde & Event magasinet, kan du læse fremtidsforsker Liselotte Lyngsøs bud på fremtidens julefrokost.

 

Fremtidens julefrokost er under udvikling – men bestemt ikke afvikling

Julefrokosten skal, ligesom med så mange andre fænomener, følge de norm- og værdiændringer, der sker i vores samfund, for at holde sig attraktiv. For eksempel bliver det at give sine medarbejdere omsorg og følelsen af inklusion, generelt en kæmpe del af at lede en velfungerende virksomhed i fremtiden. Og det samme gælder julefrokosten.

Desuden har vi, under lockdown, opbygget et stort behov for rent faktisk at tale med hinanden, fremfor blot at feste løs, og det kommer også til at ændre dynamikken. Det er en udvikling, der bliver forstærket af en trend hos ikke mindst yngre, som har et mere disciplineret forhold til alkohol. Der er ikke en drift mod at drikke sig meget beruset. For mange handler det derimod om at være i kontrol og med skarpe sanser. Det er blot et spørgsmål om tid før der står en professionel juicer ved siden af den tjekkede bartender.

Julefrokost for fællesskabet fremfor fuldemandsfnidder

Rikke Vestenbæk er Eventplanlægger med over 15 års erfaring. Ifølge hende, har værdigrundlaget for den våde traditionsrige fest ændret sig meget gennem den seneste årrække.

Virksomhederne har fået øjnene op for, hvordan julefrokosten kan bruges som et redskab til at skabe bedre sammenhold og fællesskab blandt medarbejderne. Den skal ikke længere være et sted, hvor folk kommer og læner sig tilbage uden at tale rigtigt med hinanden. I stedet skal den årlige begivenhed danne rammerne om et inkluderende, involverende og nærværende socialt arrangement. En investering i medarbejdernes velvære og trivsel.

 

»Det handler ikke længere kun om at blive fuld og mæt. Der er langt mere fokus på, at vi skal være sammen med vores kolleger og at arbejdspladsen står som afsender på julefrokosten, så den læner sig op ad og indeholder firmaets værdier.«

-Rikke Vestenbæk.

Ifølge fremtidsforsker Liselotte Lyngsø, taler Rikke Vestenbæks erfaringer lige ned i de tendenser, vi ser i udviklingen af fremtidens julefrokost. For julefrokosten som vi engang kendte den, er klart ved at skifte karakter.

 

»I dag er julefrokosten både en investering i medarbejderen og et udstillingsvindue for virksomhedens værdier.«

-Liselotte Lyngsø.

 

En anden samfundstendens, som julefrokosten må hamle op med, er vores øgede bevidsthed om klima og sundhed. Hvis virksomhederne skal holde en julefrokost, der afspejler dens værdier, skal der helst ikke være madspild og kæmpe røde bøffer på bordet. Der skal mindst være et vegansk alternativ til flæskestegen.

Generelt kommer maden til at have større og større fokus. Det at servere mindre portioner med gode råvarer bliver en investering i den sunde medarbejder. Men vigtigere: Det er et krav fra stadigt flere medarbejdere.

 

Læs om, hvorfor julefrokosten er kommet for at blive og hvorfor, vi endda vil få et endnu større behov for den, end vi har i dag, i artiklen med Liselotte Lyngsø lige her.

 

Nu får du muligheden for deltage på et eksklusivt kursus i fremtidssans – den 19. og 26. august 2022.

Sådan bliver du verdensmester i at spotte trends og tendenser!
TAG ET KURSUS I FREMTIDSFORSKNING

Vil du lære at trendspotte og oversætte fremtiden til strategi, idéer og handling for dig og din organisation? Så meld dig til et intensivt kursus i fremtidssans med Liselotte Lyngsø.

Bliv leder i fremtidens arbejdsliv!

Teknologi, individualisering og specialisering. Hvordan skal ledere indrette sig i fremtidens arbejdsliv?

 

“Teknologien kommer til at overtage mange af de jobs, som i dag er besat af mennesker. Det lyder som en dystopisk fremtid, men det behøver det ikke at være. Vi skal blot være dygtige til at være mennesker og udnytte synergien med data til at gøre det langt smartere end i dag.”

-Liselotte Lyngsø

 

Teknologien buldrer derudaf. Fantastiske, spændende løsninger på førhen kedelige opgaver vælter frem. Og giver plads til, at vi som mennesker kan fokusere på alt det sjove. Det er en udvikling, vi skal bruge til vores fordel. Og det er med at gribe den nu.

Vi skal turde at være nybegyndere flere gange i løbet af livet. Lære og genlære vores “ekspertområder” med nysgerrighed. Være omstillingsparate og ydmyg overfor forandringer. Det spår fremtidsforsker Liselotte Lyngsø, stifter af Future Navigator, i denne artikel fra Børsen. 

 

Vejen til den leveringsdygtige leder

Over det sidste år, har måden vi arbejder på udviklet sig med turbofart. Kontorerne bliver mere og mere relative, og former sig efter hvor vi befinder os, og hvad vores behov er. Individualiseringen på arbejdsmarkedet vokser, og det sætter store krav til fremtidens ledere.

Deres helt store opgave bliver at skræddersy rum, der pleaser den enkeltes behov.

Men det er ikke en selvfølge, at alle ved præcis, hvad deres behov er. Den setting, vi trives bedst i på ét tidspunkt, kan sagtens nå at ændre sig flere gange. Og dermed ligger en anden vigtig opgave for lederne. Nemlig at give deres ansatte plads til at revurdere deres situation ofte.

Vi skal trænes i at mærke efter – hvad er bedst for mig lige nu? På den måde sikrer vi os arbejdspladser, fyldt med engagerede medarbejdere, der hele tiden udvikler og forbedrer sig.

 

Fremtidens ledere – fat mod!

Det lyder måske som noget af en mundfuld at være leder på fremtidens arbejdsplads. Men bare rolig. Vi skal bruge teknologien til at opnå de bedste resultater!

Lige nu udvikles der teknologi, der kan hjælpe med at aflæse menneskets mimik, så vi skal ikke stå helt alene med opgaven om at sikre vores ansattes velvære…

Vi skal være gode til at være mennesker. Træne de egenskaber, som teknologi trods alt stadigvæk ikke mestrer. Kreativitet, social forståelse – men også tvivl, dovenskab, omstillingsparathed og meget mere.

 

”Vi skal være dygtige til at være mennesker og udnytte synergien med data til at gøre det langt smartere end i dag.”

– Liselotte Lyngsø.

 

Læs mere om, hvordan du bliver den sejeste leder i fremtidens arbejdsliv i artiklen fra Børsen med Liselotte Lyngsø.

 

 

Nu får du muligheden for deltage på et eksklusivt kursus i fremtidssans – den 19. og 26. august 2022.

Sådan bliver du verdensmester i at spotte trends og tendenser!
TAG ET KURSUS I FREMTIDSFORSKNING

Vil du lære at trendspotte og oversætte fremtiden til strategi, idéer og handling for dig og din organisation? Så meld dig til et intensivt kursus i fremtidssans med Liselotte Lyngsø.

Den vigtigste opgave for fremtidens leder bliver at sikre daglig træning for sine ansatte

Men hvilken slags træning taler vi om? Det kan du læse om i artiklen fra TID & TENDENSER om fremtidens leder. Her svarer fremtidsforsker Liselotte Lyngsø og to ledelsesrådgivere på, hvad det kræver for at være en god leder i 2021.

I virkeligheden er det meget simpelt

Som en anlægsgartner med 140 ansatte i Frederikssund sagde til mig for nyligt: ”Min opgave er at få planter og mennesker til at gro.” Men hvordan er det så lige, man gør det? Og ikke mindst: Hvilke krav stiller fremtiden til ledelse?

-Liselotte Lyngsø. 

Liselotte Lyngsø peger på tre helt afgørende trends.

For det første skal du som leder have et knivskarpt blik for, hvem i virksomheden der er tidsejere, og hvem der er tidsslaver. Covid-19 har vist, at mange opgaver kan løses hjemmefra eller på distancen, og mange mennesker har således oplevet, at de ejede deres tid. Omvendt er der også mange funktioner, der kræver fysisk tilstedeværelse over for kunder eller i produktionen. Men fattigdom er relativt. ”De kan gå derhjemme og klippe hæk, mens jeg er tvunget til at køre ind på jobbet.”

Fremtidens leder skal kunne navigere i det spændingsfelt

Forstå at nogle er mere privilegerede end andre og gøre, hvad der skal til for, at det ikke udvikler sig til en egentlig konflikt på arbejdspladsen.

Det afgørende, at fremtidens leder evner at tænke på fællesskabet

Vi ved ikke altid, hvad der er bedst for os selv. Mange har det måske strålende med at passe sig selv, men virksomheden har brug for kultur, innovation, sammenhold og on-boarding. Hver enkelt kan kun udvikles i samspil med andre. Når man spørger universitetsstuderende, hvordan de helst vil bo, siger langt de fleste, at de vil have eget bad og køkken. Måler man på, hvad der virker bedst i forhold til at få høje karakterer, trivsel og studiefastholdelse, er det at mødes i køkkenet. Så leder tænk på fællesskabets vegne.

Som leder skal du kunne vurdere, om du er klar til at gå uret eller kompassets vej

Begge veje kan give store resultater. Militæret er et godt eksempel på ur-ledelse. Mød ind her, gør dette, detailinstruktioner og overvågning. Og forsvaret er blevet uhyre populært blandt de unge, som higer efter klare rammer, regler og udviklingsveje. Betingelser, som jo virker vildt eksotisk i en tid med fri teknologiopdragelse og fremtidsusikkerhed. Kompassets vej kræver af dig som leder, at du er ekstrem skarp på at samle medarbejderne om formålet – og at være meget præcis på, hvad I jager. Hvad drømmer I om at opnå helt konkret, og hvordan kunne nogle af delmålene se ud? Og hvor længe må man som medarbejder nørkle med en forhindring, før end bolden skal sendes videre til en anden?

Daglig træning for medarbejderne

Helt grundlæggende bliver fremtidens leders vigtigste opgave at sikre daglig træning for medarbejderne. Du kan gå i et fitnesscenter i 20 år uden at blive stærkere, hvis træningen ikke er på plads. Og som leder skal du træne alle medarbejdere hele tiden. Som i HELE TIDEN. For vi får ikke et ’one-size-fits-all’, når det handler om ledelse.

I gamle dage troede man, at det kun var muligt at overnatte på et hotel. Vi kunne vælge mellem antal stjerner, og om der var roomservice. Kategorien var ikke til diskussion. Så kom Airbnb, og vi fik øjnene op for, hvor ufatteligt mange måder vi kan bo på. Med seje trampoliner og køkkenredskaber. På en båd eller i et træ. Det samme vil ske på arbejdsmarkedet. Vi vil få en global eksplosion af nye måder at arbejde og lede på, som alle er skræddersyede til de arbejdsopgaver der skal udføres, den særlige værdi der skal skabes, og de profiler der skal involveres. Glæd dig til at finde din helt egen ledelsesstil i et biodiverst arbejdsmarked.

Læs hele artiklen om fremtidens lederskab med Liselotte Lyngsø og bliv også klogere på, hvad de to ledelsesrådgivere, Erik Korsvik Østergaard og Elsebeth Hauge, har at sige om emnet.

 

Nu får du muligheden for deltage på et eksklusivt kursus i fremtidssans – den 19. og 26. august 2022.

Sådan bliver du verdensmester i at spotte trends og tendenser!
TAG ET KURSUS I FREMTIDSFORSKNING

Vil du lære at trendspotte og oversætte fremtiden til strategi, idéer og handling for dig og din organisation? Så meld dig til et intensivt kursus i fremtidssans med Liselotte Lyngsø.

Chat-bots, digitale-penge, tankeoverførsel, passiv og aktiv – det hele handler om kommunikation

Du kan lige så godt gøre træningstøjet klart. Du skal nemlig i træningscenter. Musklerne skal spændes og gøres smidige. Altså din kommunikationsmuskel. Du får travlt. Aldrig har kommunikation mellem mennesker være vigtigere, mere kompliceret og altomfattende. Og for at toppe op: Så er kommunikation i dag ligeså meget – hvis ikke mere – en dialog mellem mennesker og algoritmer. Men fat mod. For øvelse gør mester. Et godt sted at starte er dette interview med fremtidsforsker Liselotte Lyngsø.

 

Som stifter og partner i Future Navigator har hun de seneste 20 år haft et skarpt blik på hvad fremtiden bringer. Og hun er ikke tvivl om, at står foran et seismisk skift når det handler om kommunikation. Det eksploderer omkring os.

 

Tag bare de nye hybride arbejdsformer, der pibler op efter corona-krisen, og som betyder, at flere kommer til at sidde fysisk isoleret. Den daglige kontakt bliver mindre. Kommunikationen med kollegaer bliver både hurtigere og mere præcis. Men meget går tabt, når det fysiske møde forsvinder.

 

Og det er bare hvad der er lige foran næsen på os siger Liselotte. I dag kan man overføre viden hos mus gennem neurologiske implantater. Det er spørgsmål om tid, før det samme vil gøre sig gældende for mennesker. Perspektiverne er uoverskuelige. For hvis viden kan uploades, hvad skal vi så bruge sprog og kommunikation til.

 

Hvad fortæller dine penge os?

Men lad os hoppe tilbage til nutiden. For hvad med digitale penge, der kommunikerer direkte med myndighederne. I Kina eksperimenteres med penge, der skal bruges på en særlig måde og som har en udløbsdato. Grøntsager og børn. Ikke cigaretter. Igen et billede på det spor af information vi efterlader som mennesker i en digital tidsalder. Faktisk ved vi ikke altid hvem vi kommunikerer med. De fleste chatbots har navne som mennesker. De lærer at skrive og tale som Peter og Louise. Men er intet andet end algoritmer, summen af deres maskinlærte erfaringer med interaktion. Umiddelbar objektiv og uden dikkedarer. Og dog. For hele tiden bliver vi nudged – gennem kommunikation – til at foretage handlinger. Det gælder ikke mindst hele den vildtvoksende skov af feedback kanaler – såsom TripAdvisor og Trustpilot – der giver sig ud for at være indsamlet information, der stilles gratis til rådighed.

Få en personlig træner i kommunikation

Men som hele bliver forsøgt manipuleret af dygtige virksomheder med meget på spil. I mellemtiden glemmer vi hvordan det var selv at indhente information og kommunikere med et hotel eller et flyselskab! Som mennesker står vi foran en tidsalder, hvor vores evne til at udtrykke os og til at navigere informationsstrømmene aldrig har været vigtigere. Det er en voldsom transformation, der er i gang, hvor gamle klasseskel afløses af nye. Ifølge Liselotte Lyngsø, vil i blive opdelt i dem, der lever i en ”informationsfattigdom”, som lader sig styre af Netflix algoritmer. Og så dem, der evner, at surfe på bølgen af kommunikation.

 

Som fremtidsforsker handler det for Liselotte Lyngsø ikke om udviklingen er dårlig eller god. Det handler om at forstå den. Se den! Smage på den. Som professionel fremtidsforsker har hun rejst i hele verden – fra New Zealand til Norge – for at dele sine erfaringer. For at blive inspireret og lære fra sig.

 

Disse serier, bøger og podcasts anbefaler Liselotte til dig, der vil blive klogere på fremtidens kommunikation

SERIER 

  • Black Mirror
  • Years and Years

BØGER

  • Seeing around corners – Rita McGrath
  • Human Kind – Rutger Bragman

PODCASTS

  • 99% Invisible

 

Nu får du muligheden for deltage på et eksklusivt kursus i fremtidssans – den 19. og 26. august 2022.

Sådan bliver du verdensmester i at spotte trends og tendenser!
TAG ET KURSUS I FREMTIDSFORSKNING

Vil du lære at trendspotte og oversætte fremtiden til strategi, idéer og handling for dig og din organisation? Så meld dig til et intensivt kursus i fremtidssans med Liselotte Lyngsø.

TAG TESTEN: Kunne du bo i et tiny house?

 

Vil du gerne leve mere bæredygtigt?

Kunne du tænke dig at blive mere uafhængig af samfundets infrastruktur og leve selvforsynende?

Er tid vigtigere for dig end penge?

-Kan du svare JA til mindst én af de ovenstående spørgsmål? Så overvej at flytte ind i et tiny house community….


Fra villa til tiny house

Vores lyst til at leve mere bæredygtigt og i pagt med naturen stiger markant. I en analyse af danskernes syn på klima og bærerdygtighed, foretaget af Landbrug og Fødevarer i 2019, svarede hele 95%, at de kunne finde på at ændre adfærd eller vaner af hensyn til klima, miljø eller bæredygtighed.

Alligevel er det noget drastisk at skalere ned til et 45 kvadratmeters hus. Særligt hvis der skal være plads til andre end os selv.

For 27-årige Jakob Solkær var det ikke bare en fiks idé, da han besluttede sig for at bygge sit helt eget minihus. Og ifølge fremtidsforsker Liselotte Lyngsø, vil trenden med at skabe communities omkring værdifællesskaber kun vokse sig stærkere.

Vi vil diktere rummet – ikke omvendt

Store huse og dyre biler var engang luksus. Nu er det kampen for klimaet, det er sejt at arbejde for.

Særligt blandt den yngre generation.

Otte unge mennesker har netop sultestrejket for klimaet i en uge foran Christiansborg. Generation Z og Alpha bliver dem, der vil tage de mest ekstreme metoder i brug for at nå et mål. De skal være på planeten længe endnu og har derfor mest på spil.

Ifølge fremtidsforsker Liselotte Lyngsø, vil tiny house bevægelsen i høj grad blive søsat af unge og enlige. De små huse emmer nemlig af frihed og udstråler en modtrend til materialismen, og samtidigt bliver man en del af et fællesskab. Tiny houses passer perfekt til de nyeste indretningstendenser, hvor det ikke skal være rummet, der dikterer adfærd, men aktiviteten, der dikterer rummet. Med den indstilling har vi slet ikke brug for alle de funktionsopdelte rum, som stue, spisestue, fitnesslokale, kontor, hobbyrum og så videre. Det lille hjem bliver en hybrid, der kan omstilles til alle gøremål.

Økonomisk praktisk og en fryd for fællesskaberne

Flytter vi ind i et tiny house vil vi være selvforsynende fra starten, hvilket befrier os for svinedyre forbrugsregninger. Og glem ikke fordelen ved de grønne og økologiske råvarer, høstet direkte fra egen grund!

Den næste generation skal ikke regne med at blive lige så rige som deres forældre. De skal kæmpe med pandemien, et overophedet boligmarked og klimakrise. Tiny houses kan blive en redning fra at bo hjemme i meget længere tid, end de har lyst til.

Søndagsmiddag med familien, madklubber med vennerne og altid nogen, der kan passe børnene når man gerne vil på date night… Hvem drømmer ikke om at bo i samme område med sine nærmeste?

Tiny house tendensen går hånd i hånd med vores voksende behov for at have fællesskaber i nærområdet. Allerede nu, viser flere kommuner stor interesse for at tiltrække dem, der gerne vil bo i tiny houses. Det vil bidrage positivt til  lokaludviklingen, når fællesskaber med den samme indstilling til det gode liv, allierer sig i et nyfortolket bofællesskab af minihuse på samme grund.

“Det er på mange måder meget federe end at bo i en eller anden overpriced by, hvor man ikke aner, hvem naboerne er. Så selvom man kunne tro det, er tiny house-leveformen på ingen måde en boform, man går hen og bliver eremit af.

-Liselotte Lyngsø.

 

Drøm dig væk til en tilværelse med færre bekymringer og mere tid, og læs meget mere om tiny house trenden i artiklen fra Kristeligt Dagblad med Liselotte Lyngsø.

 

Kunne du tænke dig at lære, hvordan du sørger for altid at være med på bølgen af de seneste trends og tendenser?
TAG ET KURSUS I FREMTIDSFORSKNING

Vil du lære at trendspotte og oversætte fremtiden til strategi, idéer og handling for dig og din organisation? Så meld dig til et intensivt kursus i fremtidssans med Liselotte Lyngsø.

Forandringer fryder – hvilke ændringer vil du holde fast i?

Vidste du, at 50% har oplevet så store justeringer af deres liv med venner og arbejde over det sidste år, at det har fået dem til at genoverveje måden, de lever på? Og at 66% af de 24416 læsere af artiklen allerede har skabt varige forandringer? 

 

Undersøgelsen er gennemført 4. maj 2021 som en webmåling. Målgruppen er danskere i alderen 18+ år. 1.129 respondenter har medvirket i undersøgelsen - kun de respondenter, der allerede har svaret, at de er helt eller delvist enige i, at de har lavet eller overvejer at lave større permanente ændringer i deres liv har svaret på dette spørgsmål.

Undersøgelsen er gennemført 4. maj 2021 som en webmåling. Målgruppen er danskere i alderen 18+ år. 1.129 respondenter har medvirket i undersøgelsen – kun de respondenter, der allerede har svaret, at de er helt eller delvist enige i, at de har lavet eller overvejer at lave større permanente ændringer i deres liv har svaret på dette spørgsmål.

 

 

 

Læs om det i denne artikel fra TV2 med fremtidsforsker Liselotte Lyngsø.

 

Hvor er der sket den største forandring i dit liv?

Ud af godt 1200 mennesker, er næsten halvdelen helt eller delvist enige i, at pandemien har fået dem til at genoverveje måden, de lever på. Hele 30 procent af dem, har allerede handlet på det ønske. Det viser en undersøgelse, som Megafon har lavet for TV 2 og Politiken. 

De ændringer, vi har oplevet, er hovedsageligt sket i vores omgangskreds, fritid og arbejdsliv. Det er heller ikke så mærkeligt, da det er de tre områder, der har været allermest ramt.

Vi har ikke kunne holde kæmpemæssige fester for hundredvis af mennesker. Vi har skulle begrænse vores omgangskreds gevaldigt. Det har ændret måden vi har prioriteret vores sociale liv på – måske til det bedre – er der mange, der mener.

“Det, at vi har levet i bobler, har gjort det meget tydeligt, hvem der er i den inderste kreds, og hvem der befinder sig lidt længere væk.”

-Liselotte Lyngsø. 

 

Vores tillid til hinanden skaber drivkraften for fremtidens arbejdsliv

Måden vi arbejder på har ændret sig for stort set alle under pandemien. Hvor mange af os før kørte flere kilometer ind til et kontor, sidder vi nu på vores eget hjemmekontor. Det har ændret dynamikken og tilgangen til, hvordan vi arbejder og banet vej for et skræddersyet arbejdsliv.

Vi går en fremtid i møde, hvor førsteprioriteten på arbejdspladserne bliver at gøre plads til alle slags mennesker. De, der har børn. De, der er B-mennesker og de, der gerne vil bo et år i udlandet. Mens vi har været i lockdown, har vi været nødsaget til at prøve nogle ting af. Vi har måtte tage konsekvenserne, når klaveret ikke spillede og høstet frugterne af de forandringer, der har gavnet os. Det ville aldrig have været sket uden den tillid, vi har vist hinanden. Sammenligner man med et land som Frankrig, hvor samfundet ikke på samme måde baserer sig på tillid, er arbejdslivet blevet fyldt med overvågning.

 

Pandemien har poppet champagneflasken, og ud af den er der kommet alle mulige nye måder at gøre tingene på. Der kommer til at være en periode med en afsøgningsproces om, hvad der virker, og hvad der ikke gør. Og så kommer tingene til at falde lidt til ro og finde et leje.

Vi kommer helt sikkert til at se nogle permanente forandringer.

 

Læs hele artiklen om fremtidens forandringer i artiklen med Liselotte Lyngsø.

 

Kunne du tænke dig at lære, hvordan du sørger for altid at være med på bølgen af de seneste trends og tendenser?

TAG ET KURSUS I FREMTIDSFORSKNING

Vil du lære at trendspotte og oversætte fremtiden til strategi, idéer og handling for dig og din organisation? Så meld dig til et intensivt kursus i fremtidssans med Liselotte Lyngsø.

Link til fysisk kursus.

Link til online kursus.