Posts

Personligt udstyr vinder i vores bæredygtige fremtid

Takeaway-kulturen efterlader en syndflod af skrald, men personligt udstyr vinder frem. Den personlige, hjemmebragte kop hitter, imens papkrus og plastik bliver fortsat mere og mere kikset.

Fremtidsforsker Liselotte Lyngsø mener i en artikel fra Politiken, at butikkerne roligt kan købe stort ind af diverse termokopper og bæredygtige to-go krus.

“Jeg tror, den personlige kop bliver et fast udstyr. Vi fylder op hjemmefra, går på gaden og får refill på en café”

Liselotte Lyngsø

Ud med plastik – ind med personligt udstyr

Med flere og flere digitale nomader, der arbejder fleksibelt og mobilt, vil personligt udstyr vinde frem. Når vi går rundt med headset på og taler i telefon, vil vi have vores egen termokop i hånden, og få refill på den nærmeste café.

Flaskevand mister også status når dyre, trendy restauranter med stolthed serverer postevand. Og i fitnesscentre har flere og flere deres egne, bæredygtige drikkeflasker med.

Behovet for bæredygtighed og en miljøvenlig livsstil vokser og trenden med personligt udstyr er derfor kommet for at blive.

Læs mere om trenden i artiklen “Henrik Beha: Jeg vil bruge min røde, skramlede drikkeflaske hele livet” med Liselotte Lyngsø.

Læs også: https://politiken.dk/forbrugogliv/art7033646/Ny-app-skal-vise-vej-til-fontæner-hvor-du-gratis-kan-fylde-din-vandflaske

Vi vil hellere have pauser end pension

Før i tiden var pension noget, som alle så frem til. Det betød, at vi endelig blev frie for at arbejde, så vi kunne nyde livet. Over de seneste år har idéen om pension ændret sig – nu vil vi blive på arbejdsmarkedet. 

Fremtidsforsker Liselotte Lyngsø kommer i denne artikel fra Søndag med flere bud på, hvad der får os til at ønske at blive ved med at arbejde efter pensionsalderen. 

Vores arbejde er en vigtig del af vores identitet

1968-generationen, som er i pensionsalderen nu, er langt mindre udslidte end tidligere generationer. De foretrækker pauser i deres arbejdsuge, og har derfor ikke behov for at gå på pension. Nutidens ældre er også mere uddannede end tidligere generationer, og de er gode til at tænke ud af boksen. Hvis de ikke er i stand til at fortsætte med det, de plejer at gøre, så vælger nogle for eksempel at starte for dem selv.

De ældre har bolden i deres banehalvdel når de når pensionsalderen. Selvom de har et drive for at arbejde, og finder det meningsfuldt og identitetsdannende, så bliver det stadigvæk arbejdsgivernes opgave at gøre arbejdsmarkedet attraktivt for de ældre. At give dem mulighed for at skræddersy deres arbejdsliv, så det passer til deres behov og det, de er i stand til. 

Arbejdet opfylder vores behov for både sundhed og socialisering

Vores samfund har en dårligere sammenhængskraft end tidligere og 40 procent af den danske befolkning bor alene. Derfor bliver arbejdet et af de primære steder, hvor vi får opfyldt vores behov for socialt nærvær.

Udover vores behov for socialt samvær, kræver vi også at blive holdt igang, og de er de ældre meget opmærksomme på. Arbejdspladsen er som et fitnesscenter, hvor man træner både hjerne og krop. 

Der er altså mange forskellige grunde til at blive længere på arbejdsmarkedet fremfor at gå på pension. Læs mere om dem i artiklen med Liselotte Lyngsø. 

Læs artiklen i ugebladet Søndag eller lige herunder.

Fremtidens leder: skab magi!

Hvad er en god leder? Hvordan skabes en god ledelse, og hvem skaber det?

Fremtidsforsker Anne Skare Nielsen, er sammen med tre andre forskere gået i dybden med overskriften “ledelsens DNA”, på vinterens LEDELSE I DAG-KONFERENCE.

“Visioner er gode, når man ikke ved, hvad man siger ja til”

Anne Skare Nielsen

Træn din tænkning

Verden er kompleks, men næsten alt kan lade sig gøre, så vi må finde en måde at navigere rundt i det hele på. Fremtidens ledelse får til opgave at arbejde med deres mindset, så de får et ekspanderet verdensbillede.

Det handler om at tænke mod – styre mod – visionerne. At tænke visionært! Har vi drømme, som vi ønsker at realisere, så må vi træne vores tænkning til at se bort fra det, der holder os tilbage. Vi skal kunne turde at være naive og skøre, og nedbryde de tabuer, der tynger os ned. Hvis fremtidens ledere konstant træner deres forestillingsevne, så vil de kunne skabe magiske øjeblikke og blive i stand til at navigere i vores verden af muligheder.

Vær nysgerrig fremfor negativ

Det kan hurtigt blive en kamp at skulle acceptere og vænne sig til noget nyt. Men en vigtig del af det at træne sin forestillingsevne betyder, at vi forholder os nysgerrigt til det ukendte. En ledelse skal kunne evne at finde nytænkning spændende, og inspirere deres medarbejdere til at have det på samme måde. Deres opgave bliver, at træffe beslutninger og efterfølgende gøre dem til de rigtige beslutninger.

Læs hele artiklen på lederne.dk, hvor en DNA-forsker, en ledelsesekspert og en digitaliseringsforsker også kommer med deres perspektiv på ledelsens DNA.

“IQ er den bedste markør i forhold til mange af de træk, der karakteriserer en moderne leder”

Eske Willerslev, DNA-forsker

“Organisationer er kaos, og det at være leder er latterligt krævende”

Anders Trillingsgaard, ph.d. og ledelsesekspert

“Vi kan ikke tænke vores organisation uden digitale teknologier – derfor skal vi finde ud af, hvordan vi vil bruge dem”

Mikkel Flyverbom, professor i kommunikation og digitale forandringer

Drømmer du også om en radikal livsændring? Så står du ikke alene

Hver fjerde af os drømmer om en livsændring, når vi går ind i det nye år, det viser en undersøgelse fra Kantar Gallup. Vi vil eje vores egen tid og have mere ud af livet end generationerne før os.

Fremtidsforsker Liselotte Lyngsø kommenterer på tendensen i en artikel fra Berlingske.

Er du aktiv eller passiv?

Helt groft, kan man dele befolkningen op i de aktive og de passive. Der er dem, der ser passivt til og følger med strømmen og så er der dem, der tager aktive og bevidste beslutninger, for at få deres liv i en bestemt retning.

I nutidens arbejdsliv burde vi alle spille en aktiv rolle i vores eget liv. Pensionsalderen bliver højere og højere, og vi kan ikke længere sukke efter at blive gamle nok til endelig at få “fri”. Vi må skabe en tilværelse, som vi ikke nødvendigvis har behov for at tage ferie fra.

»Det bliver i langt højere grad en mere holistisk i iscenesættelse af sit liv, hvor man sammensætter tilværelsen på andre og mere flydende måder«

Citat fra Liselotte Lyngsø.

Vi kan ikke gå og vente på at få fri

Før i tiden var succes defineret af bare at køre på med det hårde arbejde. I dag handler succes også om, hvorvidt vi selv har kontrol over vores arbejdsliv, og om vi trives i det. Søren Harnow Klausen, som er professor i filosofi på Syddansk Universitet pointerer, at det at kunne bestemme selv ikke kun udstråler succes, men også status.

»Man vil have velaflønnede jobs, men ikke for enhver pris. Det er ikke længere det, der giver mest tilfredshed. Det giver også status, når man kan se et menneske, der er sin egen leder.«

Citat fra Søren Harnow Klausen.

Er det en livsændring der skal til? Eller er det blot at vi tilpasser vores arbejdsliv til det moderne samfund? Læs hele artiklen med Liselotte Lyngsø her.

SERIE 3:3: Grib fremtidens sundhed!

Fremtidsforskerne og stifterne af Future Navigator Anne Skare Nielsen og Liselotte Lyngsø, har skrevet en inspirerende og tankevækkende fortælling om fremtidens sundhed. Dette er tredje og sidste artikel i serien, skrevet til magasinet Den Offentlige.dk

Der findes ikke nogen sektor, der er så kompliceret som sundhed. Så tilgiv dig selv, hvis du har mistet overblikket, lyder det fra fremtidsforskerne Anne og Lotte, som i denne artikel tager dig med i helikopteren for at se på de positive scenarier.

 

Her får du tredje og sidste del af serien om fremtidens store sundhedsrevolution. Artiklen vil inspirere dig med 6 af de hotteste sundhedstrends og invitere dig til at gribe dem fra den stol, du sidder på!

Skræddersyet behandling

Den næste store sundhedsrevolution handler om at at kunne skræddersy og personliggøre til den enkelte. I fremtiden skal vi ikke alle behandles med det samme medicin, for vores sygdomme er ikke ens! Vores behandlingsmetode skal være skræddersyet til dem vi er – fysisk såvel som mentalt.

På samme tid går patienten fra at være “den som lider” eller “den som venter” til at være “den som deltager i det fælles projekt, der handler om at gøre dig rask eller mildne din lidelse”.

 

Penge bliver intelligente

Det hele skal selvsagt financieres et eller andet sted. Hvilke trends kan hjælpe os med det? Det kan fremtidens intelligente penge.

En ting man tager 100% for givet i industrisamfundet er, at alting koster penge. Man kan ikke skabe noget uden at have udgifter. Men sådan er det ikke i fremtiden, hvor faste udgifter kan gøres til variable indtægter.

High tech High touch

Fremtiden er ikke bare “high tech”. Den er ligeså meget “high touch” – dvs. lige så meget teknologi fylder, lige så meget skal der være plads til mennesker, empati, fordybelse, mærken efter, etik, personlighed, omsorg, hjælpsomhed og venlighed.

Magi, overtro, heksedoktorer og kvaksalvere kom vi af med i takt med at professionalismen skred frem gennem de sidste 100 år. I jagten på evidens og signifikant science har vi skrællet alle lagene af løget og afsløret, at der intet er derinde. Intet at komme efter, intet at tro på. Livet bliver kedeligt, når der ikke er plads til gak og løjer.

 

Læs meget mere om de 6 trends i fremtidens sundhedssektor i tredje og sidste artikel i serien.

Læs den sidste artikel her.

SERIE 1:3: Historien om det danske sundhedsvæsen

Fremtidsforskerne og stifterne af Future Navigator Anne Skare Nielsen og Liselotte Lyngsø, har skrevet en inspirerende og tankevækkende fortælling om fremtidens sundhed. Rejsen starter her, i den første ud af 3 artikler i serien, skrevet til magasinet Den Offentlige.dk

Der findes ikke nogen sektor, der er så kompliceret som sundhed. Så tilgiv dig selv, hvis du har mistet overblikket, lyder det fra fremtidsforskerne Anne og Lotte, som i denne artikel tager dig med i helikopteren for at se på de positive scenarier.

Selvom man skulle tro det, spiller teknologien ikke den afgørende rolle indenfor fremtidens sundhed. Det er vores eget mod på at deltage og være omsorgsfulde, der kommer til at fylde og give mening.

 

Sundhedssektorens paradigmeskift

I Danmark er vi de vildeste vanedyr. Derfor er det supervigtigt, at vi giver plads til forandring. Fremtidens skal mødes med nysgerrighed og åbenhed.

Når først vi har sluppet alt hvad der hedder “sådan plejer vi at gøre”, vil vi kunne se mulighederne i alt hvad der er nyt. Sundhedssektoreren står midt i et paradigmeskifte, hvor medicin ikke længere er “one-size-fits-all” men skræddersyet til den enkelte patients behov.

 

“Når vi ikke kan “se” fremtiden er det som regel, fordi vi ikke kigger. Fordi vi ikke kommer nok ud. Eller fordi vi er så pressede i vores hverdag, at der ikke er plads til håb og drømme.”

Mød op i fremtiden – og kæmp kampen på den rigtige side af historiebogen. Det gode liv i fremtiden er betinget af at vi i højere grad indgår i omsorgsfulde, forpligtende fællesskabe, for teknologi – hvor fabelagtig den end kan være – kan kun løse 50% af vores problemer.

Vi mennesker skal selv meget mere på banen med vores passion, egne idéer, menneskelighed, praktiske løsninger og armsved.

Læs hele artiklen, hvor vi kigger tilbage på de paradigmeskift, sundhedssektoren allerede har været igennem og glæd dig til at læse næste artikel i serien!

Hvad skruer du ned for?

Danskerne har klimabevidsthed. Langt de fleste er overbeviste om, at global opvarmning er en menneskeskabt konsekvens. Alligvel er det kun 1/4 af os, der aktivt er begyndt at begrænse vores personlige CO2-aftryk. Hvis vi skal redde vores jord, skal alle deltage aktivt. Det er fakta som alle er bevidste om, så hvorfor gør vi det ikke?

Fremtidsforsker Liselotte Lyngsø svarer i en artikel fra Politiken på, hvad der skal aktivere vores klimabevidsthed, så vi begynder at handle på den.

“Motivationen til at gøre noget godt for klimaet er totalt til stede hos danskerne lige nu. Det er en kæmpe frustration for danskerne at få at vide at de lever helt forkert. Vi ved godt at den er helt gal, men vi skal have nogen lette og attraktive alternativer at skifte over til. Uden dem paralyserer det os bare”

-Citat fra Liselotte Lyngsø.

 

Klimavenlighed – et uoverskueligt projekt

Det skal ikke være en ekstra byrde i vores travle hverdag at handle klimavenligt. Det skal give mening for os – vi skal føle at vi slår to fluer med ét smæk. Derfor har vi for eksempel set fantastisk resultater i kampen mod madspild, hvor professionelle apps har gjort det muligt for kunder at købe mad, der ellers skulle smides ud, til færre penge. For ikke at snakke om den økonomiske fordel det giver at have fokus på madspild, når man køber ind.

Spørgsmålet er bare, hvorfor vi ikke har opfundet noget lignende til hele rejsebranchen? Du kan leve 100% klimavenligt og lige efter bogen, men stadig have et CO2-forbrug der siger sparto, hvis du rejser med fly et par gange om året. Så hvordan gør vi det lige så attraktivt at tage på østerssafari på Fanø som at gå en pilgrimstur i Spanien?

 

Læs hele artiklen fra Politiken med Liselotte Lyngsø her eller nedenfor.

 

Fremtidens byliv byder på fællesskab

Byerne skal fremover blive i stand til at rumme flere slags fællesskaber end hidtil, og det vil påvirke boligbyggeriet. Fremtidsforsker Anne Skare Nielsen har givet sit svar på, hvordan fremtidens byliv kommer til at udvikle sig.

I en artikel fra Fagbladet Boligen, skrevet af Iben Danielsen, er fem eksperter blevet spurgt ind til bylivets udvikling.

 

Ejerskab til adgang

I fremtidens byliv kommer ejerskab ikke til at have nogen værdi. Det at være villig til at dele og have “fællesøkonomi” med sine naboer vil betyde meget mere. Der er nemlig langt mere værdi i hele tiden at have adgang til fælles goder – fra bil til elpisker. Bylivet kommer altså til at bestå af fællesskaber – moderne landsbyer – hvor vi samles alt efter hvilke egenskaber, vi kan bidrage med.

Med teknologien og digitaliseringens lynhurtige udvikling, kommer det til at blive let som en leg at dele goderne. Adgangen kommer til at kunne organiseres via en mobil-app.

 

“Vi har en længsel efter atter at bo i en landsby og være en del af fællesskabet på nye, forpligtende betingelser. Man skal vare sig ved at lege Palles gavebord og gi’ alle goderne fra sig fra starten. I stedet skal man invitere, stille krav og langsomt lukke op for alle de goder, der findes i den almene sektor.”

-Citat fra Anne Skare Nielsen.

 

Læs hele artiklen om fremtidens byliv med Anne Skare Nielsen, og læs også om, hvordan vi også gerne vil bidrage – måske gennem en særlig “bidrags-app”.

 

Læs artiklen her

 

LÆS OGSÅ: Ét klik til fællesskab

Fremtidens ældrekultur: pension i paradis

Hvad er det, der holder os i Danmark, når vi først er gået på pension? På 10 år er antallet af pensionerede, der flytter til udlandet, steget med 65%.

I en artikel fra Berlingske, forudser fremtidsforsker Liselotte Lyngsø at det bliver en stigende tendens.

“Det er generationer med gode engelskkundskaber, som samtidig har taget den digitale virkelighed til sig, hvor arbejde, sundhed og sociale relationer i vidt omfang kan plejes online.”

-Liselotte Lyngsø.

 

Fra ungdomskultur til ældrekultur

68erne skabte en ungdomskultur og nu skaber de også en ældrekultur, som ikke føler sig forpligtede af lokale familiestrukturer og børnebørn. For dem gælder det om at lytte til sine drømme. De tiltrækkes af forskellige kulturer og bosætter sig i den, de tænder på.

 

Dyre Danmark

Udover kulturen, spiller økonomi en kæmpe rolle i valget om, hvor de ældre vil bo. Det er dyrt at bo i Danmark, og man skal ikke flytte særligt langt væk, for at få pensionen til at række længere. Flytter man til Polen eller Tyrkiet, rækker pengene 2-3 gange længere end i Danmark. Rejser man lidt længere væk til Indonesien, vil pengene også række 3 gange så langt – i eksotiske omgivelser.

 

Læs mere om fremtidens pension og ældrekultur i artiklen fra Berlingske, skrevet af Louise Kastberg.

Læs artiklen her

 

LÆS OGSÅ: Pension – derfor skal du spare op til fremtiden

Sæt din pløk i fremtidens detail-verden

Fremtidsforsker Anne Skare Nielsen har skrevet lederskribenten til Dansk Detail kampagnen omhandlende fremtidens detailhandel.

Her forklarer hun, hvorfor det er vigtigt at springe ud i den nye detail-verden. Spillereglerne er nemlig ikke skabt endnu og derfor er det nu, man skal sætte sin pløk i.

 

I fremtidens detailhandel kommer fællesskaberne til at spille en stor rolle.

“Både som dedikerede fans af dit produkt, frustrerede forbrugere der crowdfunder udviklingen af nogle ordentlige vandpistoler, eller Netflix der har droppet de gamle paradigmer med landegrænser og regioner og i stedet inddelt deres kunder i “taste communities”. Du vil sandsynligvis have mere tilfælles med en person du deler “Netflix taste” med i Australien end du vil have med dem du bor dør om dør med. For detailhandlen vil communities være uundværlige ift. markedsforståelse og produktudvikling.”

 

Læs hele indlægget yderligere fire punkter, som gør dig klogere på, hvordan du sætter din pløk i fremtidens detailhandel.

 

Læs indlægget fra Jyllands Posten her