Posts

Et hjem i en trang storby? Den skal du længere ud på landet med!

/in , , , , , /by

Går du og overvejer at opgradere dit lille og dyre hjem i byen til noget mere rummeligt og luftigt – men længere væk fra byen? Så er du ikke den eneste.

Boligpriserne er helt i top, og især i storbyerne går det heftigt for sig. I København kan en 2-værelses lejlighed købes for samme pris som et kæmpe hus på Lolland. Det er prisen for at bo centralt. Til gengæld får vi så også glæden af at tage bad IMENS vi sidder på toilettet! Smart ikke?

Fortsætter den tendens eller er argumenterne for at flytte til en bedre og billigere beliggenhed ved at blive så gode at trenden vender?

I et indslag på TV News taler fremtidsforsker Liselotte Lyngsø om, hvordan måden – og hvor – vi vil bosætte os, vil udvikle sig fremover.

 

København er nutidens telefonboks

Der er ikke så meget at sige til, at vi gerne vil bo tæt på de steder, vi færdes i dagligdagen. Vores studie, arbejde, børnenes daginstitutioner og så videre. Derfor har det også altid været populært at bo i storbyerne frem for hvor kragerne vender og hvor det tager en krig at komme frem. Nu bliver vi mere hybride end nogensinde før. I løbet af det sidste år har vi stort set alle sammen prøvet at arbejde hjemmefra. Meget tyder på, at flere og flere vil komme til at skulle rykke kontoret ind i deres eget hjem permanent. HSBC har i England besluttet at nedlægge hovedkontoret og tilbyder et skrivebord til to medarbejdere! Det nye arbejdsliv kommer til at ændre vores bosætningsmønstre for altid.


Vi er frie til at vælge et hjem i de omgivelser, vi finder allermest attraktive. Med 5G, digitalisering og teknologi, der udvikler sig i susende fart, bliver det lettere og lettere for os at blive hybride og fleksible. 

Men hvad sker der, når vi ikke længere skal møde fysisk ind på arbejde? Hvordan kommer vores prioriteringer til at se ud for vores hjem, når det skal rumme et fast hjemmekontor, med alt hvad det indebærer?

 

“Det svarer lidt til dengang vi gik fra telefonbokse til mobiltelefoner. I lang tid gik folk stadigvæk ind i boksene for at tale indtil de fandt ud af, at de kunne gøre det lige præcis, hvor de ville!” 

-Liselotte Lyngsø. 

 

Vi vil stadig have kultur nær vores hjem

Selvom det lyder idyllisk bare at rykke teltpløkkerne op og flytte på landet sammen med alle naboerne og vennerne, så er det ikke kun arbejdspladser og læreanstalter, der trækker. Biografer, koncerter, restauranter – og adgangen til et summende byliv virker magnetisk på de fleste – ikke mindst singlerne.

Når vi flytter ud af byerne er det ikke ensbetydende med, at vi skal til at være landmænd. Der vil opstå lokalpatriotisme og nye bysamfund i mindre skala. Ny teknologi vil desuden gøre os langt nærværende i form af feks hologrammer der kan kramme. Førerløse biler og en evt. turbo forbindelse med hyperloop vil kunne give os fantastiske oplevelser hvor end vi er – og gøre os langt mindre bekymrede for at skulle køre lang vej hjem efter en våd bytur.

Drømmen om en mere bæredygtig livsstil har fået øget appel. Med en voksende deleøkonomi bliver det også nemmere og nemmere. Vi vil indrette os i små lokalsamfund, hvor venner og familie bor dør om dør med hinanden. Hvor alle ikke ejer hver deres snerydder eller trailer, men der altid er én, man kan låne, lige rundt om hjørnet. Eller hvor alle børnene bliver hentet af nabolagets fælles selvkørende bil…

Hvad drømmer du om – bølger eller bilos?

 

Få inspiration til nye bosætningsmønstre i indslaget fra TV2 News med Liselotte Lyngsø lige her.

 

TAG ET KURSUS I FREMTIDSFORSKNING

Vil du lære at trendspotte og oversætte fremtiden til strategi, idéer og handling for dig og din organisation? Så meld dig til et intensivt kursus i fremtidssans med Liselotte Lyngsø.

Link til fysisk kursus.

Link til online kursus.

Kan man være en klimavenlig shopaholic?

/in , , , , /by

Idéen om klimavenlig shopping har i sig selv eksisteret i lang tid. Den har bare været pakket ind i forskellige, samtidsrelevante indpakninger. Under og efter finanskrisen, blev  det populært at købe brugt, fordi vi kunne spare penge. Som årene er gået, og tiderne har ændret sig, er der kun kommet endnu flere fordele ved at genbrugsshoppe. Og selvom økonomien – ifølge Den Blå Avis genbrugsindeks fra 2020 – stadigvæk er det, der trækker mest i os, lister behovet for bærerdygtighed sig også derop af.

I magasinet Camping-fritid, persektiverer Fremtidsforsker Liselotte Lyngsø på den stadigt voksende tendens og interesse for klimavenlig shopping.

 

Det er sejt og moderigtigt at være klimavenlig

For bare to år siden udgjorde de 46 til 60-årige den største aldersgruppe blandt genbrugsshoppere. Over de sidste par år, har brugtkøb hjemmesiderne virkelig stepped up. Og der er blevet langt flere af dem. I dag er det lige så nemt at købe det perfekte par bukser på Trendsales, som det er at købe dem fra deres originale mærke. Forskellen er bare, at den genbrugte udgave er både billigere og klimavenlig. Og netop det bærerdygtige aspekt af handlen har gjort, at prisen for flest genbrugere i dag går til de 18 til 30-årige.

På bare to år er antallet af unge, der handler brugt, ifølge DBA’s genbrugsindeks steget med 37 procent. 88% af de 18-30-årige køber eller sælger i dag brugt.

 

Som studerende eller ny på arbejdsmarkedet er det klart at foretrække den billige løsning, når det kommer til shopping. Men det er ikke længere godt nok, bare at købe sit tøj fra billige kæder som H&M eller sine møbler fra IKEA. Ikke når et enkelt swipe med dankortet bidrager til den globale undergang. Derfor vælger vi at bruge pengene på det, en anden alligevel ellers bare havde smidt ud. Og det er ikke kun i klimavenlighedens tegn. Ved at købe brugt, får vi adgang til mærker af højere kvalitet, som kan holde i flere år og måske sælges videre igen.

 

“Vi er blevet mere bevidste om at investere i noget, der holder værdien, frem for bare at købe og smide væk. Og når vi skal sælge brugte ting, er det vigtigt, at det er mærker, som folk kender.”

-Liselotte Lyngsø. 

 

Skal vi bytte fritidsinteresse for en stund?

Interessen for genbrugsshopping er kun steget over de sidste år. Fra 2016 til 2020, er mængden af danskere, der har enten købt eller solgt brugt, vokset fra 59% til 77%.

Vil du være klimavenlig og passe på pengepungen? Så genbrug! Men genbrug åbner også for utallige andre muligheder for os. Især under Corona, har vi følt os indespærrede og klaustrofobiske. ALT har stået stille i over et år. Vi har brug for at prøve nye ting af – udfordre os selv. Men hvorfor købe splinternyt – og dyrt – udstyr til en interesse, vi ikke er helt sikre på vil holde? Hvorfor ikke købe det i lige så god kvalitet, men ikke nær så dyrt. Og måske fra en person, der har gjort sig umage med at skaffe hele pakken af ting. Når vi så er færdige med den hobby, kan vi sælge det videre.

Trenden omkring klimavenlig shopping vokser og bliver kun mere moderne og nem at betjene. Og lige så stille vil deleøkonomien også indtage sin plads. Den drøner allerede derudaf inden for biler, både, huse og udstyr. Om lidt bliver det en ren vanesag at leje fremfor at eje.

 

Vil du vide endnu mere om genbrugstendensen? Så læs hele artiklen fra Camping-fritid lige her. 

Post-pandemi: Vi kommer til at feste, kysse og danse til den lyse morgen

/in , , , , , /by

I Kina – smittens epicenter – er de allerede på den anden side af den globale pandemi. Fremtidsforsker Liselotte Lyngsø har sammen med mange andre fremtidsforskere, skrevet en bog om, hvad vi kan forvente af en post-pandemisk hverdag. I indslaget her, fra TV2 Lorry, giver hun os en kort opridsning af, hvad vi kan glæde os til.

Hvad tør du give hånd på post-pandemi?

Tænk engang at vi for ikke mere end et år siden, helt uden at tænke over det, bare gav hånd til komplet fremmede mennesker. Mennesker, hvis hænder vi ikke på nogen måde kunne vide, hvor havde været siden sidste håndvask. Et år med pandemi og virus i luften har givet os helt nye handlingsmønstre. Gad vide, om vi nogensinde kommer til at give hånd igen? Mon håndtrykket og krammet bytter rolle, så kun de tætteste får æren af den fysiske berøring og krammet bliver den nye formelle måde at hilse på? I en kram kan man jo trods alt holde vejret og undgå berøring med modpartens bakteriebefængte hænder.

Og hvad så med druklegene? Når vi – forhåbentlig – snart får brugt med virus og vacciner er der ingen tvivl om, at fest og farver vender tilbage i stor stil. Det er næsten som om, at det seneste år kan beskrives som en flaske champagne, der bare er blevet rystet og rystet og rystet. Når Danmark bliver åbnet igen, og vi bliver sat fri, vil champagneproppen endelig blive skudt af. Festerne bliver større og vildere, og vi skal danse længe og tæt.

Men måden vi festede på før, har ligesom med alt andet, ikke kunne undgå forandring.

Vi skal vænne os til at spille den individualiserede udgave af beerpong, hvor alle har hver deres kop. Håndspritten er kommet for at blive og øl-bong? Ja, den er so pre-pandemic!

Life-work balance

En anden ting, vi godt kan glæde os til, er vores arbejdsliv. Især, måden det bliver struktureret på i fremtiden. Kontorerne står tomme nu, og det vil de i høj grad blive ved med at gøre. I hvert fald i en arbejdsmæssig forstand. Hvis vi skal beholde dem, vil de blive brugt som sociale samlingsrum, hvor kollegaer kan hente samvær, nærvær og sparring fra hinanden.

Kontoret, i sin traditionelle forstand, uddøde under pandemiens rasen. Til gengæld fik begreber som work-life balance og self-care en helt ny klang. Nu skal vi have life-work balance og arbejdsliv, der er skræddersyede til vores individuelle behov. Vi skal trives på jobs, der sætter pris på det arbejde, vi udfører udfra et kompas fremfor et ur. Og så skal vi især til at have fokus på, hvad vi selv er værd og hvad, vi gerne vil bidrage med.

“Tænk at alle de mennesker passede ind i den samme boks – på det samme skrivebord! Det var da fuldstændig gakket…”

-Liselotte Lyngsø

Vil vi rejse igen? Hopper vi direkte på en flyver så snart vi får muligheden, eller er vi faktisk blevet glade for staycation og Zoommøder? Bliv klogere på verden post-pandemi i indslaget fra TV2 med Liselotte Lyngsø.

TAG ET KURSUS I FREMTIDSFORSKNING

Vil du lære at trendspotte og oversætte fremtiden til strategi, idéer og handling for dig og din organisation? Så meld dig til et intensivt kursus i fremtidssans med Liselotte Lyngsø.

Link til fysisk kursus.

Link til online kursus.

 

Sådan holder du dig sund i fremtiden

/in , , , , /by

Hvordan holder du dig sund?

Lyt med til Danica Pensions podcast ‘Sunde Stemmer‘, hvor Fremtidsforsker Liselotte Lyngsø fortæller om de sundhedstrends, der er blevet kickstartet det seneste år og hvad vi kommer til at opleve på sigt.

Sundhed i susende udvikling

De fleste har nok mærket, at corona har sat gang i nogle udviklinger, som vi ellers havde troet, først ville komme om flere år. Sådan er det i den grad også gået i spørgsmålet om, hvordan man holder sig sund.

Hospitalerne og deres personale har stået klar siden marts 2020. Med værnemidler som krigsuniformer, har de rustet sig til at kunne håndtere pandemiens patienter. Siden marts har vores hospitaler ikke set ud som de plejede. Operationer, der før blev udført uden længere ventetid, bliver skubbet hele tiden. Patienter, der før havde deres vante gang på hospitalet, må ikke længere komme ind på grund af smittefare.

Og med hospitaler, der ikke længere ser ud som de gjorde en gang, er der opstået helt nye løsninger og tendenser. Vi er gået fra indlæggelse til hjemlæggelse.

De patienter, der normalt ville have gøremål på hospitalerne, er blevet behandlet på distancen. Angstpatienter har fået behandling over video!

 

Færre for tidligt fødte børn

Helt nye vaner er opstået i takt med, at vi ikke bare lige har kunne dukke op hos vores læge eller på hospitalet. Vi har hver især kunne mærke et langt større ansvar for vores egen sundhed. Det er slut med at lægge ansvaret over på sundhedspersonalet. Det er blevet op til os selv at holde os sunde og raske.

Vi har fået lov til at mærke efter på egen krop, hvad det vil sige at være syg. Og vi har også mærket, hvilke sygdomme, der helt er forsvundet i vores hjemmegående hverdag. For eksempel har det vist sig, at mange flere nybagte mødre har fået gang i deres amning hurtigt. Det, at det ikke har vrimlet med familie og venner efter fødslen har givet mødrene ro. Det har haft positiv indflydelse på deres mentale helbred.

 

De lette løsninger overlever pandemien

En ting, er de udviklinger, der er fremtvunget af pandemien, fordi vi var presset til at finde alternative løsninger. Men hvordan vil vores syn på, hvordan man holder sig sund, blive i fremtiden? Vil vi bevare løsningerne eller hurtigt vende retur til status quo?

Typisk vil de udviklinger, der er opstået ud af dovenskab, med sikkerhed få lov at leve videre langt ud i fremtiden. Vi har altid været enormt gode til at være innovative i dovenskabens tegn. Se bare på robotstøvsugeren og opvaskemaskinen! Under pandemien har vi fået lov til at gå til lægen hjemme fra vores seng, fordi vi ikke har måtte møde fysisk op. Det er lettere at få taget sig sammen til at se lægen, når det ikke kræver så meget af os. Mon ikke vi finder en måde at blive ved med det på?

En anden ting, der har fået sin helt store opblomstringstid under lockdown er sundhedsgadgets. Ure, apps, pulsmålere – you name it. Vi har pludselig fået tid til at gå op i at måle på os selv. Med lukkede kontorer, fitnesscentre og klubber har vi aktivt skulle rejse os op fra sofaen og dyrke motion, for at få rørt os i løbet af dagen. Vi er blevet vilde med teknologi, der kan hjælpe os med at holde styr på vores sundhed. Fra at tage til lægen for at få målt blodtryk, kan vi nu selv holde øje med, hvordan vores krop har det.

 

Sundhedsgadgets til den hybride medarbejder

Indenfor arbejdslivet er der også sket kæmpemæssige udviklinger. Langt de fleste arbejder hjemmefra, og kontorerne står uberørte. Det er rart, ikke at skulle køre i myldretrafik hver dag. For mange er det en kæmpe gave at kunne disponere over egen tid. Men vi mangler det sociale samvær, vi normalt ville hente på kontoret. Ikke kun fordi, det er rart at have en fysisk samtale, men også fordi vi ikke kan holde øje med hinanden på samme måde virtuelt. Vi kan ikke se, om en medarbejder har det skidt på et zoom opkald.

Det bliver især rigtig svært for lederne at holde øje med deres ansattes sundhed og mentale velvære. Ny teknologi bliver i stand til at måle, om vi har en depression, ud fra hvordan vi taster på tastaturet! Hvis vores leder kan holde øje med, hvordan vi har det – ikke ved at spørge, men ved at kigge på de faktiske tal – bliver vores sundhed måske bedre end den nogensinde har været før på arbejdspladsen?

 

Du er sund når du er aktiv fremfor passiv

Det, der især kommer til at definere vores sundhed i fremtiden er, om vi forholder os aktivt eller passivt i vores liv. Med årene og den udvikling, der har fulgt med, er det blevet nemmere og nemmere at gøre ting, mens man sidder på sin flade. Der er enormt stor forskel på at se Den Store Bagedyst til at gå ud og lave kagen selv. Eller på at spille FIFA og så selv at trække fodboldstøvlerne på.

Når vi er aktive, både psykisk og fysisk, er det den bedste investering for os selv og for samfundet. Youtuberne er allerede gode til det. Deres arbejde består simpelthen af at gøre nye, skøre ting. Og afprøve den seneste trend på TikTok! Vi skal udfordre os selv og være nybegyndere. Og give os i krig med at bage den kage, vi lige har set blive lavet i fjernsynet.

 

Er du interesseret i at blive klog på, hvordan fremtidens sundhed kommer til at se ud? Så lyt til hele podcasten ‘Sunde Stemmer’ med fremtidsforsker Liselotte Lyngsø.

 

TAG ET KURSUS I FREMTIDSFORSKNING

Vil du lære at trendspotte og oversætte fremtiden til strategi, idéer og handling for dig og din organisation? Så meld dig til et intensivt kursus i fremtidssans med Liselotte Lyngsø.

Link til fysisk kursus.

Link til online kursus.

Styrk din iværksætter muskel

/in , , , , /by

Få fremtidsforskerens bedste bud på den succesfulde iværksætter.

Sådan forbereder du dig på de store skift i samfundet!

Har du de vigtigste redskaber i din værktøjskasse? Se med når Majbrit Kirkegaard møder fremtidsforsker Liselotte Lyngsø i videopodcasten ‘Kvindelige iværksættere’

 

Kæmper for at blive undværlig

Som iværksættere tænker vi ofte, at vi skal være uundværlige. Eksklusive. Liselotte arbejder for det stik modsatte. Hendes drøm er at demokratisere og globalisere fremtidsforskning, inden hun dør.

Og hun er ikke tvivl om, at iværksættere bliver mere succesfulde, hvis de er i stand til at give deres viden og evner videre. For først når vi kan læne os tilbage og se andre elske at mestre vores fag ved vi, at vi har opnået succes. Ikke bare i dette liv, men også i det næste.

“Jeg tror at det er kendetegnende, for særligt kvindelige iværksættere, at vi gerne vil investere i formål og projekter der er større og rækker længere end os selv.”

– Liselotte Lyngsø

Skab en legeplads af muligheder for dig selv og dine ansatte

I 2003 var Liselotte nyskilt og alene-mor til tre. Og så havde hun en iværksætter i maven. Men skulle hun springe ud i det? Var risikoen og usikkerheden for stor? Hun stillede sig selv fem spørgsmål.

  1. Hvad er jeg god til? Sådan for alvor. Hvad giver mig et sus i maven og glæde?
  2. Hvad kan jeg lide? Kan jeg få en god hverdag – og ikke en bootcamp der skal overstås. Sat helt på spidsen: Vil mine børn takke mig når de bliver store, for den fleksibilitet det gav at jeg var “herre” i mit eget hus.
  3. Hvilke kompetencer mangler jeg? Kender jeg nogen som kan hjælpe mig med at blive bedre og kan jeg tilbyde dem noget?
  4. Kan jeg skabe værdi og tiltrække kunderne? Kig på dine omgivelser. Den by, du bor i. Det samfund, du lever i. Den arbejdsplads, du er på eller kommer fra. Hvad mangler der? Hvor kan jeg skabe værdi?
  5. Er det et behov, der vil øges i fremtiden? Det er fantastisk at være tøndemager. Men måske ikke så sjovt, hvis ingen efterspørger dine tønder om 5 år!

 

Svarene var ja. Det besluttede Liselotte i hvert fald. En af de vigtigste erfaringer hun fremhæver er, at dine stakeholders skal være medskabere og føle sig værdifulde. Det er afgørende for en iværksætter at skabe en arbejdsplads, der giver alle muligheden for at opnå følelsen af at de bidrager.

“En sjov måde at leve på”

Arbejdet med fremtidsforskning har bragt Liselotte jorden rundt som foredragsholder og inspirator. Fra New Zealand til Norge. Og når verden åbner står Colombia i kalenderen. Selv fremhæver hun nogle mere håndfaste resultater, hun har bidraget til at udvikle. Eksempelvis Sammenholdet, en app til Kræftens Bekæmpelse, der hjælper pårørende. Samkørsel, en DIY revisionsplatform til SMEer, konstruktiv journalistik, vikarkit til skolerne, så eleverne kan undervise hinanden, ulvetime produkter til IKEA. Og nå ja, så har Liselotte også udviklet brætspillet Typisk. Og meget andet.

”I sin kerne handler fremtidsforskning om at være nysgerrig. Verden er pr. definition interessant og spændende. Fordomme skal man glemme alt om. Og det betyder, at du som iværksætter hele tiden har et skarpt blik for, hvor der et nyt sted at skabe værdi. Og så er det en sjov måde at leve på”.

-Liselotte Lyngsø. 

 

Fremtidsforskerens visioner for morgendagens kvindelige iværksætter

Ifølge Liselotte, er det en særlig frugtbar tid at være iværksætter i. For vi lever i en verden, hvor alt er rebooted på grund af corona. Alle bolde er blevet kastet op i luften, plejer er død og mange ting vil genopstå i nye formater. Den gamle bogklassiker Hvad Kan Jeg Blive findes ikke længere. For ingen ved, hvordan den skal skrives. Fremtidens job er ikke opfundet endnu

Læs Liselottes bud på 10 nye job som følger efter corona-krisen.

Som iværksætter er det afgørende at bruge dine omgivelser som pejlemærker – som inspiration. I det hele taget være opmærksom. Liselotte fremhæver Youtuberne som en gruppe, der konstant er på jagt efter det nyeste. De kigger på, hvad andre kommer op med af gode ideer i deres videoer, og så laver de noget lignende. Bare bedre. Pointen er, at vi ikke allesammen kan eller skal opfinde den dybe tallerken hele tiden. Men vi klarer os uendeligt meget bedre, hvis vi ved, at den eksisterer.

 

It takes a village to raise an entrepreneur

Iværksætteri er vores mulighed for at skabe værdi. Ikke bare for os selv, men også for vores omgivelser. Man tager fejl, hvis man tror det er en dans på roser. Og hvis du eksempelvis kommer fra en familie, hvor der ikke er selvstændige kan det virke helt uoverskueligt, at komme i gang.

Og her kan fremtidsforskning ifølge Liselotte give en tryghed. For den gør dig i stand til at navigere i en mere kompleks verden. Du skal kunne tappe ind i en global hjerne og samtidigt eksekvere lokalt. Og hun er ikke i tvivl om, at det er vigtigt at være flere på rejsen. Faktisk mener hun, at det bliver uundværligt at have folk omkring os. Som kan støtte os og som kan spare med os. Og som vi kan støtte! Vi står i en hybrid tidsalder med pop-up kontorer, automatiserede regnskabsprogrammer og virtuelle netværk, hvor grænserne mellem lønmodtagere og iværksættere bliver mindre og hvor tærsklen for at komme i gang sænkes dramatisk.

Lyt med, når Liselotte Lyngsø inspirerer dig til at bruge fremtidsforskning til din fordel. Her giver hun dig desuden indsigt, i hvad der er særligt ved kvinder, når de gerne vil være selvstændige. Medstifter af kvindeligeiværksættere.dk, Majbrit Kirkegaard har lavet de spændende podcast rettet mod kvinder, der vil/har startet for sig selv.

Har du spørgsmål til Liselotte om fremtidsforskning og om, hvordan du skal bruge det i din virksomhed? Spørg på hendes Linkedin, eller find svar på futurenavigator.dk.

 

TAG ET KURSUS I FREMTIDSFORSKNING

Vil du lære at trendspotte og oversætte fremtiden til strategi, idéer og handling for dig og din organisation? Så meld dig til et intensivt kursus i fremtidssans med Liselotte Lyngsø.

Link til fysisk kursus.

Link til online kursus.

Den hybride medarbejder – buzzordet for fremtidens arbejdsform

/in , , , , /by

Over det sidste år har det kontor, vi førhen mødte ind på og stemplede ud af om eftermiddagen, stået tomt. På dets skrivebordet kan vi skimte et imponerende lag støv. I cafeteriet har kaffemaskinen aldrig stået tom så længe ad gangen før. Men hjemme hos os selv er det lige omvendt.

Her bliver både spise-, sofa- og køkkenbord brugt som arbejdsstation. Visse dage når vi aldrig ud af sengen, før vi trækker computeren hen over skødet og går i gang med dagens pligter. Og stempelkanden – ja – den brygges som den aldrig har brygget før. Sådan har vores hjem set ud i snart et år. Spørgsmålet bliver, om vi fortsat vil leve med en udvisket grænse mellem privat- og arbejdsliv. I et hjem, som også er vores kontor? Hvor vores altan bliver til pauselokale og køkkenet vores kantine.

I en artikel fra Lindbak, diskuterer fremtidsforsker Liselotte Lyngsø fremtidens arbejdsliv og krav til morgendagens kontorer. Hvordan vil vi indrette os? Hvilke omvæltninger og tendenser fra coronakrisen er kommet for at blive?

 

“Vi kommer til at arbejde med og i de kanaler, som er mest effektive. Hvor vi arbejder fra, bliver mindre vigtigt.”

-Liselotte Lyngsø. 

Fremtidens arbejdsform: fra fast til fleksibel

En forældet tankegang ville påstå, at arbejde er noget, man skal gøre for at leve. For at kunne bringe mad på bordet og have den livsstil, man ønsker. Men den idé er for længst udløbet. I hvert fald, hvis man spørger de nyere generationer. Dem, der skal tegne fremtidens arbejdsform.

For hvorfor acceptere at bruge halvdelen af vores liv på at arbejde, så vi kan leve i den anden halvdel? Hvorfor ikke leve hele livet igennem?

Teknologien vokser og er i konstant udvikling. Den bliver designet til at lave alt det grove arbejde, så vi kan lave det sjove. Den gør det muligt for os at leve for vores arbejde, så vi ikke skal arbejde for at leve. Det er det privilegium, som fremtidens arbejdsform vil blive drevet af. Det vil få flere til at ønske at blive på arbejdsmarkedet længere og det vil skabe mere rummelighed i forhold til flere mennesketyper og livsvilkår.

Gå på arbejde når det passer dig

Under coronakrisen har vi opdaget, hvor mange muligheder hjemmearbejde skaber for os. Så når vi, om lidt, begynder at kunne se lyset igen, ikke bare går tilbage til den gamle arbejdsform igen.

Vi har mærket på egen krop, hvordan et skræddersyet arbejdsliv føles. Og det kommer vi ikke bare sådan til at give slip på.

Men der er en bagside af medaljen.

Manglen på det kollegiale fællesskab, vi før kunne hente på kontoret, har slidt hårdt på os. Derfor bliver kontorerne fortsat ved med at spille en betydelig rolle på arbejdspladserne. Men fra at være dem, der skabte rammerne om vores arbejdsdag bliver det i fremtiden dem, der sikrer os et socialt og kollegialt arbejdsliv.

“De store kontorer vil snart være historie, men bedriftens lokaler bliver vigtige som socialt samlingspunkt. For kompetenceudvikling og innovation. Der vil blive brug for stillerum til fordybningssamtaler, bobler og møderum til mindre grupper.”

-Liselotte Lyngsø. 

Bliv din egen chef

Når vi nu skal til at have en fleksibel arbejdsform, bliver vi alle sammen mere eller mindre vores egen chef. Det bliver op til os selv at skabe grænsen mellem fritid og arbejde. Og det er en opgave, som mange frygter. I den teknologiske tidsalder har vi allerede set, hvor svært vi har det med at lægge elektronikken væk og være nærværende. Så hvordan bliver det, når arbejdet ikke længere ligger flere kilometer væk ovre på kontoret, men kun få meter væk i vores eget hjem?

Fremtidens ledere får til opgave at give os de nødvendige redskaber og metoder, så vi formår at opretholde en balance mellem arbejds- og privatliv. Også selvom det foregår i et og samme hjem.

Hvilken type chef kommer du til at være for dig selv?

Læs hele artiklen om fremtidens fleksible arbejdsform, fra Lindbak med Liselotte Lyngsø.

 

 

TAG ET KURSUS I FREMTIDSFORSKNING

Vil du lære at trendspotte og oversætte fremtiden til strategi, idéer og handling for dig og din organisation? Så meld dig til et intensivt kursus i fremtidssans med Liselotte Lyngsø.

Link til fysisk kursus.

Link til online kursus.

Sådan bliver du chef i dit fremtidige arbejdsliv!

/in , , , , , , /by

En fremtidsforsker, en gadgetekspert og en rådgiver i digital præsentationsteknik… Sammen tager de temperaturen på en række af de megatrends, der kommer til at dominere arbejdsmarkedet.

Tør du hoppe med på bølgen? Så tag kurset: “Boost dit digitale arbejdsliv”.

Her kan du lytte gratis til de tre podcasts fra ELEKTRONISTA med fremtidsforsker Liselotte Lyngsø, forfatter til bogen The Skype is the limit og foredragsholder Kenn L. Hansen samt Sune Green fra Logitech.

 

Forbered dig: sådan bliver dit fremtidige arbejdsliv

I tredje del af kurset ‘Boost dit digitale arbejdsliv’, bliver du forberedt på, hvordan vores arbejdsliv vil forme sig i fremtiden.

Liselotte Lyngsø svarer på, hvilket slags arbejdsliv, vi kan se frem til.

Sammen med Helle Priss fra Doers Circle og Christian Bjørnskov, professor fra Aarhus Universitet, diskuterer de relevante emner. Skal vi til at bruge mindre kontorplads og færre parkeringspladser? Og flytter restauranter og caféer fra bymidten til lokalområderne, når flere arbejder hjemmefra?

 

Tag hele mini-kurset i, hvordan du booster dit digitale arbejdsliv, i denne podcastserie fra Elektronista. Her kan du også blive ekspert i at brænde igennem på virtuelle møder. Og så kan du desuden blive klogere på hvad, der bliver vigtigt at eje i hjemmekontoret.

 

TAG ET KURSUS I FREMTIDSFORSKNING

Vil du lære at trendspotte og oversætte fremtiden til strategi, idéer og handling for dig og din organisation? Så meld dig til et intensivt kursus i fremtidssans med Liselotte Lyngsø.

Link til fysisk kursus.

Link til online kursus.

Fem nedslag fra coronakrisen

/in , , /by

Coronakrisen har farvet vores verden grå. Sat den i stå – eller i hvert fald på pause. 2020 føltes, for mange, som både det længste og korteste år, de nogensinde har oplevet. Man skal virkelig have levet under en sten for ikke at vide, hvor mange ødelæggelser og katastrofer, den har forsaget. Arbejdsløshed, død, sygdom, afsavn, ensomhed.

Men graver vi dybere, kan vi godt finde lyspunkter i det herren 2020. Vores arbejdsmarked har fået en kæmpemæssig omvæltning. Der er dømt hjemme- og distancearbejde på fuld drøn, mens børn og andre familiemedlemmer suser om ørene på os. Det kan du læse mere om i denne artikel med Liselotte Lyngsø.

 

Vaccine med det vuns!

Det er ikke kun på arbejdsfronten, at der er sket store ændringer. Flere forbedringer har sneget sig ind i vores samfund – i verden – under coronakrisen. Noa Redington giver dig 5 af dem i dette debatindlæg fra politiken. Her bliver du mindet om, at vi gik fra at håbe på en færdig vaccine inden for 2 år, til at vi allerede regner med at have hele Danmarks befolkning vaccineret til sommer.

“På mindre end et år er der udviklet en vaccine. Flere. Nogen har en beskyttelsesgrad på ca. 95 procent, hvilket er helt uhørt højt. Vores kære epidemiologer sagde i begyndelsen af året, at der kunne gå halvandet til to år, før vi kunne blive stukket i armen. Og selv da ville der være tale om en historisk bedrift.”

-Noa Redington.

Fortabte Trump

Uden corona havde Donald Trump haft en fair chance for at vinde præsidentvalget. Han tabte overbevisende. Prisen for hans narcissistiske hurlumhej i Det Hvide Hus blev for stor.

En lektie fra pandemien er, at kvaliteten af regeringsførelsen er afgørende. De nordiske lande klarer det stærkt – Sverige er som bekendt et selvvalgt eksperiment. Ditto har de fleste asiatiske lande et imponerende greb om coronaen. Trumps regering faldt fra hinanden i en fatal rus af dårlige og vilkårlige beslutninger.

Joe Biden er ikke en mirakelmager, men han er en ny gammel start. Biden ved, hvad han gør, og hans overbevisning om USA’s vigtige rolle i verden er en af de få konstanter i hans alenlange politiske karriere. Verden har brug for en præsident, der er forudsigelig. Som tager klimakrisen alvorligt. Som ikke kissemisser med Putin, Erdogan og Bolsonaro.

20 januar 2021 er der vagtskifte i Washington. Det kan kun gå for langsomt.

 

Klimaets comeback i coronakrisen

Under coronakrisen har vores klima fået lov at trække vejret igen. Det har fået rent luft i lungerne efter at vores himmel næsten har været helt fri af flyvemaskiner og vejene stortset uden trafik.

Men det har ikke kun været den begrænsede trafik, der har givet klimaet plaster på.

“Der er sat turbo på den grønne omstilling. Epidemien har ændret på to fronter, dels tager verdens CO2 en puster, mens de store produktionshjul drejer langsommere under krisen. Det kan ses i tallene.

Det Internationale Energiagentur forudser, at den gode energi snart vil overtage kuls rolle, når det handler om at producere elektricitet. Der er lang vej endnu, men 2020 var præcis det vendepunkt, det skub, vi havde brug for.”

 

Samfundssind i særklasse

Det er ikke taget ud af den blå luft, at ordet “samfundssind” blev udnævnt som årets ord i 2020. Og det har bestemt heller ikke kun været inden for Danmarks grænser, at det er blevet udøvet. Den globale pandemi har været vores alles kamp at besejre. Og vi ville ikke have nået så langt, som vi er nu, hvis ikke vi havde kæmpet mod den sammen.

“Man skal formentlig tilbage til afslutningen af Anden Verdenskrig for at finde et forløb, hvor verdens lande har fulgt hinandens skæbner så tæt. Hvor så mange har håbet på det samme på samme tidspunkt.”

 

Læs hele Noa Redingtons indlæg på Politiken om, hvordan Covid-19 har ændret vores verden til det bedre på fem afgørende punkter.

Original artikel: Politiken.

Skrevet af: Noa Redington.

X, Y, Z, Alpha..? Hvem har ordet på fremtidens arbejdsmarked?

/in , , , , /by

Hvordan sikrer vi, at fremtidens arbejdsmarked favner de forskellige bogstavsgenerationer X, Y, Z og Alpha? Generationer, der har forskellige syn på teknologi og på hvordan fremtidens arbejdsplads skal se ud?

Fik du hørt afsnittet af podcastserien ‘Hvem bestemmer i morgen’ fra Heartbeats – som endte på en flot 7. plads over de mest lyttede udsendelser i 2020?I podcasten diskuteres det, hvordan vi skal lede og fastholde forskellige generationer på vores arbejdsmarked. Sammen med vært, Erik Korsvik Østergaard og grundlægger af MakeImpact, Varan Pathmanathan, ser Liselotte Lyngsø ind i fremtidens arbejdsmarked. Et sted, der vil blive domineret af et mindset, der bevæger sig fra penge til purpose og fra årlig MUS samtale til daglig dialog og feedback.Spørgsmålet er, hvordan vi vil sikre, at der ikke opstår en ny generationskløft. Og om aldersforskel igen kommer til at fylde langt mere?

Kan man blive en del af en arbejdsplads med Skypeklapper på?

Unge mennesker, der netop har færdiggjort deres uddannelse, har måtte vænne sig til virtuelle jobsamtaler. Hvis de da ellers har fået svar på ansøgningen! Når de er blevet hyret, har der ikke været et kontor at møde ind på mandag morgen. I hvert fald ikke i sædvanlig forstand. Siddende hjemme, er de blevet “taget imod” af kollegaer med en skærm i mellem dem. Det er enormt hårde omstændigheder at skulle afkode en arbejdsplads i.

De yngre generationer er lavet af et helt andet stof, end de ældre. I den teknologiske tidsalder er de vokset op i en verden, hvor der kun har været få klik fra A til B. De har skabt virksomheder fra de var børn – på deres helt eget arbejdsmarked. Når de brugte digitale platforme til at købe dyrt, eksklusivt tøj og sælge det videre for det dobbelte. Og så kender de internettet og alt, hvad det har at byde på, som var det deres egen bukselomme. Vigtigst af alt, så vægter de purpose, life-workbalance og feedback langt højere end indtjening. Livet som løn-, tids- og pendlerslave er slut. Mon der kommer et alternativ? Eller må den næste generation opfinde deres eget arbejdsmarked og -liv på ny?

Kan de ældre, etablerede virksomheder forenes med den yngre generations udviklingsambition, hurtighed, tilpasningsevne og fleksibilitet? Eller vil Corona skabe kløfter mellem to uforenelige virkeligheder?

 

Ville du tage en ny kollega med hjem?

Selv når vi begynder at kunne mødes igen fysisk, vil hjemmearbejde fylde langt mere i virksomhederne, end det nogensinde har gjort før. De større virksomheder forventer at kunne opgive op imod 30% af deres kontorkvadratmeter.

Vi har nemlig opdaget, hvor mange fordele det bringer, både for medarbejdere og ledere. Udfordringen opstår, når nye medarbejdere skal integreres. Og ikke mindst, når de ansatte får brug for fysisk sparring, tilhør og svære samtaler. Det bliver ledernes rolle at finde løsningen på denne problematik. For eksempel kunne nye medarbejdere få lov til at arbejde hjemme hos en anden medarbejder de første 2 uger af deres ansættelsestid. Og for at komme feedback-krisen til livs, kunne der derudover etableres pop-up kontorer i nærområderne, så kollegerne får nye lokale mødesteder. Eller hvad med en digital butler til lederne, der minder dem om at følge op på deres ansattes trivsel og motivation? Så ude af øje ikke betyder ude af sind?

 

Bliver du en god chef for dig selv?

Pandemien har tvunget os til at prioritere et hybridt arbejdsliv, der giver mening for os, og som vi kan stå inde for. Vi er blevet tidsejere.

Tidsejerskabet bliver ikke nødvendigvis et generationsvilkår, men mere et spørgsmål om mentalitet. At være tidsejer betyder, at vi skal til at fokusere på at skabe det bedste liv for os selv. Træffe fravalg baseret på vores behov og det, der får os til at blive mest værdifulde – både i vores privatliv og på et arbejdsmarked.

Vi skal udnytte ny teknologi til vores fordel. Til at sortere og prioritere. Og til at engagere os selv og være aktive. Ikke til at binge film om de 250 hobbies, andre dyrker, men i stedet finde nogle områder, vi selv vil investere i og blive gode til. Det er vigtigt, at vi bibeholder lysten til at skabe og udvikle samfundet. For selvom vi sommetider hører skrækhistorier om, at robotterne kommer og overtager vores jobs, så er det langt fra den virkelighed, vi lever i. Teknologien bidrager med et ekstra intelligent lag. Men den kan ikke fortælle os, hvad vi mangler og burde have. Den er ikke innovativ. Og derfor har vi brug for menneskelige kvaliteter til at skabe fremtiden.

 

Hvem bestemmer i morgen?

Den bedste gave, du kan give dig selv er at lære at tage ejerskab over din egen tid. For det er nemlig tidsejerne, der kommer til at dominere i fremtiden. Det er dem, der uafhængigt af chef og arbejdsplads bestemmer, hvor meget transporttid de vil have til arbejde eller om de vil have mulighed for at følge deres børn i skole hver dag. De nægter at lægge deres hårdt tjente penge i en fastlåst opsparing. De vil selv investere og går fra pension til pauser.

Tidsslaverne kommer til at føle sig fattige relativt set. Når resten af verden styrer efter et kompas er de bundet op på et ur. Det bliver gruppen som ikke bare kan smide alt og arbejde hvor de vil og når de vil. Det bliver tidsejernes opgave at sørge for, at ALLE føler sig som tidsejere. Som fremtidens ledere, skal de sørge for at skabe et fleksible arbejdspladser, der er skræddersyede til hver enkelte medarbejder. Både de unge, der lider af klimangst, stressede børnefamilier og ældre, der vil have plads til at leve drømmene om børnebørn og eventyr ud. For hvem siger, at vi ikke kan arbejde hele livet, hvis bare der bliver plads til pauser i ny og næ?

Lyt til hele afsnittet med Liselotte Lyngsø her.

 

TAG ET KURSUS I FREMTIDSFORSKNING

Vil du lære at trendspotte og oversætte fremtiden til strategi, idéer og handling for dig og din organisation? Så meld dig til et intensivt kursus i fremtidssans med Liselotte Lyngsø.

Link til fysisk kursus.

Link til online kursus.

 

Fremtidens skønhedsideal – “Hva’ be’ har? Er det din avatar?”

/in , , , , /by

Hvad er et skønhedsideal? Hvordan er vores fornemmelse for fremtoning blevet påvirket under Covid-19?

I et afsnit af Apollopodden taler Liselotte Lyngsø med værterne Anna og Nanna om fremtidens skønhedsideal. Om, hvordan den teknologiske udvikling påvirker måden, vores skønhedsidealer vil se ud i fremtiden og hvordan vi bruger vores udseende som en udtryksform. De 3 kvinder tager os med på en spændende undersøgelse ind i fremtiden og gør os, blandt mange andre ting, klogere på fremtidens udtryks apparat: vores helt egen Avatar!

 

Bag en skærm tør vi vise vores sande jeg

Siden Covid-19 blev opdaget i Danmark for snart et år siden, er vi blevet mere og mere vant til at kommunikere virtuelt. Om vi går i skole, er freelancers eller direktør, er det fysiske møde blevet erstattet af online-opkald. Det er efterhånden lang tid siden, vi har skulle møde fysisk ind på kontoret, og det har skabt en hel ny kutyme inden for påklædning. På de sociale medier ser vi business mennesker, der sidder i underbukser, men er iført skjorte og slips på overkroppen. Mange af os er praktisk talt flyttet ind i vores pyjamas eller bamsedragt!

Men det, at vi fravælger det formelle arbejdstøj i en tid, hvor ingen alligevel tjekker op på det, siger vel egentlig ikke så meget om vores skønhedsideal i sig selv. I hvert fald ikke det skønhedsideal, der ikke er skabt af vores arbejdsgiver. Skønhedsidealer er i lang tid blevet skabt af samfundet og de tendenser og mønstre, der følger med. Men nu kan samfundet ikke ses fysisk på gader og stræder længere. Nu kan det kun ses gennem de skærme, vi kommunikerer igennem. Vi sidder alle sammen derhjemme hver for sig i vores egen boble. Hvad gør det ved et ideal, at vi ikke længere påvirker hinanden fysisk, men kun påvirkes af os selv eller gennem de sociale medier?

Tusindvis af trends på Tik Tok

På mediet Tik Tok, hvor rigtig mange unge mennesker bruger flere timer hver dag, skabes trends med lynets hast. Nogle er døgnfluer, andre bliver ved at florere i et godt stykke tid. For eksempel harKpop bevægelsen skabt kæmpe globale bølger. Kpop er en androgyn verden af spraglede farver – hvor alle må være med. Tykke, tynde, høje og lave, drenge, piger og begge dele i samme krop. Et fænomen der inviterer os til at udleve dem, vi i virkeligheden gerne vil være. Og fordi ingen alligevel skal se os, kan vi have 10 forskellige farver på neglene uden at blive opfattet som sindssyge af vores arbejdsgiver og kunder.

 

Tør du være dig selv i en tidsalder af intentioner?

Under pandemien har vi været i lockdown. Det har været begrænset, hvor mange mennesker vi har set og hvad vi har haft mulighed for at foretage os. Vi har haft en masse tid med os selv derhjemme. Tid til at tænke over, hvem vi er, hvem vi gerne vil være og hvad vi gerne vil opnå. Dermed er et helt nyt skønhedsideal blevet skabt. Et ideal, der ikke er samfundsskabt, men skabt af os selv.

Hvad vil du huskes for?

For hvad er det egentlig, der forventes af måden, vi optræder på i samfundet? For kvinder er begrebet ageism hyper relevant. Kvinder forventes at investere utrolige summer på kosmetiske indgreb, ansigtscremer og frisørsaloner, så de kan holde sig unge og friske at se på. Ellers kan de ikke regne med at beholde deres job, eller blive ansat et nyt sted. For mænd betyder det endnu ikke nær så meget, at de får rynker og gråt hår. Det bliver derimod sammenlignet med erfaring og visdom – de så kaldt silver foxes! For hvor det nærmest er mærkeligt, hvis en kvinde ikke får lavet kosmetiske indgreb, er det tabubelagt, hvis en mand får gjort det samme.

Vi begynder at tænke mere og mere over det aftryk, vi sætter i verden. Hvad vores intention er. Især fordi, det bliver sværere og sværere at gøre et indtryk, når der er en skærm i mellem os. At mødes fysisk gør det tusind gange lettere for os at skabe kemi og relationer. Men når vi mødes virtuelt, skal vi kæmpe hårdere for at få folk til at huske os. Måske er koden til det, at vi begynder at være os selv, frem for det, der forventes af os? Ville du ikke kunne huske en person bedre, hvis de ikke lignede alle andre?

 

Hvordan kommer din avatar til at se ud?

Indtil videre har vi høj grad brugt digitale filtrer til at dække over dem, vi i virkeligheden er. På de sociale medier lægger vi filtre over vores billeder og retoucherer vores næser, så de ser mindre ud. Men det kommer fremtidens teknologi ikke nødvendigvis til at bakke op om. Flere og flere sladder mekanismer bliver inkorporeret i vores virtuelle look. Og de afslører, hvordan vi rigtigt har det.

Hvad betyder identitetspolitik for køns- og skønhedsidealer? Hvilke faktorer ændrer på skønhedsidealerne gennem tiden? Og hvordan bliver man tilfreds med sit eget udseende når alle snyder smukkere? Har det uperfekte en fremtid? Hør diskussionen i dette afsnit af Apollopodden med værterne Anna og Nanna og fremtidsforsker Liselotte Lyngsø.

 

LÆS OGSÅ: “Kosmetiske indgreb – en genvej til ungdom” med Liselotte Lyngsø.

TAG ET KURSUS I FREMTIDSFORSKNING

Vil du lære at trendspotte og oversætte fremtiden til strategi, idéer og handling for dig og din organisation? Så meld dig til et intensivt kursus i fremtidssans med Liselotte Lyngsø.

Link til fysisk kursus.

Link til online kursus.